Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 27. maj 2019
Lokale: Gl. byrådssal, Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Jens Andersen havde meldt afbud til mødet.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Jens Andersen var fraværende.

Til toppen


3. Endelig vedtagelse af lokalplan 03-B-03.01 og kommuneplantillæg nr. 9 for Boligområde Møllevangen, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Byrådet godkendte den 27. marts 2019 forslag til lokalplan 03-B-03.01 Boligområde Møllevangen, Hjallerup samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 9. Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 28. marts 2019 til den 25. april 2019.

I høringsperioden har Brønderslev Kommune modtaget 5 høringssvar, der vedrører fastsættelse af skel, vej- og adgangsforhold, sti, håndtering af overfladevand, den nye bebyggelses højde og afstand til naboskel samt værditab.

Byrådet skal tage stilling til høringssvarene, og om lokalplan samt kommuneplantillæg kan vedtages endeligt. Byrådet skal desuden tage stilling til, om Byrådet vil foretage ekspropriation i henhold planlovens § 47 til sti, såfremt ejer af matr.nr. 12cb Hjallerup Fjerding, Hjallerup ikke frivilligt vil afstå arealet.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 03-B-03.01 Boligområde Møllevangen, Hjallerup samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 blev godkendt af Byrådet den 27. marts 2019.

Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 28. marts 2019 til den 25. april 2019. Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til boligformål i form af tæt-lav og etageboligbebyggelse. Den vestlige del af området udlægges til rekreative formål i form af natur. Med i lokalplanområdets afgrænsning er medtaget del af matr.nr. 12cb Hjallerup Fjerding, Hjallerup og udlægges til sti.

I høringsperioden er der kommet 5 bemærkninger fra:

  1. Anette Bregnhøj, Møllevangen 31
  2. Cathrina Kjær Sørensen, Søndergade 73
  3. Ib Skjollander, Møllevangen 10
  4. Andelsboligforeningen Møllevangen 2-16 ved Dorthe Møller
  5. Hjallerup Byudvikling ved Godtfred Pedersen

Høringssvarene har været i partshøring hos bygherre. Brønderslev Kommune har modtaget svar på partshøringen.

Fastsættelse af skel mod Møllevangen 23

Nabo undrer sig over skellets placering mod ejendommen Møllevangen 23. Det skal hertil bemærkes, at kortbilag i lokalplanen viser de matrikulære forhold, som er gældende og optaget i matrikelkortet ved lokalplanens udarbejdelse. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Bygherre oplyser, at der er afsat nyt skel af en landinspektør. Ved anlæg af sti vil det være nødvendigt at fjerne hækken, hvilket også er i overensstemmelse med det aftalte. Det skal bemærkes, at såfremt der ikke kan opnås enighed om skellets placering, er der tale om et privatretligt forhold, der må afgøres mellem de to parter.

Vej- og adgangsforhold

Beboere på Møllevangen spørger, om der er indtænkt midlertidig kørselsvej for tunge maskiner i forbindelse med anlægsfasen. Og hvis arbejdskørsel skal ske via Møllevangen, hvem der i så fald skal stå for reparation af vejen, hvis der sker skade. Fagforvaltningen bemærker, at Møllevangen er optaget som en offentlig vej, og at det er kommunen, som afholder almindelige vedligeholdelsesomkostninger. Kommunen har mulighed for at aftale med bygherre, at der kan etableres midlertidig vejadgang fra Hjallerupvej.

I forbindelse med byggeansøgning kan I høringssvar stilles spørgsmål til, om Møllevangen kan håndtere den mertrafik, realisering af planlægningen vil medføre. Fagforvaltningen vurderer, at Møllevangen med den nuværende vejprofil kan håndtere trafikmængden. Med lokalplanen gives mulighed for, at der kan udlægges sti henover matr.nr. 12cb og 12k, begge Hjallerup Fjerding, Hjallerup, der sikrer en forbindelse for de bløde trafikanter fra Østergade til Hjallerupvej. Dermed kan de bløde trafikanter adskilles fra biltrafikken. Fagforvaltningen vurderer, at en opgradering af udkørsel til Østergade og Østergade som helhed, ikke vurderes at være nødvendig.

Sti

Kommunen har med hjemmel i planlovens § 47 mulighed for at foretage ekspropriation af fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, til virkeliggørelse af en lokalplan og for varetagelsen af almene samfundsinteresser. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 20. august 2018, at de har til hensigt, at der med lokalplanen sikres stiforbindelse henover matr.nr. 12cb Hjallerup Fjerding, Hjallerup, herunder at arealet medtages i lokalplanområdets afgrænsning i forslag til lokalplan. Det vurderes, at ekspropriation til anlæg af sti kan gennemføres, idet stien ud over at servicere kommende boliger i området, også har almen interesse for borgere i Hjallerup. Stien udgør en del af forbindelsen fra bymidten til Byskoven nord for Hjallerupvej.

Beboere syd for lokalplanområdet er bekymret for, at etablering af sti henover deres ejendom vil give anledning til øget færdsel, hvilket vil være til gene for områdets beboere ved udeophold. Der henvises desuden til at arealet, hvor stien udlægges ligger højt. Stien vil indpasses i terrænet. Stien er på matr.nr. 12cb udlagt langs bebyggelsernes gavle, og de primære opholdsarealer i tilknytning til boligerne er afgrænset af hække. Det vurderes, at etablering af stien ikke vil give anledning til gener for områdets beboere.

En nabo undrer sig over, hvordan kommunen vil håndhæve brugen af stien. Ifølge lokalplanens § 5.3 er stien over matr.nr. 12cb og 12k for den almene offentlige gående færdsel. Hermed menes ikke, at cyklister ikke er tilladt at benytte stien.

Andelsboligforeningen ønsker inden lokalplanen godkendes, at der stilles sikkerhed for, at stien bliver en kommunal sti samt at der foreligger en aftalt ekspropriation. Lokalplanen giver alene mulighed for, at stien kan anlægges. Med lokalplanen følger ikke en handlepligt. Som udgangspunkt fødes alle veje og stier som private eller privat fælles. Kommunen kan beslutte at optage veje og stier som offentlige i vejfortegnelsen. Idet stien udlægges henover flere matrikler, vil stien som udgangspunkt være privat fælles med adgang for almenheden. Eventuel optagelse som offentlig sti vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelse af stiplan for Hjallerup by. Arealafståelse og jordpris aftales først i forbindelse med ekspropriationsbeslutningen.

Overfladevand

Andelsboligforeningen er bekymret for, om terrænforhold i området vil give anledning til problemer med afstrømning af overfladevand. Tag- og overfladevand skal håndteres på egen grund og afløbssystem skal indrettes herefter. Det vurderes, at der vil være mindre risiko for afstrømning af overfladevand fra de ubebyggede arealer, da realisering af planen vil betyde, at de ubebyggede arealer bliver mindre. Desuden skal bemærkes, at lokalplanen stiller vilkår om, at der ikke må foretages terrænregulering nærmere skel end 2 meter, jf. lokalplanens § 9.4.

Bebyggelsens højde og afstand til skel

Flere bemærker i høringssvar, at de er bekymret for, om den nye bebyggelses højde og placering i forhold til skel vil give anledning til indbliksgener og bemærker, at arealet ligger højere end nabogrunde mod syd. Der henstilles til, at tagterrasser placeres således, at der tages hensyn til naboer og indbliksgener undgås. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 20. august 2018, at der arbejdes videre med en planlægning for området, hvor der gives mulighed for, at ny bebyggelse kan opføres i op til 2 etager mod naboskel mod syd og øst, mens der alene mod Hjallerupvej gives mulighed for, at ny bebyggelse kan opføres i op til 3 etager. Desuden blev det besluttet, at ny bebyggelse, herunder også altaner og tagterrasser, ikke må placeres nærmere skel mod syd og mod øst end 5 meter. Tagterrasser må alene indrettes på bebyggelsens tagflade, der opføres i 1 etage. Disse forhold er indarbejdet i planforslaget. Fagforvaltningen vurderer, at realisering af planen ikke vil medføre væsentlige indbliksgener for naboerne.

Værditab

Nabo til lokalplanområdet vurderer, at realisering af planen vil medføre et betydeligt værditab grundet forringelse af herlighedsværdien. Hertil skal bemærkes, at planlægning er erstatningsfri regulering.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet

  • afviser indsigelserne,
  • beslutter, at såfremt ejer af matr.nr. 12cb Hjallerup Fjerding, Hjallerup, ikke vil afstå areal til sti, vil Byrådet foretage ekspropriation med hjemmel i planlovens § 47. Ekspropriationsbeslutningen skal foretages inden for fem år efter lokalplanens offentliggørelse – herefter bortfalder ekspropriationsbeslutningen. Afsnittet ”Ekspropriation iht. planloven” i lokalplanens redegørelse konsekvensrettes,
  • vedtager lokalplan 03-B-03.01 for "Boligområde Møllevangen, Hjallerup" og kommuneplantillæg nr. 9.
Personale

Ingen.

Beslutning

Det indstilles, at

  • indsigelserne afvises
  • Byrådet foretager ekspropriation med hjemmel i planlovens § 47, såfremt ejer af matr.nr. 12cb Hjallerup Fjerding, Hjallerup, ikke vil afstå areal til sti, Ekspropriationsbeslutningen skal foretages inden for 5 år efter lokalplanens offentliggørelse – herefter bortfalder ekspropriationsbeslutningen. Afsnittet ”Ekspropriation iht. planloven” i lokalplanens redegørelse konsekvensrettes. Efterfølgende skal stien overdrages til den kommende grundejerforening,
  • vedtager lokalplan 03-B-03.01 for "Boligområde Møllevangen, Hjallerup" og kommuneplantillæg nr. 9, og
  • at der i forbindelse med byggeriet overvejes midlertidig adgang fra Hjallerupvej

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Igangsætning af planlægning for tæt-lave boliger i Ådalen, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har modtaget en anmodning om igangsætning af planlægning for tæt-lav byggeri på et ubebygget areal i Ådalen i Brønderslev. Projektet omfatter 18 nye boliger med egne haver og et internt vejanlæg. Boligerne forventes opført i forskellige størrelser - fra 105 m² til 135 m².

Teknik og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning for projektet.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har modtaget en anmodning om igangsætning af planlægning for et tæt-lavt boligbyggeri på et ubebygget areal i Ådalen i Brønderslev. Projektet omfatter 18 nye boliger med egne haver og et internt vejanlæg. I forhold til fremsendte projektmateriale er der tale om et byggeri lignende det tæt-lave byggeri, der for nyligt er afsluttet i Ådalen 170-212. Dette med hensyn til udformning, materialevalg og størrelserne på boligerne. Boligerne forventes således opført med facader i teglsten og med sort teglstenstag. Boligerne forventes desuden opført i forskellige størrelser, dette fra 105 m² til 135 m².

Projektområdet omfatter ca. 7.405 m² af matr.nr. 4fo V. Brønderslev, Brønderslev Jorder, der er ejet af en privat lodsejer, og ca. 1.572 m² af matr.nr. 2ao Bøgen, Brønderslev Jorder, der er ejet af Brønderslev Kommune. Området udgør samlet set ca. 8.977 m², hvormed grundstørrelsen inklusiv fælles veje-, sti- og parkeringsarealer i gennemsnit er ca. 499 m².

Området er omfattet af kommuneplanramme 01-B-10 Boligområde, Nordbyen, der udlægger området til boligområde, herunder både til åben-lav og tæt-lav boliger. Anvendelsen som tæt-lav boligområde er således overensstemmelse med gældende kommuneplanramme. Området er desuden omfattet af lokalplan 1503-04 Boligområde, Nordbyen II, der rammeudlægger området til åben boligbebyggelse i op til to etager. Ønsket om at etablere tæt-lav boligbyggeri er i strid med gældende lokalplan, hvorfor Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for området.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø forslår, at Teknik- og Miljøudvalget

  • igangsætter udarbejdelse af lokalplan for tæt-lave boliger på arealet, og
  • at ansøger bidrager til processen med et udkast til lokalplanen.
Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Igangsætning af planlægning for etageboliger, kontor og spisested, Søndergade, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Ejer af Jernbanegade 1 og 3 i Hjallerup ansøger om igangsætning af en lokalplan for et byggeri delvist i 4 etager. Projektet dækker både en kommuneplanramme for boliger og en ramme for en del af centerområdet. Boligrammen tillader byggeri i 1½ etage og centerrammen tillader byggeri i 3 etager.

Økonomiudvalget skal beslutte, om projektet skal afvente udarbejdelsen af den kommende midtbyplan i Hjallerup.

Eller om der igangsættes en fordebat for projektområdet med henblik på at ændre afgrænsningen af centerområdet og fastlæggelsen af antal etager i området.

Sagsfremstilling

Ejer af Jernbanegade 1 og 3 i Hjallerup ansøger om igangsætning af lokalplan for en etageejendom med boliger, kontor og spisested. Nærmeste nabo til projektet bliver enfamiliehuset på Jernbanegade 3A.

Nuværende kommuneplan

Projektet strækker sig over to kommuneplanrammer for henholdsvis åben-lave boliger og centerområde. Bebyggelseshøjden i boligområdet må ikke overstige 1 ½ etage og 8.5 m. Ejerne inden for kommuneplanrammen for boliger kan have en forventning om, at området anvendes til formålet.

I rammen for centerområdet må byggeri med facade ved vejskel mod Søndergade være i 3 etager og 12 meters højde. Bebyggelse kan have en bebyggelsesprocent på 110, hvis dette er fastlagt i en lokalplan, der tager højde for placering og udformning af bebyggelsen, opholdsarealer og parkeringspladser.Projektet afviger på flere punkter, og det vil være nødvendigt med et kommuneplantillæg med fordebat efter planlovens § 23c.

Området

Hjallerup er en by, der er præget af byggeri i 1-2 etager. Hjallerup Centret er i en etage. Der er en række huse i 2,5 -3 etager langs Søndergade. Nabobygningen mod nord er en bolig i en etage. På den anden side af Vestergade ligger Rema 1000 i en etage.

Projektet
Den endelige udformning afklares i lokalplanlægningen. Byggeriet placeres på 2 grunde med byggeri i en etage, som begge nedrives. Se kort og fotobilag. Bygningen ansøges med 4 etager ud mod Søndergade. Bygningens højde bliver op til 16 m med saddeltag eller skrå taghældning eller 13,5 m med fladt tag. Grundarealet for begge ejendomme er 1.641 m², og bebyggelsesprocenten bliver ca. 119.

Opholdsarealet placeres som en tagterrasse i 1. salsplan afskærmet af den højere bygning mod Søndergade. Vurdering af parkering og opholdsareal afventer lokalplanudarbejdelsen.

Fagforvaltningens vurdering

Der er et stort behov for fornyelse af Hjallerup Centret, og projekter med forøget anvendelse foreslås placeret i Hjallerup Centret for at øge incitamentet til fornyelse og renovering. Hvis behovet for etageboliger i Hjallerup er dækket, kan det være svært at skaffe finansiering til projekter i Hjallerup Centret.

Der bliver et stort spring i bygningshøjde fra de 4 etager ved Søndergade til en etage på Jernbanegade 3A. Udformningen med 4 etager hvoraf 3 stikker ud mod Søndergade, vil give bygningen en større tyngde set fra Søndergade. Det er positivt, at den høje bygning er adskilt fra naboen med en p-plads, men inddragelsen af p-arealet i beregningen af bebyggelsesprocenten giver en meget stor bygningskrop ud mod Søndergade. Et projekt inden for centerrammen alene ville give en bebyggelsesprocent på 199.

Opholdsarealet på en tagterrasse giver et afskærmet friareal med mulighed for sol mellem 12 og 17. Det er et plus for projektet, at der ikke er naboboliger mod syd vest, samt at Jernbanegade og Søndergade er forholdsvis brede. En bygning i 4 etager med fladt tag og med fremskudte etager vurderes dog ikke passe naturligt ind i området. Derimod vurderes et projekt i maksimum 3 etager med en traditionel bygningskrop og et tag med hældning at kunne passe godt i området og at give et bedre indtryk end det eksisterende, lave byggeri langs Søndergade.

Kommuneplanændring

Projektet betyder en ændring af anvendelsen af ejendommen Jernbanegade 3 fra åben-lave boliger i 1½ etage til at indgå i et centerområde med parkering for en blandet bolig og erhvervsejendom. Projektet overskrider det tilladte etageantal i centerområdet. En fordebat kan afklare de lokale holdninger.

Det er besluttet, at der skal udarbejdes en midtbyplan for Hjallerup. Fagforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tager stilling til, om projektet skal afvente udarbejdelsen af midtbyplanen. På baggrund af midtbyplanen kan projektet ses i sammenhæng med ønskerne for bymidtens udvikling.

Alternativt kan Økonomiudvalget igangsætte en fordebat, hvor antallet af etager og den ændrede anvendelse af Jernbanegade 3 indgår. Når bemærkningerne til fordebatten er behandlet i Økonomiudvalget, kan lokalplanen igangsættes.

Til sammenligning henvises til Østergade 16-18 i Hjallerup, hvor der blev gennemført fordebat om byggeri i 3 etager og 13 m til tagryg, hvor etageantallet mod Østergade i kommuneplanen var begrænset til 2 etager.

Ansøger skal indsende det nødvendige materiale til en fordebat.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår,

  • at Økonomiudvalget beslutter, at den for projektet nødvendige revision af kommuneplanen skal afvente den kommende midtbyplan for Hjallerup.

Alternativt

  • at der igangsættes en fordebat, hvor antallet af etager, udformning af bygningskroppen/tagformen og den ændrede anvendelse af Jernbanegade 3 indgår.
Personale

Ingen.

Beslutning

Afventer opstart af Hjallerup Midtbyråds arbejde. Sagen genoptages.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Endelig vedtagelse af lokalplan 32-T-24.01 og kommuneplantillæg nr. 8 for Solenergianlæg, sydøst for Agersted


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Byrådet godkendte den 27. februar 2019 lokalplanforslag 32-T-24.01 Solenergianlæg, sydøst for Agersted og tilhørende kommuneplantillæg nr. 8.

Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 1. marts 2019 til den 29. april 2019. Sideløbende med den offentlige høring er der foretaget høring om nedlæggelse af privat fællesvej inden for lokalplanområdet. I høringsperioden har Brønderslev Kommune ikke modtaget bemærkninger til hverken planforslagene eller om nedlæggelse af vejen.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene kan vedtages endeligt samt om vejen inden for lokalplanområdet kan nedlægges.

Sagsfremstilling

Lokalplanen 32-T-24.01 Solenergianlæg, sydøst for Agersted giver mulighed for, at der inden for et større areal på ca. 48 ha, beliggende sydøst for Agersted, kan opføres et solcelleanlæg til strømproduktion. Anlægget forventes at producere ca. 32.000 MWh årligt. Formålet med lokalplanen er at fremme en CO2-neutral energiproduktion.

Med lokalplanen stilles en række vilkår til anlæggets placering og udformning, der skal sikre, at anlægget på bedst mulig vis indpasses i landskabet og omgivelserne. Inden for lokalplanområdet kan der opstilles solenergipaneler og tilhørende tekniske installationer. Anlæggene skal trækkes tilbage fra lokalplanområdets afgrænsning for at sikre plads til, at der kan etableres et tæt og afskærmende beplantningsbælte omkring anlægget. Anlægget må desuden ikke placeres nærmere den i området udpegede beskyttet sø og det beskyttede sten- og jorddige end 5 meter. Lokalplanen bestemmer ikke hvilken type af solenergipanelerne, der skal opstilles i området. Ved lokalplanens udarbejdelse forventes, at solenergipanelerne enten opstilles på borde eller med trackermekanisme. Lokalplanen bestemmer, at solenergipanelerne må opstilles med en maksimal højde på 4 meter. Solenergipanelerne skal primært opstilles på lige, parallelle rækker og med en ensartet indbyrdes afstand og hældning, og skal fremstå ens i udseende. Lokalplanområdet får vejadgang via ejendommen beliggende Skelgårdsvej 52-54 mod sydvest.

Kommuneplantillæg nr. 8 er udarbejdet sideløbende med lokalplanen og sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan.

Nedlæggelse af vej

Igennem lokalplanområdet er der i matrikelkortet udlagt vej, der er omfattet af tinglyst dokument (30.09.1920), der vedrører gensidig vejrettigheder mellem ejendommene matr.nr. 2a Aså By, Aså-Melholt m.fl. og ejendommene matr.nr. 41a Agersted Fjerding, Voer m.fl. Der er delvist givet afkald på vejrettigheder i tinglyst dokument (17.06.2008). Den private fællesvej, som kommunen har til hensigt at nedlægge, fremgår af kortet vist på bilag. Vejen findes ikke i marken, og det vurderes på baggrund af gennemgang af luftfotos, at vejen ikke har eksisteret de sidste 15 år. Solenergianlægget må ikke opstilles på vejarealet, hvorfor det er hensigtsmæssigt at få vejen slettet i matrikelkortet. Byrådet kan med hjemmel i lov om private fællesveje kap. 11 træffe beslutning om at nedlægge vejen. Inden der kan træffes beslutning herom, skal alle tænkelige vejberettigede høres i mindst 8 uger. Høringen kan foretages sideløbende med lokalplanens offentlige høring.

Tinglysningsretten kan på baggrund af beslutning truffet af Byrådet i henhold til kap. 11 i lov om private fællesveje aflyse servitutten, jf. § 20 i tinglysningsloven. Godkendelse af den matrikulære sag, hvor vejen slettes i matrikelkortet, kan kun ske under forudsætning af, at der ikke er tinglyste dokumenter, der vedrører vejrettigheder.

Projektudvikler har anmodet kommunen om at iværksætte procedure vedrørende nedlæggelse af den del af vejen, der løber inden for lokalplanområdet. Sideløbende med den offentlige høring af planforslagene er der gennemført en procedure for nedlæggelse af vejen iht. kap. 11 i lov om private fællesveje. Brønderslev Kommune har ikke modtaget bemærkninger i forbindelse med høring om nedlæggelse af vejen.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Byrådet

  • godkender lokalplan 32-T-24.01 Solenergianlæg, sydøst for Agersted samt forslag til kommuneplantillæg nr. 8 endeligt, og
  • beslutter at nedlægge vejen inden for lokalplanområdet iht. kap. 11 i lov om private fællesveje.
Personale

Ingen.

Beslutning

Indstilles til godkendelse som foreslået af fagforvaltningen.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Vilkårsændring og tillæg til miljøgodkendelse for NCC


Resume

Sagsforløb: TM

Med baggrund i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrørende klagesag om revurdering af miljøgodkendelse til NCC A/S har Fagforvaltningen for Teknik og Miljø udarbejdet tillæg til miljøgodkendelse, hvori der er fastsat nye endelige støjgrænseværdier for virksomheden.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om de nye endelige støjgrænseværdier for NCC A/S kan godkendes.

Sagsfremstilling

Med baggrund i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrørende klagesag om revurdering af miljøgodkendelse til NCC A/S har Fagforvaltningen for Teknik og Miljø udarbejdet tillæg til miljøgodkendelse, hvori der er fastsat nye endelige støjgrænseværdier for virksomheden. De nye støjgrænseværdier er fastsat med baggrund i klagenævnsafgørelsen, en akkrediteret støjrapport med tilhørende tekniske- og økonomiske vurderinger af støjreducerende tiltag samt fagforvaltningens proportionalitetsvurderinger. De nye støjgrænseværdier og proportionalitetsvurderingerne har været forelagt kommunens miljøjurist. Miljøjuristen er enig i fagforvaltningens støjgrænsefastsættelser og proportionalitetsvurderinger.

De nye støjgrænseværdier vedrører nedenstående arealer. Kort over områderne er vedlagt som bilag:

Støjgrænse for erhvervsområde 03-E-01 og erhvervsområde 03-E-02

Der er i den påklagede miljøgodkendelse fastsat støjgrænser på 70-65-65 dB (dag/aften/nat). Ifølge klagenævnsafgørelsen skal Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier på 60/60/60 dB som udgangspunkt overholdes. Det fremgår af tekniske/økonomiske beregninger, at de vejledende støjgrænseværdier kan overholdes ved etablering af en støjskærm samt etablering af en ledhejseport med faste sider på tværs af Dalvej. Støjdæmpningerne vurderes at kunne etableres for henholdsvis 100.000 kr. og 500.000 kr. Da der er tale om en markant overskridelse af støjgrænseværdierne vurderer fagforvaltningen, at det er proportionelt at kræve den beskrevne støjdæmpning. Der er således fastsat vilkår om, at NCC skal overholde støjgrænserne på 60/60/60 dB i erhvervsområderne.

Støjgrænse for område for blandet bolig- og erhverv, 03-E-04

I skel til det nu ubebyggede areal Håndværkervej 26 overskrides støjgrænseværdierne for henholdsvis aften- og natperioden med 1,7 dB og 4,1 dB. Støjgrænseværdierne kan overholdes ved etablering af en støjskærm i skel til Håndværkervej 26. Etableringspris for støjskærmen er ca. 100.000 kr. Set i lyset af, at der er tale om væsentlige overskridelser af støjgrænseværdierne for aften- og især natperioden vurderer fagforvaltningen, at det er proportionalt at kræve overholdelse af de vejledende støjgrænseværdier i skel til Håndværkervej 26.

Støjgrænseværdien for natperioden er overskredet med 3,2 dB ved ejendommen Håndværkervej 30, 1. sal. I støjrapporten er der udarbejdet en rangordnet liste over de 18 kilder, der giver størst bidrag til støjen i natperioden ved 1. sal. Det fremgår af støjrapporten, at overholdelse af natgrænseværdien vil kræve støjdæmpning med en omkostning på 3.3 mio. kr. Ifølge en uddybende redegørelse for støjdæmpning ved Håndværkervej 30, 1. sal., kan der med en investering på 1,3 mio. kr. støjdæmpes til 41 dB. Der er i tillægsgodkendelsen fastsat en støjgrænseværdi på 41 dB ved Håndværkervej 30, 1. sal, idet fagforvaltningen vurderer, at det er proportionelt at kræve en dæmpning på 2,3 dB til en samlet investering på 1,3 mio. kr.

Omvendt vurderer fagforvaltningen, at det ikke er proportionelt, at kræve en dæmpning på 1 dB til en pris på ca. 2 mio. kr. Med fastsættelse af grænseværdien på 41 dB som følge af dæmpningsprogrammet accepterer Brønderslev Kommune desuden, at der er en overskridelse på 0,6 dB af grænseværdien for støjens maksimalværdier om natten. Dette skyldes, at det ikke er muligt at støjdæmpe kilden til denne overskridelse, da der er tale om lastbilkørsel. Der er i tillægsgodkendelsen endvidere fastsat krav om, at NCC hvert 3. år skal udarbejde en støjhandlingsplan for at nedbringe støjen ved Håndværkervej 30, 1. sal til den vejledende støjgrænseværdi. Støjhandlingsplanen skal også omhandle overskridelsen af maksimalværdien.

Støjgrænse for den nordlige del af det rekreative område 03-R-06

I den påklagede miljøgodkendelse var der ikke fastsat støjgrænser for området. Fagforvaltningen har med baggrund i egne besigtigelser og i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2013 fastsat støjgrænseværdier på 50/40/40 dB. De fastsatte støjgrænseværdier er identiske med de støjgrænseværdier, der i den påklagede miljøgodkendelse er fastsat for "Byparken", 03-R-05 og den sydlige del af rekreativt område 03-R-06. Klagenævnet tilsidesatte ikke kommunens støjgrænsefastsættelse for "Byparken" og det rekreative område.

Øvrige områder

I alle andre øvrige områder omkring NCC A/S overholdes Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender de nye endelige støjgrænseværdier for NCC A/S.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Klage over gennemgående trafik i Hedelundsgade


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

Nogle borgere har henvendt sig angående høje hastigheder samt mængden af tunge køretøjer på Hedelundsgade i Brønderslev.

Borgerne foreslår, at der etableres et bump eller en chikane for at reducere hastigheden og mængden af tunge trafikanter

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anmodningen kan imødekommes.

Sagsfremstilling

Nogle borgere har henvendt sig angående høje hastigheder samt mængden af tunge køretøjer på Hedelundsgade i Brønderslev.

Borgerne oplyser, at der i forbindelse med, at der er lavet helleanlæg og sidenhen rundkørsel ved Parkvej, Nørregade og Knudsgade, er mængden af den tunge trafik steget markant gennem Hedelundsgade. Det oplyses, at de gennemgående fortove ikke har haft den ønskede effekt på hastigheden eller mængden af tunge køretøjer.

Borgerne påpeger, at dette giver en øget støj og rystelser i husene.

Borgerne foreslår, at der etableres et bump eller en chikane for at reducere hastigheden og mængden af tunge trafikanter

Hedelundsgade er placeret i byzonen, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t, og er i kommunens klassificering defineret som en lokalvej i byen.

Lokalvej i byen er defineret som:

"Lokalvejene i byerne er boligveje, der primært benyttes af vejens beboere m.v. Lastbiltrafikken er meget tilfældig og udgør kun en meget lille del af den samlede trafik. Vejene er typisk smalle, med ingen eller få afmærkninger på vejbanen. Nogle med fortov og andre uden. Belysningen vil være indrettet til et minimum.

En trafikmåling som er foretaget for februar 2019, viser en årsdøgnstrafik på 84 køretøjer, hvoraf 7 % er tung trafik, en gennemsnitshastighed på 31km/t og en 85 % percentil på 41 km/t. 96,79 % kørte under 50 km/t, 2,68 % kørte mellem 50-60 km/t, 0,54 kørte mellem 60 - 70 km/t og ingen kørte over 70 km/t.

I perioden fra 2009 - 2018 er der politiregistreret en ulykke på strækningen, som er en personskadeulykke. Ulykken er sket i forbindelse med parkering.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsrådet anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at anmodningen ikke imødekommes, begrundet i vejens klassificering, hastighedsmålingen og ulykkestallet.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 6. maj 2019, pkt. 6:

Det godkendes, at anmodningen ikke imødekommes.

Gitte Hyttel Skrubbeltrang var stedfortræder for Benn Erik Grav. Niels Erik Mortensen og Torben Stenskrog Madsen var fraværende.

Beslutning

Anmodningen imødekommes ikke, med baggrund i trafikuheld, utryghed, brug, sammenhæng og alternative ruter.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Ønske om hastighedsdæmpende foranstaltninger i krydset Hjulskovvej, Sterupvej og Palægade, Jerslev


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

Toftegårdsskolen, dens bestyrelse samt en borger anmoder om at få etableret lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t på Hjulskovvej ud for Jerslev by, således at stitrafikanterne og især skolebørnene fra det nordlige opland kan føle sig trygge ved at krydse Hjulskovvej.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal etableres en lokal hastighedsbegrænsning.

Sagsfremstilling

Toftegårdsskolen, dens bestyrelse samt en borger anmoder om, at få etableret lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t på Hjulskovvej ud for Jerslev by, således stitrafikanterne og især skolebørnene fra det nordlige opland kan føle sig trygge ved at krydse Hjulskovvej.

Den tilladte hastighed på Jerslevvej er 80 km/t, og vejen er i Brønderslevs Kommunes klassificering defineret som gennemfartsvej i åbent land.

Gennemfartsvej i åbent land er defineret som:

"Gennemfartsveje i åbent land skal sikre god fremkommelighed i kommunen. På disse veje er det hensigten, at der normalt kan køres med en hastighed på 80 km/t på en komfortabel måde således, at man hurtigt kan komme på tværs og langs af kommunen.

Denne vejtype nødvendiggør, at antallet af vejtilslutninger holdes på et minimum med en jævn overflade, der er indrettet til høj hastighed (gode oversigtsforhold, hældning i kurver, vejbreden generelt, uden lysregulering eller hastighedsdæmpende tiltag, brede rabatter".

En trafiktælling, som er foretaget på Hjulskovvej i august 2012, øst for et stikryds ved Palægade i august 2012, viser en årsdøgnstrafik på 2.993 køretøjer, hvoraf ca. 23 % er tung trafik. Gennemsnitshastigheden er på 75 km/t og 85 % percentilen er 93 km/t. 62,53 % kører under 80 km/t. 15,28 % kører mellem 80-90 km/t, 8,81 % kører mellem 90-100 km/t, 13,39 % kører over 100 km/t.

På Hjulskovvej er der i dag et helleanlæg med indbygget sti-passage, således stitrafikanterne krydser Hjulskovvej i to tempi, og derfor kun skal koncentrere sig om én færdselsretning ad gangen. Stien frem til stikrydsningen ligger i eget tracé, som afsluttes med stibomme

I perioden fra 2009-2018 er der politiregistreret en vigepligtsulykke i krydser Palægade-Hjulskovvej. Ulykken var et materielskadeuheld.

I september 2012 blev det på et møde i Færdselssikkerhedsrådet i Brønderslev Kommune besluttet, at en anmodning om lokal hastighedsbegrænsning ikke kunne imødekommes, med baggrund i den allerede etablerede sikre stikrydsning.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsrådet anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at der ikke fortages lokal hastighedsbegrænsning på Hjulskovvej, med baggrund i den i forvejen etableret sikre stikrydsning, dens placering uden for byzonen og Hjulskovvejs klassificering.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 6. maj 2019, pkt. 7:

Det godkendes, at der ikke foretages lokal hastighedsbegrænsning.

Karsten Frederiksen mener, hastigheden skal sænkes, ved etablering af lokal hastighedsbegrænsning.

Gitte Hyttel Skrubbeltrang var stedfortræder for Benn Erik Grav. Niels Erik Mortensen og Torben Stenskrog Madsen var fraværende.

Beslutning

Tilbagesendes til Færdselssikkerhedsrådet med henblik på forslag til hastighedsnedsættelse.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Ønske om trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger for cyklister i rundkørsler


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

En borger har henvendt sig med ønske om, at der bliver set på trafiksikkerheden ved rundkørslen Bredgade/Hjørringvej/Jerslevvej/Ålborgvej i Brønderslev.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anmodningen kan imødekommes.

Sagsfremstilling

En borger har henvendt sig med ønske om, at der på baggrund af en dødsulykke bliver set på trafiksikkerheden for bløde trafikanter ved rundkørslen Bredgade/Hjørringvej/Jerslevvej/Ålborgvej i Brønderslev.

Borgeren påpeger, at det er en af de mest trafikerede rundkørsler i Brønderslev, og undrer sig over dens udformning, da cyklister skal færdes sammen med bilisterne på vejarealet.

Borgeren foreslår, at rundkørslen indrettes således, at cyklisterne kører i eget tracé rundt i rundkørslen, og får en ubetinget vigepligt for bilisterne ved tilkørslerne.

Rundkørslen er på baggrund af Vejdirektoratets årlige rapport over dødsulykker, blevet besigtiget på en vejtur, af Politiet, Vejdirektoratet og Brønderslev Kommune. Rundkørslen blev på turen gennemgået for eventuelle mangler og muligheder for forbedring af trafiksikkerheden.

Vurderingen fra besøget lyder, at rundkørslen i sin nuværende stand overholder lovkravene for trafiksikkerheden. Rundkørslen har ikke forhold, som er skyld i ulykken, og ses derfor ikke nødvendig at ændre. Rundkørslen er overskuelig med gode oversigtsforhold. Den har en fin beplantning i midten, som mindsker udsynet til bilisterne overfor.

På gennemgangen vurderes det, at der på længere sigt kan laves forbedringer, som vil tilgodese de bløde trafikanter endnu bedre. Der blev snakket om muligheden for at gøre kørebanen smallere for bilisterne, og trække cykelstien længere tilbage ved tilkørslerne. Det vurderes, at der kan være risiko for manglende plads til at lade cykelstien køre i eget tracé ved siden af rundkørslen.

Der har i perioden fra 2009 - 2018 været 3 politiregistrerede ulykker, hvor den ene var en vigepligtsulykke. De andre var henholdsvis en påkørsel bagfra og en soloulykke. Vigepligtsulykken var en personskadeulykke og ved de 2 andre skete der materiale skader.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsrådet anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at rundkørslen fastholdes i sit nuværende udseende, begrundet i rundkørslens stand og udformning.

Personale

Ingen.

Indstilling

Beslutning i Færdselssikkerhedsrådet den 4. marts 2019, pkt. 4:

Færdselssikkerhedsrådet konstaterede, at rundkørslen er lovligt etableret, og lever op til kravene i Vejreglerne og Vejafmærkningsbekendtgørelsen.

Carl Aage Christensen oplyste, at rundkørsler med en vejafmærket cykelsti ofte giver høje hastigheder for bilerne. Carl Aage Christensen foreslår, at cykelstier trækkes ud i sit eget tracé for derved at give cyklisterne ubetinget vigepligt ved tilkørselsvejene.

En løsningsmodel kunne være, at fjerne cykelstiafmærkningen, gøre manøvrearealet for lastbiler i midterøen større og afgrænse denne med en kantstenslysning på 3 cm. Herved blandes cyklister og biler i rundkørslen, hvilket vil sænke hastigheden og øge trafiksikkerheden.

Færdselssikkerhedsrådet anbefaler, at fagforvaltningen til næste møde undersøger mulighederne for en evt. renovering af rundkørslen, og beregner en overslagspris på dette.

Supplerende sagsfremstilling til Færdselssikkerhedsrådet den 6. maj 2019:

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har undersøgt mulighederne for en renovering af rundkørslen, med udgangspunkt i at lade cyklisterne køre i eget tracé. Ved projektet trækkes cykelstien ud af rundkørslen, bilernes vigelinie flyttes tættere mod rundkørslen, fodgængerfelterne fjernes, og giver derved vigepligt for cyklisterne og fodgængerne. Kørebanen i rundkørslen er ligeledes gjort smallere.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har fået Vej og Park til at udarbejde et overslag på renovering af rundkørslen. Overslaget er på i alt 550.000 kr. eksl. moms.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsrådet anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at rundkørslen fastholdes i sit nuværende udseende, begrundet i rundkørslens stand og udformning.

Beslutning i Færdselssikkerhedsrådet den 10. maj 2019, pkt. 10:

Det godkendes, at rundkørslen fastholdes i sit nuværende udseende.

I forbindelse med en eventuel fremtidig renovering af rundkørslen, kan det overvejes, om der skal etableres stier i eget tracé til fodgængere og cyklister.

Gitte Hyttel Skrubbeltrang var stedfortræder for Benn Erik Grav.

Niels Erik Mortensen og Torben Stenskrog Madsen var fraværende.

Beslutning

Godkendt som foreslået af Færdselssikkerhedsrådet.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Ønske om cykelsti på Storskovvej


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

En borger har henvendt sig med forslag om etablering af en cykelsti langs Storskovvej, fra Dronninglund til Dorf Kirkeby, da de tunge trafikanter ikke holder afstand til de bløde trafikanter.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anmodningen kan imødekommes.

Sagsfremstilling

En borger har henvendt sig med forslag om etablering af en cykelsti langs Storskovvej, fra Dronninglund til Dorf Kirkeby, da de tunge trafikanter ikke holder afstand til de bløde trafikanter.

På strækningen oplever borgeren, at cykelture er med fare for eget liv, når der sker et møde med de tunge trafikanter, da strækningen har flere uoverskuelige bakketoppe og vejsving, samt at terrænet er meget kuperet.

Foruden tunge trafikanter bruges strækningen af cyklister, ryttere til hest, løbere og gående.

Strækningen er udlagt som Margeritrute og området ved Storskoven er i Visit Brønderslev omtalt som rekreativt område.

Borgeren foreslår, følgende i prioriteret rækkefølge:

  • at der her og nu bliver skiltet ned til 60 km/t, eller
  • at der anlægges cykelsti i begge retninger fra Dronninglund til Dorf Kirkeby, eller
  • at der anlægges dobbeltrettet cykelsti på den vestlige side af kørebanen, eller
  • at der anlægges cykelfelt i begge retninger på kørebanen, 2-1 vej, og nedsættelse af hastigheden til 60 km/t

Teknik- og Miljøudvalget godkender i 2009 en stiplan for det åbne land, hvor samtlige stier i det åbne land blev vurderet. Storskovvej blev ikke udpeget til etablering af cykelstier.

Storskovvej er i kommunes klassificering defineret som gennemfartsvej i åben land.

"Gennemfartsveje i åbent land skal sikre god fremkommelighed i kommunen. På disse veje er det hensigten, at der normalt kan køres med en hastighed på 80 km/t på en komfortabel måde således, at man hurtigt kan komme på tværs og langs af kommunen.

Denne vejtype nødvendiggør, at antallet af vejtilslutninger holdes på et minimum med en jævn overflade, der er indrettet til høj hastighed (gode oversigtsforhold, hældning i kurver, vejbreden generelt, uden lysregulering eller hastighedsdæmpende tiltag, brede rabatter".

Der er i perioden fra 2009-2018 ingen politiregistrerede ulykker.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsrådet anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at anmodningen ikke imødekommes, med baggrund i trafikuheld, utryghed, brug, sammenhæng og alternative ruter.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 6. maj 2019, pkt. 8:

Borgeren har efterfølgende fremsendt en mail med supplerende bemærkninger.

Færdselssikkerhedsrådet godkender, at anmodningen ikke imødekommes, dog ønskes der iværksat en periodevis kampagne på skovvej med - giv agt, cykler på kørebanen.

Gitte Hyttel Skrubbeltrang var stedfortræder for Benn Erik Grav. Niels Erik Mortensen og Torben Stenskrog Madsen var fraværende.

Beslutning

Anmodningen imødekommes ikke, med baggrund i trafikuheld, utryghed, brug, sammenhæng og alternative ruter.

Udvalget ønsker en gennemgang / revision af cykelstiplanen med henblik på nye muligheder og statens medfinansiering.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Ønske om cykelsti mellem Rørholt og Ulsted


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

En borger har henvendt sig med forslag om etablering af en cykelsti på Ulstedvej mellem Rørholt by og ud mod Ulsted, da vejen er meget trafikeret.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anmodningen kan imødekommes.

Sagsfremstilling

En borger har henvendt sig med forslag om etablering af en cykelsti på Ulstedvej mellem Rørholt by og ud mod Ulsted, da vejen er meget trafikeret med tunge landbrugsmaskiner ogdaglige udrykningskøretøjer.

Borgeren vurderer, at vejen ikke er sikker at bruge for sine børn på 13 år og 4 år, når de er på cykel eller gåben, når disse skal i skole eller til fritidsaktiviteter i Dronninglund.

Borgeren forslår, at der på strækningen mellem Rørholt by og Ulsted etableres en cykelbane eller cykelsti.

Teknik- og Miljøudvalget godkender i 2009 en stiplan for det åbne land, hvor samtlige stier i det åbne land blev vurderet. Ulstedvej blev ikke udpeget til etablering af cykelstier.

Ulstedvej er i kommunes klassificering defineret som gennemfartsvej i åben land.

"Gennemfartsveje i åbent land skal sikre god fremkommelighed i kommunen. På disse veje er det hensigten, at der normalt kan køres med en hastighed på 80 km/t på en komfortabel måde således, at man hurtigt kan komme på tværs og langs af kommunen.

Denne vejtype nødvendiggør at antallet af vejtilslutninger holdes på et minimum med en jævn overflade, der er indrettet til høj hastighed (gode oversigtsforhold, hældning i kurver, vejbreden generelt, uden lysregulering eller hastighedsdæmpende tiltag, brede rabatter".

Mellem Rørholt by og mod Ulsted er der på strækningen i Brønderslev Kommune sket 2 politiregistrerede ulykker i perioden fra 2009-2018. Begge var soloulykker, hvor årsagen hos den ene var aquaplaning, hvor der skete materiel skade, og den anden ulykke skete af ukendte årsager, og var et personskadeuheld.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsrådet anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at anmodningen ikke imødekommes, med baggrund i trafikuheld, utryghed, brug, sammenhæng og alternative ruter.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 6. maj 2019, pkt. 9:

Det godkendes, at anmodningen ikke imødekommes.

Gitte Hyttel Skrubbeltrang var stedfortræder for Benn Erik Grav. Niels Erik Mortensen og Torben Stenskrog Madsen var fraværende.

Beslutning

Anmodningen imødekommes ikke, med baggrund i trafikuheld, utryghed, brug, sammenhæng og alternative ruter.

Udvalget ønsker en gennemgang / revision af cykelstiplanen med henblik på nye muligheder og statens medfinansiering.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Forslag til nedlæggelse af busstoppested ved Skolegade i Hjallerup


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

En borger fremsendte i 2016 forslag om nedlæggelse af busstoppestederne "Skolegade" i Søndergade i Hjallerup, idet stoppestederne sjældent benyttes og ligger i meget tæt afstand til nærmeste stoppested ved busterminalen.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om busstoppestederne Skolegade i Søndergade skal nedlægges.

Sagsfremstilling

En borger fremsendte i 2016 forslag om at stoppestederne "Skolegade" i Hjallerup, som består af to almindelige rørstandere der betjenes af linje 73 og 74, nedlægges.

Borgeren beskriver, at stoppestederne ikke har sin berettigelse, idet der kun er 225 meter til Hjallerup Busterminal og 300 meter til stoppestedet ud for Christiansvej. Borgeren bemærker i øvrigt, at stoppestedet meget sjældent benyttes, og at det mest af alt er et irritationsmoment for de øvrige passagerer, når bussen holder ind ved et ekstra stop så tæt på busterminalen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 28. november 2016 at afvente med endelig stillingtagen til anmodningen omkring nedlægning af stoppestederne til det efterfølgende køreplansskifte. Således var det også muligt at tage udgangspunkt i passagertællingerne for 2016.

Grundet tekniske komplikationer ved indførelsen af et nyt it-system i NT blev der ikke udgivet passagertællinger for 2016 og 2017. Passagertællingen for 2018 er i mellemtiden modtaget og sagen kan dermed færdigbehandles.

Passagertællingen fra 2015 viste at stoppestederne var ringe benyttet. Tællingen for 2018 viser et lignende billede, idet der kun er sket en mindre stigning i anvendelsen siden 2015.

Passagertællingen fra 2018 (man-fre, dagligt gennemsnit):

Med udgangspunkt i passagertællingen fra 2018 ser stoppestedet stadig ud til at være ringe benyttet. Tællingen skal ses i lyset af, at stoppestedet er beliggende kun 200 meter fra Hjallerup Busterminal, der dagligt benyttes til gennemsnitligt 184 påstigninger og 201 afstigninger, ligesom det fremgår af stoppestedshåndbogen udgivet af NT, at en stoppestedsafstand på 400 meter er optimalt i byområder.

Borgeren beskriver ligeledes, at stoppestederne i sig selv udgør et trafikalt problem, fordi de er placeret mellem to markante midlertidige chikaner. I dag er stoppestederne ganske vist placeret mellem to chikaner på Søndergade. De to midlertidige chikaner, som borgeren beskriver i henvendelsen, kan dog henføres til at kommunen i 2016 arbejdede på et projektforslag, der involverede en chikane på Søndergade ved Skolegade. Chikanen blev undervejs markeret i vejarealet ved optegning og opsætning af kegler, hvormed den har været synlig i bybilledet. Chikanen blev ikke varigt etableret og markeringen er nu væk. I dag er stoppestederne ved Skolegade beliggende ca. 40 meter fra nærmeste chikane ved Rønne Allé og ca. 130 meter fra chikanen ved krydset Søndergade/Gl. Markedsvej.

Nedlægges stoppestedet reduceres køretiden for de øvrige passagerer, og der er fortsat gode muligheder for at anvende et af de nært beliggende stoppesteder ved Busterminalen eller Christiansvej.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsrådet anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at stoppestederne ved Skolegade nedlægges i forbindelse med køreplansskiftet til august 2019, begrundet i den korte afstand mellem stoppestederne.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 6. maj 2019, pkt. 3:

Det godkendes, at stoppestederne nedlægges.

Gitte Hyttel Skrubbeltrang var stedfortræder for Benn Erik Grav. Niels Erik Mortensen og Torben Stenskrog Madsen var fraværende.

Beslutning

Stoppestederne ved Skolegade nedlægges i forbindelse med køreplanskiftet til august 2019, begrundet i den korte afstand mellem stoppestederne.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


14. Vedligeholdelse af Lemmingsvej i forbindelse med boligprojekt


Resume

Sagsforløb: TM

I forbindelse med etablering af et nyt boligprojekt på Lemmingsvej i Dronninglund vurderes det, at den offentlige vej Lemmingsvej ikke kan klare den øgede trafikmængde i sin nuværende stand.

Der er indgået aftale med Sundby-Hvorup Boligselskab, om at de afstår et areal til etablering af en vendeplads på Lemmingsvej.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal bevilliges 300.000 kr. til en opgradering / renovering af den offentlige vej Lemmingsvej, incl. etablering af en vendeplads, og om anlægsarbejdet skal prioriteres til udførelse i 2020.

Sagsfremstilling

I forbindelse med etablering af et nyt boligprojekt på Lemmingsvej i Dronninglund vurderes det, at den offentlige vej Lemmingsvej ikke kan klare den øgede trafikmængde i sin nuværende stand.

Der er indgået aftale med Sundby-Hvorup Boligselskab, om at de afstår et areal til etablering af den manglende vendeplads på Lemmingsvej.

Opgraderingen / renoveringen af Lemmingsvej vil overslagsmæssigt udgøre 250.000 kr., samt 50.000 kr. til udskiftning af et gammelt gadebelysningsanlæg.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget bevilliger anlægsmidler til renovering af Lemmingsvej på i alt 300.000 kr.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt. Indgår i prioriteringen af anlægsmidler 2020.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


15. Ændring af vejafmærkning på Havnegade, Asaa Havn


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

Byforskønnelsesudvalget i Asaa anmoder om, at få ændret vejafmærkningen på Havnegade ved Asaa Havn således, at fodgængerne kan sikres.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anmodningen kan imødekommes.

Sagsfremstilling

Byforskønnelsesudvalget i Asaa anmoder om, at få ændret vejafmærkningen på Havnegade ved Asaa Havn således, at fodgængerne kan sikres.

Asaa Havnemuseum og det nye samlingshus har i dag direkte adgang ud på kørebanen på Havnegade, hvilket ikke vurderes trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til en ny vejafmærkningsplan for Havnegade, hvor fodgængerne bliver adskilt fra den kørende trafik ved etablering af en 30 cm bred ubrudt kantlinie samt et helleanlæg. Overslagspris: Vejafmærkning 15.000 kr. og helleanlæg 15.000 kr., i alt 30.000 kr.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsudvalget anbefaler overfor Teknik og Miljøudvalget, at anmodningen imødekommes og at der prioriteres 30.000 kr. af anlægsmidlerne for Vej- og Parkområdet 2019.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 6. maj 2019, pkt. 11:

Det godkendes at anmodningen imødekommes.

Gitte Hyttel Skrubbeltrang var stedfortræder for Benn Erik Grav. Niels Erik Mortensen og Torben Stenskrog Madsen var fraværende.

Beslutning

Godkendt. Udgiften finansieres via anlægsmidlerne 2019.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


16. Midlertidig løsning mht. finansiering af nedgravede affaldsbeholdere


Resume

Sagsforløb: TM

Fra enkelte boligselskaber og andelsboligforeninger er der fremsat ønske om, at kommunen/affaldsordningen finansierer en nedgravet affaldscontainer til restaffald, fordi der i forbindelse med aktuelle ombygninger eller renoveringer er et ønske om en fremtidssikring af affaldsløsningerne.

Da dette er i modstrid med det hidtidige princip med, at grundejeren selv indkøber materiel til restaffald, er der behov for en stillingtagen til, hvorvidt kommunen/affaldsordningen kan stå for finansieringen i første omgang, imod at der efterfølgende betales et gebyr pr. år svarende til 10 % af startomkostningen.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om kommunen/affaldsordningen skal tilbyde at indkøbe nedgravede affaldsbeholdere for de boligselskaber eller andelsboligforeninger, som måtte ønske det, og at der opkræves et gebyr for ”leje” af beholderen svarende til 10 % af startomkostningen.

Sagsfremstilling

Fra enkelte boligselskaber og andelsboligforeninger er der fremsat ønske om, at kommunen/affaldsordningen finansierer en nedgravet affaldscontainer til restaffald, forbi der i forbindelse med aktuelle ombygninger eller renoveringer er et ønske om en fremtidssikring af affaldsløsningerne.

Materiel (affaldsstativer, containere, molokker mv.) til restaffald har i Brønderslev Kommune hidtil været indkøbt af grundejeren selv. I forhold til indsamlingsordningen for plast & metal og papir er indkøbet af materiel blevet finansieret af AVV. I forbindelse med næste fase af affaldssortering i kommunen vil der skulle indkøbes nye containere, så kravet om separat indsamling af madaffald kan opfyldes. Det vil være meget hensigtsmæssigt, at disse nye containere til sin tid indkøbes af kommunen/affaldsordningen og finansieres delvist gennem opsparede midler og delvist gennem et lidt højere gebyr for indsamling af restaffald. Men indtil det modsatte eventuelt bliver besluttet, er det grundejeren selv, der betaler for materiel til restaffald.

Hos boligselskaber og andre (fx andelsboligforeninger) sker en del af indsamlingen af restaffald i øjeblikket i nedgravede containere (bl.a. molokker). Fagforvaltningen har gennem det sidste års tid modtaget henvendelser fra bl.a. boligselskaber og andelsboligforeninger, som i forbindelse med ombygning, renovering mv. har et delvist akut ønske om at foretage en fremtidssikring af affaldsløsningerne med henblik på den kommende separate indsamling af madaffald. I visse tilfælde er foreningerne villige til selv at stå for indkøb af de nedgravede løsninger til restaffald, hvilket er i overensstemmelse med den hidtidige praksis med hensyn til restaffald.

Aktuel (midlertidig) problemstilling

Der har også i enkelte tilfælde været fremsat ønske om, at kommunen/affaldsordningen betaler for den nedgravede løsning til restaffald, fordi det pågældende selskab eller den pågældende forening ikke har de ca. 50.000 kr., som er den omtrentlige pris for en nedgravet affaldsløsning. Fagforvaltningen påtænker derfor en løsning, hvor kommunen/affaldsordningen betaler de ca. 50.000 kr. for materiel plus nedgravning. Af hensyn til ligebehandling af alle vil der være behov for, at boligselskabet eller foreningen betaler et gebyr ud over den almindelige takst for tømning. Fagforvaltningen foreslår, at gebyret for ”leje” af den nedgravede container fastsættes til 5.000 kr. om året svarende til en 10-årig afskrivningsperiode, dog med mulighed for justering i forhold til almindelig prisudvikling. Denne pris vil være gældende, indtil der evt. bliver ændret princip, således at materiel til restaffald ikke længere skal finansieres af den enkelte grundejer, men i stedet skal være en del af gebyret for restaffald.

Ovennævnte pris på ca. 50.000 kr. er inklusiv forberedelse til separat indsamling af madaffald. Hvis denne forberedelse ikke tages med nu, vil det nemlig koste ca. 25.000 kr. at eftermontere.

Det midlertidige element består i, at finansieringen for de pågældende boligselskaber eller andelsboligforeninger ikke kan vente på en generel stillingtagen til, at det er kommunen/affaldsordningen, der indkøber materiel og finansierer dette gennem affaldsgebyret i fremtiden. Det er vigtigt at understrege, at sagsfremstillingen her kun tager sigte på at løse denne midlertidige problemstilling.

I forhold til de boligforeninger, som selv står for finansieringen af materiel til restaffald på nuværende tidspunkt, skal der senere udarbejdes en model for rabat til disse, så alle behandles lige.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at kommunen/affaldsordningen tilbyder at indkøbe nedgravede affaldsbeholdere for de boligselskaber eller andelsboligforeninger, som måtte ønske det, og at der opkræves et gebyr for ”leje” af beholderen svarende til 10 % af startomkostningen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Jens Andersen var fraværende.

Til toppen


17. Planlægning af affaldssortering på kommunens rådhuse og kommunale institutioner i øvrigt


Resume

Sagsforløb: TM

I forbindelse med implementering af indsamlingsordningen for plast & metal og papir for kommunens borgere er der fra flere sider udtrykt undren over, at ordningen ikke gælder for kommunens rådhuse, institutioner og andre kommunale enheder.

Derfor foreslås der en ordning, hvor der som et krav indføres affaldssortering for plast & metal og papir på rådhusene i Brønderslev og Dronninglund, fx fra den 1. januar 2020, og at alle andre kommunale institutioner og enheder på frivillig basis tilbydes en sortering i plast & metal og papir hurtigst muligt. Senere gøres det obligatorisk med affaldssortering på alle kommunale enheder.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal indføres tvunget affaldssortering på kommunes to rådhuse, så der foretages separat indsamling af plast & metal (og papir), og at alle andre kommunale enheder på frivillig basis indtil videre får mulighed for separat indsamling af plast & metal og papir. Indsamling af disse fraktioner tilbydes gennem den ordning, som gælder for kommunens borgere.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer, at kommunens borgere har taget godt imod den nye ordning med husstandsindsamling af plast & metal og papir, og at der ikke har været indkøringsproblemer ud over det forventelige.

Kommunale enheder, herunder rådhusene, skoler, institutioner mv. er ikke omfattet af indsamlingsordningen. Det skyldes, at disse enheder i princippet er virksomheder, hvor der gælder andre og mere liberale regler i forhold til krav om sortering (der er dog i affaldsbekendtgørelsen et generelt krav om kildesortering af genanvendeligt affald på alle virksomheder). Desuden er indsamlingsordningen for plast & metal og papir via AVV finansieret af genbrugsbidraget, som kun betales af private borgere.

Fra mange sider har der gennem de seneste måneder været fremsat ønske om også at indføre affaldssortering på de kommunale enheder. Det er fagforvaltningens opfattelse, at dette ønske bør imødekommes så hurtigt som muligt. Imidlertid er der både fordele og ulemper ved at indføre en ordning for de kommunale enheder.

Fordele

  • Det virker forkert, at private borgere skal sortere, når kommunen ikke selv skal.
  • Det er et dårligt signal at skulle svare til interesserede, at der ikke er mulighed for at deltage i den nye ordning for plast & metal og papir i de kommunale enheder
  • I fx børnehaver og skoler er der en pædagogisk (opdragende) effekt i at gøre det til en god oplevelse at sortere affaldet.
  • Genanvendelsen bliver generelt højere.

Ulemper

  • Selvom mange institutioner gerne vil sortere, kan der også være steder, hvor det vil blive negativt modtaget, fx fordi det kræver lidt mere tid og plads, eller fordi ønsker om en hyppigere afhentningsfrekvens kan blive svære at opfylde.

Hvis den eksisterende ordning for indsamling af plast & metal og papir ønskes benyttet, skal der fastsættes en pris for materiel og tømning.

Model for en delvist frivillig ordning for indsamling af plast & metal og papir

Fagforvaltningen foreslår en model, hvor der på rådhusene i Brønderslev og Dronninglund indføres krav om separat sortering af plast & metal, fx fra den 1. januar 2020. Datoen for effektuering af kravet kan dog ændres i en dialogproces med rådhusbetjeningen. Da alt papir og pap fra rådhusene i forvejen går til genanvendelse, er der ikke behov for et krav for denne fraktion på rådhusene. Umiddelbart er rådhusbetjeningen positivt stemt overfor den ekstra sortering af plast & metal, og det er tilkendegivet, at det ikke kræver store ændringer af de fysiske forhold at få det implementeret.

For alle andre kommunale institutioner og enheder gøres det indtil videre frivilligt at indføre sortering af plast & metal og papir. På den måde er det muligt at indføre den pågældende sortering de steder, hvor der allerede tidligere er udtrykt ønske om sortering, fx fra et par børnehaver.

For både rådhusene og de øvrige kommunale enheder bliver det et tilbud at få indsamlet plast & metal og papir via den eksisterende indsamlingsordning, hvor det er AVV, der står for indsamlingen. Indsamlingsfrekvensen vil være hver 4. uge. Andre kommercielle indsamlere af erhvervsaffald kan dog også benyttes, hvis den enkelte kommunale enhed ønsker dette. Det væsentlige er, at der er mulighed for en sortering på linje med den ordning, der svarer til kravet til kommunens borgere.

Der tages senere stilling til, hvornår der skal være krav til sortering på alle kommunale enheder. Kravet skal være, at de kommunale enheder som minimum skal sortere i de samme fraktioner, som gælder for kommunens borgere. I forhold til ovennævnte problemstilling om, at de kommunale enheder i princippet er virksomheder, vil kommunen kunne stille krav til de enkelte kommunale enheder i kraft af rollen som ejendomsejer og arbejdsgiver.

Prisen for deltagelse i AVV’s indsamlingsordning fastsættes på en sådan måde, at det er udgiftsneutralt for affaldsordningen for genanvendeligt affald.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om der skal indføres tvunget affaldssortering på kommunes to rådhuse, så der foretages separat indsamling af plast & metal (og papir), og at alle andre kommunale enheder på frivillig basis indtil videre får mulighed for separat indsamling af plast & metal og papir. Indsamling af disse fraktioner tilbydes gennem den ordning, som gælder for kommunens borgere.

Personale

Ingen - bortset fra nogle marginalt ændrede arbejdsgange i dagligdagen

Beslutning

Udvalget er positiv over for, at der arbejdes henimod en generel affaldssortering på alle kommunens enheder.

De økonomiske forhold afklares.

Jens Andersen var fraværende.

Til toppen


18. Ansøgning om tilskud til stensætning


Resume

Sagsforløb: FK/TM

Fritids- og Kulturudvalget behandlede på møde den 9. maj 2019 alle indkomne ansøgninger til Anlægspuljen 2019.

Blandt ansøgningerne var en ansøgning fra Hjallerup Borgerforening, som søger om tilskud på 50.000 kr. til etablering af stensætning omkring søen i Hjallerup.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til ansøgning om tilskud til stensætning ved søen i Anlægget i Hjallerup.

Sagsfremstilling

Fritids- og Kulturudvalget behandlede på deres møde den 9. maj 2019 alle indkomne ansøgninger til Anlægspuljen 2019.

Blandt ansøgningerne var en ansøgning fra Hjallerup Borgerforening, som søger om tilskud til etablering af stensætning omkring søen i Hjallerup.

Hjallerup Borgerforening søger om i alt. 50.000 kr. Et eventuelt tilskud vil dække ca. halvdelen af udgifterne til udskiftningen. Den resterende del af beløbet afholder Hjallerup Borgerforening selv.

Fritids- og Kulturudvalget har valgt at sende ansøgning fra Hjallerup Borgerforening videre til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om der er mulighed for at støtte etableringen af stensætningen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Tilbagesendes til Fritids- og Kulturudvalget.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


19. Status på straksaktivering af unge hos Vej og Park i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: BE/TM

Vej og Park i Brønderslev Kommune har det seneste år varetaget opgaven med straksaktivering af unge, der søger offentlig forsørgelse i UngeCentret. 242 unge har siden medio april 2018 været henvist til Vej og Park.

Fagforvaltningen for Beskæftigelse vurderer, at samarbejdet med Vej og Park fungerer tilfredsstillende. Der ses dog udfordringer med, at ordningen ikke bidrager i tilstrækkelig grad til afklaring og motivation af de unge.

Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om ordningen med straksaktivering af unge hos Vej og Park skal fortsætte, og UngeCentret sætte fokus på at optimere ordningen med henblik på evaluering igen om et år.

Sagsfremstilling

Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget besluttede i december 2017 at etablere straksaktivering af unge i Vej og Park i Brønderslev Kommune. Med ordningen om straksaktivering kunne flere ledige blive tilknyttet landsbypedel-ordningen, som der var et politisk ønske om at udvide. Tidligere varetog en ekstern leverandør opgaven med straksaktivering af unge i Brønderslev Kommune.

Straksaktiveringen i Vej og Park startede medio april 2018, hvor en medarbejder var blevet ansat til at varetage opgaven. Målgruppen for straksaktiveringen er unge, der søger om offentlig forsørgelse og vurderes uddannelsesparate. Straksaktiveringen er et led i en "vend i døren"-tilgang til de unge, som går ud på at motivere de unge til at tage et job, mens de venter på uddannelse, frem for at søge offentlig forsørgelse. Formålet med straksaktiveringen er derudover at afklare eventuelle udfordringer hos de unge.

Et straksaktiveringsforløb er typisk berammet til 6 uger. Nogle unge vil ikke dukke op eller falder fra undervejs. Andre vil fortsat være på offentlig forsørgelse efter 6 uger, og UngeCentret målretter herefter indsatsen til den enkeltes behov.

Hvis de unge ikke møder op hos Vej og Park, fratrækkes de i deres ydelse, medmindre fraværet er lovligt begrundet.

Vej og Park har kapacitet til, at 15 unge løbende kan være tilknyttet ordningen med straksaktivering. Kapaciteten er fleksibel, således at der i kortere perioder kan være flere eller færre unge tilknyttet.

Straksaktiveringen fungerer i samarbejde med landsbypedelordningen, som har seniorjobbere og andre ledige tilknyttet. De to ordninger deler lokaler, materialer og visse opgaver, men er separate ordninger med egne regnskaber.

De unge i straksaktiveringen hos Vej og Park udfører udendørs opgaver. Det kan være opsamling af affald langs veje og stier, brændekløvning til kommunens shelterpladser, beskæringsarbejde i hundeskove mv.

Arbejdstiden er kl. 7.45 til 15.30 fra mandag til torsdag. Arbejdspladsen ligger i Dronninglund. For de unge i Brønderslev er der tilbud om transport kl. 7 om morgenen. Fredag er de unge henvist til at deltage i CV-workshop på UngeCentret.

Status efter det første år

242 unge har været henvist til straksaktiveringen hos Vej og Park fra medio april 2018 til medio april 2019. 174 af de henviste unge er mødt op hos Vej og Park. Det vil sige, at 28 % af de henviste unge ikke møder op. Denne målgruppe får afsluttet deres sag i UngeCentret, medmindre der er tale om særlige årsager til det manglende fremmøde.

Blandt de 174 unge, som er startet i forløbet hos Vej og Park det seneste år, er 25 unge - svarende til 14 % - stoppet undervejs, fordi de er overgået til job eller et uddannelsesforløb. De resterende vender tilbage til videre indsats og afklaring i UngeCentret, hvilket vurderes at være et højt antal. UngeCentret oplever udfordringer med, at straksaktiveringen ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at motivere de unge til at tage et job og afklare eventuelle udfordringer hos de unge. UngeCentret vil derfor sætte fokus på mulighederne for at optimere straksaktiveringen og foreslår, at ordningen evalueres igen om et år.

Vej og Park oplever, at de henviste unge varierer betydeligt i forhold til arbejdsevne. Målgruppen udgør et bredt spektrum - fra unge gravide med fysiske problemer, som kan arbejde få timer om dagen, til velfungerende, nyuddannede studenter. Vurderingen er dog, at størstedelen af de fremmødte unge har problemer "i rygsækken", som gør, at de ikke umiddelbart kan varetage et ordinært job.

UngeCentret oplever, at samarbejdet med Vej og Park fungerer godt. Der er tæt kontakt mellem rådgivere og medarbejderen hos Vej og Park og løbende dialog om tilgangen til de unge. Tilbagemeldingerne fra Vej og Park bruges i tilrettelæggelsen af den videre indsats for den enkelte unge.

Der er tilfælde, hvor tilbuddet hos Vej og Park ikke er hensigtsmæssigt som følge af den unges adfærd. Det kan fx skyldes forhold omkring kriminalitet eller misbrug, hvor der er behov for særlige hensyn til den unge og omgivelserne og deraf et andet type tilbud.

Fagforvaltningen for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget godkender, at ordningen med straksaktivering af unge hos Vej og Park fortsætter, og UngeCentret sætter fokus på at optimere ordningen med henblik på evaluering igen om et år.

Personale

Ingen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, 8. maj 2019, pkt. 13:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Muligheden for straksaktivering i Ejendomsservice undersøges.

Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Jens Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


20. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet til referat.

Jens Andersen var fraværende.

Til toppen


21. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning
  • Badevandsflag hejses på Asaa Strand på lørdag, kl. 11.

Jens Andersen var fraværende.

Til toppen


22. Lukket punkt: Selvhjælpshandlinger - politianmeldelser


Til toppen

Opdateret 29. maj 2019
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer