Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Social- og Sundhedsudvalget - Referat

Dato: 2. december 2015
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: SS

Beslutning

Alle mødt.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: SS

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Til toppen


3. Udkast til Praksisplan for kiropraktik 2015


Resume

Sagsforløb: SS

Region Nordjylland har sendt udkast til praksisplan for kiropraktik 2015 i høring. Høringssvarene vil efterfølgende blive behandlet i Samarbejdsudvalg for kiropraktik og Regionrådet.

Sagen sendes til udtalelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

I forhold til gældende regler for kommunal medfinansiering betaler Brønderslev Kommune 10 % af honoraret pr. ydelse. Det betyder at kommunes udgifter til medfinansiering inden for kiropraktik og sygesikringsområdet samlet set beløber sig til nedenstående.

2012

2013

2014

2015 (jan. -sep.)

Kiropraktik

91.522 kr.

87.070 kr.

90.280 kr.

71.706 kr.

Sygesikring i alt

8.958.202 kr.

8.851.402 kr.

9.953.607 kr.

7.948.564 kr.

Kiropraktik repræsenterer i denne sammenhæng en relativ lille udgift.

Udkast til Praksisplan er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Nordjylland og repræsentanter for de praktiserende kiropraktorer og indgår i Region Nordjyllands samlede sundhedsplanlægning. Praksisplanen har til formål at beskrive, i hvilken retning kiropraktorområdet i Region Nordjylland skal udvikles.

Administrationens bemærkninger til praksisplanen:

Analysedelen af praksisplanen viser, at Brønderslev Kommune er den kommune i Region Nordjylland med den højeste andel af befolkningen, som modtager kiropraktik. Analysen viser, at 9,82 % af borgerne i kommunen modtager kiropraktisk behandling, hvilket ligger en del over regionsgennemsnittet på 6,27 %.

Årsagerne til de store forskelle kommunerne imellem kan med fordel afdækkes nærmere. Både i forhold til antal ydelser pr. person og andel af befolkningen, som modtager behandling.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd finder, at det - så længe, der ikke er unødvendig ventetid til behandlinger - ikke er nødvendigt at udvide kapaciteten på området.

Fagenheden for Sundhed og Velfærdforeslår, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter indholdet af et eventuelt kommunalt høringssvar til Praksisplan for kiropraktik 2015.

Sundheds- og ældrechef Henrik Hugo Pedersen og konsulent Line Enevoldsen deltager under dette punkt.

Beslutning

Udvalget ønsker i høringssvaret at efterlyse svar på, hvorfor Brønderslev Kommune har en større andel af borgere, der anvender kiropraktik end regionsgennemsnittet.

Bilag

Til toppen


4. Ansøgning fra Hjerteforeningen vedrørende projekt hjertemotion


Resume

Sagsforløb: SS

I samarbejde med Hjerteforeningen har der de seneste år været afviklet et projekt med hjertevenlig motion.

Hjerteforeningen ønsker at videreføre dette, og ansøger derfor om 29.700 kr. hertil.

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til ansøgningen.

Sagsfremstilling

Hjerteforeningen og Brønderslev Kommunes Forebyggelsesafdeling har det seneste år haft etableret et samarbejde om hjertemotion. Projektet har været en videreudvikling af Brønderslev Kommunes tidligere faste tilbud i Brønderslev til borgere med iskæmisk hjertesygdom, som opfølgning på 10 ugers rehabiliteringsforløb. Med dette samarbejde kan der tilbydes opfølgning i 4 måneder til alle borgere, der har deltaget i de kommunale rehabiliteringstilbud. Der er tilbud gennem Hjerteforeningen to steder i kommunen, i Dronninglund og i Brønderslev, og der er på hvert hold plads til 10 deltagere.

Efter deltagelse i Hjerteforeningens hjertemotionshold skal borgerne efterfølgende finde permanente træningsmuligheder ude i foreningslivet, aktivitetscentre, motionscentre m.v. alt afhængig af, hvad der passer til dem.

Hjerteforeningens lokalafdeling i Brønderslev ansøger om et tilskud på 29.700 kr. i 2016 primært til instruktørløn til 2 hold i projekt hjertemotion. Social- og Sundhedsudvalget godkendte 5. november 2014 en lignende ansøgning på 30.750 kr. fra Hjerteforeningen.

Som det fremgår af Hjerteforeningens budget til indsatsen, er det samlede underskud for de to hold opgjort til 29.700 kr.

Af ansøgningen fremgår, at Lokalforeningen håber, at Social- og Sundhedsudvalget vil støtte hjertemotionsholdene med det manglende beløb til glæde og gavn for patienter, deres pårørende og det danske sundhedssystem, der forventeligt kan nedbringe antal genindlæggelser og andre omkostninger baseret på en dårlig livskvalitet.

Lokalforeningen fremhæver, at tilmeldte deltagere/kursister både i Dronninglund og Brønderslev har udtrykt stor tilfredshed med motionsholdenes afvikling.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget imødekommer ansøgningen med det ansøgte beløb på 29.700 kr.

Beløbet finansieres af afsat pulje på sundhedsområdet i budget 2015 til imødekommelse af opgaver på sundhedsområdet.

Sundheds- og ældrechef Henrik Hugo Pedersen deltager under dette punkt.

Personale

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Økonomiafdelingen kan oplyse, at restbeløbet på puljen pr. 1/12 2015 for 2016 er 1.502.339kr. Gives bevillingen, vil saldoen være 1.472.639 kr. pr. 2/12 2015

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


5. Udmøntning af Masterplan - medborgerskab


Resume

Sagsforløb: SS

I henhold til Masterplanen, igangsættes det strategiske og implementeringsmæssige arbejde med medborgerskab på Det Specialiserede Voksenområde i Brønderslev Kommune.

Social- og Sundhedsudvalget foreslås at tage orienteringen om kommissorium til efterretning.

Sagsfremstilling

Det er en grundlæggende rettighed i Danmark at være en aktiv deltager i samfundet. Det er dog imidlertid ikke altid, at der pga. fysiske eller kommunikative barrierer eksisterer de samme muligheder for deltagelse for borgerne tilknyttet Det Specialiserede Voksenområde, som for den øvrige befolkning. På den baggrund ønsker Handicap- og Psykiatriområdet at arbejde med at skabe øget mulighed for borgerne for at udnytte deres medborgerskab.

For at den enkelte borger skal kunne udnytte sit medborgerskab, skal borgeren have mulighed for at bruge sine rettigheder, have kompetencer til at gøre brug af rettighederne og have mulighed for at deltage og være medbestemmende i samfundet. Undersøgelser viser imidlertid, at borgere med funktionsnedsættelser ofte ikke har tilstrækkelige muligheder for at udnytte deres medborgerskab. Kendskabet til egne rettigheder er ofte mangelfuldt, og kompetencerne til at handle er begrænsede. Da borgerne tilknyttet Det Specialiserede Voksenområde er afhængige af medarbejdernes støtte, hjælp og guidning, er det afgørende, at medarbejderne er klædt på og kender deres rolle i forhold til at støtte borgerne i at udnytte deres medborgerskab. Derudover har pårørende også en vigtig rolle i forhold til at støtte borgerne i at være aktive medborgere.

Med afsæt i ovenstående og i Masterplanen vurderer Fagenheden for Sundhed og Velfærd, at der er behov for at arbejde med opgaven ud fra et strategisk perspektiv. Fagenheden har derfor valgt at arbejde med opgaven ud fra en projektorganisering med udarbejdelse af kommissorium og tidsplan, hvor arbejdet igangsættes med udgangspunkt i Masterplanen. I projektet er der særlig fokus på at sikre bred inddragelse og forankring, hvilket betyder, at relevante parter, herunder borgere og pårørende, deltager aktivt i arbejdet i projektgrupperne, hvor de vil få en vigtig rolle i forhold til at udvikle nye løsninger. Dette matcher både i form og indhold Brønderslev Kommunes strategi "Brønderslev Kommune - i samspil med borgerne".

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø og konsulent Gitte Westeraa deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


6. Udmøntning af Masterplan - kompetenceudvikling


Resume

Sagsforløb: SS

I henhold til Masterplanen igangsættes det strategiske og implementeringsmæssige arbejde med kompetenceudvikling på Det Specialiserede Voksenområde i Brønderslev Kommune.

Social- og Sundhedsudvalget foreslås at tage orienteringen om kommissorium til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af Masterplanen skal der på Det Specialiserede Voksenområde, arbejdes ud fra paradigmet "Fra beskyttet til støttet". Det betyder, at der skal være fokus på, at de borgere, der er tilknyttet området, skal

  • opleve, at blive mødt med anerkendelse, rummelighed, nærvær og respekt,
  • opleve at være inkluderet i samfundet,
  • være aktive i eget liv,
  • have mulighed for at udvikle sig og ved behov tilbydes en mindre indgribende indsats, samt
  • mødes med en rehabiliterende tilgang

Kompetenceudviklingsstrategien skal medvirke til, at medarbejderne klædes på til at kunne håndtere ovenstående. Det betyder, at der skal sættes fokus på både at sikre, at den viden, der er nødvendig, eksisterer i organisationen, og at sætte den viden, der allerede eksisterer, i spil. Samtidig skal den sætte retning for en kultur, hvor udvikling og refleksion over den faglighed, som borgerne mødes med, er er naturlig del af praksis.

Udover ovenstående skal strategien medvirke til, at medarbejderne klædes på til at kunne håndtere de ændrede krav til opgaveløsningen om at kunne løse mere komplekse opgaver, at kunne håndtere nye målgrupper, at der skal etableres flere arbejdsmarkedsrettede indsatser, og at der skal samarbejdes med frivillige.

Med afsæt i ovenstående og i Masterplanen vurderer Fagenheden for Sundhed og Velfærd, at der er behov for at arbejde med opgaven ud fra et strategisk perspektiv. Fagenheden har derfor valgt at arbejde med opgaven ud fra en projektorganisering med udarbejdelse af kommissorium og tidsplan, hvor arbejdet igangsættes med udgangspunkt i Masterplanen. I projektet er der særlig fokus på at sikre bred inddragelse og forankring, hvilket betyder, at relevante parter, herunder borgere og pårørende, deltager aktivt i arbejdet i projektgrupperne, hvor de vil få en vigtig rolle i forhold til at udvikle nye løsninger. Denne form matcher Brønderslev Kommunes strategi "Brønderslev Kommune - i samspil med borgerne".

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø og konsulent Gitte Westeraa deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


7. Rammeaftalesystemet


Resume

Sagsforløb: SS

Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte dels rammeaftalesystemets muligheder og begrænsninger, og dels ideer til, hvordan der kan sikres det fornødne incitament til at understøtte tilbud/institutioner, der er afhængige af borgere fra flere kommuner.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget behandlede den 7. oktober 2015 rammeaftalen for 2016. Under drøftelsen af sagen – herunder drøftelsen af Taleinstituttets fremtid – opstod der i udvalget et ønske om en bredere debat af rammeaftalesystemets muligheder for at løse den styringsmæssige opgave i Nordjylland.

Kommunerne overtog ansvaret for koordineringen af rammeaftalen på socialområdet fra og med 2011 og koordineringen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet fra og med den 1. maj 2012, jf. Servicelovens § 6:

”§ 6. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, som skal offentliggøres og sendes til Socialstyrelsen.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan udmelde temaer til behandling i rammeaftalerne.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne, herunder hvilke tilbud efter denne lov der er omfattet af rammeaftalen, de nærmere krav til aftalernes indhold, tidsfrister for indgåelse af aftalerne, samt koordinering af kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og om udviklingsplaner, jf. § 9.”

Endvidere kan kommunerne, jf. Servicelovens § 5, pålægge Regionsrådet at etablere tilbud inden for alle områder omfattet af rammeaftalen. Det bemærkes, at regionen ikke kan overføre midler mellem de forskellige sektorer. Opstår der et underskud på et specialiseret tilbud, skal dette underskud dækkes af kommunerne, idet der ikke er mulighed for at overføre midler fra fx sundhedsområdet til at dække et underskud på det specialiserede område.

Rammeaftalen koordineres af Den Administrative Styregruppe, som består af direktører fra de 11 nordjyske kommuner samt chefen for regionens specialsektor. Den Administrative Styregruppe refererer til KKR Nordjylland, som behandler det årlige forslag til rammeaftale. KKR Nordjylland anbefaler rammeaftalen over for de 11 kommuner, som efterfølgende godkender rammeaftalen. Endvidere drøftes rammeaftalen også i Kontaktudvalget.

Rammeaftalesystemet bygger således på to grundlæggende forudsætninger. Dels at der er tale om en aftale mellem parterne, jf. § 6. Dels at den højeste besluttende myndighed er de 11 Byråd og Regionsrådet. KKR Nordjylland har ingen beføjelser til at pålægge kommunerne en given beslutning, hvilket også fremgår af KKR’s formål, som er beskrevet i KKR’s forretningsorden for 2014-2018:

”1. Formål

1.0 KKR har, i overensstemmelse med § 14 i KL’s love, til formål:

  • At fremme de fælleskommunale interesser for kommunalbestyrelserne i regionale spørgsmål
  • Gennem samarbejde og koordinering af regionale spørgsmål at styrke rammer og betingelser for, at den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere
  • At styrke kommunernes samarbejde i varetagelsen af opgaver, der går på tværs af kommunerne i regionen.”

Udgangspunktet er derfor, at rammeaftalen indeholder de elementer, der kan skabes enighed om. I forlængelse heraf er udfordringen, hvordan der skabes den ønskede udvikling/understøttelse af eksisterende tilbud indenfor disse rammebetingelser.

Det nuværende system udfordres, når Byrådene i de årlige budgetdrøftelser skal prioritere mellem på den ene side lokale budgethensyn, og på den anden side forpligtigelser til at understøtte tilbud, som drives af andre kommuner eller regionen. Denne årlige afvejning betyder, at der er større risiko forbundet med at drive et tilbud, som er afhængig af brugere fra andre kommuner, end tilbud der alene eller helt overvejende baserer sig på brugere fra egen kommune.

Den indbyggede svaghed kommer til udtryk, når kommunerne i fællesskab skal støtte op om tilbud omfattet af det forstærkede samarbejde, eller når man skal støtte op om tilbud i en nabokommune, som man har forpligtet sig til at understøtte. Uanset der er aftalt principper for etablering og lukning af tilbud, så har den kommune, som driver tilbuddet en særlig driftsrisiko, idet de øvrige kommuner kan vælge at trække deres støtte tilbage, helt eller delvist. Desuden kan de politiske vinde vende efter et valg, og en aftale mellem kommuner er derfor vanskelig at strække ud over den eksisterende valgperiode.

Hertil kommer, at der er en risiko ved etablering af et nyt tilbud. Et nyt tilbud vil typisk have en indkøringsfase, hvor tilbuddet gradvist fyldes op. I rammeaftalen er der søgt taget højde for, at dette driftstab i starten kan dækkes ind over flere år, men lykkes det ikke at få fyldt tilbuddet op, så kan den kommune, der har oprettet tilbuddet, risikere at få et driftstab fra år 2. Det betyder, at kommunerne typisk er varsomme med at etablere nye tilbud. En evt. aftale med én eller flere kommuner om at benytte tilbuddet kan reducere driftsrisikoen.

Hvis man fortsat skal kunne finde en model, hvor der kan oprettes tilbud omfattende borgere fra flere kommuner, kan det overvejes, om der kan findes modeller, som sikrer at alle deltagende kommuner har et lige stort incitament til at understøtte tilbuddet. Fælles for disse eksempler er, at de deltagende kommuner typisk vil forpligte hinanden i en længere periode, hvorefter aftalen genforhandles eller overgår til at kunne opsiges med et kortere varsel. Eksempler herpå kunne være:

  • En høj grad af objektiv finansiering af tilbuddet
  • Samarbejdskonstruktioner, hvor personale er ansat i de deltagende kommuner, og kun lederen og mindre fælles udgifter afholdes i fællesskab
  • § 60-selskaber eller ved at etablere et tilbud i en selvskabsform med en ejerkreds, der i fællesskab er ansvarlig for driften af tilbuddet. Etablering af et selskab, fx I/S, er kendt på andre områder, fx Nordjysk Mad, Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi samt Brønderslev Sundhedshus.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter dels rammeaftalekonstruktionen, dels hvordan der kan opnås en større grad af fælles ansvarlighed på tilbud omfattende borgere fra flere kommuner.

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personale

Intet.

Økonomi

Intet.

Beslutning

Udvalget ønsker at undersøge mulighederne for at etablere fremtidige tilbud baseret på forpligtende fælleskommunalt ejerskab. Fokus bør være på nye tilbud, som Brønderslev Kommune ikke kan løfte selv, eller hvor der kan etableres en god driftsøkonomi, og som ikke er dækket af den eksisterende tilbudsstruktur.

Til toppen


8. Sagsbehandlingstider i Sundhed og velfærd


Resume

Sagsforløb: SS

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status for overholdelse af de sagsbehandlingsfrister, som er henholdsvis politisk og administrativ vedtaget for området.

Social- og Sundhedsudvalget anmodes om at tage denne orientering til efterretning.

Sagsfremstilling

I retssikkerhedslovens § 3 er det anført, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal fastsætte en frist for hvor lang tid, der må gå, før der skal være truffet en afgørelse. Med afgørelse menes her en hel eller delvis bevilling af det ansøgte eller afslag på ansøgning om en ydelse eller service.

Den overordnede målsætning er, at Visitationen behandler ansøgninger så hurtigt, som det er muligt.

Visitationen kvitterer for modtagelse af en ansøgning om hjælp og/eller støtte senest 8 dage efter modtagelse af en ansøgning.

Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt, kommunen modtager en ansøgning, og til en afgørelse er sendt til borgeren. Den samlede sagsbehandlingstid afhænger af, hvor hurtigt en sag kan belyses tilstrækkeligt til, at der kan træffes en afgørelse. Det drejer sig i mange sager om indhentelse af informationer fra ansøger og samtykke til indhentelse af oplysninger fra andre instanser i og uden for kommunen, fx Træningsafdelingen, bostøtteområdet, midlertidige botilbud, læger og psykologer. Ved behandling af alle typer ansøgninger vil sagsbehandleren vurdere, om der er behov for at indsætte midlertidig hjælp, mens ansøgningen behandles.

Sagsbehandlingstiderne er politisk fastsatte. Sagsbehandlingstiderne er vejledende. Mange sager vil blive ekspederet hurtigere end de angivne tidsrammer. Såfremt fristen ikke kan overholdes, sikrer sagsbehandleren, at ansøger får skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Sagsbehandlingstiderne overholdes selvfølgelig som udgangspunkt.

Sagsbehandlingstiderne kan ses som en del af kvalitetsstandarderne på kommunens hjemmeside.

I bilaget findes en oversigt over de ansøgninger, der den 1. november 2015 stod registrerede som ”ansøgte”. Det vil sige, at de enten afventer sagsbehandling eller er under behandling.

Aktuelt er der 17 sager, der ikke er afgjort inden for den angivne tidsfrist, men i de 11 af disse sager er sagsbehandlingen påbegyndt. I Visitationen arbejdes der fortsat med nedbringelse af ophobede sager, revisiteringer samt procedure ændringer. Denne proces kører parallelt med, at der arbejdes på opnåelse af besparelser til Flerårsaftalen. Lige nu arbejdes der fortsat på at få truffet afgørelser i BPA sagerne. Der sættes nu fokus på botilbud SEL §§ 107 og 108 uden for kommunen. Der er en del nye ansøgninger, primært på § 85 og § 100.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


9. Nedbringelse af sagsbehandlingstid på bevilling af støtte til køb af bil efter servicelovens § 114


Resume

Sagsforløb: ÆR, ÆO, SS

På baggrund af det politiske fokus på, samt ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiden på bevilling af støtte til køb af bil efter servicelovens § 114, har der i løbet af 2015 været arbejdet systematisk med reducering i opgavemængden og sagsbehandlingstiden.

Til orientering for Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

I Brønderslev Kommune er sagsbehandlingstiden på bevilling af støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 for nuværende på maksimalt 15 måneder.

Ankestyrelsen har for nylig udgivet årsstatistikken for 2014 vedr. støtte til handicapbiler (jf. bilag 1), som i forhold til ansøgninger fastslår, at der har været et fald i ansøgninger og bevillinger på henholdsvis 7 og 5 pct. fra 2013-2014. Samtidig er der en afslagsprocent på 55 pct. på førstegangsansøgninger og 21 pct. på genansøgninger. Der er flest ansøgere i den erhvervsaktive alder (40-65 år), som kønsmæssigt er ligeligt fordelt, dog med en lille overvægt i kvindelige ansøgere i den erhvervsaktive alder.

Med hensyn til sagsbehandlingstid er der sket en lille stigning fra 2013-2014, hvor sagsbehandlingstiden for førstegangsbevillinger er steget fra 32,7 til 33,4 uger og for genbevillinger fra 28,2 til 30,3 uger.

Brønderslev Kommune har ikke oplysninger, som viser, hvor mange ansøgninger, der er afsluttede i 2015 som henholdsvis afslået, frafaldet eller ændret/bestilt. Det er derfor desværre ikke muligt at lave en sammenligning med Ankestyrelsens statistik på disse parametre.

Derudover fastslår rapporten, at der er stor forskel på de kommunale sagsbehandlingstider, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

  • 60 kommuner er mellem 21 og 40 uger
  • 18 kommuner under 21 uger
  • 7 kommuner, herunder Brønderslev, er over 1 år

Den lange sagsbehandlingstid skyldes, at der i en lang periode kun har været en medarbejder til at varetage opgaven. Ydermere har denne medarbejder været sygemeldt i en længere periode, hvorfor der er genereret en ophobning af sager.

Med henblik på at yde en hurtigere service til borgerne og for at overholde den besluttede sagsbehandlingstid på 15 måneder, har der efterfølgende været arbejdet systematisk med at nedbringe antallet af sager og reducere sagsbehandlingstiden. Blandt andet er der nu sat 2 medarbejdere på opgaven, og målet er, at der i 2016 maksimalt må være en sagsbehandlingstid på 12 måneder.

Denne proces fortsættes med henblik på at reducere sagsbehandlingstiden yderligere i løbet af 2016.

Status på sager

Pr. 3. november 2015 var der 32 ansøgninger på støtte til køb af bil (jf. bilag 2), hvoraf:

  • 18 sager under behandling og 14 sager venter
  • 15 af sagerne er førstegangsansøgninger og 17 er genansøgninger
  • 16 sager er over 1 år gamle, hvoraf 10 er førstegangsansøgninger og 6 er genansøgninger
  • 16 sager er under 1 år gamle, hvoraf 5 er førstegangsansøgninger og 11 er genansøgninger
  • Bevillingerne fordeler sig således:
    • 17 personbiler med indretning
    • 9 kassebiler med indretning
    • 2 afgiftsfritagelser
    • 1 afgiftsfritagelse og indretning
    • 1 ændret bevillingsgrundlag og kassebil
    • 2 bevillinger på indretning.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personale

Ingen

Indstilling

Ældrerådet tager orienteringen til efterretning og tilslutter sig de 12 måneders sagsbehandlingstid. Ældrerådet ser også med tilfredshed på, at der nu er 2 medarbejdere på opgaven, således sårbarheden mindskes i forbindelse med sygefravær

John Heilemann var fraværende.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


10. Godkendelse af kvalitetsstandarder for træning efter servicelovens § 86 stk. 1 og 2


Resume

Sagsforløb: SS

Social- og Sundhedsudvalget anmodes om at godkende kvalitetsstandard for genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Sagsfremstilling

Træningsområdet har igennem flere år været præget af store eksterne og interne forandringer. Dette har betydet, at det aktuelt er vanskeligt at gennemskue og styre økonomien i Træningsafdelingen, hvilket har ført til underskud på Træningsafdelingens budget.

Der er på denne baggrund opstillet forslag til nye kvalitetsstandarder for henholdsvis servicelovens § 86, stk. 1 og 2. Kvalitetsstandarderne tager udgangspunkt i 2 pakker indeholdende et gennemsnit af de ressourcer, der skal bruges til den konkrete målgruppe for de enkelte pakker. Som udgangspunkt gives der ikke tillægsbevillinger til ekstra træningsgange, idet pakkerne antages at indeholde den gennemsnitlige mængde ressourcer, der skal bruges til den konkrete målgruppe for de enkelte pakker. Efter visitationen er det op til terapeuten, som har den tætte kontakt til borgeren, at vurdere, om/hvornår der er behov for et hjemmebesøg hos borgeren, hvornår borgeren kan overgå fra individuel træning til samtræning, og hvornår borgerens træning kan afsluttes. Det forventes, at det i kraft af en tættere kontakt til borgeren vil blive muligt at tilrettelægge træningen mere præcist ud fra lavest effektive omkostningsniveau.

Der følges månedsvis op på forbrug og serviceniveau i administrationen. Serviceniveau afspejles i kvalitetsstandarden og genberegnes og tilpasses senest når kvalitetsstandarden har været implementeret i 6 måneder. Når dette arbejde er gennemført sendes det tilrettede materiale til politisk genbehandling.

Der er et samlet budget til genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens § 86, stk. 1-2, på 700.000 kr.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender:

  • Kvalitetsstandard for servicelovens § 86, stk. 1, med virkning fra 1. januar 2016
  • Kvalitetsstandard for servicelovens § 86, stk. 2, med virkning fra 1. januar 2016
  • At borgere, som er visiteret til træning efter servicelovens § 86, stk. 1-2, inden 1. januar 2016, og som har påbegyndt træningsforløbet inden 1. januar 2016 gennemfører træningen efter det nuværende serviceniveau

Visitationschef Ellen Lykke og konsulent Louise Ebdrup deltager under behandlingen af dette punkt og medbringer beskrivelse af indholdet i de enkelte pakker.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


11. Fastsættelse af takster efter sundhedslovens § 140 og servicelovens § 86 stk. 1-2


Resume

Sagsforløb: SS

Social- og Sundhedsudvalget anmodes om, at tage orientering om beregningsgrundlaget for taksterne for de enkelte pakker for genoptræning efter sygehusindlæggelse visiteret efter sundhedslovens § 140, og genoptræning og vedligeholdende træning visiteret efter servicelovens § 86, stk. 1-2, til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 19. august 2015 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at

  • der skal arbejdes frem mod indgåelse af nye kontrakter for træning visiteret efter sundhedslovens § 140 via godkendelsesmodellen,
  • træning visiteret efter sundhedslovens § 140 af skulder- og rygrelaterede problematikker varetages af privatpraktiserende fysio- og ergoterapeuter. Øvrig træning visiteret efter sundhedslovens § 140 varetages af Træningsafdelingen, og
  • der opstilles i alt 9 forskellige pakker inden for træning visiteret efter sundhedslovens § 140

Den 4. november 2015 godkendte Social- og Sundhedsudvalget,

  • at der blev opstillet yderligere 4 pakker
  • kvalitetsstandard for sundhedslovens § 140 med virkning fra 1. januar 2016, og
  • godkendelsesmaterialet for leverandører af træning visiteret efter sundhedslovens § 140

Som en del af dette projekt omkring den fremtidige styring af træning efter sygehusindlæggelse visiteret efter sundhedslovens § 140 og genoptræning og vedligeholdende træning visiteret efter servicelovens § 86, stk. 1-2, er der beregnet en ny timepris på 477,50 kr., som ligger til grund for beregningen af prisen for pakkerne på området. Priserne rummer ud over lønudgifter til terapeuterne også udgifter til de rammer, der er nødvendige for at kunne levere træningen, fx udgifter til drift og vedligehold af bygninger, ledelse, IT og administrativ bistand.

Der arbejdes løbende videre med tilpasning af timeprisen i takt med, at området ændrer sig og senest, når den nye model for styring af Træningsområdet har været implementeret i 6 måneder, genberegnes denne og sendes til fornyet politisk behandling.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Visitationschef Ellen Lykke og konsulent Louise Meyer Ebdrup deltager under dette punkt.

Beslutning

Udvalget tager gennemgang af beregningen af taksten i overensstemmelse med KL’s vejledning til efterretning, og udvalget ønsker, at taksterne reguleres årligt.

Udvalget ønsker en status for opfølgningen på mødet i marts 2016.

Bilag

Til toppen


12. Træningsområdet i fremtiden


Resume

Sagsforløb: SS

Træningsområdet har i de seneste år gennemgået store forandringer, der har gjort det svært at styre både opgavemængde og økonomi. Hermed fremsendes forslag til en række tiltag på Træningsområdet, som skal være med til at understøtte ny struktur for området.

Sagsfremstilling

Træningsområdet har igennem flere år været præget af store eksterne og interne forandringer. Blandt andet har snitfladen imellem kommunal og privat træning været igennem en forandringsproces, som har betydet et skred i fordelingen af opgaver mellem de to parter. Endvidere er der kommet mange nye opgaver til i Træningsafdelingen, og der løses opgaver, der ikke er budget til. Dette har betydet, at det aktuelt er vanskeligt at gennemskue og styre økonomien i Træningsafdelingen, hvilket har ført til underskud på Træningsafdelingens budget.

Der har på denne baggrund været arbejdet med at opstille en ny styringsmodel for almen genoptræning efter sundhedslovens § 140 og servicelovens § 86, stk. 1-2, som træder i kraft 1. januar 2016. Også på flere andre områder bliver 2016 et overgangsår for Træningsområdet. Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår endvidere, at der i de kommende år gennemføres en række evalueringer og øvrige projekter på Træningsområdet. For at give et helhedsbillede er såvel igangværende indsatser som forslag til fremtidige indsatser kort skitseret nedenfor. Alle de beskrevne områder hører under politikområde 702 undtaget træning visiteret efter servicelovens § 83a, som hører under politikområde 601.

Genoptræning efter sygehusindlæggelse visiteret efter sundhedslovens § 140

Den 19. august 2015 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at

  • der skal arbejdes frem mod indgåelse af nye kontrakter for træning visiteret efter sundhedslovens § 140 via godkendelsesmodellen,
  • træning visiteret efter sundhedslovens § 140 af skulder- og rygrelaterede problematikker varetages af privatpraktiserende fysio- og ergoterapeuter. Øvrig træning visiteret efter sundhedslovens § 140 varetages af Træningsafdelingen, samt
  • der opstilles i alt 9 forskellige pakker inden for træning visiteret efter sundhedslovens § 140

Den 4. november godkendte Social- og Sundhedsudvalget, at

  • der blev opstillet yderligere 4 pakker,
  • kvalitetsstandard for sundhedslovens § 140 med virkning fra 1. januar 2016, samt
  • godkendelsesmateriale for leverandører af træning efter sundhedslovens § 140

Brønderslev Kommune har et budget på 3.279.000 kr. til genoptræning efter sygehusindlæggelse ex udgifter til fysio- og ergoterapi i aflastningen og rehabiliteringen. Dette budget er i dag fordelt hos både Træningsafdelingen og Visitationen.

For at understøtte en model, som sikrer, at der, uanset hvem der skal løse opgaven, følger de nødvendige ressourcer med, foreslås det, at Træningsafdelingens forbrug til aflastnings- og rehabiliteringspladserne (3.034.000 kr. – 505.000 kr. = 2.529.000 kr.) overføres til Visitationen. Hermed samles budgettet til genoptræning efter sygehusindlæggelse under Visitationen, som efterfølgende afregner med private og kommunale leverandører, når et visiteret træningsforløb er afsluttet.

Genoptræning efter sygdom uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser visiteret efter servicelovens § 86, stk. 1-2

Brønderslev Kommune har et budget på 700.000 kr. til træning efter servicelovens § 86, stk. 1-2, ex bygningsmæssige udgifter. Budgettet er i dag placeret som et rammebudget i Træningsafdelingen, samtidig med at Visitationen visiterer til ydelsen og er myndighed i sagen. Det gør det svært at sikre sammenhæng mellem efterspørgslen på opgaver og de nødvendige ressourcer for at løse opgaverne.

Det foreslås derfor, at der også etableres en struktur med BUM-model i forhold til træning visiteret efter servicelovens § 86, stk. 1-2, og, at budgettet samles i Visitationen. Det foreslås videre at der opstilles og visiteres efter 2 pakker for henholdsvis § 86, stk. 1 og stk. 2, hvorved det forventes, at det i kraft af en tættere kontakt til borgeren, bliver muligt at tilrettelægge træningen mere præcist ud fra lavest effektive omkostningsniveau. Træning efter servicelovens § 86 stk. 1-2 kan kun leveres af Træningsafdelingen.

BUM på aktivitetsanalyser

Træningsafdelingen har hidtil udført aktivitetsanalyser uden at få tilført ressourcer til løsning af denne opgave. Dette har været medvirkende til at skabe underskud på afdelingens budget. Som en del af projektet omkring styring af træning efter sundhedslovens § 140 og servicelovens § 86, stk. 1-2, er opstillet en pakke, som kan købes i Træningsafdelingen, hvis der ønskes udarbejdet en aktivitetsanalyse eller arbejdspladsvurdering. Samtidig er der i Visitationen i Sundhed og Velfærd afsat et beløb til køb heraf i Træningsafdelingen. Hermed forventes det, at der opnås en balance mellem efterspørgslen og de tilgængelige ressourcer hertil. Visitationens ramme til køb af aktivitetsanalyser er en del af rammen til køb af genoptræning efter sygehusindlæggelse.

Rehabiliteringspladserne på Stenumgård og aflastningspladserne på Magrethelund og Stenumgård

Rehabiliteringspladserne på Stenumgård og aflastningspladserne på Margrethelund og Stenumgård drives efter servicelovens § 84. Pladserne er rammestyrede, og en del af den terapeutfaglige indsats, der leveres af Træningsafdelingen, har hidtil været finansieret af Træningsafdelingens rammebudget.

Det foreslås, at der er i forbindelse med implementeringen af BUM-styring for træning efter sundhedslovens § 140 og servicelovens § 86 afsættes et rammebudget på 505.000 kr. til den del af den terapeutfaglige indsats på Stenumgård og Margrethelund, som leveres af Træningsafdelingen. Herudover er der også tilknyttet terapeuter på Stenumgård og Margrethelund, ligesom den faste leder af Stenumgård er uddannet terapeut.

Der er en igangværende proces omkring styring og fastsættelse af serviceniveau på aflastnings- og rehabiliteringspladserne.

Børnetræning

Opgaven omkring børnetræning varetages i dag både i Forebyggelsesafdelingen og hos privatpraktiserende fysioterapeuter i Brønderslev Kommune. Det foreslås, at der på sigt arbejdes med at kortlægge og beslutte, hvordan børnetræningen fremadrettet skal tilrettelægges.

Træning før hjælp visiteret efter servicelovens § 83 a

Træning før personlig pleje og praktisk hjælp visiteret efter servicelovens § 83 a implementeres med virkning fra 1. december 2015.

2016 bliver også i forhold til træning før hjælp et overgangsår, hvor der følges tæt op på denne type træning og på, at de tidligere FRI-medarbejdere flyttes tilbage til Træningsafdelingen. Den endelige tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen, herunder hvorvidt opgaven fremadrettet skal være BUM- eller rammestyret, forventes at være på plads i 2016.

2016 bliver et overgangsår

Som det fremgår, er der aftale om en betydeligt ændret styring af Træningsområdet fremover, idet der nu fastlægges nye kvalitetsstandarder, medarbejdere fra FRI flyttes tilbage til Træningsafdelingen og overgang fra rammestyring til BUM-styring.

Administrativt er det planlagt, at der i den første del af 2016 følges tæt op på kvalitetsstandarder og økonomi, og at der i løbet af 2016 forelægges tilrettede kvalitetsstandarder og tilhørende økonomi, såfremt dette skønnes nødvendigt.

Økonomi

Nedenstående tabel beskriver, hvor stort et budget, der er til løsning af de beskrevne træningsopgaver:

Ydelse

Budget

Fremtidig placering

Genoptræning efter sygehusindlæggelse (ex bygningsmæssige udgifter) og aktivitetsanalyser

2.529.000 kr.

Visitationen

Genoptræning efter sygdom uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser

700.000 kr.

Visitationen

Træning levereret af Træningsafdelingen på aflastnings- og rehabiliteringspladserne

505.000 kr.

Træningsafdelingen

Børnetræning

Skal kortlægges

Skal kortlægges

Træning før personlig pleje og praktisk hjælp

Skal kortlægges

Skal kortlægges

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at

  • det samlede budget til genoptræning efter sygehusindlæggelse visiteret efter sundhedslovens § 140 samles under Visitationen, som efterfølgende afregner med private og kommunale leverandører, hver gang et visiteret træningsforløb er afsluttet,
  • der etableres en struktur med BUM-model i forhold til træning visiteret efter servicelovens § 86 stk. 1-2, og at der her opstilles og visiteres efter 2 pakker for hhv. § 86 stk. 1 og § 86 stk. 2,
  • Træningsafdelingen bibeholder et rammebudget til løsning af terapeutfaglige opgaver på Stenumgård og Margrethelund på 505.000 kr., og at der på sigt gennemføres en proces med henblik på at fastlægge og beskrive, hvordan aflastnings- og rehabiliteringspladserne på Stenumgård og Margrethelund fremadrettet skal styres i samspil med Træningsafdelingen,
  • der på sigt arbejdes med, hvordan børnetræningen fremadrettet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, og
  • 2016 gøres til et år, hvor derfølges tæt op på opgaver tilrettelæggelse og økonomistyring.

Visitationschef Ellen Lykke, sundheds- og ældrechef Henrik Hugo Pedersen og konsulent Louise Meyer Ebdrup deltager under dette punkt.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


13. Taleinstituttet Aalborg og Hjerneskadecenter Nordjylland


Resume

Sagsforløb: BE/BS/SS/ØK/BY

KKR Nordjylland har på et møde den 20. november 2015 drøftet Taleinstituttets/Hjerneskadecenter Nordjyllands fremtid og et enigt KKR indstiller en fælles finansieringsmodel for instituttet.

Byrådet anmodes om at godkende den foreslåede finansieringsmodel.

Sagsfremstilling

KKR Nordjylland anmodede på KKR-mødet den 25. september 2015 om, at der skulle iværksættes en proces med henblik på at finde en solidarisk finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. Formålet var at forsøge at sikre Taleinstituttets fremtid som en del af det forstærkede samarbejde.

Derfor har der været igangsat et arbejde på administrativt niveau, der skulle udarbejde forskellige løsningsmodeller for instituttets finansieringsgrundlag.

På mødet i KKR Nordjylland den 20. november 2015 drøftede KKR de forskellige forslag fra Socialdirektørkredsen og Aalborg Kommune.

Et enigt KKR Nordjylland besluttede at indstille en 4-årig finansieringsmodel til de 11 kommuner, hvor graden af objektiv finansiering udgør 4 mio. kr., baseret på 2014 forbrug og Aalborg Kommune forpligter sig til et forbrug svarende til 10 mio. kr. af de 17,7 mio. kr.

Instituttet evalueres indholdsmæssigt i 2016 og 2018 på linje med øvrige institutioner i det forstærkede samarbejde.

Fordelingen af den objektive finansiering og restfinansieringen (fordel efter 2014 forbrug) mellem kommunerne fremgår nedenfor.


Central Udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Socialstyrelsen udsendte i 2014 en Central Udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, hvilket betød, at landets kommuner skulle afrapportere hvilke højt specialiserede tilbud, der var til målgruppen i de enkelte regioner. I Nordjylland er der lavet en afrapportering, der beskriver, at Hjerneskadecenter Nordjylland anvendes til målgruppen, og at tilbuddet er beskyttet som en del af det forstærkede samarbejde. Afrapporteringen er en del af Rammeaftalen 2016, som netop er blevet godkendt. Da Rammeaftalen skulle godkendes, var det uvist, om Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland fortsat ville være en del af det forstærkede samarbejde, og derfor blev det besluttet at vente med godkendelse af afrapporteringen på den Centrale Udmelding, til der var en finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Derfor lægges der nu op til, at afrapporteringen på den centrale udmelding vedr. erhvervet hjerneskade kan godkendes under forudsætning af KKR’s godkendelse den 12. februar 2016.

Et enigt KKR Nordjylland indstiller til de 11 kommuner, at finansieringsmodellen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland godkendes, herunder at

  • graden af objektiv finansiering udgør 4 mio. kr.,
  • finansieringen er bindende for den enkelte kommune i en 4-årig periode,
  • TI/HCN evalueres indholdsmæssigt i 2016 og 2018 på linje med øvrige institutioner i det forstærkede samarbejde,
  • modellen baseres på 2014-forbrug, samt
  • Aalborg Kommune betaler 10 mio. kr. af de 17,7 mio. kr.

Endvidere indstilles på baggrund af KKR’s anbefaling af finansieringsmodel:

  • At den centrale udmelding vedr. erhvervet hjerneskade godkendes som en del af udviklingsstrategien, under forudsætning af KKR’s godkendelse den 12. februar 2016.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at finansieringsmodellen godkendes.

Økonomi

Økonomiafdelingen kan oplyse, at den udmeldte ramme for Brønderslev Kommune kan holdes inden for budgettet. Forbruget fra 2014 beløb sig til 2.054.265 kr. Heraf udgør udgiften til objektivfinansiering 442.887 kr.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 30. november 2015, pkt. 14:

Indstilles til godkendelse.

Bettina Nielsen var fraværende.

Børne- og Skoleudvalget, 1. december 2015, pkt. 7:

Indstilles godkendt.

Bettina Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


14. Boligsocial helhedsplan for Boligforeningen P.M., afdeling 1, 11 og 15


Resume

Sagsforløb: IR/FK/BE/BS/SS/ØK/BY

Byrådet anmodes om at godkende forslag til endelig boligsocial helhedsplan for Boligforeningen P.M., afdeling 1, 11 og 15.

Sagsfremstilling

Kuben fremsender forslag til endelig boligsocial helhedsplan for Boligforeningen P.M., afdeling 1, 11 og 15.

I sommeren 2013 udløb Landsbyggefondens støtte til den daværende boligsociale indsats i Boligforeningen P.M.’s afdeling 11, påbegyndt i 2008. Herefter og frem til ultimo 2015 har helhedsplanens aktiviteter været bibeholdt og fortsat med resterende midler givet i støtte fra Landsbyggefonden samt midler fra Boligforeningen P.M. Nærværende helhedsplan omfatter Boligforeningen P.M.’s afdeling 1, 11 og 15. Samtidig er en fysisk renovering af afdeling 11 tilendebragt i efteråret 2013, hvorfor afdelingen nu fremstår gennemrenovereret med attraktive og moderne boliger til såvel unge som børnefamilier og ældre.

For at sikre et langsigtet og bæredygtigt løft af afdeling 11, og for at dette ligeledes spreder sig, vurderes det hensigtsmæssigt, at den tidligere/nuværende boligsociale indsats i afdeling 11 fortsættes med en boligsocial indsats, der foruden afdeling 11 også omfatter boligforeningens afdeling 1 og 15. Hertil kommer, at det også skønnes hensigtsmæssigt, at den fysiske indsats i afdeling 11 går hånd i hånd med en boligsocial indsats, så det sikres, at beboerne styrkes ressourcemæssigt, og der skabes større mulighed for, at nye ressourcestærke beboere tiltrækkes.

Helhedsplanen fokuserer på aktiviteter inden for tre overordnede indsatsområder:

  • Børn, unge og familie
  • Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
  • Beboernetværk, inddragelse og demokrati

Den boligsociale helhedsplan og dens aktiviteter er baseret på et tæt samarbejde med Brønderslev Kommune og samarbejdsrelationer med en række frivillige foreninger. Her er der allerede interesseretilkendegivelser og underskrevne samarbejdsaftaler.

Der nedsættes en styregruppe, der har det overordnede ansvar for gennemførelsen af den boligsociale helhedsplan, og derudover får følgende ansvarsområder:

  • Ansætte medarbejdere
  • Godkende budgetter og sikre at budgettet holdes
  • Levere ressourcer, beslutninger og mandat til sekretariatsledelsen
  • Sikre helhedsplanens fremdrift og retning i samarbejde med sekretariatsledelsen
  • Godkende strategioplæg
  • Bane vejen for nye samarbejdsrelationer

Brønderslev Kommune har en repræsentant i styregruppen.

Helhedsplanen har i perioden på fire år et samlet budget på 8.444.000 kr., hvoraf Landsbyggefonden bidrager med tilskud på i alt 6.164.000 kr. Brønderslev Kommune og Boligforeningen P.M.'s bidrag fordeler sig således: Kommunen bidrager med 1.274.000 kr. og Boligforeningen P.M. med 1.006.000 kr.

Samlet budget

Landsbyggefonden støtter med i alt

8.444.000 kr.

6.164.000 kr.

Medfinansiering i alt

Medfinansiering Boligforeningen P.M.

Medfinansiering Brønderslev Kommune

2.280.000 kr.

1.006.000 kr.

1.274.000 kr.

Brønderslev Kommunes medfinansiering er bevilget tidligere i forbindelse med udarbejdelsen af prækvalifikationsansøgningen for helhedsplanen, jf. byrådsgodkendelse af 30. januar 2013. Dette under forudsætning af, at det rummelige arbejdsmarked indtænkes i ansættelsen af medarbejdere i helhedsplanen. I den boligsociale helhedsplan fremgår en deltidsansat i flexjob som ’Projektmedarbejder 3'.

Kommunaldirektøren foreslår, at Byrådet godkender forslag til boligsocial helhedsplan.

Personale

Ingen.

Økonomi

Byrådet har i budgettet afsat 325.000 kr. årligt fra 2014 – 2017, i alt 1,3 mio. kr.

Indstilling

Integrationsrådet, 11. november 2015, pkt. 10:

Integrationsrådet tager sagen til orientering.

Søren Krog Jensen, Emilly L. K. Pedersen, Cady M. Kilele, Bodil Thomsen og Danial Nouri var fraværende.

Fritids- og Kulturudvalget, 26. november 2015, pkt. 4:

Indstilles godkendt.

Beskæftigelsesudvalget, 30. november 2015, pkt. 16:

Indstilles til godkendelse.

Bettina Nielsen var fraværende.

Børne- og Skoleudvalget, 1. december 2015, pkt. 6:

Indstilles godkendt.

Bettina Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


15. Orientering


Resume

Sagsforløb: SS

Sagsfremstilling

Patientombuddets årsberetning 2014

Beslutning

Orientering om svar på Patientombuddets årsberetning 2014.

KL’s udspil: Sammen om sundhed udleveret.

Til toppen


16. Lukket punkt:


Til toppen


17. Lukket punkt: Orientering fra Ankestyrelsen


Til toppen


18. Lukket punkt:


Til toppen

Opdateret 2. december 2015
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach