Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Børne- og Skoleudvalget - Referat

Dato: 3. juni 2014
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BS

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BS

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2014


Resume

Sagsforløb: BE/BS/MT/SS/ÆO

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2014.

Budgetopfølgningen udviser forventede nettomerudgifter på i alt4,5 mio. kr. for hele 2014 i Brønderslev Kommune.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt status vedr. UngeCentret samt status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014.

Sagsfremstilling

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgningen til Fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Budgetopfølgning 1 viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

Serviceudgifter 13.215.000
Overførselsudgifter -7.540.000
Finansiering -1.139.000
Netto 4.536.000

Pr. 1. januar 2014 blev UngeCentret etableret. Dermed varetages anbringelsesområdet (0-18 år) fremover i to forskellige organisatoriske enheder og budget/regnskab vil fremgå på to forskellige politikområder. For at sikre sammenhængen i anbringelsesområdet, ses området i denne budgetopfølgning under ét.

Budgetopfølgning 1 viser, at der er særlige udfordringer på handicap- og psykiatriområdet i forhold til at opnå de forventede budgetreduktioner, der er indarbejdet i Budget 2014 som en del af flerårsaftalen. Med de merudgifter der forventes på området, ser udfordringen aktuelt ud til at udgøre ca. 13,8 mio. kr., der skal hentes i løbet af 2014.

En uddybende forklaring på afvigelserne inden for fagudvalgets politikområder fremgår af vedlagte bilag.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det betyder, at fagudvalgene på områder, hvor udgifterne skrider, har en forpligtelse til at anvise finansiering af ikke budgetterede merudgifter inden for fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser inden for udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisereforslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

Endvidere er vedlagt et statusnotat vedr. UngeCentret. Notatet beskriver hvilke budgetomplaceringer, der nu foretages mellem de forskellige politikområder. Derudover forslag til håndtering af en række temaer, der skal afklares i forhold til styringen af området.

Der er ligeledes vedlagt et statusnotat på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2014.

Fagudvalgene har behandlet budgetopfølgningen i møderne i april/maj måned med følgende beslutninger:

Ældreomsorgsudvalget den 30. april 2014

Tages til efterretning.

Miljø- og Teknikudvalget den 5. maj 2014

Budgetopfølgningen blev uddelt, gennemgået og taget til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget den 5. maj 2014

Der blev udleveret revideret udgave af budgetopfølgningen.

Taget til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget den 6. maj 2014

Udvalget blev orienteret om den reviderede budgetopfølgning, som Forretningsledelsen foreslår.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2014

Udvalget indstiller, at tomgangshusleje vedrørende Tygelsgade ikke afholdes af Social- og Sundhedsudvalget.

Udvalget ønsker i forlængelse af tidligere fremsendte sager, at der bliver tilført øgede ressourcer til Visitationen, således at de besparelser, der er indarbejdet i flerårsaftalen, kan udmøntes.

Johannes Trudslev var fraværende.

Fritids- og Kulturudvalget den 8. maj 2014

Til efterretning.

Forretningsledelsen behandlede budgetopfølgningen den 6. maj 2014 med følgende bemærkninger:

Da der er vanskeligheder med at nå de udmeldte mål i Flerårsaftalen i 2014 anbefales det, at der hurtigst muligt iværksættes en opnormering i Visitationen/Ungecentret som skal målrettes udmøntning af Flerårsaftalen og at der løbende afrapporteres på effekten af indsatsen.

En stor del af budgetproblemerne kan henføres til udgifter på flere dyre enkeltsager, hvorfor det fortsat er vigtigt at arbejde med at reducere udgifterne på de dyre enkeltsager, som det også blev understreget på byrådet strategiseminar i foråret.

Det anbefales, at den igangværende niveautilpasning på BPA-området gennemføres i lyset af de høje udgifter på området, og at der arbejdes på at tilpasse til landsgennemsnittet. Samtidig anbefales det, at det undersøges hvilke serviceændringer, der skal eller kan foretages på ældreområdet, hvis området selv skal dække merudgifterne på området.

Endvidere bemærkes det, at der kun resterer 685.000 kr. i anbringelsespuljen til resten af året, hvorfor det er vigtigt nøje at følge og styre området i resten af året. Endvidere gøres opmærksom på, at analysen på det specialiserede børneområde på længere sigt bør kunne påvirke udgiftsudviklingen på dette område.

Endeligt tyder det på en betydelig overskridelse af servicerammen, der kan medføre sanktioner, hvis kommunerne under et ikke overholder servicerammen. Det anbefales derfor, at landstendensen følges meget tæt, og såfremt det tyder på, at servicerammen på landsplan kommer under pres, må der hurtigt laves tiltag, som reducerer serviceudgifterne. Det skal understreges, at 5 mio. kr. af overskridelsen på servicerammen skyldes, at mentorordningen på beskæftigelsesområdet som følge af krav fra revision skal konteres på serviceudgifter frem for som i dag på overførselsudgifter.

Stabschefen for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Økonomiudvalget drøfter budgetopfølgningen og godkender budgetomplaceringer i henhold til notatet om status på Ungecenter Brønderslev.

Indstilling

Økonomiudvalget, 14. maj 2014, pkt. 4:

Økonomiudvalget ser med stor alvor på forventet overskridelse af servicerammen, derfor forventes det, at alle fagudvalg udviser tilbageholdenhed, således reel servicerammeoverskridelse bliver 0.

Byrådet, 21. maj 2014, pkt. 7:

Godkendt.

Fraværende:;

Ole Bruun (Emma Lyng Svensson mødt)

Sagsfremstilling til fagudvalgenes behandling på møderne i juni måned 2015:

I forlængelse af Økonomiudvalgets og Byrådets behandling af budgetopfølgningen, fremsendes budgetopfølgningen til fornyet drøftelse i alle fagudvalg.

Dette med henblik på at drøfte mulighederne for at udmønte Byrådets beslutning om, at det forventes, at alle fagudvalg udviser tilbageholdenhed, således at den reelle servicerammeoverskridelse, der i budgetopfølgningen udgør 13,2 mio. kr., reduceres til 0.

Beslutning

Til efterretning.

Til toppen


4. Udarbejdelse af afdækningskatalog for Børne- og Skoleudvalgets områder


Resume

Sagsforløb: BS

I henhold til budgetproceduren for arbejdet med budget 2015 skal der udarbejdes afdækningsforslag, der skal afhjælpe de økonomiske udfordringer i budget 2015, herunder også for overførselsudgifterne og de specialiserede områder.

Udvalget skal på baggrund af præsentation af de forskellige konti på udvalgets område komme med forslag til temaer.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 13. marts 2014 forslag til budgetprocedure for arbejdet med budget 2015.

I henhold til budgetproceduren skal der udover det igangsatte arbejde med forslag til strukturændringer også udarbejdes afdækningsforslag, der skal afhjælpe de økonomiske udfordringer i budget 2015, herunder også for overførselsudgifterne og de specialiserede områder.

Arbejdet med forslag til strukturændringer og afdækningsforslag hænger tæt sammen. Det betyder, at såfremt der indenfor fagudvalgets område ikke arbejdes med større forslag til strukturændringer, at de vedtagne sparekrav i stedet skal findes via afdækningskataloger som kendt fra tidligere budgetår.

Med udgangspunkt i de økonomiske udfordringer for kommunen, er der i budgetproceduren lagt op til, at der i 2015 skal spares 4% på serviceudgifterne. I forhold til årene 2016-2018 er det foreslået, at der opereres med yderligere årlige sparepuljer på 2%. Hermed kan der for hvert udvalgsområde udmeldes et samlet sparekrav for hvert år i de kommende 4 år.

I de enkelte fagudvalgs spareramme, tages højde for de områder som allerede har indarbejdet planer for langsigtet udmøntning af besparelser, det gælder følgende:

  • Flerårsaftalen på Handicap- og Psykiatriområdet

  • Aftale om digitalisering og velfærdsteknologi

  • Energibesparelser som følge af ESCO-projektet.

Samlet set betyder det følgende sparekrav pr. udvalgsområde:

Serviceudgifter Sparekrav
2015 2016 2017 2018
Økonomiudvalget 303.961 9.427 13.776 19.855 25.934
Børne- og Skoleudvalget 528.158 21.126 31.689 42.253 52.816
Fritids- og Kulturudvalget 56.558 2.262 3.393 4.525 5.656
Beskæftigelsesudvalget* 90.651 3.626 5.439 7.252 9.065
Ældreomsorgsudvalget 284.805 10.652 15.608 21.304 27.001
Social- og Sundhedsudvalget* 178.409 2.879 2.191 2.066 5.634
Miljø- og Teknikudvalget 61.458 2.458 3.687 4.917 6.146
I alt 1.504.000 52.432 75.784 102.171 132.251

* Der skal korrigeres for fordeling af flerårsaftalen mellem handicap- og psykiatriområdet og Ungecenteret.

Økonomiafdelingen foreslår at udvalget drøfter temaer, der skal indgå i fagudvalgets afdækningskatalog.

Børne- og Skoleudvalget, 6. maj 2014, pkt. 4:
Udvalget ønsker en gennemgang af de forskellige konti på udvalgets område.

Sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde den 3. juni 2014:

Børne- og Skoleudvalget vil på mødet få fremlagt de ønskede oversigter over områdets forskellige konti.

Personalemæssige konsekvenser

Kendes ikke pt.

Beslutning

Området gennemgået. Fagenheden for Børn og Kultur udarbejder på baggrund af de faldne bemærkninger afdækningskatalog for området.

Til toppen


5. Forslag til strukturændringer på Børne- og Skoleudvalgets område i forbindelse med Budget 2015


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Som led i den vedtagne budgetprocedure for Budget 2015, skal Børne- og Skoleudvalget beslutte, hvilke forslag til strukturændringer der skal indstilles til byrådet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med den vedtagne budgetproces for Budget 2015 skal de enkelte fagudvalg med udgangspunkt i de udarbejdede masterplaner igangsætte en proces for afklaring og politisk stillingtagen til, hvilken udvikling og struktur, der ønskes på en række af kommunes serviceområder. Det oprindelige forslag til masterplan på skoleområdet afventer politisk godkendelse. Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal afdække mulige økonomiske potentialer gennem strukturændringer.

Børne- og Skoleudvalget har bedt Fagenheden for Børn og Kultur om at foretage økonomiske beregninger og vurderinger af følgende scenarier for strukturændringer på skoleområdet:

  1. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Asaa Skoles distrikt. Asaa Skole bevarer overbygningen (7. – 9. klassetrin)

  2. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Asaa Skoles distrikt. Asaa Skoles overbygning flyttes til Dronninglund Skole.

  3. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Dronninglund Skoles distrikt.

  4. Serritslev Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Skolegade Skoles distrikt.

  5. Flauenskjold Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Klokkerholm Skoles distrikt. Klokkerholm Skole bevarer overbygningen (7. – 9. klassetrin).

  6. Flauenskjold Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Klokkerholm Skoles distrikt. Klokkerholm Skoles overbygning flyttes til Hjallerup Skole.

  7. Thise Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Hedegårdsskolens distrikt.

  8. Thise Skole nedlægges og skoledistriktet flyttes til Søndergades Skoles distrikt.

  9. Overbygningen (7. – 9. klasse) fra Toftegårdsskolen flyttes til en af skolerne i Brønderslev By.

  10. Flytning af Heldagsskolen (ledelsesmæssigt, organisatorisk, bygningsmæssigt)

Bilag 1 indeholder et samlet notat, der beskriver dels udviklingen i børne- og elevtal, udgifter til undervisning på de respektive skoler samt konsekvenser og vurderinger i relation til de beskrevne scenarier.

Bilag 2 indeholder en kort bygningsmæssig gennemgang af skolerne.

Bilag 3 indeholder en detaljeret opgørelse over de forventede bygningsmæssige renoveringsudgifter.

Det gælder for samtlige økonomiske beregninger i scenarierne, at de potentielle besparelser ved skolestrukturændringer først kan effektueres fra og med skoleåret 2015-16.

De årlige besparelsespotentialer i bilag 1 vil i forhold til Budget 2015 derfor først slå igennem fra august 2015, hvilket betyder, at tallene i Budget 2015 vil have en 5/12 virkning.

Personalemæssige konsekvenser

Kendes ikke pt.

Beslutning

Der afholdes ekstraordinært møde i Børne- og Skoleudvalget torsdag den 5. juni kl. 07.00.

Udvalgets beslutning eftersendes til behandling i Økonomiudvalget den 11. juni 2014.

Bilag

Til toppen


6. Orientering - Åben


Resume

Sagsforløb: BS

Beslutning

TIl efterretning.

Til toppen


7. Lukket punkt: Anbringelser juni 2014


Til toppen


8. Lukket punkt: Behov for opnormering i Fagenheden for Børn og Kultur


Til toppen

Opdateret 28. maj 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach