Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Børne- og Skoleudvalget - Referat

Dato: 4. februar 2014
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BS

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BS

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Til toppen


3. Frigivelse af anlægsmidler til lærer- og elevfaciliteter


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Fagenheden for Børn og Kultur anmoder om frigivelse af anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til indretning af lærer- og elevfaciliteter på skolerne i forbindelse med folkeskolereformen.

Sagsfremstilling

På Budget 2014 er der afsat 4,0 mio. kr. på anlæg til indretning af lærer- og elevfaciliteter på skolerne i forbindelse med folkeskolereformen og ny lov om arbejdstid for lærerne. De 3,0 mio kr. finansieres af lockoutmidlerne fra foråret 2013.

Fagenheden har så småt startet en proces op, og det er planen at midlerne skal anvendes til arbejdspladsindretning med eventuelt nødvendige bygningstilretninger og IT-udstyr.

Planlægningen og arbejdet i den forbindelse vil ske i samarbejde med Ejendomme & Service samt IT-afdelingen.

Af forskellige årsager er er der forskel på, hvor langt skolerne er nået i processen, men allerede nu efterspørger flere skoler muligheden for at få midler til at gennemføre arbejdsindretningen.

Det skal understreges, at de 4 mio. kr ikke er afsat med baggrund i en behovsvurdering af udgifter til indretning af lærer- og elevfaciliteter på skolerne i forbindelse med folkeskolereformen. Der er således tale om, at der er afsat en økonomisk ramme til formålet. Midlerne kan derfor heller ikke dække alle behov og ønsker til lærer- og elevfaciliteter, men der vil naturligvis blive arbejdet på den mest optimale udnyttelse af midlerne på skolerne.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Byrådet frigiver de 4,0 mio. kr. til lærer- og elevfaciliteter.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.

Beslutning

Fagenhedens anmodning foreslås godkendt.

Til toppen


4. Fordeling af ekstra ressourcer i indskolingen i skoleåret 2014-15


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til forslag til tidsplan for ansøgninger om ekstra ressourcer i indskolingen i skoleåret 2014-15 samt forslag til kriterier for ansøgningerne.

Sagsfremstilling

Forud for skoleåret 2012-13 besluttede Byrådet, at bevilge 1 mio. kr. til anvendelse af pædagoger i indskolingen (0.-3. klassetrin) på folkeskolerne i Brønderslev Kommune.

I både skoleåret 2012-13 og 2013-14 blev midlerne tildelt på baggrund af individuelle ansøgninger fra skolerne, hvorefter fagenheden over for Børne- og Skoleudvalget fremstillede et forslag til fordeling af ressourcerne til de enkelte skoler. Forud for skoleåret 2013-14 var der indkommet ansøgninger for ca. 2,2 mio. kr. til pædagoger i indskolingen.

Den 16. oktober 2013 blev Børne- og Skoleudvalget præsenteret for en evaluering af anvendelsen af pædagoger i indskolingen. Evalueringen viser at der er gjort meget positive erfaringer med anvendelse af pædagoger i indskolingen.

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014 blev kriterierne for klassedannelse ændret, så de følger folkeskolelovgivningen. I den forbindelse blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2014 og overslagsårene til at imødekomme problemstillinger i store klasser fra 0. – 3. klassetrin. I den sammenhæng blev det besluttet, at puljen på de 0,5 mio. kr. skulle suppleres med de 1,0 mio. kr. fra puljen til pædagoger i indskolingen.

Fagenheden har udarbejdet et forslag til tidsplan for behandling af ansøgninger vedrørende ekstra ressourcer i indskolingen i skoleåret 2014-15. Derudover er der udarbejdet forslag til kriterier for ansøgningerne fra de enkelte skoler.

Særlige udfordringer på SFO-området

I forbindelse med implementering af folkeskolereformen reduceres SFO’ernes åbningstid med ca. 30 %, samtidig med, at det formodes, at antallet af børn tilmeldt SFO falder med ca. 15 %. På trods af, at der i skoleåret 2014-15 og frem vil blive anvendt pædagoger i den understøttende undervisning og til andre opgaver i forbindelse med folkeskolereformen, så vil der formentligt være et overtal af pædagogisk personale fra SFO’erne fra 1. august 2014. Der kører en særskilt proces vedrørende håndtering af dette i samarbejde med fagenheden, ledelserne og de faglige organisationer.

Set i lyset af ovenstående udfordringer på SFO-området, er det fagenhedens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at udmøntningen af de i alt 1,5 mio. kroner fra de ovenfor beskrevne puljer sker så tidligt, at disse kan medtænkes i en samlet vurdering af ansættelsesbehovet fra august 2014, herunder behovet for pædagoger.

Forslag til ansøgningsprocedure og -kriterier

Fagenheden har udarbejdet følgende forslag til ansøgningsprocedurer og -kriterier

Tidsplan:

  • Fagenheden udsender ansøgningsskemaer til skolerne den 5. februar 2014

  • Ansøgningsfrist bliver den 24. februar 2014

  • Fagenheden behandler de indkomne ansøgninger og melder et samlet svar ud til skolerne den 28. februar 2014.

Forslag til kriterier for ansøgningerne:

  • I hver ansøgning skal der beskrives et overordnet mål med anvendelsen af ressourcerne

  • Det skal være beskrevet, hvordan de ekstra ressourcer kan være med til at støtte op om et positivt og inkluderende læringsmiljø

  • Indsatsen skal både have et fagligt og socialt sigte

Vilkår for anvendelse af ressourcerne på skolerne

I forlængelse af de nævnte potentielle udfordringer på SFO-området samt de erfaringer, der de seneste 2 år har været gjort i forhold til anvendelsen af pædagoger i indskolingen, vil det være oplagt, at skolerne anvender ressourcerne til at ansætte pædagoger som ekstra hænder i indskolingen. Det vil dog være op til den enkelte skoles ledelse at prioritere, hvorvidt der skal ansættes pædagoger, ekstra lærere eller andre fagpersoner, der har de rette kompetencer til at støtte op om klasserne i indskolingen.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at den fremlagte tidsplan samt kriterier for ansøgninger om ekstra ressourcer i indskolingen godkendes.

Personalemæssige konsekvenser

Kendes pt. ikke.

Beslutning

Der kan i første omgang anvendes ca. 1 mio. kr. efter ansøgning. Udvalget ønsker resten af puljen afsat til evt. problemstillinger, som måtte opstå i løbet af skoleåret. Forvaltningen vurderer på behovet.

Puljen kan generelt anvendes til ansættelse af pædagogisk personale.

Godkendt.

Til toppen


5. Masterplan 2012 - Folkeskoleområdet


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget skal drøfte forslag til Masterplan for folkeskoleområdet. Der henvises til, at forslaget har været sendt til udtalelse i skolebestyrelser, Ungdomsråd og Handicaprådet.

Børne- og Skoleudvalget har senest behandlet forslaget, den 11. april 2013.

Sagsfremstilling

På mødet den 11. april 2013 blev et sammendrag af udtalelser fra skolebestyrelser og Handicapråd drøftet i Børne- og Skoleudvalget.

Udvalget ønskede blandt andet, at Masterplanens endelig godkendelse skulle afvente godkendelse af folkeskolereformen.

Fagenheden for Børn og Kultur sender Masterplan 2012 - Folkeskoleområdet til godkendelse.

Beslutning

Udvalget kan anbefale, at masterplanen godkendes af Byrådet. Udvalget er opmærksom på, at planen er fra 2012 og ikke er opdateret med aktuelle tal, men anbefaler, at der arbejdes videre med forslagene til ”Fremtidens skole” i Brønderslev Kommune.

Planen vil efter 1. april blive opdateret med de aktuelle tal.

Bilag

Til toppen


6. Mål og rammer for udvikling af den åbne skole i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til forslag til mål og rammer for den åbne skole i forbindelse med den nye folkeskolelov, hvor det står skrevet, at ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler”.

Sagsfremstilling

I forbindelse med skolereformen og tankerne om en mere åben folkeskole, har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsententer fra fagenheden, Ungdomsskolen, Kulturskolen og skoleledergruppen. Gruppen har udarbejdet et notat vedrørende mål og rammer for den åbne folkeskole i Brønderslev Kommune. Notatet har været drøftet og godkendt i skoleledergruppen i januar måned 2014.

Sagens indhold

I ”Lov om ændring af folkeskoleloven” står der beskrevet, at ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejde, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet”.

Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejde med det omgivne samfund. På baggrund af dette skal skolernes bestyrelser fastsætte principper for samarbejdet.

Her følger de forslag til mål og rammer, som arbejdsgruppen har udarbejdet:

Arbejdsgruppens forslag til mål og rammer for udvikling af den åbne skole i Brønderslev Kommune:

  • For at opnå målet om at øge elevernes læring, trivsel og uddannelsesmuligheder forpligtes folkeskolerne, Kulturskolen, Ungdomsskolen og de lokale foreninger til at etablere et forpligtende samarbejde.

  • Alle skoler indgår partnerskabsaftaler med Kulturskolen for såvel skolens undervisningsdel som deres fritidstilbud, som understøtter de overordnede mål. Partnerskabsaftalen skal være afsluttet senest den 1. maj for det kommende skoleår.

  • Alle skoler indgår partnerskabsaftaler med Ungdomsskolen, der understøtter de overordnede mål. Partnerskabsaftalen skal være indgået senest den 1. april for det kommende skoleår

  • Alle skoler inddrager i videst muligt omfang på baggrund af lokale muligheder og forhold det lokale forenings- og erhvervsliv i arbejdet med elevernes læring

  • I løbet af skoleåret 2014/2015 skal Byrådet beslutte, om der i kommunen skal oprettes særlige talentklasser inden for eliteidræt og musik

  • Med henblik på at understøtte udviklingen af den åbne skole etableres der i skoleåret 2014/2015 en tværfaglig følgegruppe med skolechefen som formand. Følgegruppen skal have en bred repræsentation af interessenter. Det kunne f.eks. være fra Idrætssamvirket, Erhvervsforeningen, Spejdersamvirket, skolebestyrelsesrepræsentant, skolelederne, leder af Ungdomsskolen, leder af Kulturskolen, leder af UU. Fagenheden sammensætter følgegruppen.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at de fremlagte mål og rammer for udvikling af den åbne skole i Brønderslev Kommune godkendes.

Beslutning

Udvalget ønsker, at medarbejderne repræsenteres i følgegruppen.

Fagenhedens forslag indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


7. Orientering om tilsyn gennemført i Dagtilbud 2013


Resume

Sagsforløb: BK

Til orientering fremlægges det gennemførte tilsyn i alle dagtilbud for 2013. Det har ikke været muligt at gennemføre tilsyn i en institution grundet lederens sygemelding. Det manglende tilsyn vil blive gennemført snarest muligt.

Sagsfremstilling

Der er systematisk tilsyn i alle dagtilbud en gang årligt. Tilsynet er udført i henhold til kravene i Dagtilbudsloven § 5.

Formålet med tilsynet er både en kontrolopgave og en udviklingsopgave. Tilsynet skal støtte det pædagogiske personales refleksioner om dagtilbuddets muligheder for at skabe det gode børneliv, i overensstemmelse med lovens krav, de mål og værdier der er fastsat af både Byrådet og den enkelte institution og dennes bestyrelse.

Inden tilsynsbesøgene bliver der sendt en dagsorden ud med væsentlige hovedpunkter, som skal være hovedbestanddelene i tilsynet. Emnerne har i 2013 været:

Pædagogisk plan 2013:

  • Dagtilbuddets profil

  • Differentieret indsats

  • Nye mål i læreplanstemaer

  • Refleksioner over den daglige praksis generelt

Politiske mål:

  • Børn i fællesskaber

  • Sprog og sprogstimulering

  • Evaluering af læreplanstemaer koblet på nye mål.

Fra Fagenheden Børn og Kultur deltog dagtilbudschef Jørn Godsk og pædagogisk konsulent Lene Bering og fra dagtilbuddene deltog leder og en eller to medarbejdere.

Hvert tilsynsbesøg er mundet ud i et tilsynsnotat, udarbejdet af fagenheden, som bliver offentliggjort på det pågældende dagtilbuds hjemmeside.

Børn og Kultur fremsender notat vedrørende tilsyn på dagtilbudsområdet 2013 til orientering.

Beslutning

TIl efterretning.

Bilag

Til toppen


8. Orientering - Åben


Resume

Sagsforløb: BS

Sagsfremstilling
  1. Børnekonferencen 2014 holdes onsdag, den 19. marts 2014 på Bygholm Slot. Konferencen er målrettet ledere og medarbejdere, der arbejder med børn indenfor eksempelvis børne-, familie-, skole- eller socialområdet. Børnekonferencen er også god inspiration for eksempelvis nye politiske udvalg eller grupper, der arbejder med inklusion eller implementering af folkeskoleloven.

Beslutning

Om møde om konfirmationsforberedelse.

Om møder i Fælles Rådgivende Organ. Afholdes den 10.juni mellem kl. 16 og 21.

Til efterretning.

Bilag

Til toppen

Opdateret 22. september 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach