Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Social- og Sundhedsudvalget - Referat

Dato: 17. januar 2019
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 15:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: SS

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Alle mødt.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: SS

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Til toppen


3. Institutionsbesøg


Resume

Sagsforløb: SS

Besøgsrunde for Social- og Sundhedsudvalget gennemføres efter nedenstående plan.

Sagsfremstilling

Besøgsrunde for Social- og Sundhedsudvalget før ordinær dagsorden.

Mødestedet, Fredensgade 3,1. sal, Dronninglund

kl. 12.45

Boformen Gaia, Præstevænget 3 A, Hjallerup

kl. 13.30

Bofællesskabet Frederiksgade, Frederiksgade 8, Brønderslev

kl. 14.30

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø, sundheds- og ældrechef Uffe Viegh Jørgensen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Beslutning

Gennemført.

Til toppen


4. Evaluering af budgetprocessen for 2019


Resume

Sagsforløb: SS

Evaluering af processen for budget 2019 og opstart af planlægning for proces for budget 2020.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har haft en indledende drøftelse af erfaringerne fra processen for udarbejdelse af budget 2019, således de kan give inspiration for planlægningen af processen for budget 2020.

Før der træffes endelig beslutning om budgetprocessen for 2020, ønsker Økonomiudvalget en evaluering fra de enkelte fagudvalg af budgetprocessen for 2019

Som inspiration har Direktionen opsamlet input fra drøftelser i MED-organisationen og fra Lederforum, som vedhæftes som bilag.

Sundheds- og ældrechef Uffe Viegh Jørgensen, handicap- og psykiatrichef Pia Kornø og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Beslutning

Udvalget ønsker processen tilrettelagt med et temamøde, hvor der er lejlighed til at drøfte ideer som indledning til, at der fremlægges afdækningsforslag på en åben dagsorden.

Udvalget vil gerne tættere ind i dialogen med medarbejderne om mulige afdækningsforslag.

Udvalget ønsker, at der bliver mulighed for at tænke mere langsigtet i budgetprocessen.

Udvalget opfordrer til, at Økonomiudvalget overvejer at udstikke differentierede afdækningsrammer til udvalgene, idet nogle udvalg har et budget, der i overvejende grad er styret af, at borgere i bestemte situationer har krav på en given ydelse.

Lars Bisgaard tager forbehold for ønsket om et temamøde inden afdækningsforslag foregår på åben dagsorden.

Bilag

Til toppen


5. Budget 2019 - opfølgning på aftaler


Resume

Sagsforløb: SS

Oversigt over opgaver i forlængelse af budget 2019 forelægges udvalget til orientering og indbyrdes prioritering.

Sagsfremstilling

Budget 2019 indeholder en række opgaver, som skal udmøntes i løbet af 2019. Af vedlagte bilag fremgår de punkter, som er relevante for Social- og Sundhedsudvalget.

Ud for hver opgave i listen er det angivet, hvornår der forventes forelagt en sag om den pågældende opgave. Tidsangivelsen er fagforvaltningens forslag, og oversigten er godkendt af Økonomiudvalget den 21. november 2018.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter den indbyrdes prioritering af opgaverne.

Sundheds- og ældrechef Uffe Viegh Jørgensen, handicap- og psykiatrichef Pia Kornø og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 6. december 2018, pkt. 11:

Udsat.

Beslutning

Udsat.

Bilag

Til toppen


6. Høring af Sundhedsaftalen 2019-2023


Resume

Sagsforløb: ÆR/BE/BK/ÆO/SS/ØK/HAR

I hver valgperiode skal der udarbejdes en sundhedsaftale mellem kommuner og region, som overordnet set fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne indenfor sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet en høringsversion af ny nordjysk sundhedsaftale for perioden 2019-2023.

Den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som via en vision, bærende principper og 5 pejlemærker med politiske målsætninger sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet. De konkrete indsatser, der skal til for at udmønte sundhedsaftalen, er ikke fastlagt i sundhedsaftalen men vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden.

På baggrund af høringssvarene vil Sundhedsaftalen blive tilpasset og fremsendt til endelig godkendelse i kommunerne og regionen i maj-juni 2019. Den nye Sundhedsaftale træder i kraft 1. juli 2019.

Økonomiudvalget skal afgive eventuelle bemærkninger til høringsversionen af Sundhedsaftale 2019-2023.

Sagsfremstilling

I henhold til sundhedsloven skal der i hver valgperiode indgås en regionalt dækkende sundhedsaftale mellem kommunerne og regionen. Sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget, som består af politiske repræsentanter for regionen, kommunerne samt Praktiserende Lægers Organisation. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men er en vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelse og implementering af sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalen er en politisk aftale, der dækker hele Nordjylland og fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne indenfor sundhedsområdet. Den nationale vejledning for sundhedsaftaler fastlægger, at formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner og kommuner, med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed; målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.

Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet den fremsendte høringsversion af Sundhedsaftale for perioden 2019-2023. Høringsversionen er bl.a. blevet til på baggrund af input fra et tværsektorielt politisk visionsseminar den 22. juni 2018 og et temamøde om borger/patientinddragelse den 3. september 2018. Derudover har Patientinddragelsesudvalget bidraget med input. Kommunalt har sundhedsaftalen været behandlet politisk i både Sundhedspolitisk Dialogforum og KKR.

Høringsversionens indhold

Visionen i høringsversionen lyder, at ”Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem”. Der skal arbejdes henimod visionen gennem 5 politiske pejlemærker opstillet i sundhedsaftalen:

1. Styrket samarbejde med fokus på kerneopgaver og sundhedstilbud tæt på borgerne

2. Bedre forløb og resultater med borgerne som aktive samarbejdsparter

3. Større lighed i sundhed

4. Øget mental sundhed og trivsel er grundlaget for gode leveår

5. Et røgfrit Nordjylland vil give nordjyderne flere raske leveår

Under hvert pejlemærke er opstillet politiske målsætninger, som sundhedsaftalearbejdet skal medvirke til at indfri. I aftalen er der derudover opstillet indikatorer, som vil indgå i den løbende opfølgning på sundhedsaftalen (indikatorsættet vil blive udbygget i løbet af sundhedsaftaleperioden).

Sundhedsaftalen har hele den nordjyske befolkning som målgruppe, men sundhedsaftalen har særlig fokus på tre målgrupper i form af børn og unge med særlige udfordringer, borgere med psykisk sygdom samt borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger.

I arbejdet med at indfri den kommende sundhedsaftale er der i sundhedsaftalen derudover opstillet en række bærende principper, som er den fælles grundforståelse parterne samarbejder ud fra. Det drejer sig bl.a. om lokalt ejerskab, en respektfuld samarbejdskultur og bedst mulig ressourceudnyttelse (herunder opgaveoverdragelse).

Det er vigtigt at bemærke, at den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet men som (i modsætning til den nuværende sundhedsaftale) ikke på forhånd opstiller konkrete indsatser, der skal udmønte sundhedsaftalen. Disse konkrete indsatser vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden i et samarbejde mellem parterne. Denne ændring i sundhedsaftalen er sket for at skabe mere fleksibilitet i løbet af aftaleperioden og mere lokalt ejerskab og friere rammer.

Sundhedsaftalen fastlægger ligeledes den politiske organisering for sundhedsaftalen i den kommende periode. Der lægges op til en organisering, hvor de nuværende lokale politiske forankringsgrupper bibeholdes men suppleres med et årligt tværsektorielt politisk mødeforum, ”Sundhedspolitisk Samling”.

Videre proces frem mod godkendelse af ny sundhedsaftale

Høringsversionen af sundhedsaftalen er sendt i høring blandt en række interessenter på sundhedsområdet udover kommunerne og regionen. På baggrund af høringssvarene vil Sundhedsaftalen i februar-april 2019 blive tilpasset af Sundhedskoordinationsudvalget og fremsendes til endelig godkendelse i kommunerne og regionen i maj-juni 2019. Den nye Sundhedsaftale træder i kraft 1. juli 2019.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 6. december 2018 blev punktet "Indledende drøftelse af Sundhedsaftale 2019" behandlet med følgende bemærkninger:

Udvalget får sundhedsaftalen til formel behandling på mødet i januar, og har på nuværende tidspunkt følgende bemærkninger:

  • Der ønskes en belysning af, hvordan ”fys på recept” og ”psykolog på recept” kan foldes ud, og hvilke perspektiver der kan være i det.
  • Formål 5 er meget stramt formuleret, og der efterlyses en blødere formulering, som ikke risikere at udstille gruppen af rygere. Formuleringen må til gengæld gerne omfatte misbrug.

Der holdes møde mellem Sundhedskoordinationsudvalgets formandskab, Ældreomsorgsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Økonomiudvalget afgiver eventuelle bemærkninger til høringsversionen af Sundhedsaftale 2019-2023.

Sundheds- og ældrechef Uffe Viegh Jørgensen, visitationschef Ellen Lykke og konsulent Line Enevoldsen deltager under dette punkt.

Personale

Ingen.

Indstilling

Ældrerådet, 9. januar 2019, pkt. 4:

Ældrerådet indstiller, at der tilføjes i forordet - linje 5:

Den gennemsnitlige levealder er stigende – og der kommer flere ældre. Når vi lever længere, vil et større antal borgere få en eller flere kroniske sygdomme, som kan/skal behandles.

Ældrerådet forventer, at sundhedspolitikken i Brønderslev Kommune præsenteres og sættes på dagsordenen samtidig med de resterende udvalg, således Ældrerådets mening også kan tilkendegives i forhandlingsfasen.

Beslutning

Høringssvar fra Ældreomsorgsudvalget forelå til mødet.

Line Enevoldsen gennemgik skitse til høringssvar, og udvalget tilsluttede sig skitsen med enkelte bemærkninger.

Carsten Ullmann går ind for Sundhedskoordinationsudvalgets formulering af pejlemærke nr. 5.

Bilag

Til toppen


7. Orientering vedrørende udgifter til færdigbehandlede patienter


Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/SS

Brønderslev Kommune er medfinansierende i forhold til borgerens forbrug af sundhedsydelser på det regionale område. Dette indbefatter blandt andet betaling af en obligatorisk færdigbehandlingstakst for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter, der venter på at blive udskrevet.

Fagforvaltningen har udarbejdet et notat, som viser udgifterne til færdigbehandlede patienter i 2017 og 2018. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet, Ældreomsorgsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Færdigbehandlingstaksten til Region Nordjylland er på 2.012 kr. pr. døgn.

For at øge kommunernes incitament til at nedbringe antallet af somatiske færdigbehandlingsdage har regeringen ved en lovændring pr. 1. januar 2017 indført en supplerende færdigbehandlingstakst til staten. Den statslige færdigbehandlingstakst er udformet som en trappemodel, hvor taksten for første og andet døgn udgør 2.012 kr. Fra tredje døgn og frem fordobles taksten til 4.024 kr. pr. døgn. Den samlede færdigbehandlingstakst for Brønderslev Kommune bliver med betaling til både stat og kommune på samlet 4.024 kr. for første og andet døgn og 6.036 kr. fra tredje døgn.

I udgangspunktet tilbageføres den statslige færdigbehandlingstakst til kommunerne i den enkelte region og fordeles på kommunerne i regionen i forhold til indbyggertallet. Det betyder, at taksten til staten, som er indbetalt af de nordjyske kommuner, ikke omfordeles til kommuner i andre regioner, men kun mellem kommunerne i Region Nordjylland.

I 2017 har der i alt været 16 færdigbehandlede patienter, som tilsammen har brugt 141 færdigbehandlingsdage, dog har 3 patienter været færdigbehandlet i henholdsvis 19, 35 og 50 døgn.

I 2018 har der i perioden januar til oktober været 7 borgere med tilsammen 12 færdigbehandlingsdage. Tilbagebetalingen af den statslige takst her derfor i perioden været større end udgiften til færdigbehandlingsdagene.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen efterretning.

Sundheds- og ældrechef Uffe Viegh Jørgensen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Indstilling

Ældrerådet, 28. november 2018, pkt. 9:

Ældrerådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at Ældrerådet anbefaler, at aflastningspladserne opgraderes, således der kan foregå større faglig observation og behandling af borgerne.

Erik Nielsen var fraværende.

Social- og Sundhedsudvalget, 6. december 2018, pkt. 12:

Udsat.

Beslutning

Udsat.

Bilag

Til toppen


8. Indledende høring vedrørende ny praksisplan for praktiserende læger


Resume

Sagsforløb: SS

Indledende høring af kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan for almen praksis.

Sagsfremstilling

Praksisplanen for almen praksis udarbejdes af Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalget består af medlemmer udpeget blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer fra kommunerne, medlemmer fra Regionsrådet og medlemmer udpeget blandt de praktiserende læger.

Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage samt snitflader til det øvrige sundhedsvæsen. Derudover skal praksisplanen bidrage til at sikre, at den nødvendige lægedækning er til stede i alle regionens områder. Det er hensigten, at praksisplanen skal understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Indhold i praksisplanen

Indholdet i praksisplanen tager udgangspunkt i visionen, som er gældende for hele Sundhedsaftalen:
"Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem".

Derudover er der krav om, at praksisplanen skal berøre følgende emner:

1. Lægedækning og tilgængelighed:

Et væsentligt formål med praksisplanen er at sikre, at den nødvendige lægekapacitet er til stede i alle regionens områder. Parterne bag praksisplanlægningen medvirker til at sikre tilstrækkelig lægedækning i hele regionen og samtidig fastholde og udvikle nye muligheder for bedst muligt at sikre borgernære sundhedstilbud.

2. Almen praksis’ opgaver og rolle i det regionale sundhedsvæsen:

Praksisplanen udgør en del af regionens sundhedsplan, og der skal i praksisplanen sikres sammenhæng til det øvrige regionale sundhedsvæsen. Praksisplanen skal derfor beskrive almen praksis’ opgaver og rolle i det regionale sundhedsvæsen, herunder den fortsatte udvikling af almen praksis i takt med det øvrige sundhedsvæsen.

3. Almen praksis’ opgaver i relation til det tværsektorielle samarbejde:

Almen praksis’ rolle i det tværsektorielle samarbejde beskrives i Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen har til formål at sikre kvalitet og sammenhæng i patientforløb, som involverer flere sektorer. Almen praksis er ifølge lovgivning forpligtiget til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med Sundhedsaftalen. Praksisplanen er således den ramme, der sikrer grundlaget for Sundhedsaftalens gennemførsel i forhold til almen praksis.

De nordjyske kommer skal med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål fremsende input til ny praksisplan for almen praksis. Der er også mulighed for at komme med input, der rækker ud over nedenstående spørgsmål.

  • Hvad kan bidrage til samarbejdet om at styrke et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen i sektorovergangene mellem kommunerne og regionen med fokus på almen praksis?
  • Hvordan kan kommunerne, regionen og PLO-samarbejde om at understøtte almen praksis i at varetage almen praksis’ kerneopgaver og skabe større lighed i sundhed?
  • Hvordan kan praksisplanen understøtte almen praksis’ rolle som gatekeeper og tovholder på patienternes behandlingsforløb, herunder forløb i relation til psykiske problemstillinger?
  • Hvilke tiltag vil kunne øge og langtidssikre lægedækningen tæt på borgeren, herunder evt. rekrutterings- og fastholdelsestiltag?
  • Hvilke tiltag vil kunne sikre tilgængeligheden til almen praksis – både for patienter og samarbejdspartnere?


Kommunernes input vil danne baggrund for udarbejdelsen af det oplæg til ny praksisplan, der sendes i høring efter behandling i Praksisplanudvalget. Der gennemføres ligeledes en indledende høring af almen praksis i regionen.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter input til høringssvar.

Sundheds- og ældrechef Uffe Viegh Jørgensen og konsulent Line Enevoldsen deltager under dette punkt.

Beslutning

Line Enevoldsen gennemgik skitse til høringssvar, og udvalget tilsluttede sig denne skitse med enkelte tilføjelser.

Til toppen


9. § 18 Frivilligt socialt arbejde - udmøntning af nye puljemidler


Resume

Sagsforløb: SS

Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til temaer for udmøntning af de nye § 18 puljemidler samt godkende tidsplan for udmøntning heraf.

Sagsfremstilling

Der blev afholdt fællesmøde mellem Frivilligrådet og Social- og Sundhedsudvalget den 15. november 2018, hvor udmøntning af ekstra § 18-midler blev drøftet.

Der lægges op til, at flere foreninger kan søge sammen om et projekt. Der sigtes på projekter i størrelsesordenen ca. 30.000 kr. Følgende blev ført til protokols:

”Konkrete ideer, der blev nævnt på mødet til projekter:

  • Afsætte midler til yderligere åbningstid af Mødestedet i Dronninglund
  • Pulje til vågekonernes kørselsudgifter
  • Opsøgende indsats overfor misbrugere
  • Ensomhed blandt unge
  • Overvægt
  • Tværfaglige samarbejder med foreninger”

På den baggrund foreslås, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvilke emner, der skal danne grundlag for en særlig indsats i det kommende år.

Sundhed og Velfærd foreslår, at der laves en selvstændig ansøgningsrunde for disse midler, hvor der bliver tid til at være opsøgende overfor foreninger, jf. drøftelsen på fællesmødet. Praksis vedrørende de øvrige § 18-midler fastholdes med ansøgningsfrist den 15. marts 2019.

Tidsplanen for udmøntning af de nye puljemidler foreslås som følger:

  • 17. januar 2019: Fastlæggelse af temaer for udmøntning af puljemidler
  • Primo maj 2019: Ansøgningsfrist for ansøgninger
  • Primo juni 2019: Behandling af ansøgninger i Frivilligrådet
  • 16. juni 2019: Behandling af ansøgninger i Social- og Sundhedsudvalget.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget fastlægger temaer for udmøntning af de nye § 18-puljemidler, og godkender tidsplan for udmøntningen.

Sundheds- og ældrechef Uffe Viegh Jørgensen og leder Helle Rasmussen deltager under dette punkt.

Beslutning

Udvalget godkender de forslag, som fremgår af notat vedhæftet sagen, herunder at misbrugscentret bør være særligt opmærksomme på unges debut på misbrugsområdet.

Bilag

Til toppen


10. Forsøgsordning med tilskud til kørsel til frivillige "vågekoner"


Resume

Sagsforløb: SS

På fællesmødet mellem Social- og Sundhedsudvalget og Frivilligrådet den 15. november 2018 blev muligheden for at give støtte til kørsel til frivillige ”vågekoner” fra § 18 midlerne drøftet.

Der fremsættes på den baggrund forslag om at afsætte en ramme på 5.000 kr. til en forsøgsordning i 2019, som foreninger, der har ”vågekonetjeneste” kan søge.

Sagsfremstilling

I Brønderslev Kommunes Frivilligpolitik er principperne for, hvad § 18 midlerne til frivilligt socialt arbejde kan søges og bevilges til fastlagt. Her står bl.a., at § 18 midlerne ikke kan anvendes til transportudgifter.

På fællesmødet mellem Frivilligrådet og Social- og Sundhedsudvalget den 15. november 2018 blev ønsket fra flere frivillige foreninger om at kunne søge tilskud til transport til ”vågekonetjenester” drøftet.Der var enighed om at lave en forsøgsordning, hvor der afviges fra Frivilligpolitikken.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår på denne baggrund følgende:

  • At der etableres en forsøgsordning i 2019, hvor frivillige sociale foreninger, der har ”vågekonetjenester” kan søge om tilskud til kørsel til de frivillige vågekoner.
  • At der afsættes en ramme på 5.000 kr. til denne forsøgsordning.
  • At der er ansøgningsfrist til forsøgsordningen den 15. marts 2019, samtidig med ansøgningsfristen til § 18 midlerne.
  • At afdelingen Aktivitet og Frivillige udarbejder et ansøgningsskema til forsøgsordningen og formidler det til relevante foreninger.

Ved udgangen af 2019 skal forsøgsordningen evalueres på det årlige fællesmøde mellem Frivilligrådet og Social- og Sundhedsudvalget.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvorvidt en sådan forsøgsordning skal etableres i 2019 og godkender, at der afsættes 5.000 kr. af § 18 midlerne i 2019.

Sundheds- og ældrechef Uffe Viegh Jørgensen og leder Helle Rasmussen deltager under dette punkt.

Økonomi

Intet at bemærke.

Indstilling

Frivilligrådet, den 21. november 2018, pkt. 6:

Frivilligrådet foreslår en forsøgsordning til Vågetjenesterne. Afsat beløb er 15.000 kr. Beløbet afsættes til kilometerpenge (den lave takst), udover de første 5 km og med et maximumsbeløb.

Forsøgsperiode på 1 år.

Social- og Sundhedsudvalget, 6. december 2018, pkt. 13:

Udsat.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


11. Sagsbehandlingstider i Sundhed og Velfærd


Resume

Sagsforløb: SS

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status for overholdelse af de sagsbehandlingsfrister, som er politisk vedtaget for området.

Sagen fremsendes til Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

I retssikkerhedslovens § 3 er det anført, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal fastsætte en frist for hvor lang tid, der må gå, før der skal være truffet en afgørelse. Med afgørelse menes her en hel eller delvis bevilling af det ansøgte eller afslag på ansøgning om en ydelse eller service.

Den overordnede målsætning er, at Visitationen behandler ansøgninger så hurtigt, som det er muligt.

Visitationen kvitterer for modtagelse af en ansøgning om hjælp og/eller støtte senest 8 dage efter modtagelse af en ansøgning.

Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt, kommunen modtager en ansøgning, og til en afgørelse er sendt til borgeren. Den samlede sagsbehandlingstid afhænger af, hvor hurtigt en sag kan belyses tilstrækkeligt til, der kan træffes en afgørelse. Det drejer sig i mange sager om indhentning af informationer fra ansøger og samtykke til indhentning af oplysninger fra andre instanser i og uden for kommunen f.eks. Træningsafdelingen, bostøtteområdet, midlertidige botilbud, læger og psykologer. Ved behandling af alle typer ansøgninger vil sagsbehandleren vurdere, om der er behov for at indsætte midlertidig hjælp, mens ansøgningen behandles.

Sagsbehandlingstiderne er politisk fastsatte. Sagsbehandlingstiderne er vejledende. Mange sager vil blive ekspederet hurtigere end de angivne tidsrammer. Såfremt fristen ikke kan overholdes, sikrer sagsbehandleren, at ansøger får skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Sagsbehandlingstiderne overholdes selvfølgelig som udgangspunkt.

Sagsbehandlingstiderne fremgår af kommunens hjemmeside som en del af kvalitetsstandarderne.

I bilag findes en oversigt over ansøgninger, der i perioden januar 2018 – oktober 2018 enten er behandlet eller registreret som ”ansøgt” på Det Specialiserede Område, det vil sige, at de enten afventer sagsbehandling eller er under behandling.

I udtrækket er der 24 ansøgninger, der ikke er afgjort indenfor den angivne tidsfrist. I 14 af disse sager er sagsbehandlingen dog påbegyndt. Der er i perioden januar – oktober 2018 afgjort 168 sager, heraf har 16 fået afslag. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden har været 31,1 dage.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Visitationschef Ellen Lykke og leder Karen Vraa Jensen deltager under dette punkt.

Personale

Ingen.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 6. december 2018, pkt. 3:

Udsat.

Beslutning

Udsat.

Bilag

Til toppen


12. Orientering


Resume

Sagsforløb: SS

Sagsfremstilling

Orientering.

Beslutning

Orientering om, at Kontaktudvalget den 21. december 2018 ikke tiltrådte samarbejdsaftale om IV-behandling. Sagen behandles på ny i løbet i starten af april 2019.

Til toppen


13. Lukket punkt: Frigivelse af anlægsbevilling


Til toppen


14. Lukket punkt:


Til toppen


15. Lukket punkt:


Til toppen


16. Lukket punkt:


Til toppen


17. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 18. januar 2019
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer