Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Børne- og Skoleudvalget - Referat

Dato: 3. marts 2015
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 12:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BS

Beslutning

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BS

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Til toppen


3. Program for stormødet 10. marts 2015 vedrørende strategiplanen på skoleområdet


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget orienteres om elevmøde den 9. marts vedrørende en styrket overbygning og programmet for stormødet d. 10. marts vedr. strategiplanen på skoleområdet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 13. januar 2015 planen for inddragelse i relation til strategiplanen på skoleområdet.

Samtidig besluttede Børne- og Skoleudvalget, at skolebestyrelser og MED-udvalg skulle have følgende 2 spørgsmål, som de kunne forholde sig til i perioden fra 13. januar til 20. februar 2015:

  • Hvad er vigtigt at få klarlagt og drøftet inden eller på stormødet i marts?
  • Hvad er skolebestyrelsernes og MED-udvalgenes umiddelbare tanker om henholdsvis fordele og opmærksomhedspunkter ved strategiplanen?

Samtlige udtalelser er vedlagt som bilag.

Invitationen til mødet med elevrepræsentanter fra 6. - 10. klasse vedr. styrket overbygning den 9. marts 2015 er vedlagt som bilag.

Med udgangspunkt i Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger den 13. januar 2015 samt de indkomne udtalelser er der udarbejdet vedlagte program for stormødet den 10. marts er vedlagt som bilag

Fagenheden for Børn og Kultur håber og forventer, at mødet vil give en række input til det videre arbejde med strategiplanen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Til efterretning.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Placering af konfirmationsforberedelse i skoleåret 2015-16


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget anmodes om at drøfte den fremtidige placering af konfirmationsforberedelsen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med skolereformen skal 7. klasses elever tilbydes 35 timers undervisning om ugen fordelt på henholdsvis fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. To af timerne til understøttende undervisning udgør lektiecafe og faglig fordybelse og er frivilligt for eleverne frem til næste folketingsvalg.

En typisk skoleuge for en 7. klasses elev vil være placeret i tidsrummet fra kl. 8.00 - 15.00, fem dage om ugen. Dog er der tale om en årsnorm, så den enkelte skole kan vælge at placere undervisningen tidligere nogle dage og senere andre dage.

I netop 7. årgang er der tradition for, at mange elever vælger at blive konfirmeret, og konfirmationsforberedelsen har igennem en årrække været placeret f.eks. først på dagen i tidsrummet fra kl. 8.00 - 9.30, - dog med lokale forskelle.

Det ligger fast i den nye folkeskolelov, at konfirmationsforberedelse ikke er en del af hverken den fagopdelte eller understøttende undervisning og derfor skal indregnes og placeres udover de 35 timers undervisning.

Placeringen af konfirmationsforberedelsen blev forud for skoleåret 2014-15 drøftet i skoleledergruppen, hvor den generelle holdning var, at den bedste placering fremadrettet vil være umiddelbart efter skoletid om eftermiddagen.

I bemærkningerne til folkeskoleloven gældende fra august 2014 står der vedrørende konfirmationsforberedelse, at "konfirmationsforberedelsen så vidt muligt fortsat skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket er mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Byrådet kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted".

Jævnfør folkeskolelovens §53 fastsættes tiden for konfirmationsforberedelsen ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd.

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 4. marts 2014, at konfirmationsforberedelsen i skoleåret 2014-15 og frem skulle placeres efter skoletid og så vidt muligt inden kl.16.

Efter aftale med Børne- og Skoleudvalgets medlemmer forhandlede formanden efterfølgende med repræsentanter fra Folkekirken om at nå til enighed om placeringen af konfirmationsforberedelsen i skoleåret 2014/2015.

Den 19. marts 2014 godkendte Børne- og Skoleudvalget følgende forhandlingsresultat vedr. placering af konfirmationsforberedelsen i skoleåret 2014-15:

Konfirmationsforberedelsen, som er på 48 lektioner placeres på følgende vis i skoleåret 2014/2015:

  • Første halvdel af konfirmationsforberedelsen placeres i første halvdel af skoleåret i morgentimerne.
  • Anden halvdel af konfirmationsforberedelsen placeres som to sammenhængende lektioner i anden halvdel af skoleåret efter skoletid og så vidt muligt mellem kl. 14 -16, tilpasset skoledagens begyndelsestidspunkt.

Hvis der kan opnås lokal enighed mellem præst og skoleleder, kan anden halvdel af konfirmationsforberedelsen placeres på hele eller halve dage.

Ordningen evalueres så den kan indgå i planlægningen af skoleåret 2015/2016.

Det skal i den sammenhæng nævnes, at de 48 lektioner er et minimums-lektionstal.

Den beskrevne ordning har betydet en øget transportudgift på skoleområdet i størrelsesorden 50-70.000 kr., da nogle af 7. klasses eleverne har måttet have undervisning til senere end den normale hjemtransport har fundet sted. Udgiften er blevet dækket på Børne- og Skoleudvalgets budget.

Evaluering af placeringen af konfirmationsforberedelsen i skoleåret 2014-15:

Jævnfør Børne- og Skoleudvalgets beslutning fra 19. marts 2014, er ordningen blevet evalueret af henholdsvis præster og skolebestyrelser.

I vedlagte bilag ligger skolebestyrelsernes tilbagemeldinger samt præsternes fremsendte evaluering.

Det er meget forskelligt, hvordan man lokalt har aftalt sig frem til løsninger vedr. placering af konfirmationsforberedelsen med udgangspunkt i de vedtagne rammer.

Udover de indsendte evalueringer har Fagenheden for Børn og Kultur afholdt et møde med repræsentanter fra kirken d. 17. februar 2015.

Udfordringen med at evaluere den eksisterende aftale er bl.a., at der ikke har været tilstrækkelig tid til at gøre erfaringer med den del af aftalen, der indeholder en placering i eftermiddagstimerne og/eller på halve eller hele dage.

Det har den konsekvens, at det er meget tidligt endnu at drage nogle generelle erfaringer med denne del af aftalen.

Fagenheden for Børn og Kultur og repræsentanter fra kirken mener på den baggrund, at de nuværende rammer for placering af konfirmationsforberedelse bør forlænges til også at gælde i skoleåret 2015-16.

Forudsat, at Børne- og Skoleudvalget godkender dette, vil Fagenheden for Børn og Kultur i samarbejde med kirkens repræsentanter mødes i oktober 2015 med henblik på at igangsætte en reel evaluering, således at denne indgår i drøftelser af, hvordan konfirmationsforberedelsen skal placeres fra skoleåret 2016-17 og frem.

Det er vurderingen, at denne evaluering bl.a. bør indeholde en dialog med den lokale præst samt skolens ledelse, der sammen formulerer væsentlige evalueringspointer set i lyset af den nuværende ramme for placering af konfirmationsforberedelsen.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget tager stilling til hvorvidt de nuværende rammer skal fortsætte et skoleår mere, inden de evalueres af de involverede parter.

Beslutning

Udvalget ønsker, at den kommende evaluering skal indeholde udtalelser fra eleverne, en oversigt over placering og anvendelse af timerne samt en opgørelse af evt. merforbrug til transport.

Fagenhedens forslag godkendt.

Lars Bisgaard ønsker ikke, at den nuværende ordning fortsætter.

Peter H.S. Kristensen var fraværende

Bilag

Til toppen


5. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013-14 på skoleområdet i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Børne- og Skoleudvalget skal på baggrund af kvalitetsrapporten for skoleåret 2013-14 tage stilling til forslag til handlinger, som sendes til endelig godkendelse i Byrådet. .

Sagsfremstilling

I kvalitetsrapporten for 2014 ses der tilbage på skoleåret 2013-14. Formålet med kvalitetsrapporten er at give Byrådet et indtryk af, hvordan skoleåret 2013-14 har udformet sig. Der er i forbindelse med vedtagelsen af skolereformen endvidere vedtaget nye rammer og retningslinjer for udarbejdelse af kvalitetsrapporter. Der er lagt op til, at man i højere grad på skole- og skolevæsensniveau sætter fokus på målstyring, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

De tilgængelige resultater i kvalitetsrapporten skal således ses som en slags "baseline" i forhold til, hvordan skolerne klarer sig i relation til målene med skolereformen forud for reformens implementering.

Skolebestyrelserne har fremsendt udtalelser er vedlagt som bilag.

På baggrund af data i kvalitetsrapporten samt skoleudviklingssamtalerne i december 2014, er det fagenhedens samlede vurdering, at skolerne i Brønderslev Kommune i høj grad leverer en god kvalitet med de ressourcer, der anvendes på området. På langt de fleste områder, der er målfastsat i skolereformen, ligger skolerne i Brønderslev Kommune mindst på niveau med landsgennemsnittet eller bedre. Dette må bl.a. tilskrives en meget stor arbejdsindsats af både ledere og medarbejdere i skolevæsenet.

Der er i Brønderslev Kommune tale om et godt udgangspunkt for det videre arbejde med de nationale målsætninger, der er i skolereformen.

Sammenholdt med de kortlægninger, de enkelte skoler har fået foretaget i forbindelse med Projekt Udvikling I Fællesskaber, vil kvalitetsrapporten danne baggrund for næste skridt både centralt og decentralt.

For Fagenheden for Børn og Kultur var det en meget positiv oplevelse at afholde skoleudviklingssamtalerne i december 2014, hvor der var god mulighed for at have en dialog om de lokale resultater og udviklingsmuligheder i relation hertil. Specielt var det positivt at høre elevrepræsentanternes bud på, hvordan de ser på kvaliteten af deres lokale skole og på kvalificeret undervisning generelt. Eleverne oplevede i høj grad lærere, som gør deres bedste for at tilrettelægge en god undervisning, hvor der er plads til både den faglige, personlige og sociale udvikling. Samtidig var de gode til at komme med bud på, hvor undervisningen med fordel kunne blive endnu mere spændende og motiverende.

I forhold til skolereformens elementer, er det generelle indtryk, at skolerne i første omgang har måttet fokusere på, hvordan organiseringen af den nye hverdag for både medarbejdere og elever bedst muligt tilrettelægges. Reformen indeholder så mange nye elementer både på det organisatoriske og indholdsmæssige plan, at skolerne nødvendigvis har måttet prioritere i, hvilke områder, de i første omgang vil fokusere på. Senere i løbet af foråret 2015 vil der, som følge af Byrådets beslutning i Budget 2015 blive foretaget en evaluering af, hvordan reformen er kommet igang. Denne evaluering vil blive forelagt byrådet i løbet af april/maj måned 2015 og vil indeholde en evaluering af nogle af de væsentligste indholdsområder samt en evaluering af rammerne for implementering af reformen.

Fagenheden for Børn og Kulturs samlede vurdering er, at skolernes arbejde med implementering af både skolereform samt Projekt Udvikling I Fællesskaber er godt på vej. Samtidig anerkendes det, at der er tale om en lang proces, der vil tage flere skoleår at få fuldt ud implementeret.

Udover de positive elementer, som Fagenheden for Børn og Kultur finder i dels data i kvalitetsrapporten samt i skoleudviklingssamtalerne, så er det samtidig vigtigt at anerkende og huske på, at der på skoleområdet er tale om store forandringer, både indholdsmæssigt, strukturelt og kulturmæssigt, hvilket fordrer, at man fra både Fagenheden for Børn og Kultur og politisk side må foretage en prioritering af, hvilke initiativer, der sættes i værk.

Med det in mente, vil Fagenheden for Børn og Kultur beskrive forslag til handlinger og indsatser, der vil bidrage til yderligere udvikling af skolerne i relation til både skolereformens målsætninger såvel som de lokalepolitiske målsætninger.

Forslag til handlinger på baggrund af kvalitetsrapporten:

1. Uddannelse af vejledere:

Der er et stort behov for og ønske om opbygning af en vejlederkultur på skolerne. Endvidere fremgår det af de skolepolitiske målsætninger for inklusion, godkendt af Børne- og Skoleudvalget i maj 2013, at ”skolernes medarbejdere og team har let adgang til kvalificeret vejledning og rådgivning fra skolens ressourcecenter og fra kommunens PPR i forhold til egen praksis, elevernes læring og læringsmiljøet”

Fagenheden for Børn og Kultur vil prioritere kompetenceudviklingsressourcer til uddannelse af vejledere på skolerne, så der i skoleåret 2015-16 vil blive igangsat uddannelsesforløb af læringsmiljøvejledere på skolerne.

2. Øget videndeling og fokus på læringsmål i undervisningen:

Et af de væsentlige elementer i skolereformen er, at der skal være et større fokus på læringsmål for de enkelte elever. Disse læringsmål skal udarbejdes på baggrund af nye fælles forenklede mål for de enkelte fagområder og skal danne baggrund for den undervisning, der tilrettelægges. Der er her tale om udfordring, som alle skoler står over for, og en af de indsatser, fagenheden i samarbejde med skolerne vil arbejde videre med er, hvordan disse processer med udarbejdelse af læringsmål og undervisningsforløb, der matcher, vil kunne støttes op af nogle administrative systemer og IT-løsninger, der letter og kvalificerer arbejdet. Den IT-arbejdsgruppe, der er nedsat på skoleområdet vil have dette i fokus i 2015 med henblik på evt. anbefalinger til fremtidige løsninger.

3. Udarbejdelse af nye lokale skolepolitiske målsætninger:

I forlængelse af arbejdet med visionen på skoleområdet (SUM), målsætningerne med skolereformen samt målene i Projekt Udvikling I Fællesskaber anbefales det, at der igangsættes en proces i 2015, hvor der tages politisk stilling til, hvordan de enkelte elementer i ovenstående kan forenkles i tydelige lokale skolepolitiske målsætninger med henblik på at give en fælles retning og forene de igangværende initiativer og målsætninger.

4. Udarbejdelse af principper for dialoger om elevernes og skolens resultater:

Skoleområdet er i en bevægelse, hvor der i højere og højere grad er fokus på resultater og målsætninger. Nogle af de målsætninger, der er indeholdt i skolereformen lægger sig op ad resultaterne af de nationale tests, der foretages på forskellige klassetrin. Endvidere lægges der op til, at elevernes trivsel i fremtiden skal måles i på en national fastlagt metode.

I Brønderslev Kommune bliver der, som beskrevet, endvidere foretaget kortlægninger i regi af Projekt Udvikling I Fællesskaber, hvor der bliver tilgængelige data på både skole- og klasseniveau.

Det er Fagenheden for Børn og Kultur indtryk for skoleudviklingssamtalerne, at flere skoler har nogle procedurer for, hvordan de arbejder lokalt med de resultater, der er tilgængelige på den enkelte skole, men samtidig er det også indtrykket, at der er relativ stor forskel på, hvordan disse resultater drøftes og anvendes.

Udtalelser fra skolebestyrelserne:

Kvalitetsrapporten har været til udtalelse i skolebestyrelserne i perioden fra 19. januar til 20. februar 2015.

Her følger nogle af de mest centrale udsagn fra skolebestyrelserne.

Skolebestyrelserne på hhv. Hjallerup Skole, Søndergades Skole, Hedegårdsskolen/Thise Skole, Skolegades/Serritslev Skoler samt Klokkerholm/Flauenskjold Skoler tager kvalitetsrapporten til efterretning og bakker op om de nævnte forslag til handlinger.

Skolebestyrelsen på Øster Brønderslev Centralskole bakker også op om handlingerne men påpeger samtidig, at det er vigtigt, at der også sættes ind i forhold til dels at nå inklusionsmålsætningen om at 96 % af eleverne er inkluderet i almenundervisningen og dels at øge kompetencerne hos lærerne set i forhold til kravet om linjefagskompetencer eller kompetencer svarende hertil. I forhold til dette er Fagenheden for Børn og Kultur og skolelederne opmærksomme på begge dele og vil arbejde kontinuerligt på begge delområder.

Bestyrelsen på Asaa/Agersted Skoler vurderer rapporten som et godt og anvendeligt værktøj og bakker op om handlingerne. De gør derudover opmærksom på, at den nye ressourcetildelingsmodel, der er indført med virkning fra skoleåret 2014-15 ikke i tilstrækkelig grad giver skolerne de nødvendige ressourcer til varetagelse af elevernes fastlagte undervisningstimetal.

Bestyrelsen på Toftegårdsskolen ser positivt på de handlinger, der foreslås i rapporten men gør opmærksom på, at der i statistikkerne over resultater ved afgangsprøverne også gemmer sig elever fra hhv. ADHD-klasserne og erhvervsklassen for hvem eksempelvis et 02-tal kan være en stor succes. De gør endvidere opmærksom på fortsat at have fokus på værdier som livsduelighed og sociale kompetencer; aspekter der ikke er så målbare.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at der lokalt i hhv. skolebestyrelser og medudvalg skal udarbejdes hhv. principper og retningslinjer for, hvordan disse tilgængelige data og resultater anvendes som dialog for udvikling af den pædagogiske praksis på skolerne.

Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenheden for Børn og Kulturs forslag indstilles godkendt.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Oprettelse af børnehaveklasser i 2015/16


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til oprettelse af antal børnehaveklasser i skoleåret 2015/2016.

Sagsfremstilling

I henhold til Styrelsesvedtægten for skoleområdet i Brønderslev Kommune ligger kompetencen til at indskrive og optage elever fra eget og andre skoledistrikter i kommunen samt til at godkende skolegangsudsættelser hos skolelederen decentralt på den enkelte skole. Dette sker inden for rammerne af antallet af oprettede børnehaveklasser besluttet i Børne - og Skoleudvalget.

I henhold til Styrelsesvedtægten er bl.a. anført nedenstående vedrørende valg af anden skole end distriktsskolen:

Skoleåret starter som udgangspunkt aldrig med mere end 28 elever på klassetrinene 0. - 6. klasse.

Dog kan der i perioden efter skolernes ressourcetildeling pr. 1. april og frem til sommerferien samt i det efterfølgende skoleår være elever, der tager bopæl i distriktet, som skal optages i klassen, selv om den er på 28.

Oprettelse af nye klasser på klassetrinene 1. - 9. klasse, fordi elevtilgangen overstiger 28 elever, skal behandles i Børne- og Skoleudvalget.

På baggrund af skoleindskrivningen vil der i skoleåret 2015/16 skulle oprettes følgende antal børnehaveklasser:

Antal klasser 2014/2015

Antal klasser 2015/2016

Antal elever 2015/2016

Asaa Skole

1

1

12

Dronninglund Skole

3

3

65

Flauenskjold Skole

1

1

18

Hjallerup Skole

3

3

78

Klokkerholm Skole

1

1

22

Hedegårdsskolen

2

3

81

Skolegades

Skole

2

2

51

Søndergades Skole

2

2

50

Thise Skole

1

1

20

Ø. Brønderslev Skole

2

2

40

Toftegårdsskolen

2

1

21

For Skolegades Skoles vedkommende betyder det frie skolevalg, at der bliver en klasse mindre end distriktet oprindeligt udløser, men det giver en besparelse, da de kan rummes på de skoler, der er ansøgt til.

Det oplyses, at der har været 49 ansøgninger om skoleudsættelse, heraf er der givet 45 bevillinger og 4 afslag.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at ovenstående fordeling af børnehaveklasser godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Til toppen


7. Orientering om fordeling af ekstra ressourcer i indskolingen i skoleåret 2015-16


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget orienteres om forslag til fordeling af ekstra ressourcer i indskolingen i skoleåret 2015-16.

Sagsfremstilling

Forud for skoleåret 2012-13 besluttede Byrådet, at bevilge 1 mio. kr. til anvendelse af pædagoger i indskolingen (0.-3. klassetrin) på folkeskolerne i Brønderslev Kommune.

Den 16. oktober 2013 blev Børne- og Skoleudvalget præsenteret for en evaluering af anvendelsen af pædagoger i indskolingen. Evalueringen viser at der er gjort meget positive erfaringer med anvendelse af pædagoger i indskolingen.

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014 blev kriterierne for klassedannelse ændret, så de følger folkeskolelovgivningen. I den forbindelse blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2014 og overslagsårene til at imødekomme problemstillinger i store klasser fra 0. – 3. klassetrin. I den sammenhæng blev det besluttet, at puljen på de 0,5 mio. kr. skulle suppleres med de 1,0 mio. kr. fra puljen til pædagoger i indskolingen.

Den 4. februar 2014 godkendte Børne- og Skoleudvalget den fremlagte tidsplan for behandling af ansøgninger om ekstra ressourcer i skoleåret 2014-15. Puljen skulle generelt anvendes til ansættelse af pædagogisk personale i indskolingen.

Forud for skoleåret 2015-16 har skolerne indsendt ansøgninger om ekstra ressourcer i indskolingen til Fagenheden for Børn og Kultur med frist den 23. februar 2015. De kriterer, der er blevet anvendt i ansøgningerne, er de samme som indeværende skoleår:

  • I hver ansøgning skal der beskrives et overordnet mål med anvendelsen af ressourcerne
  • Det skal være beskrevet, hvordan de ekstra ressourcer kan være med til at støtte op om et positivt og inkluderende læringsmiljø
  • Indsatsen skal både have et fagligt og socialt sigte

Fagenheden for Børn og Kultur har i alt modtaget ansøgninger fra skolerne for et beløb, der svare til ca. 2,2. mio. kr.

I vedlagte bilag fremstilles forslag til fordeling af ressourcerne i skoleåret 2015-16. I bilaget skitseret endvidere i overskriftsform nogle af tankerne bag anvendelsen af ressourcerne.

Det foreslås, at der samlet set fordeles ca. 1,3 mio. kr. og der gemmes et centralt beløb svarende til ca. 0,2 mio. kr. til opståede udfordringer i indskolingen i løbet af skoleåret.

I oversigtsform ser fagenhedens forslag til tildeling af ekstra ressourcer i indskolingen i skoleåret 2015-16 således ud:

Personale

Ingen.

Beslutning

Fordelingen fremsendes fremover under punktet Orientering.

Til efterretning.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Ansøgning om etablering af privat børnehave i Hjallerup


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Børne- og Skoleudvalget skal drøfte den selvejende institution Hjallerup Børnehaves ansøgning om godkendelse som privat børnehave.

Sagsfremstilling

Den selvejende institution Hjallerup Børnehave har fremsendt ansøgning om godkendelse som privat børnehave med virkning fra den 1. august 2015. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Børne- og Skoleudvalget besluttede på møde, den 21. august 2014, at driftsoverenskomsten med Hjallerup Børnehave opsiges med virkning fra den 1. august 2015.

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 10. december 2014, at

  • institutionens kapital kan anvendes til en børnehave der er en selvejende institution i privat regi uden driftsoverenskomst med Brønderslev Kommune
  • lånet på kr. 47.253,71 indfries
  • alt inventar overgår til fremtidige institution.

Byrådet har den 6. marts 2008 godkendt kriterier for godkendelse af private institutioner jf. dagtilbudslovens §19, stk. 4. Kriterierne er vedlagt som bilag.

Fagenheden for Børn og Kultur har gennemgået ansøgningen og foreslår, at ansøgningen imødekommes.

Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenheden for Børn og Kulturs forslag indstilles godkendt.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Analyse og udvikling af det specialiserede børn- og ungeområde


Resume

Sagsforløb: FL/BS/BE

Forretningsledelsen får en orientering om afrapportering af analyse og udvikling på det specialiserede børn- og ungeområde på møde, den 3. marts 2015.

Børne- og Skoleudvalget samt Beskæftigelsesudvalget skal drøfte den fremlagte rapport, anbefalinger og redskaber fra ekstern konsulent og beslutte det videre arbejde med rapportens anbefalinger.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har i de senere år haft stor opmærksomhed på det specialiserede børn- og ungeområde, herunder særligt området for udsatte børn og unge. Der er gennem de seneste seks år blevet investeret i det forebyggende arbejde samt med omlægning af tilbudsstrukturen, herunder med anvendelse af familiepleje som den primære foranstaltning.

Børne- og Skoleudvalget igangsatte i 2014 et samarbejde med ekstern part om ’analyse og udvikling på det specialiserede børn- og ungeområde’ med formål om en analyse af den kommunale indsats og med sigte på at kunne arbejde strategisk med at udvikle området i forhold til såvel udfordringer og indsatstyper. Samarbejdet og analyserne vedrører de primære elementer i indsatsen: socioøkonomiske forhold i Brønderslev Kommune og regionen, kommunens udgiftsstruktur, primær forebyggelse og opsporing, myndighedsarbejdet, kompetenceudvikling, tilbudsstruktur samt styringsredskaber i indsatsen.

Brønderslev Kommune har haft stigende udgifter både for forebyggelse og for anbringelser. Udgiftsniveauet er samtidig større end på landsplan og i sammenlignelige kommuner, hvilket især kan henføres til anbringelsesområdet med flere anbringelser (herunder anbringelser med afgørelse uden samtykke). Brønderslev Kommune har altså et relativt højt udgiftsniveau, som kan henføres til en højere frekvens af sager og flere udgifter til foranstaltninger, selvom omkostningsniveauet (fx omkostningen pr. anbringelse) er faldet og er lavere end i sammenlignelige kommuner.

Analysen af socioøkonomiske forhold viste, at Brønderslev Kommune nogenlunde ligner de andre kommuner i landsdelen, men hvor landsdelen ser ud til at have vilkår for lidt større grad af udsathed på børn- og ungeområdet, end der er tale om for landsgennemsnittet. Der er altså ikke socioøkonomiske forhold, der kan forklare den større sagsfrekvens og det større udgiftsniveau i Brønderslev Kommune. Der bør dog fremover være opmærksomhed på flyttemønstre og en mulig koncentration af risikofaktorer for børn og unge i lokalområder.

Fra samarbejdet om ’analyse og udvikling på det specialiserede børn- og ungeområde’ foreligger nu ”Rapportering, anbefalinger og redskaber” og øvrige initiativer som er vedlagt som bilag.

Med afsæt i analyse- og udviklingsarbejdet gives 4 anbefalinger til kommunens strategi på det specialiserede børn- og ungeområde samt forslag til konkrete indsatser i kommunen. Anbefalingerne er tidligere fremlagt på byrådsseminar december 2014 og på styregruppemøder december 2014 og januar 2015. I anbefalingerne er også inddraget de målsætninger, som Byrådet i forvejen har opstillet for budgetår 2014 og 15, blandt andet ’tidlig indsats i myndighedsarbejdet’, samt i ansøgningen til Socialstyrelsen om partnerskabskommune.

Anbefalingerne til grund for strategi og kommunal indsats gælder både Ungecentrets arbejde samt Børn- og Familieafdelingen og dermed både Børn- og Skoleudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Anbefalinger om forebyggelsesindsatsen vil primært angå Børne- og Familieafdelingen og dermed Børne- og Skoleudvalget i den nuværende kommunale organisation, mens Ungecentret og Beskæftigelsesudvalget derudover vil skulle arbejde med koordination i forhold til de øvrige voksenområder.

Bilagene, som vedrører den socioøkonomiske analyse og nøgletalsanalysen har tidligere været til orientring i udvalget den 7. oktober 2014.

Klaes Guldbrandsen fra ASP (Analyse Strategi Udvikling) kommer kl. 13.00 og præsenterer anbefalingerne fra afrapporteringen.

Beslutning

Udvalget ønsker, at Fagenheden for Børn og Kultur arbejder videre med rapportens anbefalinger og fremlægger forslag til en målrettet lokal indsats på udvalgets møde i april.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Godkendelse af indmeldinger til Udviklingsstrategi 2016


Resume

Sagsforløb: BE, BS og SS

Børne- og Skoleudvalget anmodes om at godkende forslag om:

  • Indmelding til Udviklingsstrategi 2016 i forhold til rammeaftalerne for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
  • Indberetningsskema til det forstærkede samarbejde
  • Indberetningsskema til Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
  • Indberetningsskema til Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.
Sagsfremstilling

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og denne koordinering af områderne indebærer ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale. Dette er et redskab for kommunalbestyrelserne i Nordjylland til – på tværs- at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på områderne.

Rammeaftalen består helt overordnet af to aftaledokumenter:

  • Udviklingsstrategien
  • Tendenser og udvikling
  • Det forstærkede samarbejde
  • Centrale udmeldinger (voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse)
  • Styringsaftalen (kapacitets- og økonomistyringsdelen)

Rammeaftalens udviklingsstrategi har til formål at koordinere udviklingen i de eksisterende tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde i Nordjylland samtidigt med, at den skal belyse udviklingen i efterspørgslen efter pladser og tilbud. Udviklingsstrategien er dermed en strategi for, hvordan det fælleskommunale og regionale samarbejde om det specialiserede socialområde skal udvikle sig.

I forbindelse med udviklingsstrategien præsenterer kommunerne dermed hvert år deres forventninger til ændringer i forbruget af pladser. Samtidig gives der et overblik over, hvilke foranstaltninger kommunerne har etableret eller planlægger at etablere, der kan have betydning for planlægning og udvikling af tilbud på såvel social- som specialundervisningsområdet i de andre kommuner og Region Nordjylland. I udviklingsstrategien fastlægges desuden de fokusområder, som de nordjyske kommuner og Region Nordjylland ønsker at arbejde særligt med, herunder et årligt tema som socialministeren udmelder for området.

Brønderslev Kommune har tidligere vedtaget en målsætning om at blive 90 % selvforsynende på det specialiserede socialområde.

Input til Udviklingsstrategi 2016

Tendenser og udvikling – bilag 1:

I de vedhæftede bilag ses forvaltningens input til udarbejdelsen af Udviklingsstrategi 2016. Dominerende tendenser i 2015/2016 synes på børneområdet at være et større behov for rummelige regionale tilbud til børn med komplekse problemstillinger, fx ved kombination af flere forskellige alvorlige, psykiatriske diagnoser samt social belastning. På voksenområdet ses 1) En væsentlig stigning af voksne med personlighedsforstyrrelse og borgere med svære sociale problemstillinger. Disse borgere har ofte moderat til svær funktionsnedsættelse og komplekse problemer/behov. 2) En stigning af voksne, der får diagnosen ADHD og andre psykiatriske diagnoser. Mange af disse har vanskeligheder med at klare sig i dagligdagen og mange har tendens til selvmedicinering af stoffer og alkohol. Der opleves en stigende tendens af borgere med hjerneskade som følge af misbrug, 3) En stigning inden for autismeområdet. 4) Borgere med multihandicaps får oftere diagnostiseret flere følgelidelser/diagnoser, som bevirker, at behovene for hjælp/støtte øges.

Det særligt forstærkede samarbejde (Myndighed) – bilag 2:

Herudover er vedlagt 2 andre bilag med input til Udviklingsstrategi 2016. Et skema med indberetning i forhold til det forstærkede samarbejde på både børne- og voksenområdet. Et samarbejde, hvor det forventes at alle nordjyske kommuner med mellemrum vil have behov for at benytte tilbuddene, da der er tale om de mest specialiserede tilbud i Nordjylland. Skemaet angiver forvaltningens forventede efterspørgsel i forhold til de mest specialiserede tilbud.

Det særligt forstærkede samarbejde (driftsherreindmeldinger):

Forvaltningen har ikke nye tilbud, der skal indmeldes i forhold til det særligt forstærkede samarbejde.

Centrale udmeldinger (voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse) – bilag 3:

Endeligt er vedlagt et skema for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Skemaet angiver de tendenser forvaltningen samlet set ser på området. Området er centralt udmeldt af Socialstyrelsen for at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner i forhold til de højt specialiserede indsatser og tilbud.

Det videre forløb

Det samlede materiale vil efter endt behandling i Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget tilgå Sekretariat for Rammeaftaler senest 16. marts 2015, som udarbejder selve udviklingsstrategien og styringsaftalen, der tilsammen udgør rammeaftalen. Rammeaftalen 1. behandles på DAS-møde i juni 2015. Rammeaftalen 2. behandles på DAS-møde i august 2015. Rammeaftalen behandles i KKR 4. september 2015, hvorefter den udsendes til behandling i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets behandlinger skal være afsluttet senest 15. oktober 2015.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Børne- og Skoleudvalget godkender følgende forslag om indberetninger til Udviklingsstrategi 2016:

  • Indmelding til Udviklingsstrategi 2016 i forhold til rammeaftalerne for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
  • Indberetningsskema til det forstærkede samarbejde
  • Indberetningsskema til Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
  • Indberetningsskema til Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.
Beslutning

Fagenheden for Børn og Kulturs forslag godkendt.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Udpegning til politisk forankringsgrupper i relation til Sundhedsaftalen 2015 - 2018


Resume

Sagsforløb: ÆO/BE/BS/SS

I forbindelse med vedtagelsen af Sundhedsaftalen 2015-2018 blev der truffet beslutning om en ny politisk organisering. De eksisterende politiske styregrupper i alle 11 nordjyske kommuner erstattes af 4 politiske forankringsgrupper opdelt efter geografi. Hver kommune bliver repræsenteret i forankringsgrupperne med 2-4 repræsentanter.

Der skal udpeges repræsentanter til de politiske forankringsgrupper i alle regionens kommuner.

Sagsfremstilling

I den tidligere sundhedsaftale var der politiske styregrupper i hver kommune bestående af to kommunale politikere og to regionale politikere. De tidligere politiske styregrupper har haft som primær opgave, at følge op på de bilaterale sundhedsaftaler, dvs. aftaler indgået mellem den enkelte kommune og regionen.

I den nye sundhedsaftale er det besluttet, at der i stedet for politiske styregrupper i hver kommune, skal være 4 politiske forankringsgrupper i regionen.

Der skal således udpeges til politiske styregrupper i henholdsvis Klynge Nord, Klynge Vest, Klynge Syd og Klynge Midt.

De politiske forankringsgrupper kommer til at bestå af 2 til 4 politikere fra hver kommune. De kommunale repræsentanter kan f.eks. være udvalgsformænd/næstformænd fra social-, sundheds- og evt. beskæftigelsesområdet samt fra den kommunale del af Sundhedskoordinationsudvalget (SKU).

De kommunale medlemmer fra SKU deltager i forankringsgruppen som KKR-udpegede medlemmer og ikke kun som repræsentant for egen kommune. I de klynger, som ikke er direkte repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget, vil der i forankringsgruppen deltage et KKR udpeget medlem af SKU fra en af de andre klynger; dette for at sikre sammenhæng til arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget.

Udover de kommunale repræsentanter består forankringsgruppen af repræsentanter fra PLO Nordjylland (Kommunalt Lægelige Udvalg/PLO Regional) og fra Region Nordjylland (4-5 politiske repræsentanter fra Sundhedskoordinationsudvalget, Forretningsudvalget og øvrige relevante udvalg).

Forankringsgrupperne forventes at holde 1-2 møder om året efter behov.

Det primære fokus på møderne i de politiske forankringsgrupper er opfølgning på Sundhedsaftalen 2015-2018 i et lokalt perspektiv. Der vil være fokus på samspillet mellem de lokale politikker/strategier og Sundhedsaftalen 2015-2018.

Møderne afholdes efter en fælles struktur, og der anvendes en dagsordensskabelon, der sikrer kontekst til de temaer, der behandles i Sundhedskoordinationsudvalget. Dagsordenen bygges som udgangspunkt op efter følgende princip:

  • Statusrunde v/parterne. Hver part forbereder en status med afsæt i det seneste Sundhedskoordinationsudvalgsmøde, hvor det er blevet rammesat, hvad det overordnede tema på de kommende møder i forankringsgrupperne skal være
  • Lokale ønsker fra klyngen
  • Opfølgning på supplerende sundhedsaftaler i den pågældende klynge

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at udvalgsformand/næstformand fra Ældreomsorgsudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget Social- og Sundhedsudvalget udpeges til den politiske forankringsgruppe.

Forretningsledelsen anbefaler, at der udpeges udvalgsrepræsentanter fra de 4 udvalg.

Personale

Ingen.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 26. februar 2015, pkt. 19:

Gitte Krogh udpeges.

Ole Bruun var fraværende.

Beskæftigelsesudvalget, 2. marts 2015, pkt. 13:

Eskild Sloth Andersen blev udpeget.

Beslutning

Udvalget peger på udvalgsformand Lone Lex.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Orientering - Åben


Resume

Sagsforløb: BS

Sagsfremstilling
  • Efter aftale med udvalgsformand Lone Birkmose Lex er der udarbejdet notat vedrørende fripladser i dagtilbud.
Beslutning

Til efterretning.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Bilag

Til toppen

Opdateret 6. marts 2015
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach