Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 13. januar 2020
Lokale: Gl. byrådssal, Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Karsten Frederiksen havde meldt afbud til mødet.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Ingen.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Til toppen


3. Endelig vedtagelse af lokalplan 01-E-16.02 Erhvervsområde ved Øster Brønderslevvej 31


Resume

Sagsforløb: TM

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 25. november 2019 forslag til lokalplan 01-E-16.02 Erhvervsområde Øster Brønderslevvej 31.

Planforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 26. november 2019 til den 11. december 2019. Der er modtaget ét høringssvar fra Vejdirektoratet.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planforslaget kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 25. november 2019 forslag til lokalplan 01-E-16.02 Erhvervsområde Øster Brønderslevvej 31.

Lokalplanområdet omfatter alene ejendommen matr.nr. 1q Burholt Hgd., Ø. Brønderslev, og udlægger området til erhvervsformål. Området ligger i forlængelse af erhvervsområdet vest herfor, der er omfattet af lokalplan 01-E-16.01, der blev vedtaget af Byrådet den 30. oktober 2019.

Lokalplanen giver mulighed for, at området kan udvikles til et attraktivt erhvervsområde med mulighed for etablering af transporterhverv, industri- og værkstedsvirksomheder, entreprenør- og oplagsvirksomheder, kontorer samt serviceerhverv som tankstation, restaurant, hotel, fritidsanlæg o. lign. Alle typer af erhverv, der kan have gavn af den særlige placering og som naturligt kan indgå i en serviceklynge ved motorvejsnettet.

Vejadgang

Ifølge lokalplanforslag 01-E-16.02 foreslås det, at området får vejadgang dels fra nord via fordelingsvejen i det tilgrænsende erhvervsområde og dels fra ny vejadgang via ny højresvingsbane fra Øster Brønderslevvej umiddelbart vest for rundkørslen ved rampekryds 7. Efter udsendelse af planforslaget har der været interne drøftelser i forvaltningen vedrørende vejadgang til området. Sagen har været forelagt for politiet på møde den 18. november 2019. Politiet bemærker, at de er bekymret for, om der vil ske opstuvning fra den planlagte højresvingsbane, idet den placeres tæt på rundkørsel. Politiet spørger desuden ind til, hvorfor de to indkørsler (kanaliseringsanlæg til erhvervsområde vest for og ny højresvingsbane) ikke samles til én samlet indkørsel.

Vejdirektoratet har været hørt forinden udsendelse af planforslag i offentlig høring, idet de som myndighed i henhold til vejlovens § 49, stk. 3 skal give samtykke til etablering af overkørsel til erhvervsområdet, idet overkørslen ønskes etableret i en afstand af ca. 100 meter fra frakørselsrampen fra Hirtshalsmotorvejen. Vejdirektoratet meddeler den 22. november 2019, at de forventer at kunne meddele samtykke i henhold til vejlovens § 49, stk.3. Dog bemærker de, at den skitserede løsning kan skabe trafikfarlige situationer på grund af højresvingsbanens tætte placering på rundkørslen og anbefaler, at højresvingsbanen flyttes længere mod vest.

Fagforvaltningen har på baggrund af udtalelsen fra politiet og fra Vejdirektoratet meddelt, at de ikke er sindet med meddele tilladelse til vejadgang, som angivet i det lokalplanforslag, som har været udsendt i offentlig høring.

På baggrund heraf har der været en dialog med bygherre, og der er opnået enighed om at ændre placering af vejadgangen i henhold til skitseprojekt vedlagt denne dagsorden. Vejadgangen er flyttet ca. 40 meter længere mod vest i forhold til skitse fremlagt i lokalplanforslaget. Højresvingsbanen starter ca. 30 meter fra spidsen af trekanten efter rundkørslen. Vejadgangen etableres som én samlet dobbelt højresvingsbane og kun for indkørsel fra øst. Vejmyndigheden stiller krav om, at højresvingsbanen udføres som en dobbelt svingbane med adgang til erhvervsområdet længere mod vest, idet Øster Brønderslevvej er adgangsbegrænset. Vejadgangen til lokalplanområde 01-E-16.02 er forskudt i forhold til indkørsel til pendlerparkeringspladsen beliggende syd for Øster Brønderslevvej.

Projektudvikler skal afholde udgifter til højresvingsbane ud over nødvendig højresvingsbane til adgangsvejen til lokalplanområde 01-E-16.01 længere mod vest. Kommunen har mulighed for at forlange, at projektudvikler afholder udgifter til vejanlægget i henhold vejlovens § 49, stk. 2.

Høringssvar fra Vejdirektoratet

Brønderslev Kommune har modtaget ét høringssvar fra Vejdirektoratet, der bemærker:

  1. at det trafiksikkerhedsmæssigt er problematisk at placere højresvingsbane så tæt på rundkørslen,
  2. at de motorvejsnære erhvervsarealer bør forbeholdes de transporttunge erhverv,
  3. at tinglyste byggelinjer langs statsvejens rampeanlæg skal respekteres, og
  4. at området efter deres opfattelse har karakter af det åbne land. Derfor mener de, at naturbeskyttelseslovens forbud mod reklamer i det åbne land gælder. Desuden mener Vejdirektoratet, at undtagelsesbestemmelserne i bekendtgørelse om opsætning af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land ikke giver mulighed for skiltning henvendt mod motorvejen. Fagforvaltningen har været i dialog med Vejdirektoratet og har efterfølgende modtaget supplerende redegørelse for skiltning i området.

Ad. 1

Se afsnittet Vejadgang.

Ad 2

Lokalplanen giver mulighed for bl.a. transporterhverv, industri- og værkstedsvirksomheder og oplagsvirksomheder - erhvervstyper, der kan kategoriseres som transporttunge erhverv, og som har gavn af den særlige placering ved motorvejen. Den maksimale miljøklasse fastsættes til 2-3, hvilket skal sikre, at der også i området kan indpasses mere støjfølsomme erhvervstyper i form af kontor- og serviceerhverv som f.eks. hotel. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

Ad 3

Byggelinjerne er indarbejdet i lokalplanens § 7.1 og respekteres. Vejdirektoratet har telefonisk bekræftet, at de er enige. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

Ad 4

Det er af væsentlig betydning for nye virksomheder i området, at der kan opsættes større skiltepyloner med synlig placering - også ud mod motorvejen. Med lokalplanen gives der mulighed for, at der inden for lokalplanområdet bl.a. kan opstilles én skiltepylon pr. virksomhed. Lokalplanen bestemmer, at skiltepyloner skal opstilles ved indkørsler og må have en maksimal højde på 8 meter og en maksimal bredde på 1 meter. I lokalplan 01-E-16.01 for erhvervsområdet umiddelbart vest og nord for nærværende lokalplanområde, gives desuden mulighed for opsætning af én større skiltepylon med en maksimal højde på 18 meter. Lokalplan 01-E-16.01 er vedtaget.

Kommunen skal som myndighed meddele tilladelse til opsættelse af skilte i området. Dog er det Vejdirektoratet, der skal føre tilsyn med overholdelse af naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1 samt reglerne i bekendtgørelsen. Vejdirektoratet er af den opfattelse, at så længe at området er at betragte som åbent land, kan der kun opsættes skilte i området, hvis skiltet er omfattet af undtagelserne fra det generelle forbud, jf. naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1-11.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1 er virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden og ikke virker dominerende i landskabet, undtaget af forbuddet. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om ønske om opsætning af skilt i området er undtaget fra forbuddet. Vejdirektoratet vurderer, at opsætning af en 18 meter pylon i området kun vil være lovlig, hvis den opsættes i umiddelbar tilknytning til den virksomhed, der reklamerer for, og at skiltet ikke virker dominerende i landskabet. Dette kan vurderes ud fra visualiseringer. Når området er at betragte som bymæssig bebyggelse, vil opsætning af skilte i området være undtaget af forbuddet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1. Vejdirektoratet vurderer, at etablering af en fastfoodrestaurant og tankanlæg ikke alene vil ændre områdets karakter af åbent land.

Fagforvaltningen foreslår, at muligheden for opsætning af skilte i området fastholdes i lokalplanen, men at kommunen ved ansøgning om opsætning af skiltepylon indgår i dialog med Vejdirektoratet om skiltet opfylder betingelserne i naturbeskyttelsesloven. Afsnittet i lokalplanens redegørelse under naturbeskyttelsesloven konsekvensrettes i henhold til ovenstående.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget vedtager lokalplan 01-E-16.02 Erhvervsområde Øster Brønderslevvej 31 endeligt med følgende ændring:

  • at vejadgang flyttes ca. 40 meter længere mod vest end angivet i lokalplanforslaget, som har været udsendt i offentlig høring, og etableres som én samlet højresvingsbane for indkørsel fra øst og med adgang som vist på skitseprojekt. Lokalplanen konsekvensrettes, og
  • at afsnittet i lokalplanens redegørelse under Naturbeskyttelsesloven om skiltning i det åbne land konsekvensrettes i henhold til ovenstående.
Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt som foreslået af forvaltningen.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Godkendelse af fordebatmateriale - Hjallerup midtby


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Økonomiudvalget igangsatte i december rammeproces for Hjallerup midtby. Rammeplanlægningen skal bl.a. sikre, at konkrete lokalplanpligtige projekter ikke skal afvente den samlede plan. Forud for revidering af kommuneplanrammerne skal der holdes en fordebat.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om fordebatmaterialet forud for udsendelse kan godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udviklingsarbejde i Hjallerup midtby er der et behov for at gennemføre en overordnet rammeplanlægning af midtbyen forud for en egentlig udviklingsplan for bymidten.

Rammeplanlægningen skal bl.a. sikre, at konkrete lokalplanpligtige projekter ikke skal afvente den samlede plan. Rammeprocessen har til formål på et overordnet niveau at fastlægge bl.a.:

  • Hvilke funktioner skal bymidten rumme i fremtiden?
  • Hvor skal fx detailhandel placeres i fremtiden?
  • Hvor højt og hvor meget må der bygges?

Konkret munder rammeprocessen ud i et kommuneplantillæg med revision af kommuneplanrammerne for Hjallerup midtby.

Forud for væsentlige kommuneplantillæg skal der indkaldes ideer og forslag via en fordebat. Fagforvaltningen har udarbejdet fordebatmateriale, der forventes udsendt i perioden fra den 27. januar 2020 til den 24. februar 2020. Der planlægges desuden holdt et borgermøde den 12. februar 2020, kl. 19, i Hjallerup Kulturhus. Fordebat og borgermøde forventes både at give input til revision af kommuneplanrammerne og den kommende udviklingsplan for midtbyen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget godkender fordebatmaterialet og udsender det i offentlig høring.

Personale

Ingen.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Høring om Regional Udviklingsstrategi 2020-2023


Resume

Sagsforløb: DIR/TM/ØK

Regionsrådets forslag til Regional Udviklingsstrategi 2020-2023 er i offentlig høring frem til den 31. januar 2020.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal fremsendes et høringssvar til strategien.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har sendt den første regionale udviklingsstrategi, med titlen "Mulighedernes Nordjylland", i høring. I strategien har Regionsrådet formuleret en overordnet vision for Nordjyllands fremtidige udvikling "Vision - Nordjyllands vækst og udvikling": Nordjylland er i 2025 anerkendt for sin unikke evne til at skabe bæredygtig udvikling, sammenhæng og balance i hele regionen og for i høj grad at have udnyttet globaliseringens muligheder og de regionale styrkepositioner. Nordjylland skal nå sine mål gennem internationalt udsyn, åbenhed og samarbejde og skal vise vilje til at gå nye veje og afprøve innovative idéer og løsninger til gavn for regionens borgere og virksomheder.

Herunder har Regionsrådet formuleret tre indsatsområder, der tager afsæt i Nordjyllands særlige udfordringer og muligheder:

  • Et sammenhængende Nordjylland
  • Et kompetent Nordjylland
  • Et attraktivt og bæredygtigt Nordjylland

For hvert indsatsområde er der peget på to kerneinitiativer, der vurderes som centrale for Nordjyllands udvikling. Samlet set udgør kerneinitiativerne:

  • Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse
  • Optimering af regional togdrift
  • Teknologipagt om stærke tekniske kompetencer
  • Styrkelse af uddannelsesmuligheder og kompetenceudvikling i alle dele af Nordjylland
  • Cirkulær økonomi
  • Strategisk energiplanlægning

Udover kerneinitiativerne er der formuleret en række andre initiativer, der skal bidrage til opfyldelse af visionen.

Til orientering kan det oplyses, at der er offentligt møde om den regionale udviklingsstrategi onsdag den 15. januar kl. 17.00-19.00 på Vrå Højskole, Vrå.

Fagforvaltningen for Teknik & Miljø foreslår, at Økonomiudvalget tager stilling til, om der skal fremsendes høringssvar til strategien.

Personale

Ingen.

Indstilling

Direktionen, 7. januar 2020, pkt. 6:
Forslag til RUS ligger fint i tråd med de planlagte initiativer, som Brønderslev Byråd vil tage i forbindelse med implementering af ny vision og dens pejlemærker, planstrategi samt budget 2020 aftaler omkring bæredygtighed og verdensmålene.

Direktionen vil derfor foreslå, at RUS anbefales

Beslutning

Fremsendes til drøftelse i Økonomiudvalget.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Lovliggørelse af solcelleanlæg Mimersvej 1, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

I forbindelse med diverse klagesager vedr. ejendommen Mimersvej 1, Brønderslev, er der fra naboerne klaget over et solcelleanlæg på ejendommen.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til lovliggørelse af anlægget.

Sagsfremstilling

Ejer af ejendommen Mimersvej 1, Brønderslev, har i 2012 opsat et solcelleanlæg på ejendommens syd- og vestvendte tagflader. Brønderslev Kommune modtog i 2019 en klage over solcelleanlægget fra naboer, der mener, at anlægget er i strid med områdets lokalplan og medfører refleksionsgener. Via ejers advokat er det oplyst, at solcelleanlægget er antirefleksbehandlet.

Mimersvej 1 er omfattet af lokalplan 1511-03, der indeholder følgende bestemmelser, der er relevante for solcelleanlægget:

  • § 8.2: Tage skal dækkes af vingetegl i sammen farve som udvendige bygningssider.
  • § 8.3: Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes undtagen på mindre bygningsdele eller på dele af tagflader.

Kommunens praksis på solcelleområdet i 2012

Kommunens praksis på solcelleområdet var i 2012 baseret på en fortolkning af, at solcelleanlæg ikke krævede byggetilladelse og ikke skulle betragtes som et tagmateriale. På baggrund af den tilgang betragtede fagforvaltningen også solcelleanlæg som umiddelbart tilladte i forhold til lokalplaner, med mindre de indeholdt et direkte forbud mod solceller. Der var i 2012 derfor ikke krav om at søge om tilladelse til opsætning af solcelleanlæg på tagflader. Ved henvendelse til fagforvaltningen har ansøgere fået tilsendt en standardblanket om solceller, hvori det er oplyst, at anlæggene ikke krævede tilladelse.

Lokalplan 1511-03 indeholder ikke konkrete bestemmelser om solcelleanlæg. Fagforvaltningen har ikke registreret en henvendelse fra ejer af Mimersvej 1 forud for opsætning af solcelleanlægget. Det er dog fagforvaltningens vurdering, at ejer af Mimersvej 1 ville have modtaget standardskrivelsen om solcelleanlæg, hvis han havde henvendt sig til kommunen forud for opsætningen i 2012.

Kommunens praksis blev ændret efter 2013 på baggrund af et notat fra Naturstyrelsen, der præciserede, at solcelleanlæg ofte vil skulle betragtes som tagmateriale og dermed vil forudsætte dispensation fra lokalplaner, hvis de indeholder konkrete bestemmelser om tagmateriale.

Juridisk vurdering i forhold til lokalplanen

I forbindelse med oplysning af sagen er der indhentet en ekstern juridisk vurdering fra Codex Advokater af det konkrete solcelleanlægges lovlighed i forhold til områdets lokalplan (se bilag). Codex Advokater vurderer, at det konkrete anlæg er i strid med lokalplan 1511-03 i forhold til lokalplanens bestemmelser om tagbelægningens farve (§ 8.2) samt forbud mod blanke og reflekterende materialer i større omfang (§ 8.3). Codex Advokater vurderer, at det ikke har betydning for anlæggets lovlighed, at kommunen på opsætningstidspunktet havde en anden praksis. Der er ikke tale om, at reglerne på området har ændret sig, men at klagenævnsafgørelse har fastlagt, hvad den rette fortolkning af lovgivningen er. Codex Advokater vurderer derfor, at anlægget må betragtes som dispensationskrævende. I vurderingen af, om der skal meddeles dispensation til anlægget kan der sagligt lægges vægt på, at ejer kan have handlet i god tro på baggrund af kommunens daværende praksis. Codex Advokater henviser til, at denne vurdering i princippet gælder for alle solcelleanlæg, der er opsat uden dispensation fra lokalplaner. Det bemærkes, at kommunen ikke er forpligtet til selv at opsøge disse anlæg, men er forpligtiget til at reagere på dem, når de kommer til kommunens kendskab fx i forbindelse med klager.

Lovliggørelse

På baggrund af ovenstående vurdering har fagforvaltningen igangsat en lovliggørelsesprocedure. Anlægget kan retsligt lovliggøres via dispensation fra lokalplanen eller fysisk lovliggøres via påbud om nedtagning. Fagforvaltningen har anmodet ejer af Mimersvej 1 om at fremsende en begrundet dispensationsansøgning. Ejer har ikke fremsendt en dispensationsansøgning, da ejer og dennes advokat betragter anlægget som lovligt, da det er opsat før kommunens praksisændring. Forud for en eventuel dispensation fra lokalplanen har fagforvaltningen sendt sagen i naboorientering. I naboorienteringen er der indkommet 4 enslydende breve fra ejendommene Mimersvej 3, 4, 5 og 6, der ønsker solcelleanlægget nedtaget. Bemærkningerne fra naboerne er sendt i partshøring ved Mimersvej 1 og dennes advokat har fremsendt parthøringssvar. Advokaten har derudover tidligere fremsendt en række redegørelseskrav til kommunens praksisændring. Bemærkninger og henvendelser er vedlagt i bilag.

Fagforvaltningens anbefaling

Fagforvaltningen anbefaler, at der i det konkrete tilfælde med solcelleanlægget på Mimersvej 1 sker retlig lovliggørelse via dispensation fra lokalplanens § 8.2 og 8.3. Til grund for dispensationen vurderer fagforvaltningen, at der bør lægges følgende forhold:

  • Kommunens praksis på tidspunkt for opsætning medfører, at ejer af Mimersvej 1 kan have opsat anlægget i "god tro". På baggrund af ejers profession er der sandsynlighed for, at ejer af Mimersvej har haft kendskab til kommunens daværende praksis.
  • Solcelleanlægget har eksisteret upåklaget fra 2012 til naboernes klage i 2019.
  • Anlægget er placeret på tagfladens syd- og vestside og vender dermed væk fra Mimersvej. Anlægget er ikke synligt fra Mimersvej og bryder ikke med områdets ensartethed set udefra.
  • Anlægget er oplyst som værende antirefleksbehandlet. Desuden vurderer Teknologisk Institut, at refleksionen fra langt de fleste solcelleanlæg opleves som mindre end refleksionen fra et almindeligt vindue.

Fagforvaltningen foreslår, at der indsættes et vilkår i dispensationen om, at anlægget skal nedtages senest 6 måneder efter produktionsophør og ikke kan erstattes af et nyt. Et nyt anlæg vil skulle sagsbehandles efter den til den tid værende praksis.

Fagforvaltningen bemærker, at der ved meddelelse af denne dispensation ikke automatisk åbnes op for andre dispensationer fra lokalplanen i området. Alle dispensationer vil skulle vurderes individuelt og konkret. Dispensationen vil kunne påklages til Planklagenævnet.

Hvis udvalget ønsker at gennemføre en fysisk lovliggørelse af anlægget, skal der ske varsel og påbud om nedtagning til ejer af Mimersvej 1.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler lovliggørende dispensation til eksisterende solcelleanlæg på ejendommen Mimersvej 1 med vilkår om, at anlægget skal nedtages senest 6 måneder efter produktionsophør og ikke kan erstattes af et nyt anlæg.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt som foreslået af fagforvaltningen.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Masterplan for bæredygtig mobilitet


Resume

Sagsforløb: TM

En administrativ mobilitetsgruppe har udarbejdet et forslag til Masterplan for Nordjylland - fælles om bæredygtigt mobilitet. Masterplanen skal afløse mobilitetsstrategien Mobilitet i Nordjylland - de regionale prioriteter fra KKR Nordjylland og Region Nordjylland, opdateret i august 2017.

Udarbejdelse af masterplanen blev besluttet den 3. april 2019 af Kontaktudvalget, bestående af de 11 borgmestre og Regionsrådsformanden. Forslaget er sendt til drøftelse i de enkelte kommuner og regionen inden godkendelse hos KKR den 7. februar 2020, Regionsrådet den 25. februar 2020 og endelig i Kontaktudvalget den 6. marts 2020.

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte forslag til Masterplan for Nordjylland - fælles om bæredygtig mobilitet med henblik på at give kommunens input til behandling på KKR mødet den 7. februar 2020.

Sagsfremstilling

Det brede nordjyske samarbejde om infrastruktur startede i 2007 med et indspil til den statsligt nedsatte Infrastrukturkommission med ønsker til udvikling af den statslige infrastruktur i Nordjylland. Et indspil som alle nordjyske kommuner og Region Nordjylland i enighed stod bag. Tankegangen var, at det er vigtigt internt at være enige om, hvad der bør prioriteres i Nordjylland, når der arbejdes for statslige infrastrukturinvesteringer.

Samarbejdet udviklede sig til, at et samlet Nordjylland i 2009 udarbejdede den første infrastrukturstrategi med ti konkrete nordjyske udmeldinger. Formålet var at skabe et overblik og et fælles grundlag for at fremme gennemførelsen af de vedtagne aktiviteter i trafikforliget En grøn transportpolitik fra 2009 samt at få igangsat nye undersøgelser og puljeprojekter i Nordjylland. Siden er strategien ved flere lejligheder opdateret og har udviklet sig i retning af et bredere syn på mobilitet.

Forslag til masterplan

Efter en nordjysk sektorkonference i april 2018, arrangeret af KKR Nordjylland og Region Nordjylland, har en administrativ mobilitetsgruppe med deltagelse af 4 kommunale tekniske direktører, KKR Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab (NT), Business Region North Denmark (BRN) og Region Nordjylland samt Vejdirektoratet arbejdet med et oplæg til en afløser for mobilitetsstrategien. I processen er der i september 2019 afholdt en workshop med interessenter samt for fagfolk fra kommunerne mv. Nu foreligger forslaget Masterplan for Nordjylland – fælles om bæredygtig mobilitet. Med masterplan forstås en samlet vision for en ønsket udvikling. På den måde kan den sammenlignes med den regionale udviklingsstrategi, hvor der bygges på dialog og samarbejde om at nå målene gennem fælles indsatser.

Strategidel

Forslag til masterplan tager udgangspunkt i en vision om bæredygtig mobilitet i 2040. Bæredygtig mobilitet handler her om både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed samt at balancere disse i forhold til den geografiske kontekst.

Danmark har en målsætning om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050, samt en reduktion i CO2 på 70 % inden 2030. Det vil betyde store ændringer også inden for transport og mobilitet. Derfor er det nødvendigt med en langsigtet strategi, hvor fokus udvides til at være bredere end infrastruktur, men hvor der også inddrages ny teknologi bl.a. omkring førerløse køretøjer og alternative brændstoffer, der giver nye bæredygtighedsaspekter. Samtidig ligger der gevinster i at se på tværs af mobilitetsformer. Her er Nordjylland langt fremme, fx i NT’s omstilling fra trafikselskab til mobilitetsselskab, hvor der ses på alle aspekter af borgernes mobilitet, også med andre transportformer endde traditionelle busser og tog.

Masterplanen overordnede mål er, at

  1. forbedre fremkommeligheden og styrke opkoblingen til resten af Danmark og Europa,
  2. styrke mobiliteten lokalt og udvekslingen mellem land og by, og
  3. forbedre trafiksikkerheden og sundheden, og mindske belastningen af miljø og klima.

Handlingsdel

De nordjyske prioriteter fra den nuværende mobilitetsstrategi er indarbejdet i handlingsplanen, og er nu sat i en ny ramme under masterplanens 3 overordnede mål. Handlingsplanen indeholder derfor både aktiviteter, som skal arbejdes videre med og forslag til nye handlinger, som kan sættes i gang. En række aktiviteter handler om på den korte bane at undersøge mulighederne for at arbejde videre med området, ligesom der foreslås partnerskaber indenfor flere indsatsområder. Der lægges op til at revidere handlingsplanen hvert andet år.

Udover handlinger knyttet til de enkelte mål er der foreslået en række tværgående handlinger, der bredt bidrager til de nordjyske mål for bæredygtig mobilitet.

Den administrative mobilitetsgruppe har dog ikke indstillet en prioritering af handlingerne, der både omhandler ny fysisk infrastruktur, nye tiltag til at påvirke mobilitetsadfærd samt tiltag til at påvirke nationale beslutninger. En evt. politisk prioritering af handlingerne er i sidste ende en beslutning i Kontaktudvalget.

Proces frem mod godkendelse

Forslag til masterplan er fremsendt til de 11 nordjyske kommuner til drøftelse i de kommunale fagudvalg forud for kommunernes behandling på KKR mødet den 7. februar 2020. Sideløbende behandles masterplanen i Regionens udvalg forud for godkendelse på Regionsrådsmødet den 25. februar 2020. Kontaktudvalget drøfter sagen den 6. marts 2020.

En nordjysk mobilitetskonference før sommerferien 2020 kan være det officielle startskud for opfølgningen på masterplanen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forslag til Masterplan for Nordjylland - fælles om bæredygtig mobilitet med henblik på at give kommunens input til behandling på KKR mødet den 7. februar 2020.

Personale

Ingen.

Beslutning

Drøftet. Planen falder godt i tråd om tidligere beslutninger om bedre transport øst – vest.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Godkendelse af vejnavn til udstykning ved Rævdalslunden, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: TM

I forbindelse med byggemodning af et boligområde ved Rævdalslunden, Dronninglund, skal det besluttes, hvilket vejnavn området skal have.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til et vejnavn.

Sagsfremstilling

I forbindelse med byggemodning af et område til tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse ved Rævdalslunden, Dronninglund, skal området tildeles et vejnavn.

Der er ved at blive udarbejdet en ny lokalplan for området. Vejens tracé bliver ændret i forhold til det tidligere projekt, hvor området var en del af vejen Rosenhaven. Det bliver derfor nødvendigt med et vejnavn til det nye vejforløb.

Ejeren foreslår, at vejen tildeles navnet Tulipanhaven. Dette navn er valgt, fordi området støder op til kolonihaveområdet Haven og vejen Rosenhaven.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget vælger et af følgende navne:

  • Tulipanhaven (Ejers ønske)
  • Syrenhaven
  • Hybenhaven
Personale

Ingen.

Beslutning

Tulipanhaven blev valgt.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Helhedsplan for Ryå


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Helhedsplan for Ryå er resultat af en proces, der blev startet i 2018 i et samarbejde mellem Jammerbugt og Brønderslev Kommuner og med aktiv deltagelse af en række interesseorganisationer. Formålet med Helhedsplanen har været at kortlægge de mange forskellige interesser, der knytter sig til vandløbet, og danne grundlag for at så mange af disse interesser som muligt kan tilgodeses, når der etableres løsninger på forskellige problemstillinger. Limfjordssekretariatet har stået for projektet, der er finansieret via Interreg (EU).

Byrådet skal tage stilling til, om Helhedsplan for Ryå kan godkendes.

Sagsfremstilling

Helhedsplan for Ryå er resultat af en proces, der blev startet i 2018 i et samarbejde mellem Jammerbugt og Brønderslev Kommuner.

Baggrunden for arbejdet går tilbage til 2016/2017, hvor kommunerne gennemførte en kortlægning af mulige løsninger til forbedring af afvandingsforholdene som følge af store oversvømmelsesproblemer langs vandløbet. Kortlægningsarbejdet viste, at det ikke er helt enkelt at løse afvandingsproblemerne - at det snarere er en kombination af flere løsninger, der skal tages i anvendelse.

Samtidig er udfordringerne på afvandingsområdet ikke de eneste udfordringer, der knytter sig til vandløbssystemet. Miljømålene er ikke opfyldt i store dele af vandløbssystemet, og kommunerne arbejder løbende på at gennemføre indsatser, der skal sikre målopfyldelse.

Ryå munder ud i Limfjorden, der heller ikke opfylder miljømålet, og hvor indsatsen er en reduktion af især landbrugets kvælstofbidrag gennem etablering af vådområder. Landbrugets CO2-udledning skal nedbringes gennem bl.a. udtagning af humusrige lavbundsjorder. Der er store naturinteresser knyttet til arealerne langs store dele af vandløbet og dermed gode muligheder for også at give et tiltrængt løft til en dansk natur under pres.

Der bliver generelt mere og mere fokus på øget adgang til bynær natur og muligheder for forskellige rekreative udfoldelser i de bynære områder. Helhedsplanens formål er at danne et grundlag for at tænke så mange som muligt af de forskellige interesser ind i løsninger af fx afvandingsproblemer, klimaproblemer, miljøproblemer m.v. og sikre, at de løsninger, der sættes i værk arbejder med hinanden og ikke imod.

Helhedsplanen fastlægger ikke deciderede handlinger, men skal ses som et supplement til fx kommuneplanen og øvrige planer på det grønne område. Der er i planen nævnt en række handlinger indenfor de forskellige temaer. Det er handlinger, der enten er igangsat som følge af processen med helhedsplanen eller som følge af andre projekter/anden lovgivning. Derudover er der nævnt opmærksomhedspunkter, der udspringer af bemærkninger fra processen i arbejdsgruppen.

Centralt i processen har været en arbejdsgruppe med deltagelse af en række interesseorganisationer. Derudover har der været involveret lokale grupper i forbindelse med to konkrete projekter. Limfjordssekretariatet har ledet processen, som er finansieret via Interreg (EU).

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender Helhedsplan for Ryå.

Personale

Ingen.

Beslutning

Susanne Mortensen fra Limfjordssekretariatet kom til mødet og præsenterede helhedsplanen.

Indstilles til godkendelse.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Orientering om afslag på ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på Asaa Havn


Resume

Sagsforløb: TM

Brønderslev Kommune sendte i oktober 2017 en ansøgning til Kystdirektoratet om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen ved Asaa Havn. Kystdirektoratet har nu færdigbehandlet ansøgningen og meddelt afslag.

Sagen sendes til Teknik og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har den 17. oktober 2017 søgt om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen ved Asaa Havn. Kystdirektoratet meddelte i december 2019 afslag på ansøgningen.

Formålet med ansøgningen var, at skabe bedre udviklingsmuligheder for arealerne på og omkring havnen. En af de begrænsninger, der er gældende i dag, er strandbeskyttelseslinjen, som dækker hele halvøen, hvorpå havnen er beliggende. Strandbeskyttelseslinjen omhandler et generelt forbud mod tilladelse til ny bebyggelse og ændring eller udvidelse af eksisterende bygninger. Der gives kun dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i særlige tilfælde. Bestemmelserne er blevet administreret meget restriktivt, men ændringen af naturbeskyttelsesloven i 2017 åbnede op for en lempelse.

Kystdirektoratets afslag begrundes med, at betingelserne for ophævelsen af strandbeskyttelseslinjen inden for det ansøgte areal ikke er overholdt. For at kunne imødekomme en ophævelse, skal der være tale om en havn, der ligger bynært placeret. Da Asaa Havn ligger i en afstand af ca. 700 m fra den bymæssige bebyggelse i Asaa finder Kystdirektoratet ikke, at havnen kan anses for at være en bynær havn. Der er således ikke en landskabelig sammenhæng, der gør det muligt at binde by og havn tættere sammen, hvis strandbeskyttelseslinjen ophæves. Dertil kommer, at hele det ansøgte område ligger i et Natura 2000-område og desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, der yderligere taler for at strandbeskyttelseslinjen ikke ophæves.

Konsekvens

Med afslag om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen vurderer fagforvaltningen, at de fremtidige udviklingsmuligheder for havnen i forhold til ny bebyggelse vil være begrænsede til, hvad der ifølge naturbeskyttelsesloven tillades inden for strandbeskyttelseslinjen. Fagforvaltningen bemærker, at der med den ændrede naturbeskyttelseslov fra 2017 er sket en udvidelse af rammerne for hvad er kan tillades inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder lempeligere forhold til udvikling af turismen og friluftslivet (se bilag skema). Fagforvaltningen bemærker, at egentlig ny bebyggelse kun i meget begrænset omfang tillades - men ikke boliger eller ferieboliger. Lovgivningen åbner dog op for tilladelse til overnatning. Fagforvaltningen afventer en vejledning til de ændrede regler for strandbeskyttelseslinjen, der gerne skulle konkretisere udviklingsmulighederne.

Planforhold

Da den eksisterende lokalplan ikke tillader anden anvendelse end aktiviteter relateret til havnen som fiskeri-, erhvervs- og lystbådehavn, vurderer fagforvaltningen, at udviklingsmulighederne, der er skitseret i bl.a. udviklingsplanen for haven (2006), projekt Vend Havnen (2012) samt ansøgning til forsøgsordningen for kyst- og naturturisme (2015) er begrænsede. Fagforvaltningen vurderer, at der i det fremtidige udviklingsarbejde ved havnen, kan udarbejdes en ny lokalplan med det formål at sammenholde lovgivningens rammer med de lokale ønsker for anvendelse i fremtiden. Det er muligt at ansøge Kystdirektoratet om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et konkret projekt, der afviger fra strandbeskyttelseslinjen i mindre grad.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Der holdes nyt møde med Kystdirektoratet.

Poul Erik Andreasen går ikke ind for et nyt møde og tager Kystdirektoratets afgørelse til efterretning.

Formandsskabet holder møde med Asaa Havn, hvor der orienteres om Kystdirektoratets afgørelse og udviklingsmuligheder for havnen kan drøftes.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Organisering af landsbypedelordningen


Resume

Sagsforløb: BE/TM/FK

Byrådet har i 2016 godkendt landsbypedelordningen for Brønderslev Kommune.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø ønsker at lægge straksaktivering og landsbypedeller ind under en faglig teamleder.

Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Fritids-og Kulturudvalget skal tage stilling til, om straksaktivering og landsbypedelordningen skal lægges sammen under en fælles faglig teamleder.

Sagsfremstilling

Landsbypedelordningen i Brønderslev Kommune blev godkendt af Byrådet den 22. juni 2016 efter indstilling fra Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Fritids- og Kulturudvalget. Ordningen blev evalueret i 2017 og 2019. I 2019 blev ordningen udvidet til at omfatte hele Brønderslev Kommune.

Da nuværende teamleder for landsbypedellerne har valgt at gå på pension, har Fagforvaltningen for Teknik og Miljø valgt at evaluere organiseringen af området.

På nuværende tidspunkt er der en temleder for landsbypedeller og en teamleder for straksaktivering. Begge team er lokaliseret på samme adresse i Dronninglund, hvilket betyder, at der er et tæt samarbejde i hverdagen. For at skabe en endnu bedre synergi mellem teamene, ønsker Fagforvaltningen for Teknik og Miljø, at teamene ledes af en fælles teamleder.

Med denne løsning overtager teamleder for straksaktiveringen det faglige ansvar for begge teams, og som erstatning for teamleder for landsbypedellerne ansættes der en praktisk medarbejder, som i større grad kan planlægge og tilrettelægge det praktiske arbejde. Desuden vil den praktiske medarbejder have ansvaret for at vejlede medarbejderne i opgaveløsningen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø forslår, at Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Fritids-og Kulturudvalget godkender, at landsbypedeller og straksaktiveringen lægges sammen under en fælles faglig teamleder.

Personale

En teamleder-stilling bliver ændret til en praktisk medarbejder.

Beslutning

Godkendt.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Til toppen


12. Frigivelse af anlægsmidler 2020 på Vej- og Parkområdet


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Der er på anlægsbudgettet for 2020 afsat i alt 11,8 mio. kr. til forskellige anlægsopgaver på Teknik- og Miljøudvalgets område.

I forbindelse med budgetvedtagelsen blev der frigivet 5 mio. kr. af ovenstående anlægsmidler til prioritering i 2019, hvorfor der mangler at blive frigivet 6,8 mio. kr. af rådighedsbeløbet.

Ud over de resterende 6,8 mio. kr. på anlægsbudgettet, er der afsat 5 mio. kr. på driftsbudgettet. Der er således i alt 11,8 mio. kr. tilbage til prioritering i 2020.

Byrådet skal tage stilling til, om den resterende anlægsbevilling 6,8 mio. kr. kan frigives.

Sagsfremstilling

Der er på anlægsbudgettet for 2020 afsat i alt 11,8 mio. kr. til forskellige anlægsopgaver på Teknik- og Miljøudvalgets område. Herunder blandt andet asfaltvedligeholdelse, trafiksikkerhedsprojekter/-kampagner, mindre renoveringsprojekter og grønne områder.

I forbindelse med budgetvedtagelsen blev der frigivet 5 mio. kr. af ovenstående anlægsmidler til prioritering i 2019, hvorfor der mangler at blive frigivet 6,8 mio. kr. af rådighedsbeløbet.

Ud over de resterende 6,8 mio. kr. på anlægsbudgettet, er der afsat 5 mio. kr. på driftsbudgettet. Der er således i alt 11,8 mio. kr. tilbage til prioritering i 2020.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver anlægsbevilling på 6,8 mio. kr. til anlægsprojekter på Teknik- og Miljøudvalgets område.

Bevillingen foreslås finansieret af det rådighedsbeløb, der er afsat til formålet på budget 2020.

Personale

Ingen.

Økonomi

I anlægsbudgettet i 2020 er der afsat 11,8 mio. kr. til anlægsarbejder på Vej- og parkområdet, hvoraf 5 mio. kr. blev frigivet i forbindelse vedtagelsen af budget 2020. Der er således 6,8 mio. kr. tilbage.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Til toppen


13. Frigivelse af rådighedsbeløb til udvikling af landdistrikterne


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

På budget 2020 er der afsat 1 mio. kr. til udvikling af landdistrikterne.

Byrådet skal tage stilling til, om rådighedsbeløbet kan frigives.

Sagsfremstilling

Der er på budget 2020 afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til udvikling af landdistrikterne.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 6. maj 2019 at prioritere følgende byer som fokusbyer i de kommende år:

  • Flauenskjold igangsættes som fokusby i 2019. Første informationsmøde med byen er holdt.
  • Der arbejdes med Klokkerholm som fokusby i 2019 - 2022. Første informationsmøde med byen er holdt.
  • Agersted igangsættes som fokusby i 2020.
  • Asaa igangsættes som fokusby i 2020, dog igangsættes et specifikt byrumsprojekt allerede nu. Fokus bliver primært på havnen.

Der afsættes op til 500.000 kr. til hver fokusby.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver rådighedsbeløbet på 1 mio. kr. til udvikling af landdistrikterne.

Personale

Ingen.

Økonomi

På anlægsbudgettet i 2020 er der afsat en pulje på 1 mio. kr. til udvikling af landdistrikterne.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Til toppen


14. Frigivelse af rådighedsbeløb til nedrivning af bygninger 2020


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

På budget 2020 er der årligt afsat 1 mio. kr. til nedrivning af bygninger.

Byrådet besluttede på møde den 26. juni 2019 konkrete retningslinjer for anvendelse af midler fra landsbypuljen. Teknik- og Miljøudvalget har prioriteret 11 ejendomme, hvor fagforvaltningen skal igangsætte nedrivningssager.

Byrådet skal tage stilling til, om rådighedsbeløbet kan frigives.

Sagsfremstilling

Der er på budget 2020 afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til nedrivning af bygninger.

Statens andel udgør 60 %, og kommunernes andel udgør 40 %.

Byrådet besluttede på møde den 26. juni 2019 konkrete retningslinjer for anvendelse af midler fra landsbypuljen. Teknik- og Miljøudvalget har prioriteret 11 ejendomme, hvor fagforvaltningen skal igangsætte nedrivningssager.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver rådighedsbeløbet på 1 mio. kr. til udvikling af landdistrikterne.

Personale

Ingen.

Økonomi

På anlægsbudgettet i 2020 er der afsat en pulje på 1 mio. kr. til nedrivning af bygninger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Til toppen


15. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet til referat.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Til toppen


16. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling
  1. Vejtur - forslag til datoer: 27. januar 2020 eller 30. januar 2020.
Beslutning
  • På næste møde drøftes tidspunktet for møderne i Teknik- og Miljøudvalget.
  • Vejtur gennemføres den 30. januar 2020. Materiale sendes inden turen.
  • Kommunen får hvidt badevandsflag igen i år – hejses den 5. juni 2020.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Til toppen


17. Lukket punkt: Planlægningsmæssige overvejelser


Til toppen

Opdateret 24. januar 2020
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach