Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Social- og Sundhedsudvalget - Referat

Dato: 8. oktober 2014
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: SS

Beslutning

Alle mødt.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: SS

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


3. Rammeaftalen 2015 for specialundervisning og det specialiserede socialområde - godkendelse af styringsaftalen


Resume

Sagsforløb: ØK/BE/BS/SS/BY

De nordjyske kommuner har ansvar for at sikre en fælles koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i regionen. Ansvaret indebærer, at der hvert år skal indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på området.

Rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale. Udviklingsstrategien for 2015 er tidligere i år blevet godkendt af de 11 nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Nu forestår behandlingen af den økonomiske styringsaftale for 2015, der skal være godkendt senest den 15. oktober 2014.

Udkastet til styringsaftalen er blevet behandlet i KKR den 12. september 2014, hvor der var enighed om at indstille det vedlagte udkast til de nordjyske kommunalbestyrelsers godkendelse.

Sagsfremstilling

Den økonomiske styringsaftale fastlægger de grundlæggende retningslinjer for kommunernes handel med pladser på specialundervisningstilbud og tilbud på det sociale område i Nordjylland.

De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som indholdet i styringsaftalen sigter efter:

  • Incitament til effektiv drift – både for driftsherre og myndighed

  • Retvisende og omkostningsbaserede takster – ydelser skal kunne sammenlignes, og priser udregnes efter samme principper

  • Budgetsikkerhed for kommunerne og regionen – risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind

  • Udviklingstiltag – driftsherre skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling.

Styringsaftalen for 2015 er indholdsmæssigt stort set identisk med de forrige års aftaler, dog kan følgende nye forhold fremhæves:

  • Indarbejdelse af et nyt lovgivningsfastsat regelsæt for kommunernes mulighed for at overtage sociale tilbud eller undervisningstilbud, som drives af Region Nordjylland. Kommunerne har hidtil kunnet overtage regionale tilbud hvert år, men denne mulighed er blevet ændret, så man fremover kun kan overtage regionale tilbud én gang i hver valgperiode. Det betyder konkret, at det skal fremgå af næste rammeaftale (aftalen for 2016), hvis en kommunalbestyrelse ønsker at overtage et regionalt tilbud i indeværende valgperiode.

  • Fokus på at skabe bedre økonomiske incitamenter til etablering af nye højt specialiserede tilbud. Det foreslås i aftalen, at kommunerne i fællesskab skal afsøge de lovgivningsmæssige muligheder for at finansiere nye tilbud gennem mere fleksible aftaleformer. Formålet er at lette den finansielle risiko, som påhviler driftsherre ved udviklingen og etableringen af nye højt specialiserede tilbud, idet denne risiko er én af de væsentligste barrierer for etableringen af nye højt specialiserede tilbud.

Sagsforløb:

Økonomiudvalget, 1. oktober 2014

Beskæftigelsesudvalget, 6. oktober 2014

Børne- og Skoleudvalget, 7. oktober 2014

Social- og Sundhedsudvalget, 8. oktober2014

Byråd, 8. oktober 2014

Som følge af udvalgsmødernes rækkefølge foreslås, at Økonomiudvalget godkender styringsaftalen under forudsætning af fagudvalgenes efterfølgende godkendelse.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender udkast til styringsaftale for 2015 for specialundervisning og det specialiserede socialområde.

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Indstilling

Økonomiudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 16:


Indstilles godkendt under forudsætning af fagudvalgenes godkendelse.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


4. Præcisering af serviceniveauet for brugerstyret personlig assistance (BPA) under indlæggelse


Resume

Sagsforløb: SS

Brønderslev Kommune har erfaret, at den hidtidige praksis i forbindelse med indlæggelse med brug af BPA-ordningen ikke er i overensstemmelse med Den Sociale Ankestyrelses anbefaling.

Social- og Sundhedsudvalget skal beslutte, om kommunens serviceniveau skal afstemmes i overensstemmelse hermed, om BPA-håndbogen skal opdateres, så den afspejler dette, samt beslutte om alle borgere med en BPA-ordning skal revisiteres i forhold til det ændrede serviceniveau.

Sagsfremstilling

Med afsæt i en konkret sag er Visitationen blevet opmærksom på, at den konkrete procedure i BPA-håndbogen ikke matcher Den sociale Ankestyrelses tolkning vedr. brugen af BPA under behandling og indlæggelse på sygehuset.

Som følge af den konkrete sag har Brønderslev Kommune indhentet vejledning fra Den Sociale Ankestyrelses juridiske hotline, som oplyser at:

”Det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at hjælp under sygehusophold skal ydes inden for rammerne af sundhedssektoren. Det følger af princippet, at hjælp til borgere med funktionsnedsættelse ikke skal iværksættes som en særforanstaltning, men at hjælpen på sygehuset skal tilrettelægges på en sådan måde, at personer med funktionsnedsættelse har samme adgang til behandling som personer uden funktionsnedsættelse.

Det er derfor vores vurdering, at der ikke burde være behov for, at hjælpere kommer til stede på sygehuset under indlæggelse, da hospitalet kan planlægge indlæggelsen.”

Den hidtidige praksis i kommunen for borgere med en BPA-ordning stemmer ikke overens med Ankestyrelsens anbefaling, hvorfor BPA-håndbogen midlertidigt har været fjernet fra kommunens hjemmeside. Afsnittet omhandlende brug af BPA-ordningen under hospitalsindlæggelse er nu blevet fjernet, og håndbogen ligger igen på hjemmesiden. Afsnittet vedrørende BPA-ordningen under indlæggelse er blevet erstattet af en tekst, hvoraf det fremgår, at afsnittet er under revidering, samt at borgere med behov for råd og vejledning er velkomne til at kontakte Visitationen.

Visitationsafdelingen harmed afsæt i, at alle sager en gang årligt skal revurderes jævnfør BPA-håndbogen, i starten af sommeren skrevet til alle borgere med en BPA-ordning, at der foretages opfølgning og tilsyn i sagerne.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at

  • Visitationen tilretter praksis, så den stemmer overens med Ankestyrelsens vejledning, således at borgerne ikke har hjælpere med under indlæggelse, og såfremt der skal hjælpere med, er det sygehusets beslutning og dermed sygehuset, der skal aflønne hjælperne.

  • Afsnittet i BPA-håndbogen på kommunens hjemmeside om brug af hjælpere under indlæggelse opdateres, så det afspejler udvalgets beslutning om brug af BPA under sygehusindlæggelse og -behandling.

Såfremt udvalget beslutter at ændre serviceniveauet for BPA, implementerer Visitationen det nye serviceniveau i forbindelse med den årlige opfølgning og revisitation af alle BPA-sager.

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Reduktion i forbrug af personaletimer når/hvis en borger er indlagt.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 20. august 2014, pkt. 10:

Udsat.

Handicaprådet, 12. september 2014, pkt. 10:

Ellen Lykke og Henrik Aarup-Kristensen deltog under punktet.

Social- og Sundhedsudvalget og formanden for Handicaprådet har ønsket, at to konkrete sager drøftes på Handicaprådet. Derfor har fagenheden udarbejdet et dagsordenspunkt til drøftelse i Handicaprådet.

Handicaprådets formand vil gerne have, at næste temamøde omhandler BPA og ledsagelse, da man forventer, at ny lovgivning vil være på plads der.

Handicaprådet har ingen ønsker om at bremse udmøntningen af gældende lovgivning eller ændringer i lovgivningen.

De vedhæftede sager skal ikke til direkte høring i Handicaprådet, men rådet kan godt have en overordnet holdning til problemstillingerne.

Ledsagelse ved indlæggelse blev drøftet på mødet. Handicaprådet vil gerne have et kort notat i forhold til problematikkerne i forhold til ledsagelse ved indlæggelser. Kan evt. sættes på som et orienteringspunkt.

Sagerne sendes videre i Social- og Sundhedsudvalget.

Lasse Riisgaard, Hildo Rasmussen og Knud L. Pedersen var fraværende med afbud.

Martin Beck og Lars Bisgaard Andreasen var fraværende uden afbud.

Beslutning

Fagenhedens forslag godkendt.

Til toppen


5. Ledsagelse i botilbud


Resume

Sagsforløb: SS

Der er på baggrund af udmelding fra KL om praksis i forbindelse med ledsagelse af borgere i botilbud behov for fastsættelse af serviceniveau på området.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd anmoder Social- og Sundhedsudvalget om at beslutte, hvorvidt fagenheden skal udarbejde serviceniveau for ledsagelse og at der, indtil der foreligger politisk godkendt serviceniveau, ledsages til aktiviter som hidtil, forudsat, at det enkelte tilbud kan dække personalerelaterede udgifter i denne forbindelse.

Sagsfremstilling

Ledsagelse af borgere i kommunens botilbud kan antage flere forskellige former, som eksempelvis indkøb, lægebesøg, rejser, kultur- og fritidstilbud mv.

I Brønderslev Kommune har praksis hidtil været, at kommunen har stillet personale til rådighed til ledsagelse – til ferier i op til 4 overnatninger – mens borgerne selv har afholdt alle øvrige udgifter til sig selv og personalet, eksempelvis ophold ved ferieture, entreer, forplejning, kørsel osv.

Denne praksis kan Brønderslev Kommune på baggrund af KL’s udmelding ikke fortsætte med.

KL har i en skrivelse den 16. januar 2014 præciseret, at kommunerne ikke har hjemmel til at opkræve betaling fra borgere, der modtager socialpædagogisk bistand i botilbud, til at dække personaleudgifter i forbindelse med ledsagelse. Det gælder eksempelvis udgifter til personalets løn, kost, logi, transport, entrébilletter mv.

På baggrund af KL’s udmelding skal praksis i Brønderslev Kommune derfor ændres således, at personalerelaterede udgifter til ledsagelse til kultur- og fritidstilbud såvel som ferierejser, er indeholdt i det enkelte tilbuds budget. Fagenheden vurderer, at de personalerelaterede udgifter i forbindelse med ledsagelse på det specialiserede voksenområde, som hidtil har været dækket af borgerne, på årsbasis for hele handicapområdet ligger på omkring 250.000 kr. Det vil således koste Brønderslev Kommune 250.000 kr. om året at opretholde dette niveau af ledsagelse.

I en situation, hvor udgiften indregnes i taksterne, vil det give en takstforhøjelse på ca. 8,50 kr. pr. borger pr. døgn.

På baggrund af ovenstående skal der fastsættes et serviceniveau for, i hvilket omfang borgerne på kommunens botilbud kan forvente ledsagelse fra personale.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender

  • at Fagenheden for Sundhed og Velfærd udarbejder et forslag til serviceniveau for ledsagelse til ferier, udflugter og andre aktiviteter,

  • at kommunens botilbud, i perioden indtil der foreligger politisk godkendt serviceniveau, ledsager beboerne til aktiviteter som hidtil dog forudsat, at aktiviteterne ligger inden for landets grænser, og at det enkelte botilbud kan dække alle personalerelaterede udgifter.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen, da det holdes inden for budgetrammen for området.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 20. august 2014, pkt. 18:

Udsat.

Handicaprådet, 12. september 2014, pkt. 4:

Ellen Lykke og Henrik Aarup-Kristensen deltog under punktet.

Social- og Sundhedsudvalget og formanden for Handicaprådet har ønsket, at to konkrete sager drøftes på Handicaprådet. Derfor har fagenheden udarbejdet et dagsordenspunkt til drøftelse i Handicaprådet.

Handicaprådets formand vil gerne have, at næste temamøde omhandler BPA og ledsagelse, da man forventer, at ny lovgivning så vil være på plads.

Handicaprådet har ingen ønsker om at bremse udmøntningen af gældende lovgivning eller ændringer i lovgivningen.

De vedhæftede sager skal ikke til direkte høring i Handicaprådet, men rådet kan godt have en overordnet holdning til problemstillingerne.

Ledsagelse ved indlæggelse blev drøftet på mødet. Handicaprådet vil gerne have et kort notat i forhold til problematikkerne i forhold til ledsagelse ved indlæggelser. Kan evt. sættes på som et orienteringspunkt.

Sagerne sendes videre i Social- og Sundhedsudvalget.

Lasse Riisgaard, Hildo Rasmussen og Knud L. Pedersen var fraværende med afbud.

Martin Beck og Lars Bisgaard Andreasen var fraværende uden afbud.

Beslutning

Fagenhedens forslag godkendt.

Bilag

Til toppen


6. Indblik i Den Administrative Sundhedsaftale


Resume

Sagsforløb: SS, ÆO, FL

Den Administrative Sundhedsaftale er en form for udmøntningsaftale, der, gennem konkrete aktiviteter og initiativer, skal indfri de politiske målsætninger i den Politiske Sundhedsaftale 2015 - 2018.

Den Politiske Sundhedsaftale behandlet på Social- og Sundhedsudvalget den 20. august 2014 og på Ældreomsorgsudvalget den 21. august 2014.

Der har været nedsat 4 arbejdsgrupper, der 1. september har afrapporteret udkast til sundhedsaftale for de obligatoriske indsatsområder:

  1. Forebyggelse

  2. Behandling og pleje

  3. Genoptræning og rehabilitering

  4. Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Sagsfremstilling

De 4 arbejdsgrupper har lavet udkast til sundhedsaftale for hver deres indsatsområde og anbefalet forskellige konkrete indsatser, som er med til at udmønte Den Politiske Sundhedsaftale.

Forebyggelse

Aftalen viderefører en tidligere aftale om arbejdsdeling på forebyggelsesområdet, der sikrer forebyggelse som led i behandlingen i sygehusregi og efterfølgende kommunalt regi. Arbejdsgruppen har foreslået en række meget konkrete initiativer, som bl.a. har meget fokus på tidlig indsats for udsatte gravide, børn og unge, samt at mennesker med psykiske lidelser modtager forebyggelsestilbud. Udkast til aftale indeholder også forpligtende aftaler om, at sygehuse og almen praksis henviser til kommunal forebyggelse.

Behandling og Pleje

Aftalen viderefører tidligere aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb samt aftalen om indsatsen for mennesker med sindslidelser - herunder den kommunikation, der skal være om patienten før, under og efter en indlæggelse. Arbejdsgruppen har foreslået en række udviklingstiltag/projekter, som bygger ovenpå disse aftaler - herunder: Forløbsbeskrivelser for borgere med særlige behov – Bedre opfølgning på borgerforløb - Fokus på de borgere, der har vanskeligt ved at overholde aftaler - Kvalitetssikre den gode henvisning og den gode epikrise m.v. - samt at de udgående kommunale funktioner også på sigt målrettes til at kunne klare voksne med lettere akutte psykiatriske problemstillinger.

Genoptræning og rehabilitering

Aftalen viderefører tidligere aftaler om Træningsforløb, Behandlingsredskaber og hjælpemidler, Kronisk syge og aftaler i forhold til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Arbejdsgruppen har foreslået en række udviklingstiltag/projekter, som skal videreudvikle og kvalitetsudvikle aftalerne - herunder at der udvikles en fælles helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang i arbejdet. Andre tiltag er bl.a. udvikling af model for samarbejde om de meget komplekse borgere, børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade, kronisk syge med flere og samtidige sygdomme, træning i stedet for operation og at sikre rehabilitering til psykisk syge med rehabiliteringsbehov m.v.

Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Aftalen tager udgangspunkt i at styrke det gode samarbejde, der allerede er på IT området i Nordjylland. Aftalen lægger op til et styrket strategisk fokus på at udvikle IT-området i fællesskab ud fra nogle overordnede principper: Borgeren som aktiv medspiller, IT løsninger der understøtter det sammenhængende forløb, konkrete aftaler om anvendelsen og organisatorisk implementering af konkrete IT-løsninger, samt at løsninger skal understøtte sikker og stabil drift. Fremadrettet lægges der op til, at Nordjylland skal arbejde innovativt og afprøve nye teknologier og nye mulige arbejdsgange. Konkret støtter aftalen op om at kvalitetsudvikle og optimere den nuværende elektroniske kommunikation - såvel teknisk som organisatorisk.

Fremadrettet

Der pågår p.t. et administrativt arbejde med at vurdere de konkrete forslag samt med at sammenskrive den samlede sundhedsaftale, således at den også beskriver de tværgående temaer, der er krav om jf. vejledningen. Sundhedskoordinationsvalget behandler den samlede sundhedsaftale på møde den 24. oktober 2014. I bilaget opsummeres de konkret foreslåede tiltag, hvor de sættes i relation til de overordnede politiske mål.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår; at Social- og Sundhedsudvalget tager det indledende indblik i Den Administrative Sundhedsaftale til efterretning.

Visitationschef Ellen Lykke og sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


7. Opfølgning på budgetaftale for 2015


Resume

Sagsforløb: SS

Drøftelse af det indgåede budgetforlig for 2015 og indledende forventningsafstemning.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i det netop indgåede budgetforlig foreslås en opsamling på budgetdrøftelserne med henblik på en indledende forventningsafstemning og klargøring af, hvornår de enkelte initiativer kan sættes i værk.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter indholdet af det indgåede budgetforlig.

Visitationschef Ellen Lykke og sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Beslutning

Udvalget ser med stor alvor på de besparelser, der forventes for 2016, og udvalget opfordrer derfor til, at budgetprocessen for 2016 igangsættes snarest.

Udvalget ser med stor alvor på, at udvalget pålægges besparelser oveni flerårsaftalen, og opfordrer til, at der i 2016 ikke pålægges besparelser oveni.

Til toppen


8. Orientering om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet


Resume

Sagsforløb: ÆR, ÆO, SS

Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag, der skulle give kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Sagen fremlægges til orientering med henblik på at informere udvalget om hvordan finansieringen på sundhedsydelser og betaling til regionerne er bygget op, og hvordan midlerne anvendes.

Sagsfremstilling

Medfinansieringen blev indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Dertil skulle medfinansieringen skabe et mere synligt incitament til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb, og understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne.

Den kommunale medfinansiering bestod oprindeligt af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Finansieringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering er blevet ændret fra 2012, hvilket betød, at grundbidraget bortfaldt.

Takster og maksimumsgrænser for medfinansiering på sundhedsområdet 2014:

Somatiske aktiviteter på private og offentlige sygehuse
Stationær behandling - indlæggelser 34 % af DRG-taksten. Max. 14.377 kr. pr. indlæggelse
Ambulant behandling 34 % af DAGS-taksen Max. 1.418 kr. pr. besøg
Gråzone-patienter 34 % af DRG-taksten. Max. 14.377 kr. pr. indlæggelse
Genoptræning under indlæggelse 70 % af genoptræningstakst
Færdigbehandlede patienter – obligatorisk plejetakst 1.918 kr. pr. døgn
Psykiatriske aktiviteter på private og offentlige sygehuse
Stationær behandling - indlæggelser 60 % af sengedagstaksten Max. 8.317 kr. pr. indlæggelse
Ambulant behandling 30 % af besøgstaksten Dvs. 520 kr. pr. besøg
Færdigbehandlede patienter – obligatorisk plejetakst 1.918 kr. pr. døgn
Aktiviteter i praksissektoren
Almen læge 10 % af honorar på grundydelser
Speciallæge 34 % af honorar Max. 1.418 kr. pr. besøg
Øvrig sygesikring – Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling. 10 % af honorar pr. ydelse

Det aktivitetsafhængige bidrag indebærer, at kommunerne skal afregne med regionerne, hver gang en borger har modtaget en regionalt finansieret sundhedsydelse i såvel offentlig som privat regi. I forhold til den kommunale medfinansiering betragtes overflytninger som ”almindelige” udskrivninger, og kommunen betaler for hver sygehusudskrivning. Det betyder, at det, hvis en borger indlægges på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og senere i forløbet overflyttes til en afdeling på Aalborg Sygehus, vil udløse to udskrivninger og to regninger på medfinansiering. Tilsvarende har sygehusene arbejdet med at reducere indlæggelsesperioden. Det kan i visse tilfælde betyde, at borgeren kan risikere at skulle indlægges igen inden for relativ kort tid.

Hensigten med, at kommunen medfinansierer, er at tilskynde til forebyggelse. Her skal man dog være opmærksom på, at det ikke er sådan, at en sparet krone på en undgået indlæggelse er en tjent krone for kommunen. Når kommunen forebygger indlæggelser, bliver der plads til at tage flere ind. Derigennem påvirker kommunen patientsammensætningen på det enkelte sygehus, men hvis sygehuset ikke skruer ned for den samlede aktivitet, vil den kommunale medfinansiering kun ændre sig meget lidt. Derfor følger kommunerne også regionens bestræbelser med at reducere antallet af sengepladser nøje.

Borgerrettet forebyggelse

Der arbejdes med to begreber inden for forebyggelse: Primær eller borgerrettet forebyggelse og sekundær eller patientrettet forebyggelse.

Den kommunale medfinansiering lader sig primært påvirke på den lange bane gennem mere langsigtede investeringer. Den mest effektive strategi er den langsigtede forebyggelse, som retter sig mod en forbedret folkesundhed. Det har kommunerne flere redskaber til. Der er gennem sundhedsprofilen tegnet et godt billede af, hvordan borgeren i kommunen egentligt har det. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker, som giver anbefalinger på effektive forebyggelsestiltag. Gennem disse har kommunen et stærkt redskab til at komme der hen, hvor kommunen gerne vil.

Formålet med borgerrettet forebyggelse er at forebygge, at der opstår sygdomme, der kræver livslang behandling og/eller indlæggelse på sygehus. Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) er faktorer, der har betydning for udvikling af en række folkesygdomme som fx kræft, type 2-diabetes, lungelidelser og hjerte-kar-sygdomme. Flere af sygdommene er kroniske og kan resultere i livslang behandling, tab af livskvalitet for den enkelte og i for tidlig død. Der er desuden samfundsmæssige omkostninger ved usund livsstil gennem udgifter til behandling og gennem afledte omkostninger ved tab af produktivitet som følge af sygefravær, førtidspension eller for tidlig død.

Patientrettet forebyggelse

På den lidt korte bane har kommunen mulighed for at arbejde med forebyggende indlæggelse. Borgere, som er i umiddelbar risiko for at bliver ramt eller allerede er ramt af en sygdom - ofte en kronisk sygdom, er målgruppen.

Gennem rehabiliteringsindsatsen er der fokus på mere målrettede indsatser i forhold til borgere med KOL, diabetes, hjerte-kar-lidelser og kræft, og andre målgrupper er på vej. Gennem forløb med undervisning i livsstilsændringer og træning hjælpes borgerne til at kunne håndtere at leve med en kronisk lidelse. Forløbskoordination for borgere på ældreområdet er ligeledes et eksempel på, hvor kommunen forsøger at påvirke og forebygge antallet af genindlæggelser.

Genoptræning efter sygehusindlæggelse samt vedligeholdende træning indgår også i den kommunale bestræbelse på at sikre borgerne et sundt liv uden for sygehuset. Et andet eksempel er FRI-projektet, hvor der sættes ind med målrettet træning for at hjælpe borgeren til et så selvstændigt liv som muligt.

Budgetansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger hosSocial- og Sundhedsudvalget. Det bemærkes dog, at den aktivitetsbestemte medfinansiering ikke er en del af de kommunale serviceudgifter, hvorfor man skal være opmærksom på, at en øget indsats for at reducere kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering medfører en højere serviceudgift, mens gevinsten af indsatsen ikke betyder en reduktion af serviceudgifterne.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager sagen til orientering.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Ældrerådet, 29. september 2014, pkt. 4:


Taget til efterretning med den bemærkning, at det måske kunne være en ide, at etablere et "mellemhus", hvor den ældre kan komme til kræfterne inden hjemsendelse, så man kan minimere genindlæggelser af den ældre befolkningsgruppe. Samtidig mulighed for et tilbud til patienter i den terminale fase.

Beslutning

Udsat.

Bilag

Til toppen


9. Omlægning af botilbud Vibevej


Resume

Sagsforløb: FL, SS, BE

Med afsæt i beslutningen på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 5. marts 2014, om at se på fremtidig organisering af botilbuddet Vibevej, fremlægger Fagenheden for Sundhed og Velfærd tre forskellige muligheder.

Social- og Sundhedsudvalget anmodes om at tage stilling til, hvilke af de tre modeller for omlægning af botilbuddet på Vibevej, der ønskes yderligere belyst.

Sagsfremstilling

Botræningstilbuddet Vibevej er et midlertidigt botilbud for yngre borgere med nedsat funktionsevne. Formålet med tilbuddet er at yde målrettet hjælp til udredning, udvikling samt stabilisering af borgernes funktionsevne. Hensigten er at borgeren bliver afklaret på fremtidig boform samt eventuelt erhvervs- eller uddannelsesmæssige muligheder. Målgruppen er unge under 25 år på kontanthjælp.

Vibevej er et etplans byggeri med 5 lejligheder på hver 45 m2 beliggende i Dronninglund.

Bygningen på Vibevej 8, Dronninglund, ejes af LEV og udlejes af Østvendsyssel Boligforening efter Almenboliglovens § 105. Brønderslev Kommune har anvisningsretten og driver tilbuddet efter SEL § 107 som et midlertidigt botilbud.

Tilbuddet drives i dag med et fast budget, som i 2013 ser således ud:

Udgifter til personale 427.235 kr.
Udgifter til grunde og bygninger 218.662 kr.
Udgifter til materiale 11.666 kr.
IT, inventar mv. 14.231 kr.
Huslejeindtægter -100.480 kr.
Udgifter i alt 571.314 kr.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd ønsker, at der ses på stedets fremtidige anvendelse og økonomi. På den baggrund opstilles der nedenstående tre muligheder for omlægning.

    • Model 1: Opsigelse af Vibevej

    • Model 2: Lejes ud for de faktiske udgifter

    • Model 3: Lejes ud for den husleje, som borgerne kan betale

Modellerne er nærmere beskrevet i bilaget.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalgetdrøfter hvilken model, der skal belyses yderligere med henblik på fremtidig afklaring af brug af huset.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Opgaven skal fremover varetages af bostøtteteamet.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at kommunen ved Model 1 vil blive påført en ikke ubetydelig udgift. Her er der flere muligheder. Kommunen har ret til at købe ejendommen eller lade LEV sælge ejendommen, og her skal kommunen dække underskuddet ved at afhænde ejendommen.

Restgælden ved salg er pr. 1. maj 2014 på 3.604.421 kr. Brønderslev Kommunekan overtage Vibevej til 3.450.749 kr. og herefter sælge ejendommen.

Der bør til denne model indhentes en ejendomsmæglervurdering, således kommunen har det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Ved Model 2 har Økonomiafdelingen ingen bemærkninger.

Ved Model 3 skal der ske en huslejetilpasning ud fra, hvad den enkelte beboer har råd til at betale, hvilket vil medføre en merudgift, der ikke pt. kan beregnes, da målgruppen ikke kendes.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2014, pkt. 14:

Der ønskes indhentet en mæglervurdering af bygningen.

Johannes Trudslev var fraværende.

Supplerende sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 20. august 2014:

På Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 4. juni 2014, anmodede udvalget om, at der blev indhentet en mæglervurdering på Vibevej 8.

Med afsæt i ejendomsmæglerens vurdering (se bilag) ses i nedenstående tabel, hvordan økonomien omkring afhændelse af bygningen på Vibevej 8 vil se ud.

Mæglervurderet salgspris (se bilag) 2.100.000 kr.
Gæld som Brønderslev Kommune skal afvikle ved et salg (se bilag*) -3.604.421 kr.
Mægleromkostninger ved salg (se bilag) -128.204 kr.
Tab til Brønderslev Kommune -1.632.625 kr.

Ifølge vurderingen fra juristen (se bilag) vil Brønderslev Kommune komme til at dække et tab på ejendommen, hvis denne sælges til en pris under restgælden i ejendommen. Der er for så vidt tale om en ”blankocheck” til LEV fra kommunen.

Hvis der isoleret ses på Brønderslev Kommunes udgifter til bygningen på Vibevej, har kommunen årligt en udgift på 218.662 kr.

Supplerende oplysninger fra Økonomiafdelingen

Der bør træffes beslutning omkring afviklingen af Vibevej i forhold til salgsprocessen. Skal LEV forestå salget, eller købes Vibevej fri fra LEV.

Hvis LEV skal forestå salget, vil vurderingen fra juristen i Hjørring Kommune blive meget aktuel, da det så er LEV, der bestemmer salgsprisen.

Frikøber Brønderslev Kommune Vibevej fra LEV, vil kommunen kunne bestemme salgsprisen.

Under forudsætning af at Vibevej handles til 2.100.000 kr., vil underskuddet ved denne handel være 1.632.625 kr., som skal dækkes af kassebeholdningen.

Forretningsledelsen, 19. august 2014, pkt. 7:

Drøftes nærmere mellem Fagenheden for Sundhed og Velfærd og Fagenheden for Beskæftigelse, inden det evt. genoptages i Forretningsledelsen.

Forretningsledelsen, 2. september 2014, pkt. 10:

Drøftelse ikke afsluttet.

Sagen genoptages som drøftelserne kræver dette.

Thomas Jepsen var fraværende.

Sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. oktober 2014:

Fagenheden for Beskæftigelse oplyser, at fagenheden ikke er interesseret i bygningen, idet huslejen er for høj til målgruppen.

Beslutning

Udvalget ønsker belyst, om huset kan fremlejes til de faktiske udgifter. Alternativt ønsker udvalget bygningen solgt.

Bilag

Til toppen


10. Kostkonsulent


Resume

Sagsforløb: SS

Brønderslev Kommune har siden 1. august 2012 haft en kostkonsulent ansat i 32 timer om ugen. Den reelle udgift til kostkonsulenten har været ca. 430.000 kr. til løn og befordringsgodtgørelse mod en bevillingsmæssig ramme på 350.000 kr. Der mangler således 80.000 kr. i finansiering af stillingen.

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, om den nuværende indsats i omfang og kvalitet skal bibeholdes og kostkonsulenten fortsat skal være ansat på 32 timer svarende til 430.000 kr. pr. år. Eller om der skal skæres ned på kvalitet og omfang af indsatsen ved at beskære stillingen til 25 timer svarende til kr. 350.000 pr. år.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har siden 1. august 2012 haft en kostkonsulent ansat, som først var organisatorisk placeret i Visitationen, men siden 1. april 2013 har været placeret i afdelingen for Forebyggelse og Rehabilitering sammen med de 2 øvrige kostfaglige medarbejdere. Dog har budgettet for stillingen fortsat været placeret i Visitationen.

Ved ønske om overflytning af budget for stillingen til Forebyggelse og Rehabilitering i foråret 2014 blev det klart, at der ikke var tilstrækkelig bevillingsmæssig dækning for den reelle udgift.

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 16. maj 2012 at oprette stillingen med en normering på 32 timer om ugen inden for en økonomisk ramme på 350.000 kr. pr. år. Den reelle udgift til kostkonsulenten har været ca. 430.000 kr. til løn og befordringsgodtgørelse. Der mangler således 80.000 kr. i finansiering af stillingen.

Social- og Sundhedsudvalget skal derfor tage stilling til om kostkonsulenten fremover skal være ansat på 32 timer svarende til 430.000 kr./år eller på 25 timer svarende til 350.000 kr./år.

Kostkonsulentens opgaver

Nedenfor vises en oversigt over, hvilke opgaver, konsulenten vil kunne løfte på henholdsvis 32 og 25 timer.

Arbejdsopgaver for kostkonsulent 25 timer 32 timer
Udarbejde og afklare kost- og ernæringsudredning af borgere - med primært fokus på underernærede borgere. Der udarbejdes ernæringsscreening og kostplan, som overleveres til pårørende og hjemmepleje. Ved normering på 25 timer/uge vil der opstå ventetid på henvisning til kostkonsulentens besøg og dermed stækkes det tværfaglige samarbejde omkring borgerne i eksempelvis FRI-grupperne. X ventetid X
Opfølgning på ernæringsudredning af borgere er vigtig for at sikre kvaliteten af indsatsen ved første besøg, men vil ikke kunne lade sig gøre ved 25 timer om ugen. Her følges op på, om indsatsen har virket ude i hjemmet hos borgeren og evt. nye instrukser gives til borger, hjemmepleje og pårørende. X
Inddrage andre samarbejdspartnere omkring borgerne (Nordjysk Mad I/S, frivillige, spis-med-venner, m.fl.). X
Kostundervisning på hold og individuel vejledning i forbindelse med KOL-rehabiliteringsforløb. X X
Myndighedsopgaver (tilsyn og kontrol) i forhold til kommunens madleverandører. Opgaven afventer et udspil fra myndighedsafdelingen med en beskrivelse af procedurer herfor, klageadgang m.v. X X
Undervisning af medarbejdere generelt om ernæring og ernæringsudredning i hjemmeplejen og plejecentrene. (Brønderslev Kommune har fravalgt at købe rådgivning til plejecentrene ved Nordjysk Mad I/S) 5 x pr. år 10 x. pr. år
Undervisning generelt om ernæring i andre medarbejdergrupper i kommunen (socialpsykiatri, rusmiddelcenter, ældrekonsulenter, etc.). X
Forestå åben rådgivning til borgere og pårørende. X
Etablering af kostråd og afholdelse af møder med kostrådet. X

Hvorfor er denne indsats på ernæringsområdet vigtig?

  • FRI-projektet er nu rullet ud til hele kommunen og bygger på, at der foretages et helhedssyn – inkl. diætist - på relevante borgere.
    Det er vigtigt, at alle faggrupper er på sagerne på samme tid, så indsatserne kan prioriteres, koordineres og spille sammen med henblik på at gøre de ældre selvhjulpne så hurtigt som muligt.
    Det er ligeledes afgørende for kvaliteten af den kostfaglige indsats, at der er mulighed for at lave en opfølgning i de sager, som kræver dette.
    Socialstyrelsen anbefaler, at alle personalegrupper omkring den ældre har viden om, hvilken betydning mad, måltider og ernæring har for den enkelte ældres livskvalitet og funktionsevne. Det anbefales desuden, at der sikres tværfagligt samarbejde mellem personalegrupperne.

  • Kosten er en vigtig del af den behandling, Brønderslev Kommune skal levere, - dels for at forebygge indlæggelser og dels i forlængelse af udskrivninger. Undersøgelser viser, at ca. 25 % af patienterne er i fare for alvorlig underernæring, og på plejecentrene er det op til 60 %, der er i risiko for at blive underernæret.
    Socialstyrelsen anbefaler, at der løbende gennemføres en ernæringsvurdering af ældre, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig mv., for at sikre, at den enkelte ældres ernæringsbehov kendes og imødekommes. Det anbefales desuden, at mad, måltider og ernæringsvurdering indgår som centrale elementer i forebyggende og rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen og plejeboliger mv.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd forslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender fortsættelse af den nuværende normering af kostkonsulenten og finansierer udgifter fra puljen på 1.9 mio. kr. til forebyggende initiativer i kommunen med virkning fra 2015.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Hvis Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at stillingen som kostkonsulent fremover kun skal være på 25 timer/uge, skal den nuværende medarbejder sættes ned i tid. Det kan give en udfordring i forhold til at fastholde medarbejderen - og i forhold til i fremtiden at rekruttere en ny medarbejder.

Økonomi

Økonomiafdeling har ingen bemærkninger til sagen.

Beslutning

Udvalget opfordrer til, at Ældreomsorgsudvalget finansierer merudgiften på 80.000 kr., idet kostkonsulenten har en væsentlig opgave i relation til underernærede ældre. Såfremt Ældreomsorgsudvalget ikke kan finansiere merudgiften, nedsættes kostkonsulentens timetal til 25 timer/uge.

Til toppen


11. Evaluering af Sundhedsindsats


Resume

Sagsforløb: BE/SS/LBR

Evaluering af sundhedsindsatsen i Fagenheden for Beskæftigelse viser en indsats, som borgerne finder tilfredsstillende, men, som Jobcentret vurderer, har en begrænset effekt i forhold til raskmelding og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Fagenheden for Beskæftigelse anmoder Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget om at tage hovedresultaterne fra evalueringen af Sundhedsindsatsen til orientering.

Sagsfremstilling

Konsulentfirmaet Marselisborg har udarbejdet en evaluering af Sundhedsindsatsen, som Jobcentret køber hos afdelingen for Forebyggelse og Rehabilitering, Fagenheden for Sundhed & Velfærd. Evalueringen er finansieret af LBR og Fagenheden for Beskæftigelse.

Evalueringens kvantitative resultater

Evalueringen viser, at 36 % af de borgere, der har ”raskmelding” som mål for sundhedstilbuddet, får indfriet målet 4 uger efter tilbuddet er afsluttet, mens 64 % får indfriet et mål om ”delvis raskmelding/virksomhedspraktik”.

I forhold til at komme væk fra offentlig forsørgelse viser evalueringen, at 67 % af borgerne på sygedagpenge og 92 % af borgerne på kontanthjælp eller ledighedsydelse fortsat modtager samme ydelse 4 uger efter, tilbuddet er afsluttet.

Borgernes holdning til indsatsen

Evalueringen viser, at borgerne overordnet er positive overfor sundhedstilbuddet. De fremhæver særligt undervisningen ved erhvervspsykologen og den fysiske træning, som virkningsfulde.

Samarbejdet mellem Jobcenter og Forebyggelse & Rehabilitering

I evalueringen er der foretaget gruppeinterviews med ledere og medarbejdere fra de to fagområder, som viser, at der er et godt samarbejde mellem de fagpersoner, som på tværs af Jobcenter og Forebyggelse & Rehabilitering har mødt og kender hinanden. Samarbejdet vil dog fremadrettet kunne styrkes ved, at begge parter får øget kendskab til hinandens roller, opgaver og faglighed.

Fagenheden for Beskæftigelses vurdering af evalueringens resultater

Evalueringen kan ikke vise nogle klare årsagssammenhænge i forhold til resultaterne, men det er Fagenheden for Beskæftigelses vurdering, at for lille en andel af de opstillede mål i forhold til raskmelding indfries efter forløb i Sundhedsindsatsen, og for få borgere kommer ud af offentlig forsørgelse.

Fagenheden for Sundhed & Velfærds vurdering af evalueringens resultater

Den kvantitative analyse peger på, at der overordnet sker en udvikling for de borgere, der deltager i Sundhedsindsatsen.

Resultaterne skal ses i relation til målgruppens helbredsmæssige udfordringer og bestiller-/udfører-relationen. Blandet andet fremgår det af evalueringen, at der ikke er en tilstrækkelig klarhed og dialog om målfastsættelsen.

I tolkningen i resultaterne er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at den umiddelbare beskedne udvikling kan skyldes, at der er behov for tydeligere og mere systematiske målfastsættelser i henvisningsskemaet og mere dialog om mål og indsats løbende.

I forhold til de borgere, der har virksomhedspraktik som mål, afhænger indfrielsen heraf også af, om virksomhedskonsulenterne finder et praktiksted.

Fagenheden for Beskæftigelses forslag til den videre proces

Pga. ændringer i sygedagpengeloven besluttede Beskæftigelsesudvalget efter anbefaling fra Fagenheden for Beskæftigelse på mødet den 8. september, at aftalen om Sundhedsindsats ikke skal forlænges, når den udløber 31. december 2014.

Evalueringens anbefalinger kan dog med fordel anvendes i de samarbejdsflader, som findes mellem Fagenheden for Beskæftigelse og Fagenheden for Sundhed & Velfærd i forbindelse med det tværfaglige rehabiliteringsteam og tilbud i ressourceforløb.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager hovedresultaterne fra evalueringen af Sundhedsindsatsen til orientering.

Økonomi

Økonomiafdelingen kan oplyse, at der ikke under Social- og Sundhedsudvalget findes midler til at understøtte et øget aktivitetsniveau i forbindelse med det tværfaglige rehabiliteringsteam og tilbud i ressourceforløbene.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


12. Orientering


Resume

Sagsforløb: SS

Beslutning

Orientering om åbent brev fra Børge Jensen, optrykt i Nordjyske 8/10-2014.

Orientering fra borgmester til brugere af Mødestedet. Borgmesteren tydeliggør i sit svar, at Ole Jespersgaard ikke er inhabil i afgørelse om Mødestedet.

Udleveret notat om udgifter på sundhedsområdet. Udvalget ønsker notatet på som sag.

Til toppen


13. Lukket punkt:


Til toppen

Opdateret 23. september 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach