Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Fritids- og Kulturudvalget - Referat

Dato: 16. januar 2014
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 14:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: FK

Beslutning

Ingen fraværende.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: FK

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Til toppen


3. Forretningsorden for Fritids- og Kulturudvalget


Resume

Sagsforløb: FK

Sagsfremstilling

Staben for Service sender udkast til forretningsorden for Fritids- og Kulturudvalget til drøftelse.

Udkast til forretningsorden for Fritids- og Kulturudvalget fremsendes til godkendelse.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


4. Godkendelse af Agersted Motionscenter i henhold til folkeoplysningsloven


Resume

Sagsforløb: FK

Fritids- og Kulturudvalgets skal tage stilling til ansøgning fra Agersted Motionscenter om godkendelse i henhold til folkeoplysningsloven samt tilskud til lokaleudgifter og tilskud i henhold til Brønderslev-ordningen.

Sagsfremstilling

Agersted Motionscenter søger om godkendelse som forening i henhold til folkeoplysningsloven samt tilskud til lokaleudgifter og tilskud i henhold til Brønderslev-ordningen.

Tilskudsberettigede udgifter til lokale er opgjort til i alt 87.300 kr.

Tilskud til lokaleudgifter udgør 34.296 kr., idet der er fradrag for medlemmer over 25 år på 47,62%. Herefter udgør 75% af udgifterne et tilskud på 34.296 kr.

Udgiften afholdes inden for budgettet til lokaleudgifter. Bevilling af tilskud betyder, at der udbetales mindre i a/c-tilskud til øvrige foreninger.

Det er ikke muligt p.t. at oplyse om udgiften i henhold til Børnderslev-ordningen, idet dette afhænger af foreningens aktivitetsniveau. Udgiften afholdes inden for Brønderslev-ordningens ramme, hvorfor der ikke bliver tale om yderligere udgift for kommunen.

Idrætssamvirket har godkendt optagelse af foreningen.

Fagenheden for Børn og Kultur oplyser, at foreningen opfylder betingelserne i henhold til Folkeoplysningsloven for godkendelse som forening.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


5. Brønderslev Golfklub søger om tilskud til opførelse af overdækning af udslagsområder


Beslutning

Inden stillingtagen til ansøgningen ønsker udvalget oplyst, hvilke fonde, klubben har søgt.

Resume

Sagsforløb: FK/ØU/BY

Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Brønderslev Golfklub om tilskud på 193.000 kr. til opførelse af overdækning af udslagsområder.

Sagsfremstilling

Brønderslev Golfklub genfremsender ansøgning om tilskud til opførelse af overdækning af nogle af klubbens udslagssteder.

Det anføres, at Golfklubben har ansat ny træner, hvis evner og træningsmetoder gør opførelse af en overdækning endnu vigtigere, ligesom en overdækning vil give både medlemmer og gæster optimale træningsforhold.

Udgifterne til opførelse af overdækningen er opgjort til 572.000 kr., der påregnes finansieret således;

Værdi af eget arbejde: 129.000 kr.

Kontant egenbetaling: 250.000 kr.

Manglende tilskudsbehov: 193.000 kr.

Idrætssamvirket Brønderslev anbefaler, at der bevilges tilskud på 193.000 kr.

Fagenheden for Børn og Kultur oplyser, atGolfklubben tidligere har søgt om tilskud på 380.000 kr. til projektet, men fik afslag af Fritids- og Kulturudvalget, da udvalgets budget til anlæg stort set var opbrugt. Byggeriet er reduceret i forhold til første ansøgning, og tilskudsbehovet udgør nu 193.000 kr.

Klubben har 1129 medlemmer, heraf 117 medlemmer under 25 år.

Der er i 2014 afsat 1 mio. kr. på Fritids- og Kulturudvalgets anlægsbudget til diverse anlægsaktiviteter.

Forvaltningen har modtaget ansøgning fra Thise Idrætsforening om tilskud på 500.000 kr. til renovering af klubhuset bl.a. i forhold til omklædningsfaciliteterne. Ansøgningen er endnu ikke klargjort til behandling i Fritids- og Kulturudvalget, idet der er anmodet om yderligere oplysninger. Ansøgningen har endnu ikke været fremsendt til udtalelse i Idrætssamvirket.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bekræfter, at der i 2014 er afsat et budget på 1 mio kr. til anlæg på Fritids- og Kulturudvalget.

Bilag

Til toppen


6. Ansøgning om finansiering af om- og tilbygning af Flauenskjold Hallen


Resume

Sagsforløb: FK/ØK/BY

Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Flauenskjold Hallen om finansiering af om- og tilbygning, anslået til 4.694.000 kr.

Sagsfremstilling

Flauenskjold Hallen søger om finansiering af ombygning/renovering samt opførelse af nyt Fitness center.

Flauenskjold Hallen er en selvejende institution, hvor driften varetages af bestyrelsen. Hallens primære brugere er Flauenskjold Idrætsforening, Flauenskjold Skole, Landsbyordningen og den kommunale dagpleje.

Hallen er i god bygningsmæssig stand, både udvendigt og indvendigt. Der er en sund økonomi og et højt aktivitetsniveau. Der har dog vist sig vedligeholdelses- og renoveringsopgaver omkring cafeteria, toiletter og gangarealer.

Bestyrelsen har samarbejdet med DGI v/Svend Lindahl om projektet, som skal gøre Flauenskjold Hallen mere tidssvarende for fremtidens brugere, som efterspørger mere individuelle og fleksible tilbud end holdsport. Rammerne for holdsport er gode, og derfor har udvidelsen koncentreret sig om anden målgruppe.

Byens motionscenter er lukket, og bygningen anvendes til andre formål.

Fagenheden for Børn og Kultur oplyser, at ansøgningen vil kræve en udvidelse af lånerammen. Den tildelte låneramme for budget 2014 er tildelt konkrete projekter, hvor ansøgningen fra Flauenskjold Hallen ikke er med.

Hvis ansøgningen skal imødekommes, vil det kræve en dispensation.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Brønderslev Kommune har som nævnt i sagsfremstillingen ingen ledig låneramme til projektet, og det vil derfor kræve en lånedispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvis projektet skal kunne imødekommes. I lyset af at kommunerne samlet set ligger i overkanten af aflægsrammen for budget 2014, anses mulighederne for at få en dispensation til nye anlæg som meget lille.

Beslutning

Udvalget ser meget positivt på ansøgningen og indstiller, at der søges om lånedispensation. Udvalget har hermed ikke taget stilling til den øgede drift.

Bilag

Til toppen


7. Fastsættelse af størrelsen af Udviklingspuljen for 2014 i henhold til folkeoplysningsloven


Resume

Sagsforløb: FK

Fritids- og Kulturudvalget skal fastsætte størrelsen af Udviklingspuljen for 2014 i henhold til folkeoplysningsloven.

Sagsfremstilling

Fritids- og Kulturudvalget skal fastsætte størrelsen af Udviklingspuljen for 2014 i henhold til folkeoplysningsloven.

I henhold til folkeoplysningslovens § 6, stk. 3 fastsættes der årligt en beløbsramme til udviklingsarbejde.

Beløbet i 2012 og 2013 har været 50.000 kr. og finansieres inden for rammen af Brønderslev-ordningen.

Der fastsættes senere et tema for Udviklingspuljen. Det er forudsat, at Samarbejdsudvalget inden for folkeoplysningsloven inddrages i forbindelse med valg af tema, hvorfor dette spørgsmål forudsættes drøftet i dette udvalg først.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Udviklingspuljen fastsættes til 50.000 kr. i 2014.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Tema 2014 for Kulturpuljen


Resume

Sagsforløb: FK

Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til Tema 2014 for Kulturpuljen.

Sagsfremstilling

I henhold til Brønderslev Kommunes Kulturpolitik skal Fritids- og Kulturudvalget hvert år på det første møde i januar udvælge særlige indsatsområder, som vil blive prioriteret i det kommende år.

Kulturpolitikken bygger på 5 værdier:

  • Kultur og identitet - kultur er for alle

  • Samhørighed - kultur giver fællesskab

  • Frivillighed og ansvar - intet er umuligt

  • Rum til at spire - at skabe sig, at skabe noget

  • Tilgængelighed og formidling - den gode historie

Tema de foregående år i forhold til udmøntning af midler fra Kulturpuljen har været:

  • 2011: Frivillighed og ansvar - intet er umuligt

  • 2012: Rum til at spire - at skabe sig, at skabe noget

  • 2013: Kultur og identitet - kultur er for alle

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Temaet for 2014 er ”Tilgængelighed og formidling – den gode historie”. Udvalget ser gerne ansøgninger i relation til dette tema.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Udpegning af medlem til Indstillingsudvalget vedrørende Brønderslev Kommunes Fritidspris


Resume

Sagsforløb: FK

Fritids- og Kulturudvalget skal udpege et medlem til Indstillingsudvalget vedrørende Brønderslev Kommunes Fritidspris.

Sagsfremstilling

I henhold til regler for tildeling af Brønderslev Kommunes Fritidspris nedsættes et indstillingsudvalg bestående af en repræsentant fra Idrætssamvirket, Spejdersamvirket, Fritids- og Kulturudvalget samt Fritids- og Kulturforvaltningen.

Fagenheden for Børn og Kultur anmoder udvalget om at udpege et medlem til Indstillingsudvalget.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Lars Bisgaard udpeget til indstillingsudvalget.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Udpegning af Byrådets medlemmer/suppleanter i Handicaprådet 2014-2017


Resume

Sagsforløb: MT/SS/BS/FK/BE/BY

Valg af medlem og stedfortræder til Handicaprådet for perioden 2014-2017.

Udvalget skal udpege 1 medlem og 1 stedfortræder.

Sagsfremstilling

Handicaprådet i Brønderslev Kommune er jf. vedtægterne sammensat således:

4 medlemmer vælges af Byrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer

1 medlem vælges af Byrådet efter indstilling fra Brugerrådet for kommunens socialpsykiatri

5 medlemmer vælges af og blandt Byrådet

Byrådet vedtog i sit konstituerende møde den 12. december 2013, at de 5 repræsentanter fra Byrådet udpeges af følgende fagudvalg med 1 repræsentant hver (udvalgsmedlem eller person fra administrationen):

Miljø- og Teknikudvalget

Social- og Sundhedsudvalget

Børne- og Skoleudvalget

Fritids- og Kulturudvalget

Beskæftigelsesudvalget

Fritids- og Kulturudvalget bedes udpege 1 medlem og 1 stedfortræder til Handicaprådet for byrådsperioden 2014-2017.

Beslutning

Repræsentant: Svend Erik Trudslev

Suppleant: Lars Bisgaard

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


11. Udpegning af medlem og suppleant til KulturKANtens politiske styregruppe


Resume

Sagsforløb: FK

Fritids- og Kulturudvalget anmodes om at udpege 1 medlem og 1 suppleant til KulturKANtens politiske styregruppe.

Sagsfremstilling

KulturKANten 2013-2016 er en kulturaftale mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Kulturministeriet. KulturKANtens vision er at skabe kulturelle møder, muligheder og mangfoldighed. Aftalen skal styrke og udvikle Nordjyllands position på Danmarkskortet, som et sted, hvor kulturens potentiale både udfordres og udfordrer omgivelserne.

Gennem 3 indsatsområder og en række tværkommunale aktiviteter, ønsker KulturKANten at bygge oven på allerede indhøstede erfaringer fra de 3 tidligere kulturaftaler. KulturKANten skal tilføre regionen inspiration udefra og skabe maksimal synlighed omkring den nordjyske kulturscene og de kulturelle miljøer i Nordjylland. Overordnet set ønsker KulturKANten således at øge kendskabet til regionens kulturtilbud med henblik på at få flere kulturbrugere. Samtidig ønsker KulturKANten et øget kendskab og samarbejde mellem regionens kulturaktører med henblik på udvikling af nyskabende kulturprojekter, netværk og optimal ressourceudnyttelse.

Hver kommune og Region Nordjylland bidrager med 3 kr. om året per borger, og Kulturministeriet bidrager med 3,8 mio. kr. om året i 2013-2015 og 3,5 mio. kr. i 2016.

KulturKANten er organiseret med en politisk og en administrativ styregruppe samt en række undergrupper.

Den politiske styregruppe består af formændene fra hver af de 11 kommuners kulturudvalg samt fra Udvalget for Regional Udvikling i Region Nordjylland. Region Nordjylland og Aalborg Kommune deltager, pga. deres størrelse, med hver to personer, mens øvrige kommuner deltager med én person.

Gruppens opgave er at sikre styring på politisk og administrativt niveau. Politisk styregruppe vælger en politisk formand for KulturKANten.


Den administrative styregruppe består af de 11 kommuner og Region Nordjyllands fagchefer. Region Nordjylland og Aalborg Kommune deltager, pga. deres størrelse, med hver to personer, mens øvrige kommuner deltager med én person.Den administrative styregruppe har ansvaret for udvikling, drift og løbende evaluering af kulturaftalen, herunder de enkelte indsatser. Administrativ styregruppe vælger en administrativ formand for KulturKANten.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Formanden deltager.

Lars Bisgaard suppleant.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Udpegning af medlem til Aalborg Symfoniorkesters Repræsentantskab


Resume

Sagsforløb: FK

Aalborg Symfoniorkester anmoder om udpegning af 1 medlem til Repræsentantskabet.

Sagsfremstilling

Aalborg Symfoniorkester anmoder om, at der udpeges 1 medlem til Symfoniorkestrets Repræsentantskab.

Repræsentantskabet består af 35 medlemmer og der afholdes 1-2 møder om året. Repræsentantskabet er nedsat med det formål at sikre størst mulig lokal og regional forankring for landsdelsorkestret.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Formanden deltager.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Orientering


Resume

Sagsforløb: FK

Beslutning
  • Mødet den 8. maj 2014 flyttes til den 7. maj 2014. Mødetid kl. 14.30.

  • Om henvendelse fra Dronninglund Cup om det reducerede tilskud.

  • Orientering fra biblioteket.

Taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen

Opdateret 10. januar 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach