Fritids- og Kulturudvalget - Referat
Dato: 6. marts 2014
Lokale: Brønderslev Bibliotek
Tidspunkt: Kl. 14:30
Indholdsfortegnelse
1. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen
Resume
Sagsfremstilling
Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.
Beslutning
Til toppen
2. Fraværende
Resume
Beslutning
Til toppen
3. Ansøgning om kommunegaranti for realkreditlån
Resume
Sagsforløb: FK/ØK/BY
Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til ansøgning om kommunegaranti for realkreditlån på 500.000 kr. til Dronninglund Kunstcenter.
Sagsfremstilling
Dronninglund Kunstcenter søger om en kommunegaranti for et realkreditlån på 500.000 kr. Lånet skal bruges til at nedbringe en alt for stor og uholdbar kortfristet gæld, der i øjeblikket er på 750.000 kr.
Kunstcenteret vil ikke kunne opnå et realkreditlån uden kommunegaranti, da der i forvejen er et pantebrev på 2.000.000 kr. i ejendommen.
Kunstcenteret påpeger, at den store kortfristede gæld ikke er opstået, fordi den daglige drift gennem årene har været uforsvarlig - tværtimod har driften været præget af stor påpasselighed og rettidig omhu. De aktuelle problemer med stor kortfristet gæld skyldes, at der ved opstart i 2001/02 blev underfinansieret.
Driften har de senere år hvilet i sig selv i kraft af det årlige tilskud fra Brønderslev Kommune. Vedligeholdelsesudgifterne er stigende grundet bygningens alder.
Den 10. oktober 2012 behandlede Fritids- og Kulturudvalget Dronninglund Kunstcenters ansøgning om kommunegaranti for lån på 350.000 kr. til diverse investeringer/renoveringer. Fritids- og Kulturudvalget besluttede, at meddele afslag med henvisning til, at kommunens låneadgang for 2012 og 2013 er opbrugt.
Generelt om låneramme
Kommunens lånerammeadgang for 2014 er disponeret til andre projekter. En eventuel kommunegaranti til Dronninglund Kunstcenter vil forudsætte Statsforvaltningens godkendelse. Statsforvaltningen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Dronninglund Kunstcenter kan sidestilles med en forening eller selvejende institution med tæt tilknytning til kommunen.
Generelt om kommunegaranti for foreninger
I 2014 er der ikke er mulighed for at yde kommunegaranti til foreninger, selvejende institutioner eller fonde. Det gælder alle foreninger, institutioner og fonde, idet lånerammen er opbrugt.
Alternativet til kommunegaranti for lån er at der ydes tilskud til Dronninglund Kunstcenter finansieret af Fritids- og Kulturudvalget.
Fritids- og Kulturudvalget skal på baggrund af ovenstående tage stilling til ansøgning om kommunegaranti for realkreditlån.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
Udvalget ser positivt på, at kommunens kulturinstitutioner har en god økonomi og oversender ansøgningen til vurdering i Økonomiudvalget.
Til toppen
4. Tilskud til Dronninglund Cup
Resume
Sagsforløb: FK
Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til tilskud til Dronninglund Cup 2014.
Sagsfremstilling
Fritids- og Kulturudvalget besluttede på deres møde, den 7. november 2013, at Dronninglund Cup fremover (gældende fra 1. januar 2014) kunne få tilskud til haltimer og omklædningsrumstimer i Dronninglund-hallerne i forbindelse med afvikling af håndboldaktiviteterne.
Beslutningen har betydet en øget egenfinanciering, og grundet tidspunkt for beslutningen, har det ikke været muligt for Dronninglund Cup at indregne konsekvensen i forbindelse med planlægning af Cuppen for 2014.
Konsekvensen af Fritids- og Kulturudvalgets beslutning er en øget egenfinansiering svarende til 82.197,38 kr., da der ikke ydes tilskud til scenetimer i Dronninglund, haltimer og scenetimer i Hjallerup.
Repræsentanter fra Fritids- og Kulturudvalget har på den baggrund holdt møde med repræsentanter fra Dronninglund Cup for at tydeliggøre det fremtidige tilskud til haltimer og omklædningsrumstimer.
Det blev på mødet aftalt, at Cuppen gældende fra 1. januar 2015 selv betaler for scenetimer i Dronninglund Hallen samt haltimer og scenetimer i Hjallerup Idrætscenter.
Cuppen fremkom med ønske om, at Fritids- og Kulturudvalget ser positivt på muligheden for at få refusion af timer, når Cuppen selv betaler for øvrige hal- og scenetimer. Dette kræver en afklaring, da det ikke er i overensstemmelse med Fritids- og Kulturudvalgets tidligere beslutning.
På mødet blev det tilkendegivet, at Fritids- og Kulturudvalget gerne vil være med til at udvikle Dronninglund Cup. Det blev derfor aftalt, at udvalget og cuppen mødes igen lige efter sommerferien 2014 til en nærmere drøftelse af, hvordan Brønderslev Kommune kan støtte op om Dronninglund Cup.
Det blev aftalt, at Dronninglund Cup selv betaler en andel svarende til 40.000 kr. for 2014 af den øgede egenfinansiering.
Fagenheden for Børn og Kultur foreslår at Fritids- og Kulturudvalget tager mødets konklusion til efterretning og godkender, at der ydes Dronninglund Cup et yderligere tilskud svarende 42.197,38 kr.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
Bilag
Til toppen
5. Revision af Kulturpolitik for Brønderslev Kommune
Resume
Sagsforløb: FK
Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til revision af Kulturpolitik for Brønderslev Kommune.
Sagsfremstilling
Af Kulturpolitik for Brønderslev Kommune fremgår det, at politikken skal evalueres ved afslutning af en byrådsperiode.
Kulturpolitikken er udviklet i et samarbejde med biblioteket og derfor vil revision af politikken ske i et samarbejde med bibliotektet.
Formålet med evalueringen er at afdække sammenhængen mellem Kulturpolitikkens værdier og Kulturpuljens midler, herunder også de årlige indsatsområder. I evalueringen inddrages brugere, bl.a. de kulturelle aktører samt Fritids- og Kulturudvalget. Desuden skal evalueringen undersøge, om midlerne giver øget synlighed og flere kulturelle aktiviteter. Evalueringen skal pege fremad og anvise handlingsveje for Kulturpolitikken i Brønderslev Kommune.
Fritids- og Kulturudvalget vil på deres møde den 6. marts 2014 blive præsenteret for et forslag til proces for evaluering.
Udkast til procesplan vil blive sendt til udvalget, tirsdag den 4. marts 2014.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
Udkastet godkendt.
Der afholdes workshop den 1. april 2014 kl. 17.00 på biblioteket.
Bilag
Til toppen
6. Nynedsættelse af Kultursamvirke Brønderslev
Resume
Sagsforløb: FK
Fritids- og Kulturudvalget skal i henhold til vedtægterne for Kultursamvirke Brønderslev tage stilling til nynedsættelse af Kultursamvirke.
Sagsfremstilling
I henhold til vedtægterne for Kultursamvirke Brønderslev § 4 skal Fritids- og Kulturudvalget ved en ny valgperiodes start tage stilling til nynedsættelse af Kultursamvirke.
Fritids- og Kulturudvalget godkendte på møde den 3. marts 2011 reviderede vedtægter for Kultursamvirket. Gældende vedtægter er vedhæftet som bilag.
Kultursamvirke Brønderslev har i sidste valgperiode bestået af:
Petra Skovholm - formand
Birgitte Rohbrandt
Birthe Rosenfeldt
Finn Verner Jensen
Dorthe Stiller
Jørgen Ingvardsen
Tenna Lyng Svensson
Mogens Jensen
Mona Fuglsang
Michael Wittrup
Dianna Madsen
Elna K. Damsgaard
Aase Henningsen
Trine Nielsen
I sidste valgperiode har Kultursamvirke Brønderslev haft følgende arrangementer:
2013 |
|
November |
Fire gratis koncerter med Bente og Leif/ oprganic3 feat i Ø. Brønderslev, Ørum Forsamlingshus, Thorup og Thise |
August |
Dragefestival i Asaa |
Juni |
Midsommerarrangement i Dronninlund Storskov |
2012 |
|
November |
Kulturfestival i Ginge i Brønderslev (incl. kor-workshop som optakt til festivalen i Ginge) |
September |
Drageflyvning i Asaa |
2011 |
|
November |
Kulturfestival i Ginge |
September |
Dragefestival |
Før 2011 |
|
|
Kulturdage med aktiviteter forskellige steder |
Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til nynedsættelse af Kultursamvirke Brønderslev.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
Repræsentanter for det tidligere Kultursamvirke inviteres til en drøftelse på udvalgsmødet i april måned.
Bilag
Til toppen
7. Orientering
Resume
Sagsfremstilling
Danmarks Idrætsforbund sender brev "Prioriter og skab fokus på idræt i kommunen". Med brevet ønsker Danmarks Idrætsforbund at sætte fokus på samarbejdet med landets kommuner i forhold til at skabe et indholdsrigt og givende idrætsliv for de mange idrætsaktive borgere.
Beslutning
Om de lokalhistoriske arkiver
Til efterretning.
Bilag
Til toppen