Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 12. august 2019
Lokale: Materielgården, Brønderslev
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Alle medlemmer var mødt.

Carsten Ullmann Andersen deltog ikke i behandlingen af pkt. 11-14.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Mail vedr. sag om Mimersvej – pkt. 4 indgår i behandlingen af sagen og vedhæftes referatet.

Til toppen


3. Behandling af forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan 01-C-26.01 Centerområde, hjørnet af Algade og Torvet, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan 01-C-26.01 Centerområde, hjørnet af Algade og Torvet, Brønderslev.

Lokalplanen giver mulighed for, at der på ejendommen kan opføres en ny etagebebyggelse i 5 etager, der i stueetage alene må indrettes til parkeringsarealer og mod Algade skal der indrettes erhverv i form af detailhandel som udvalgsvarehandel, restauration, frisør o. lign. serviceerhverv, der ved åbningstider og vinduesudsmykninger ikke afviger fra traditionelle butikker. Algade er i kommuneplanen udpeget som primær strøgzone, hvorfor det er særligt vigtigt at fastholde levende og attraktive butiksfacader i bygningens stueetage. På de øvrige etager kan der indrettes boliger og liberale erhverv.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på møde den 13. juni 2018 at igangsætte en planlægning for et centerområde på hjørnet af Algade og Torvet i Brønderslev. I planprocessen har der været holdt fordebat i perioden fra den 13. august 2018 til den 27. august 2018. I samme periode blev der holdt borgermøde. Bemærkninger modtaget i den offentlige høring, samt fra deltagerne på borgermødet, var generelt positive over for projektet, dog med en enkelt bemærkning om byggeriets udformning og indpasning i området.

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 01-C-26.01 Centerområde, hjørnet af Algade og Torvet, Brønderslev og tilhørende kommuneplantillæg nr. 9. Lokalplanen er i hovedtræk udarbejdet på baggrund af det projekt, der blev fremlagt i fordebatten. Dog er der siden fordebatten, på opfordring fra borger, arbejdet med bebyggelsens "bagside", hvilket har betydet, at der er tilføjet en længe mod nordøst. Således fremstår den projekterede bebyggelse, der danner baggrund for lokalplanens udarbejdelse, som en næsten lukket og mere afsluttet karrébebyggelse, dog med en delvis åben facade mod nordvest.

Lokalplanområdet omfatter et centralt beliggende areal på hjørnet ved Torvet og Algade i Brønderslev midtby og området udgør et areal på ca. 1.540 m2. Bygherre ejer matr.nr. 13m V. Brønderslev, Brønderslev Jorder og har indgået aftale med ejere af ejendommene mod vest og nordvest om erhvervelse af mindre arealer, der indgår i lokalplanområdets afgrænsning. Et mindre del af det offentlige vejareal ved Torvet indgår også i lokalplanområdets afgrænsning og udlægges med lokalplanen til renovation. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 6. maj 2019 at imødekomme ansøgning fra bygherre om råderet over del af det offentlige vejareal med vilkår om, at råderetten skal gælde efter gæsteprincippet.

Lokalplanen giver mulighed for, at der på ejendommen kan opføres en ny etagebebyggelse, der i stueetage alene må indrettes til parkeringsarealer og mod Algade skal der indrettes erhverv i form af detailhandel som udvalgsvarehandel, restauration, frisør o. lign. serviceerhverv, der ved åbningstider og vinduesudsmykninger ikke afviger fra traditionelle butikker. Algade er i kommuneplanen udpeget som primær strøgzone, hvorfor det er særligt vigtigt at fastholde levende og attraktive butiksfacader i bygningens stueetage. På de øvrige etager kan der indrettes boliger og liberale erhverv.

Den ny etagebebyggelse må opføres i maksimalt 5 etager. Inden for et mindre afgrænset området må bebyggelsen alene opføres i 1 etage med mulighed for indretning af fælles opholdsarealer på tagfladen. Der skal inden for lokalplanområdet etableres fælles opholdsarealer svarende til mindst 5 % af bebyggelsens bruttoetageareal. Skyggediagrammerne viser, at de fælles opholdsarealer vil ligge i skygge det meste af døgnet. Derfor stiller lokalplanen krav om, at der i tilknytning til hver boligenhed skal etableres private opholdsarealer, der skal placeres med gode solforhold.

Algade er i kommuneplanen udpeget som et bevaringsværdigt bymiljø, der er karakteriseret ved at indeholde klassiske byhuse og større købmandsgårde. For at sikre en indpasning af den nye bebyggelse i bymiljøet stilles der i lokalplanen en række krav til bebyggelsens placering, udformning og udseende. Der stilles krav om, at bebyggelsen skal opføres med facade i skel mod Algade og Torvet, hvilket netop kendetegner bebyggelserne langs Algade. Den nye bebyggelse skal fremstå i teglsten, dels i en mørk nuance i stueplan og en lysere teglsten i 1. - 3. sal, mens bebyggelsens 4. sal skal trækkes tilbage fra gadelinjen og fremstå i zink e. lign. materiale. Dermed nedbringes bebyggelsens visuelle højde. Placering af vinduer, altaner oven over hinanden, materialeskift, skyggenot, forskydning af facaden e. lign. skal skabe vertikale linjer og en genkendelighed til de gamle byhuse.

Bebyggelsens samlede etageareal må maksimalt udgøre 4.620 m2, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 300 beregnet for lokalplanområdet som helhed.

Parkering skal etableres i overdækket parkeringskonstruktion. Såfremt det ikke er muligt at opfylde krav til parkering, kan der indbetales til kommunens parkeringsfond.

Kommuneplantillæg nr. 12

Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 12. Med kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde, der omfatter samme område som lokalplanområdet. Området planlægges til centerformål. Med kommuneplantillægget fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 300 og der gives mulighed for, at ny bebyggelse kan opføres i maksimalt 5 etager. Midtbykortet justeres. Der fastsættes bestemmelser om, at der skal etableres fælles opholdsarealer svarende til mindst 5 pct. af bebyggelsens bruttoetageareal.

Miljøvurderingsloven

Lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2. Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis det vurderes, at planens gennemførelse kan få en væsentligt indvirkning på miljøet. På baggrund af gennemført screening vurderer Brønderslev Kommune, at planerne ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Byrådet godkender forslag til lokalplan 01-C-26.01 Centerområde, hjørnet af Algade og Torvet, Brønderslev samt forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og sender forslagene i 8 ugers offentlig høring.

Personale

Ingen.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Bilag

Til toppen


4. Principper for sagsbehandling af solenergianlæg på hustage


Resume

Sagsforløb: TM

Klage over solceller på tag har vist, at der er behov for afklaring af retningslinjer for sagsbehandling af solenergianlæg i form af solfangere eller solceller.

Denne sag handler om mindre anlæg med solceller og solfangere på tage eller ydervægge i boligområder. Solceller producerer el, hvor solfangere producerer varmt vand, og de to anlægstyper har i princippet samme udseende. En klage over solceller på taget af enfamiliehus har tydeliggjort, at administrationen af solceller i Brønderslev Kommune har skiftet over tid. Der er behov for stillingtagen til, hvordan eksisterende solceller skal lovliggøres. Samtidigt ønskes fastlagt generelle retningslinjer for opsætning af nye solenergianlæg.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslag til retningslinjer.

Sagsfremstilling

Der er ikke krav i Bygningsreglementet om, at solenergianlæg med et begrænset areal på boliger skal anmeldes eller have byggetilladelse. Når en borger henvender sig til kommunen, oplyses vedkommende om selv at undersøge behovet for dispensationer for højde, afstand og lokalplaner. Kommunen foretager som udgangspunkt ikke opsøgende virksomhed omkring opsatte solceller, men eventuelle klager behandles. Solenergianlæg ved erhvervsejendomme er omfattet af krav om byggetilladelse.

Intern praksis om tagmaterialer

Der blev stor fokus på reflekterende materialer i lokalplaner, da glaserede tegltage blev en trend. På det tidspunkt var solceller på tage ikke aktuelle. Kommunens eksisterende lokalplaner er udarbejdet over ca. 50 år og med mange forskellige formuleringer om tagmateriale. Ansøgninger om solceller på tage blev almindelige omkring foråret 2012. Der var dengang ingen retningslinjer om denne anlægstype fra styrelserne eller andre. Fagforvaltningen aftalte administrative retningslinjer for at håndtere de mange sager. Det blev lagt til grund, at solceller, der lå oven på taget, ikke var en del af tagmaterialet. Solceller blev derefter behandlet uden dispensation fra krav til tagmateriale i lokalplaner. Se notat fra 2012 i bilag. I juni 2013 kom et notat om solenergianlæg fra Naturstyrelsen med retningslinjer for sagsbehandlingen. Se bilag.

Resume af Naturstyrelsens notat fra juni 2013

Når en lokalplan ikke forbyder solcelleanlæg, er det en konkret vurdering, om opsætningen kræver dispensation. Et forbud mod anvendelse af reflekterende materialer indebærer ikke nødvendigvis, at der ikke kan opsættes solcelleanlæg. Notatet lægger fast, at solenergianlæg placeret på tagfladen er en del af tagfladen. Hvis en lokalplan forbyder reflekterende materialer og ikke indeholder undtagelser fra kravet, skal det konkret vurderes, om der forudsættes en dispensation. Se fagforvaltningens notat i bilag og uddrag af naturstyrelsens notat.

På et tidspunkt i forløbet begyndte fagforvaltningen at indsætte undtagelser for solenergianlæg i lokalplanerne, bl.a. inspireret af fokus på klima. De er typisk formuleret sådan: "Der kan til facade- og tagbeklædning anvendes energibesparende foranstaltninger - herunder eksempelvis solfangere, solceller mv. Anlægget skal tilpasses/integreres i taget eller facade. Paneler skal være anti-refleksbehandlet." Det betyder, at refleksbehandlede solenergianlæg på tage for boliger i nyere lokalplaner er lovlige.

Der er, ud fra screeningen af over 300 sager om solenergianlæg på tage, sagsbehandlet ca. 150 sager i perioden fra 2012 til i dag. Da solenergianlæg ikke kræver byggetilladelse, vil der desuden være opsat mange anlæg, som forvaltningen ikke kender til. Der kan derfor være en del sager, hvor der ikke er meddelt den fornødne dispensation fra tagmaterialet, jf. Naturstyrelsens notat.

Fagforvaltningen foreslår, at der ikke tages skridt til lovliggørelse af eksisterende solenergi på boliger i forhold til krav til tagmateriale i lokalplaner. Fagforvaltningen har udarbejdet notat om retningslinjer for sagsbehandling af solenergianlæg på tage på baggrund af notat fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Se bilag.

Gener fra refleksioner

Naturstyrelsens notat beskriver, at "Det er den person, der ønsker at opsætte et solenergianlæg, der skal påvise, at dette ikke giver genskinsproblemer."

Der er ingen regulering af refleksion i Miljøloven eller andre lovgivninger. Kommunen kan kun stille krav om dokumentation for refleksion, når vilkåret fremgår af en lokalplan. Der findes naboretslige regler, som hviler på retspraksis og er ikke omfattet af offentligretlig regulering. Selvom en lokalplan berettiger opsætning af solenergianlæg, medfører dette således ikke, at en nabo, som føler sig generet af anlægget, ikke kan påberåbe sig de naboretlige regler i et civilt søgsmål. Der har været en retssag i Aarhus, hvor en ejer af et hus med glaseret tegltag blev dømt til at udskifte tagmaterialet pga. refleksion ved naboen. Retten anvendte naboretlige regler. Klager har efterfølgende tabt sagen i Landsretten med henvisning til, at generne ikke overskred tålegrænsen.

Dansk Standard fra 2013 beskriver følgende: "Det er Teknologisk Instituts vurdering, at refleksioner fra solenergianlæg ikke er et generelt problem. Denne vurdering baseres bl.a. på at producenterne af solcellemoduler løbende arbejder på at maksimere udbyttet ved at reducere refleksionerne. Vurderingen er samtidig, at refleksionerne fra langt de fleste solenergianlæg opleves mindre end refleksionerne fra et ganske almindeligt vindue. Der kan dog være enkeltsager, hvor refleksion er en aktuel problemstilling.."

Teknologisk Institut har i notat fra 2014 vurderet, at glanstal for solceller ikke giver en brugbar målestok for, om en solcelle giver visuelle gener. Glanstal er en måleenhed i forhold til glans i malingstyper og de kan ikke umiddelbart omsættes til at gælde solenergianlæg. Teknologisk Institut oplyser, at det vil kræve avancerede målinger og beregninger at fastlægge de visuelle gener fra et solenergianlæg på en entydig og objektiv måde. Refleksionen er påvirket af placeringen i forhold til verdenshjørnerne, hældningen af solcelleanlægget, og lysreflektansen af det konkret anlæg. Notatet konkluderer, at risikoen for blænding som udgangspunkt er lavere fra solcelleinstallationer end for andre overflader med glas, så som drivhuse eller glasfacader. Ved store solcelleprojekter i potentielt lysfølsomme områder, herunder lufthavne, bør det foretages en detaljeret analyse af den konkrete udformning.

Fagforvaltningen har tidligere været i kontakt med glasfabrikanten Pilkinton Danmark, som er leverandør af glas til både solfangere og solceller i Danmark. De oplyste, at alle solceller som udgangspunkt er anti-refleksbehandlet, da det giver en optimal energioptagelse. Der er ikke modtaget andre klager over refleksionsgener.

Fagforvaltningen vurderer, at kombinationen af øst- eller vestvendte anlæg og en stejl montagevinkel at være den værst tænkelige situation. En ændring af praksis i form af krav om dokumentation af begrænset refleksion for små solenergianlæg vil betyde et stort arbejde for de kommende ansøgere. Det vurderes ikke at stå mål med fordelene.

Fagforvaltningen foreslår, at der ved fremtidige ansøgninger om dispensation fra lokalplaner altid kræves, at solenergianlæggene skal være anti-refleksbehandlede. Ved placeringer over 45 grader på syd, øst eller vest vendte konstruktioner tages konkret stilling til, om der skal kræves dokumentation i form af konkrete målinger/beregninger. Disse skal vise, at der ikke er refleksion over tålegrænsen. I områder uden lokalplan med krav til tagmaterialer kan vi gå i dialog med ansøger, men ikke stille vilkår.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger fagforvaltningen til

  • at retningslinjer for administration i "Notat om retningslinjer for solfangere/solceller på tage" anvendes fremadrettet ved ansøgninger om dispensation,
  • at ansøgninger om nye solceller får dispensation fra tagmaterialer med mindre, der er bevarings- eller fredningsformål. Der tages konkret stilling i hvert tilfælde,
  • at risiko for generende refleksion ved ansøgninger om stejle eller lodrette placeringer af solceller vurderes konkret. Der kan stilles krav om dokumentation fra ansøger. Der kræves ikke dokumentation for refleksion ved øvrige sager,
  • at der udarbejdes en vejledende pjece om solenergianlæg i stil med pjecen fra Faaborg-Midtfyn Kommune,
  • at der ikke gennemføres lovliggørelse ift. regler om tagmaterialer ved eksisterende solenergianlæg, og
  • at klage over refleksioner behandles i fagforvaltningen.
Personale

Ingen.

Beslutning

Sagen udsættes til september mødet.

Bilag

Til toppen


5. Afklaring af lovliggørelse af solceller, Mimersvej 1, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har modtaget en klage fra ejer af Mimersvej 3 over solceller opsat på taget af Mimersvej 1, Brønderslev.

Klagen vedrører gener med udseende og reflekser.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til lovliggørelse af solcellerne.

Sagsfremstilling

Ejer af Mimersvej 3 har klaget over solcellerne på Mimersvej 1, Brønderslev. Klagen vedrører gener med udseende og reflekser. Se foto og bemærkninger i bilag. Begge parter i sagen har haft mulighed for at udtale sig om dokumenterne inden udvalgsbehandlingen.

Solcellerne på Mimersvej 1 er opsat mellem 2012 og 2013 og ses i luftfoto med optagetidspunkt i juni - juli 2013. På det tidspunkt var Brønderslev Kommunes praksis, at solceller ikke var en del af taget, og derfor ikke krævede dispensation fra lokalplaners krav til bestemte tagmaterialer.

Rådgiveren for Mimersvej 1 har en række overvejelser om kravet om fjernelse af solceller. Rådgiveren giver udtryk for, at solceller lovligt kunne opsættes på Mimersvej 1 uden dispensation, da lokalplan 1511-03 indeholder følgende tekst i §§ 8.2 og 8.3:

"Tage skal dækkes med vingetegl i samme farve som udvendige bygningssider. Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes undtagen på mindre bygningsdele eller på dele af tagflader." Han giver udtryk for, at et påbud om nedtagning vil hvile på nyere viden og praksis og ikke være baseret på kommunens praksis på tidspunktet for opsætningen. I sagen om Mimersvej 1 har ejer oplyst, at der var andre solceller som hans, der var opsat uden dispensation fra krav til tagmaterialet i en ældre lokalplan. Det gælder Brønderslev Rådhus: Ny Rådhus Plads 1 (juni 2015) og Odinsvej 24 (oktober 2012). Se rådgiverens overvejelser i notat i bilag.

Fagforvaltningen bemærker, at kommunen ikke kunne stille krav om forudgående henvendelse fra ansøger, da det ikke forudsætter byggetilladelse at opsætte solceller på boligers tage. Ansøger skulle derfor have været klar over, at en dispensation var nødvendig. Lovliggørelse skal altid ske efter reglerne på tidspunktet for etablering. Da fagforvaltningen har tilladt opsætning af mange solceller på tage, er der skabt en praksis. Ejer af Mimersvej 1 kan have været i "god tro", idet han i kraft af sit firma har solgt solcelleanlæg og derfor har været bekendt med kommunens praksis om at dispensation fra tagmateriale ikke var nødvendigt for solceller.

Opsætning af store flader med solceller på et tag påvirker det visuelle udtryk set fra naboen. Det er en konkret vurdering om gener herfra overstiger fordelene ved grøn energi.

Fagforvaltningen vurderer, at der på baggrund af ændringerne i praksis samt undtagelsen i lokalplan 1511-03 for Mimersvej 1 ikke vil kunne forventes opretholdelse af påbud om fjernelse af solenergianlæg på Mimersvej 1 - kun med henvisning til materialekravet i lokalplan 1511-03

Refleksion

Naturstyrelsens notat beskriver, at "Det er den person, der ønsker at opsætte et solenergianlæg, der skal påvise, at dette ikke giver genskinsproblemer." Teknologisk Institut har i 2014 vurderet, at glanstal for solceller ikke giver en brugbar målestok for, om en solcelle giver visuelle gener. Teknologisk Institut oplyser, at det vil kræve avancerede målinger og beregninger at fastlægge de visuelle gener fra et solenergianlæg på en entydig og objektiv måde. Refleksionen er påvirket af placeringen i forhold til verdenshjørnerne, hældningen af solcellerne og lysreflektansen af det konkret anlæg. Kombinationen af øst- eller vestvendte anlæg og en stejl montagevinkel vurderes at være den værst tænkelige situation.

Solcellerne på Mimersvej 1 er placeret på et tag med 30 graders hældning, som er normalt forekommende på parcelhuse i perioden. Placeringen er på vest- og sydvendte tagflader.

Se fotos af solceller i mails fra klager. Fagforvaltningen vurderer, at der er forskel på om en flade genspejler - f.eks. himlen eller om den kaster reflekser ind på naboens ejendom. Det kan være svært at dokumentere reflekser, da de ikke nødvendigvis fremgår af fotos.

Der er ingen regulering af refleksion i Miljøloven eller andre lovgivninger. Der har været en sag i Aarhus, hvor en ejer af et hus med glaseret tegltag blev dømt til at nedtage taget. Retten anvendte naboretlige regler. Disse regler er ikke lovbundne og hviler på retspraksis. Kommunen kan ikke hjemle et påbud med naboretlige regler. Hvis der skal kunne meddeles påbud, skal fagforvaltningen konkludere, at solcellerne på Mimersvej 1 er et reflekterende materiale og derfor er omfattet af kravet om, at kun mindre dele af taget må være reflekterende. På den vestvendte tagflade udgør solcellerne ca. 66 %.

Hvis kommunen stiller krav om en konkret måling/beregning fra ejer Mimersvej 1, vil kommende ansøgninger i lignende situationer (taghældning, vilkår i lokalplan, terrænforhold) skulle have samme dokumentationskrav i følge den forvaltningsmæssige lighedsgrundsætning.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår,

  • at ejer af Mimersvej 1 bedes indsende dokumentation fra producenten af solcellerne på, at de opsatte solceller er anti-refleksbehandlede inden udløbet af 4 uger. Når dokumentationen er modtaget, oplyses klager - Mimersvej 3 om, at solcellerne ikke er i strid med lokalplan 1511-03. Hvis der ikke indsendes dokumentation, meddeles påbud om nedtagning,

Alternativt

  • at der meddeles et påbud om nedtagning af solcellerne, hvis der ikke inden 8 uger foreligger dokumentation i form af konkrete målinger/beregninger for, at der ikke er generende reflekser fra anlægget ved Mimersvej 3.
Personale

Ingen.

Beslutning

Der er i weekenden indkommet mail med nye oplysninger til sagen – mailen vedhæftes som bilag.

Sagen udsættes – de juridiske aspekter af sagen vurderes.

Bilag

Til toppen


6. Evaluering af landsbypedelordningen 2017 - 2019


Resume

Sagsforløb: TM/FK/BE

Byrådet godkendte i juni 2016 etablering af en landsbypedelordning i Brønderslev Kommune. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 14. august 2017 at forlænge ordningen med 2 år og evalueres igen i august 2019.

Status efter 3 år er, at landsbypedelordningen kører godt. I perioden 2016 - 2019 har ca. 120 borgere været tilknyttet ordningen via seniorjob, nyttejob, praktik eller lignende. Der er stor søgning på opgaver til landsbypedellerne og tilfredshed med det arbejde, der bliver udført.

Landsbypedelordningen omfatter i dag ikke de største byer i kommunen, men der er et ønsker om, at ordningen udvides til at omfatte hele Brønderslev Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til, om Landsbypedelordningen skal evalueres igen i august 2021. Desuden skal udvalget tage stilling til, om landsbypedelordningen skal udvides til at omfatte hele Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Landsbypedelordningen i Brønderslev Kommune blev godkendt af Byrådet den 22. juni 2016 efter indstilling fra Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Fritids- og Kulturudvalget. Ordningen blev evalueret i 2017, og Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Fritids- og Kulturudvalget besluttede at videreføre ordningen, samt at der skulle gennemføres en evaluering af ordningen i august 2019.

Evaluering
De første 3 år med landsbypedelordningen er gået godt, og landsbypedellerne er blevet godt taget imod af landsbyerne og foreningerne i kommunen, og modtager løbende mange og forskelligartede opgaver.

De primære opgaverne består af:

  • drift af lokalhistoriske arkiver
  • malearbejder
  • renovering af bord/bænk sæt
  • klipning og vedligehold af grønne arealer
  • hovedrengøring af klubhuse mv.

Landsbypedellerne har også mulighed for at udføre administrative arbejdsopgaver, hvilket tilgodeser borgere med kvalifikationer inden for administration, som er tilknyttet ordningen, samt de landsbyer og foreninger, der har behov for administrativ hjælp. Det kan for eksempel dreje sig om registrering og digitalisering af lokalhistoriske arkiver.

Landsbypedellerne har været aktive med forskellige opgaver i og omkring kommunens landsbyer, og de kommunale lejrpladser og på naturskolen i Lunken skov.

Ordningen har fået mange positive tilbagemeldinger på det arbejde der udføres.

Der er hos landsbypedelordningen i alt plads til 15 borgere (seniorjobbere, nyttejobs og praktikpladser). I perioden 2017 – 2019 har der været 62 borgere været inde over ordningen, og fordelt på henholdsvis 21 seniorjobs og 41 nyttejob/praktik.

Vejen videre

Der er nu et ønske om, at ordningen fremadrettet skal omfatte alle landsbyer og byer i Brønderslev Kommune. I de største byer er der også idrætsforeninger, spejderforeninger, lokalhistoriske arkiver mv., som kunne nyde godt af bistand fra landsbypedelordningen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø forslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at landsbypedelordningen udvides til at omfatter alle landsbyer og byer i Brønderslev Kommune, og at ordningen evalueres igen i 2021.

Beslutning

Evalueringen blev taget til efterretning.

Udvalget ønsker fortsat fokus på landsbyerne, men ordningen kan også bruges i de største byer.

Bilag

Til toppen


7. Vejnedlæggelse af del af Lucernevej i Klokkerholm


Resume

Sagsforløb: TM

Klokkerholm Karrosseridele ansøger om nedlæggelse af en del af den offentlige vej Lucernevej i Klokkerholm i forbindelse med en påtænkt tilbygning. De ønsker vejadgangen til Hornshøjvej nedlagt og den resterende del af Lucernevej afsluttet med en vendeplads.

De anmoder ligeledes om at erhverve det nedlagte vejareal på ca. 1.400 m²

Teknik- og Miljøudvalget skal, jf. vejlovens § 15 og §§ 124-127, tage stilling til Lucernevejs nedlæggelse og vilkårene herfor samt at sagen, forinden endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet, skal udsendes 8 ugers høring.

Sagsfremstilling

Klokkerholm Karrosseridele er i gang med at købe firmaet KL-Byg´s bygninger på Lucernevej 5-9 og ansøger i den forbindelse om nedlæggelse af en del af den offentlige vej Lucernevej i Klokkerholm, idet de påtænker at opføre en ny lager- eller produktionsbygning. Den eksisterende vejadgang til Hornshøjvej ønskes nedlagt, så der kan bygges hen over det aflagte vejareal og ind på Lucernevej 9.

Ansøger har forinden forsøgt at opnå enighed med samtlige berørte grundejere på Lucernevej om en vejnedlæggelse / lukning af Lucernevej, men det er ikke lykkedes. Lucernevej 1 og 3 har overfor ansøger og kommunen tilkendegivet, at de ikke ønsker Lucernevej lukket.

Vejforløbet, der ønskes nedlagt, udgør ca. 75 m stamvej / asfaltvej og ca. 75 m lokalvej / grusvej, beliggende mellem Lucernevej og Hornshøjvej. Den resterende del af Lucernevej ønskes afsluttet med en vendeplads, dimensioneret til et sættevognstog. Ansøger anmoder om, at erhverve det nedlagte vejareal på ca. 1.400 m².

Ansøger oplyser, at der vil bliver mindre transport / støj til virksomheden, hvis de samler deres aktiviteter. Alt transport, der bruges på at fragte dele ud til virksomhedens eksterne lagre, forventes at forsvinde efter en udvidelse med en lagerbygning.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer, at vejen ikke tjener et alment offentligt formål, da vejen ikke bliver brugt i særlig høj grad efter en vejnedlæggelse i 2005. Desuden vil en ny vendeplads, der er dimensioneret til et sættevognstog, kunne kompensere for de få gennemkørsler, der i dag er til Hornshøjvej. Omhandlende vejnedlæggelse vil samtidig skåne beboerne langs Hornshøjvej for lidt tung trafik til og fra erhvervsområdet.

Vejforløbet på Lucernevej, mellem den nye vendeplads på Lucernevej og Hornshøjvej, anbefales nedlagt og vejarealet udgår efterfølgende som vejareal.

Det anbefales desuden, at der sker en kapitalisering af det aflagte vejareal, og at ansøger afholder samtlige omkostninger til nedlæggelse af vejen og etablering af en ny vendeplads, inkl. berigtigelse af de matrikulære forhold og samtidig accepterer, de nuværende ledningsejeres tilstedeværelse i det aflagte vejareal.

For at fremme sagen, har Teknik- og Miljøudvalgets formand bedt fagforvaltningen om at sende sagen i 8 ugers partshøring hos de berørte grundejere på Lucernevej, inden at Byrådet træffer en endelig beslutning i sagen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager formandskabets beslutning om, at sende den ansøgte vejnedlæggelse i 8 ugers høring til efterretning. Ved høringsfristens udløb, bliver sagen indstillet til behandling i Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget forud for Byrådets behandling af sagen den 18. september 2019.

Personale

Ingen.

Beslutning

Formandsbeslutningen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


8. § 3 uoverensstemmelser - status og stillingtagen til fremtidig afvikling


Resume

Sagsforløb: TM

I perioden fra februar 2019 til juni 2019 har en projektansat (halvtid på denne opgave, halvtid på statsfinansieret opgave om ammoniakfølsom natur ved store landbrug) fortsat sagsbehandlingen af de ca. 1.080 § 3 uoverensstemmelser (egne sager + liste fra Naturstyrelsen i 2016). Opgaven var at afslutte ikke færdiggjorte sager fra HabitatVision (der i de foregående år havde opgaven), og afslutte flest mulige nye sager.

I perioden er der afsluttet 106 sager, så der nu er afsluttet i alt 475 (ca. 44 %) sager. Af den samlede sagsmængde er 116 sager under behandling (ca. 11 %), som omfatter opstartede sager, snarlig afsluttede sager og problemsager. Der er forsat ca. 491 sager, som ikke er opstartet, og udgør ca. 45 % af den samlede sagsmængde. Det estimeres, at der skal bruges ca. 2,5 årsværk til afvikling af de sidste sager.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvordan afviklingen af sagspuklen vedrørende § 3 uoverensstemmelser, skal foregå.

Sagsfremstilling

Naturstyrelsen afleverede primo 2016 en gennemgang af den beskyttede natur i Brønderslev Kommune. Denne gennemgang indeholdt blandt andet ca. 940 uoverensstemmelser vedr. Naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover havde fagforvaltningen kendskab til 140 sager, som endnu ikke var færdigbehandlet, og som indgik i den samlede sagsmængde på ca. 1.080 sager. Der blev således i 2016 afsat 250.000 kr., i 2017 150.000 kr., i 2018 200.000 kr. og i 2019 200.000 kr. til udførelse af opgaven.

I skemaet nedenfor ses antallet af sager i forhold til sidste status fra 1. februar til 1. juni 2019.

Den 25. februar 2019 blev orientering om status for arbejdet med § 3 uoverensstemmelserne taget til efterretning. Efterfølgende blev der bevilget 200.000 kr., så den nuværende projektmedarbejder kunne arbejde halvtid på denne opgave, og halvtid på andre opgaver i 2019. Staten finansierer den anden godt halve normering, der skal bruges til registrering af ammoniakfølsom natur i nærheden af store husdyrbrug. Denne opgave er kommunerne blevet pålagt af Staten til gennemførelse i årene 2018 og 2019, hvor Staten har afsat ca. 260.000 kr. pr. år. Betaling sker, når afrapportering er godkendt, hvilket er sket for 2018. Herefter er den nævnte opgave (ikke § 3 sagsbehandlingen) færdiggjort og finansiering fra Staten bortfalder.

Prioritering af opgaven blev aftalt således, at sager ikke færdiggjort af HabitatVision, forsøges afsluttet først. Herefter sager på arealer med høj naturværdi samt sager, hvor én lodsejer har mange overtrædelser. Dette er gjort med henblik på at løse så mange sager som muligt og således, at lodsejer ikke skulle kontaktes flere gange.

I perioden fra februar 2019 til juni 2019 er antallet afsluttede sager steget fra 369 til 475.

Dialogen med langt de fleste lodsejere har været god, og dermed en fælles forståelse af projektet. Fagforvaltningen forventer derfor at forsætte opgaveløsningen på samme måde som hidtil.

Fagforvaltningen vil årligt orientere Teknik- og Miljøudvalget om status for opgaven.

Sagerne har vist sig meget forskellige, hvorfor der er stor forskel på tidsforbruget pr. sag. Det er derfor uhyre vanskeligt at give et præcist estimat for, hvor stort et ressourceforbrug, der er nødvendigt for at afvikle sagspuklen helt. Et realistisk skøn ligger på ca. 2,5 årsværk.

Fagforvaltningen forslår, at afviklingen sker ved fortsat projektansættelse i årene 2020-2021. Det er forventningen, at puklen med § 3 sager vil være afviklet med udgangen af 2021, hvis den beskrevne projektansættelse realiseres (måske resterer nogle større komplicerede klagesager).

Færdiggørelse af § 3 opgaven er væsentlig, da et opdateret grundlag på § 3 området, giver borgerne større retssikkerhed samt mulighed for i højere grad sikre, at borgerne får kendskab til, hvilke arealer der er beskyttede, og derfor ikke kan opdyrkes eller lignende. Arbejdet er ligeledes omfattet af aftalen mellem Staten og KL fra 2010, hvor det blev fastlagt, at Staten stod for selve kortlægningen og kommunerne skulle stå for myndighedsbehandlingen/opfølgningen. I aftalen lå, at den første gennemgang skulle gennemføres over en 3-årig periode (2013, 2014 og 2015), hvorefter kommunerne fremadrettet hvert 10. år skulle gennemgå alle § 3 områder. Endeligt datagrundlag fra Staten blev først modtaget i januar 2016, hvorfor arbejdet ikke kunne igangsættes før. Det burde dog have været afsluttet med udgangen af 2018.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at medtage finansiering af den igangværende projektansættelse udelukkende til § 3 opgaven i årene 2020-2021 (470.000 kr./år) til de kommende budgetforhandlinger for 2020.

Personale

Det er nødvendigt at tilføre ekstra ressourcer, hvis antallet af uoverensstemmelser skal nedbringes yderligere.

Beslutning

Status på sagsbehandlingen blev taget til efterretning.

Sagen medtages i budgetforhandlingerne.

Til toppen


9. Orientering om klage over kommunens påbud vedrørende røggener


Resume

Sagsforløb: TM

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har fra en nabo til en beboelse med brændeovn modtaget gentagne klager over røggener. Med baggrund i klagerne og fagforvaltningens konstateringer er der meddelt påbud om forureningsbegrænsende tiltag.

Modtagerne af påbuddet har sendt en klage over påbuddet til Teknik- og Miljøudvalget. Klagepunkterne gennemgås i sagsfremstillingen.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har fra en nabo til en beboelse med brændeovn modtaget gentagne klager over røggener. Der klages over én konkret brændeovn. Fagforvaltningen har efterfølgende flere gange konstateret væsentlige røggener fra brændeovnen. Med baggrund i klagerne og fagforvaltningens konstateringer blev der den 9. maj 2019 meddelt påbud om forureningsbegrænsende tiltag. Der blev meddelt påbud om, at der ikke må fyres i brændeovnen i stille vejr, og når vinden er i retning mod klager.

Modtagerne af påbuddet har sendt en klage over påbuddet til Teknik- og Miljøudvalget, hvori nedenstående klagepunkter fremføres:

  1. Der foreligger ikke sagligt bevis for påstand om røggener. Der savnes bevis for, at røgen stammer fra påklagedes brændeovn.
  2. Afgørelsen er truffet udelukkende på baggrund af klagers skøn. Der er ikke foretaget målinger.
  3. Miljøbeskyttelseslovens § 42 kan ikke anvendes til i forbindelse med en privat opført og godkendt brændeovn. Paragraffen gælder kun for virksomheder.
  4. Der efterlyses dokumentation for brænderøgs helbredsmæssige effekter.
  5. Der er tale om en ny brændeovn, hvor fagkundskaben (skorstensfejer) har konstateret ren forbrænding og ingen soddannelse.
  6. Der er kun én nabo, der klager.

Ad. 1

Fagforvaltningen har flere gange konstateret væsentlige røggener ved klager. Det er samtidigt, ved at følge røgfanen, konstateret, at generne stammer fra påklagedes skorsten.

Ad. 2

Der findes ikke anerkendte metoder til måling af brænderøg i omgivelserne. Kommunen skal, jf. Miljøstyrelsens vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen, anvende væsentlighedsbegrebet. Væsentlighedsbegrebet beskrives i vejledningens side 12-14. Vejledningen er vedlagt som bilag. Væsentlighedsbegrebet omfatter både koncentrationen af partikler og gener for naboer:

"Det betyder eksempelvis, at både en høj koncentration af partikler eller øvrige luftforurenings-komponenter i røgen og gener for naboer mv. i form af røgnedslag, lugt eller lignende kan have karakter af forurening i miljøbeskyttelseslovens forstand. Dette gælder i forhold til røg fra fyringsanlæg omfattet af brændeovnsbekendtgørelsen."

Kommunen vurderer i hver enkelt sag, om der er tale om væsentlig forurening. Der er jf. vejledningen en særlig problemstilling, hvor naboen til et fyringsanlæg har et automatisk ventilationsanlæg. Her er der risiko for, at ventilationsanlægget suger røgen ind i huset og fordeler røgen i samtlige rum og dermed særlig risiko for, at røgen giver anledning til gener. Ved vurderingen af forureningens væsentlighed vil der i dette tilfælde kunne lægges vægt på hensynet til, at naboen oplever generne fra brænderøgen indendørs,

Ad. 3

Miljøbeskyttelseslovens § 42 er den korrekte paragraf i forbindelse med håndhævelse af røggener:

”§ 42.Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.”

Ad. 4

Helbredseffekter behandles i vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen:

"Moderne brændeovne bidrager dog fortsat relativt meget til luftforureningen sammenlignet med andre løsninger til boligopvarmning som varmepumper, fjernvarme og jordvarme".

”Brænderøg indeholder partikler og må således forventes at bidrage til sygdomsforekomst i Danmark, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvor stor en helbredsrisiko brænderøg udgør. Ved modelberegninger er det senest i 2016 beregnet afNationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet (DCE), at 550 for tidlige dødsfald i Danmark skyldes brændefyring, idet det forudsættes, at alle typer af partikler, uanset størrelse og kemiske sammensætning, har samme effekt som fine partikler, hvor der er vist en klar sammenhæng med for tidlige dødsfald.”

Ad. 5

Jf. pkt. 4 bidrager også nye brændeovne til luftforurening.

Ad. 6

Kommunens tilsynsforpligtigelse og pligt til at håndhæve et ulovligt forhold er gældende, uanset hvor mange der er berørte af forureningen/genen.

Fagforvaltningen vurderer ikke, at der med klagen er fremkommet væsentlige nye oplysninger i sagen. Forudsætningerne for det meddelte påbud er derfor fortsat gældende.

Fagforvaltningen har pt. 6 verserende klagesager vedrørende fyringsanlæg i bymæssig bebyggelse.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Flertallet i udvalget tog orienteringen til efterretning.

Hildo Rasmussen og Poul Erik Andreasen er ikke enig i forvaltningens afgørelse, da de finder, at det er under bagatelgrænsen.

Bilag

Til toppen


10. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen


11. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning
  • Erik Rydborg kom til udvalgets møde og orienterede om NCC-sagen.
  • Formandsbeslutning til pavilloner til FGU Vendsyssel.

Carsten Ullmann Andersen var fraværende.

Til toppen


12. Lukket punkt:


Til toppen


13. Lukket punkt:


Til toppen


14. Lukket punkt: Overvejelse om strafferetlig behandling


Til toppen

Opdateret 13. august 2019
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer