Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 11. oktober 2021
Lokale: Gl. byrådssal, Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Johannes Trudslev havde meldt afbud til mødet.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Udvalget godkendte, at de ville behandle tillægsdagsordnen.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


3. Godkendelse af forslag til lokalplan 32-T-27.01, 32-T-28.01, 32-T-29.01 solenergianlæg ved Hjallerup Enge samt tilhørende miljøvurdering


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan 32-T-27.01, 32-T-28.01, 32-T-29.01 samt tilhørende miljøvurdering for et solenergianlæg Hjallerup Enge.

Lokalplanenerne giver mulighed for, at der inden for et areal på ca. 284 ha, beliggende sydøst for Hjallerup, kan opføres 3 solenergianlæg til produktion af strøm. Det samlede anlæg forventes at producere ca. 171.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 47.000 husstande.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene samt forslag til miljøvurdering af planerne og projektet (VVM) kan godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede i juni 2019 at igangsætte planlægning for et solenergianlæg sydøst Hjallerup. Efter igangsætning af planlægning valgte ansøger at tilpasse projektarealet, hvorfor en fornyet fordebat fandt sted. I forbindelse med de 2 offentlige høringer modtog Brønderslev Kommune 10 bemærkninger.

Økonomiudvalget tog på møde den 26. august 2020 bemærkningerne til efterretning, og besluttede at arbejde videre med planlægning for solenergianlægget, herunder udarbejdelse af lokalplan.

Der er udarbejdet forslag til:

1. Lokalplan 32-T-27.01 Solenergianlæg ved Hjallerup Engvej

Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for et areal på ca. 154 ha, beliggende sydøst for Hjallerup, kan opføres et solcelleanlæg til produktion af strøm. Anlægget forventes at producere ca. 93.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 25.000 husstande.

2. Lokalplan 32-T-28.01 Solenergianlæg ved Skagbrovej

Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for et areal på ca. 60 ha, beliggende sydvest for Try, kan opføres et solcelleanlæg til produktion af strøm. Anlægget forventes at producere ca. 36.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 10.000 husstande.

3. Lokalplan 32-T-29.01 Solenergianlæg ved Gingsholmvej

Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for et areal på ca. 70 ha, beliggende syd for Try, kan opføres et solcelleanlæg til produktion af strøm. Anlægget forventes at producere ca. 42.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 12.000 husstande.

4. Miljøvurdering af lokalplanerne (miljørapport)

Ovenstående lokalplaner er omfattet af miljøvurderingslovens krav om miljøvurderingspligt, da det i miljøscreeningen vurderes, at planerne kan have væsentlige virkninger på miljøet. Miljørapporten er en vurdering af påvirkningerne på miljøet, som planernes muligheder og realisering, kan medføre. Der er i rapporten vurderet på miljøemnerne boligmiljø, landskab, naturinteresser og refleksioner.

Den samlede vurdering i miljørapporten er, at planlægning for solcelleanlæg i Hjallerup Enge er i overensstemmelse med international, national og lokal planlægning. Miljøkonsekvenserne i anlægs- og nedtagningsfasen vil være kortvarige og lokale. Miljøkonsekvenserne i driftsfasen vil vare ca. 30 år, og de negative konsekvenser omfatter primært følgende:

  • Visuel påvirkning for de nærmeste naboer og på landskabet generelt ved mindre udsigt over åbner marker og udsigt til teknisk anlæg indtil randbeplantningen er vokset op og er blevet tæt.
  • Inddragelse af landbrugsjord.
  • Barriereeffekt for landbaserede dyr, som ikke kan gå igennem hegn.
  • Fortrængningseffekt for nogle fuglearter.

Anlæggets største miljøkonsekvens vurderes at være positiv i form af reduktion af forurenende og klimabelastende emissioner fra konventionelle kraftværker til gavn for mennesker og natur i bred forstand. Med anlæggets samlede størrelse kan der opnås en årlig strømproduktion på op til ca. 171.000 MWh/år svarende til strømforbruget i ca. 47.000 husstande.

5. Miljøvurdering af projektet (VVM / miljøkonsekvensrapport)

Forvaltningen traf den 25. juni 2019 afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen er begrundet i, at miljøpåvirkningen er af en sådan karakter og omfang, at aktiviteten må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøkonsekvensrapporten offentliggøres på samme tid som forslag til lokalplanerne og tilhørende miljøvurdering.

Miljøkonsekvensrapporten er ansøgers miljøvurdering af det konkrete projekt. Der er forskel i detaljeringsgraden på kommunens miljøvurdering af plangrundlaget og ansøgers vurdering af det konkrete projekt, da projektet er mere afklaret i detaljen end plangrundlaget. I miljøkonsekvensrapporten belyses de væsentlige miljøkonsekvenser, som etablering af solcelleparken giver anledning til.

Forvaltningen bemærker, at miljøkonsekvensrapporten indeholder en vurdering af delområdet ved Kjellingbrovej. Delområdet var oprindeligt en del af ansøgningen og planlægningen. Delområdet er udtaget af planlægningen og er således ikke en del af kommuneplan 2021.

Den samlede vurdering i miljøkonsekvensrapporten er den samme som i miljørapporten. Der er dog for det konkrete projekt beskrevet en række afværgeforanstaltninger, for at mindske de væsentligste miljøpåvirkninger:

  • Randbeplantning etableres for at skjule anlægget og mindske den visuelle påvirkning.
  • Sammenhængende områder af bevoksning etableres bl.a. for dyrelivet og ekstra visuel afskærmning.
  • Invertere og transformere mv. placeres i størst mulig afstand fra nabobeboelser.
  • Anlæggets ydergrænse etableres 10 m fra beskyttede naturarealer af hensyn til flora og især fauna i tilgrænsende naturarealer.
  • Respektafstand til de nærmeste vandløb af hensyn til vandløbenes plante- og dyreliv.

De afværgeforanstaltninger, der via miljøkonsekvensrapporten er fundet grundlag for at indarbejde i projektet for yderligere at mindske de negative miljøkonsekvenser, er følgende:

  • Randbeplantning 5-rækket mod nærmeste naboer og større veje.
  • Min. 5 m afstand fra udvokset randbeplantning til kørebanekant på større veje.
  • Hegn hæves, så mindre dyr op til ræve/grævlinge uhindret kan færdes ud/ind af projektområdet.
  • Faunapassager/grønne korridorer til større dyr.

De 3 lokalplaner tillader, at der indenfor lokalplanområderne kan etableres solpaneler og dertilhørende tekniske installationer som invertere og transformere. Dette med en maks. højde på 3,2 m over terræn. Der udlægges for hvert lokalplanområde et byggefelt, hvor inden for der kan opstilles én koblingsstation, med en maks. højde på. 4,5 m, én transformerstation, med en maks. højde på 8 m og et max. areal på 80 m² samt én lynafleder med en maks. højde på 20 m. Solenergipanelerne kan opstilles enten som fastmonterende paneler eller med trackermekanisme, der følger solens bane. Lokalplanen stiller dog vilkår om, at solenergipanelerne skal være ens i udseende, højde og monteres med samme hældning.

Endvidere stiller lokalplanen krav om, at solenergianlægget omkranses af levende hegn, så anlægget visuelt afskærmes, dels fra naboer og dels fra offentlig tilgængelige steder. Langs områder med afgrænsning i nærhed til boliger, skal der mindst etableres et 5-rækket beplantningsbælte. Langs områder med afgrænsning uden boliger, skal der mindst etableres et 3-rækket beplantningsbælte. Beplantningsbælterne skal bestå af hjemmehørende arter og etableres i overensstemmelse med en beplantningsplan, der fremgår af lokalplanen. Det er en betingelse for ibrugtagning, at alle beplantningsbælter er etableret. Jf. kommuneplanens retningslinier skal beplantningsbæltet være fuldt opvokset inden 5 år.

Eksisterende levende hegn, med nord-sydgående retning, inden for lokalplanområdet skal bevares, således at den eksisterende markstruktur bibeholdes. Dette for at indpasse anlægget i forhold til områdets eksisterende landskabselementer og bryde et forholdsmæssigt stort anlæg ned i mindre strukturer, der ikke dominerer landskabet i væsentlig grad. De levende hegn skal, sammen med enkelte beskyttede naturområder, danne en faunapassage gennem området, der sikrer vildtets muligheder for at passere området. Endvidere sikrer lokalplanen, at der holdes en respektafstand til beskyttede naturområder på mindst 10 m.

Af forsikrings- og sikkerhedsmæssige årsager tillader lokalplanerne, at solenergianlæggene hegnes med et op til 2,5 meter højt hegn. Hegn skal placeres mellem beplantningsbælter og solenergianlæg, således at beplantningsbælter sikre dyrenes muligheder for at finde føde og søge skjul samt at hegn ikke er synlige i landskabet. Hegn skal endvidere hæves mindst 20 cm fra terræn for at tillade dyr op til en størrelse af ræv og grævling at passere frit ind og ud af området.

Lokalplanerne stiller betingelse om, at bygherre lader tinglyse en deklaration på arealerne om, at ejerne af anlægget skal fjerne anlæggene senest et år efter at driften af det enkelte anlæg ophører.

Forhold til Kommuneplan 2021

Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme 32-T-27, 32-T-28 og 32-T-29 der udlægger arealet til tekniske anlæg i form af solenergianlæg og vindmøller. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammeudlægget og kommuneplanens retningslinjer generelt.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Byrådet godkender at forslag til lokalplan 32-T-27.01, 32-T-28.01 og 32-T-29.01 samt tilhørende miljøvurderinger for et solenergianlæg ved Hjallerup Enge sendes i 8 ugers offentlig høring.

Personale

Ingen.

Beslutning

Det indstilles, at planforslagene sendes i 8 ugers offentlig høring.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Mimersvej 1, Brønderslev - planklagenævnet har ophævet påbud om genplantning


Resume

Sagsforløb: TM

Planklagenævnet har den 17. september 2021 ophævet påbud om genplantning på Mimersvej 1, Brønderslev, med henvisning til forskelsbehandling i forhold til en tilsvarende sag på Mimersvej 3, Brønderslev. Der henvises også til manglende planlægningsmæssige begrundelser for omfanget af den krævede genplantning.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvad der skal ske i forhold til krav om reetablering af træer.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 25. februar 2019 at påbyde at beplantningsbælte langs vejskel af Odinsvej på Mimersvej 1, Brønderslev, skulle reetableres jf. lokalplan 1511-03. Desuden skulle brændeskur i plantebæltet og stensætning i vejrabatten fjernes. Sagen har kørt siden september 2018 på baggrund af klager fra naboer på Mimersvej og Odinsvej i Brønderslev. Der er foretaget 2 politianmeldelser og Planklagenævnet har behandlet stensætning og beplantning i to klagesager.

Bevaringen er beskrevet i lokalplanens § 9.2:

"9 .2. Træer og anden beplantning i et bælte på 3 m mod Odinsvej og stien a-b skal bevares." Teksten er suppleret med et kortbilag, der angiver placeringen af det 3 m brede plantebælte.

Påbuddet stillede vilkår om, at træerne:

  • genplantes i sorten bøg eller ahorn
  • skal have en stammetykkelse på 10 cm samt en højde på ca. 3 m
  • Skal plantes med en afstand på maksimum 100 cm.

Planklagenævnet har den 17. september 2021 ophævet påbud om plantning af træer, mens påbud om stensætning og brændeskur er fastholdt i en tidligere planklagenævns afgørelse og efterfølgende politianmeldt.

Ophævelsen af påbud sker med henvisning til manglende redegørelse for, hvilke planlægningsmæssige hensyn, der kan begrunde vilkårene om træernes afstand, sort og størrelse. Brønderslev Kommune står svagt, fordi lokalplanen ikke var præcis og ikke dokumenterede, hvilke træer, der skulle bevares, hvilken art og hvor de stod. Ejendommens ejer har oplyst, at arealet var beplantet med nøddebuske, som han har erstattet med rhododendron. Brønderslev Kommune har ikke fotodokumentation af den oprindelige beplantning.

Ophævelse af påbuddet sker også med henvisning til forskelsbehandling i forhold til en tilsvarende sag på Mimersvej 3, Brønderslev. Her klagede ejer af Mimersvej 1 over fældning af 4 træer i plantebælte på Mimersvej 3. Ejer af Mimersvej 3 anførte, at fældningen var sket for at tynde ud i beplantningsbæltet og sikre væksten for de større træer. Teknik- og Miljøudvalget gav den 12. april 2021 dispensation til at undlade genplantning af de 4 træer og i stedet plante rhododendron under tilbageværende træer, der står med en afstand på 5 meter.

Planklagenævnets afgørelse beskriver at dokumentation og redegørelse i lokalplanen er vigtig. Datidens lokalplaner lever generelt ikke op til krav om dokumentation, når det gælder beplantning. Den viden vil blive ført videre til kommende lokalplaner med krav om bevaring af beplantning. I fremtidige lokalplaner med bevaring af beplantning bør der indsættes fotodokumentation af eksisterende beplantning.


Fagforvaltningen foreslår 2 alternativer på baggrund af planklagenævnets ophævelse af påbuddet:

Alternativ 1:

At der gives dispensation til Mimersvej 1, Brønderslev, for fældning af træer, så der ikke stilles krav om genplantning. Ejer oplyser han har plantet rhododendron. Det er fagforvaltningens vurdering, at det med baggrund i planklagenævnets afgørelse er baggrund for at give en dispensation.

Alternativ 2:

At der sendes et nyt påbud om genplantning af 2-3 træer på strækningen med fældede træer, hvilket svarer til genplantning med 5 meters afstand. Det er fagforvaltningens vurdering, at dokumentationen for den fældede beplantning og nærmere krav om sort, størrelse er svag uden fotodokumentation af den eksisterende beplantning.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om alternativ 1 eller 2 som opfølgning på planklagenævnets ophævelse af påbud om genplantning på Mimersvej 1, Brønderslev.

Personale

Ingen.

Beslutning

Udvalget godkendte alternativ 2.

Den tidligere beslutning fastholdes således med hensyn til genplantning, men uden specifikation af sort og højde.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Orientering af status på lokalplaner


Resume

Sagsforløb: TM

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø orienterer kvartalsvist om igangværende og vedtagne lokalplaner. Fagforvaltningen oplever en stor efterspørgsel på igangsætning af nye lokalplaner, dels for private bygherrer og dels for kommunale projekter.

Sagen fremsendes til Teknik og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø orienterer kvartalsvist om igangværende og vedtagne lokalplaner. En kort beskrivelse af indhold og status for de enkelte lokalplaner fremgår af bilag.

Fagforvaltningen oplever generelt en stor efterspørgsel for udarbejdelse af lokalplaner, dels for nye boligområder, dels erhvervsområder og dels arealer, der ønskes udlagt til VE-anlæg, herunder solenergianlæg og vindmøller. Forvaltningen arbejder for nuværende med flere ressourcetunge planer, der medfører udarbejdelse af Miljøvurdering og Miljøkonsekvensrapport.

Der igangsættes løbende nye lokalplaner, når igangværende lokalplaner afsluttes. Lokalplanerne igangsættes som udgangspunkt i den rækkefølge de er ansøgt i.

Siden sidste orientering den 16. august 2021 er der igangsat følgende lokalplaner:

  • Boligområde for Kornumgårdsvej 16, Brønderslev
  • Boligområde sydøst for Bøgevangen (fordebat)
  • Boligområde Kærbyvej, Dronninglund
  • Erhvervsfacader Aalborg-Hjørringvej, Brønderslev (lokalplantillæg)

Igangværende lokalplaner

Forvaltningen har for nuværende igangsat 15 lokalplaner, herunder:

  1. Boligområde Hjallerup,
  2. Omdannelse af PN Beslag og Ny Hedelund,
  3. Solcelleanlæg ved Tagmarksvej, Brønderslev
  4. Solcelleanlæg ved Hjallerup Engvej, Hjallerup Enge
  5. Solcelleanlæg ved Skagbrovej, Hjallerup Enge
  6. Solcelleanlæg ved Gingsholmvej, Hjallerup Enge
  7. Tæt-lave boliger i Thise
  8. Boligprojekt ved Søndergade/Jernbanegade (nord), Hjallerup
  9. Solcelleanlæg ved Pulsen, Voergaard
  10. Vindmøller ved Bolle Enge (samarbejde med Aalborg Kommune)
  11. Energioptager, Jerslev Kraftvarmeværk, Jerslev
  12. Boligområde, Kornumgårdsvej, Brønderslev
  13. Boligområde ved Kærbyvej, Dronninglund
  14. Boligområde ved Bøgevangen, Dronninglund
  15. Erhvervsfacader Aalborg-Hjørringvej, Brønderslev (lokalplantillæg)

Ansøgte lokalplaner

Foruden ovenstående har forvaltningen modtaget ansøgning om 10 lokalplaner, som er på et indledende niveau. Der er bl.a. indledt drøftelse af projekterne med projektansøgere:

  1. Boligområde ved Ø. Ringgade/Nørregade, Dronninglund (under afklaring)
  2. Boligområde ved Hybenvej, Serritslev (under afklaring)
  3. Tæt-lave boligområde ved Jens Thisevej 82, Thise
  4. Boligområde Nørregade 19, Dronninglund (Dronninglund Sygehus)
  5. Brandur Alle 2, Brønderslev

Det er blevet besluttet, at ansøgte, ikke igangsatte VE-projekter afventer udarbejdelse af temaplanen for vedvarende energianlæg, det gælder:

  1. Solenergianlæg ved Kjellingbrovej, Hjallerup Enge
  2. Solenergianlæg ved Nibstrupvej, Brønderslev
  3. Solenergianlæg ved Nejst/Brønderslev Syd
  4. Solcelleanlæg ved Gl. Tveden, Agersted
  5. Solenergianlæg ved Kjølskegård, Hallund

Kommunale fokusområder med henblik på lokalplanlægning

Forvaltningen har et fremtidigt fokus på følgende områder/arealer:

  1. Genovervejelser for principper i Ådalen, Brønderslev
  2. Boligområde, Stadiongrunden, Brønderslev
  3. Boligområde ved Søndergade 23-25, Brønderslev

Vedtagne lokalplaner i 2021

Følgende lokalplaner er foreløbigt vedtaget i 2021:

  1. Socialpædagogisk bofællesskab ved Elmevej, Ø. Brønderslev
  2. Boligområde ved Fredensgade, Dronninglund
  3. Boligområde ved Moltkes Allé, Dronninglund
  4. Aflysning af Lokalplan for Bolværksvej 2, Asaa
  5. Etageboliger Søndergade/Jernbanegade (Syd), Hjallerup
  6. Boligområde ved Engene, Brønderslev
  7. Detailhandelsområde ved Ålborgvej, Brønderslev
  8. Tæt-laveboligområde ved Drachmannsgade, Brønderslev
  9. Centerområdet ved Banegårdspladsen, Brønderslev
  10. Erhvervsområde Syd, Brønderslev

Andre igangværende projekter

Foruden arbejdet med lokalplaner og den løbende administration og myndighedsbehandling, pågår der i forvaltningen et arbejde med en række større udviklingsprojekter, herunder:

  1. Temaplan for energianlæg i det åbne land
  2. Banegårdspladsen i Brønderslev
  3. Hjallerup Midtby
  4. Fokusbyer og områdefornyelse i Flauenskjold og Asaa
  5. Forarbejde for udviklingsplan i Østergade
  6. Ny Hedelund

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Der er pt. 2 vakante stillinger i planafdelingen. Den ene stilling besættes pr. 1 oktober, den anden stilling er i opslag og forventes besat pr. 1.december 2021.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Orientering om områdefornyelser i Asaa og Flauenskjold


Resume

Sagsforløb: TM

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 31. maj 2021 at igangsætte områdefornyelsesprocessen med tegnestuen Labland som rådgiver til opgaven.

Processen indebærer udarbejdelse af et områdefornyelsesprogram for byerne Asaa og Flauenskjold. Formålet er at få de kommunale midler til at vokse ved statslig medfinansiering gennem Bolig- & Planstyrelsens initiativ om områdefornyelsesprojekter. Programmerne skal behandles politisk ved udgangen af 2021.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har sammen med rådgiver siden igangsættelse af områdefornyelserne afholdt opstartsmøder, byvandringer, borgerarrangementer og kvalificeringsmøder med de lokale styregrupper, da områdefornyelsesprogrammerne udvikles i tæt samarbejde og dialog med lokalbefolkningen i byerne. Dette har haft til formål at gennemgå og sætte fokus på byernes potentialer, udfordringer, visioner og udviklingstanker, samt gennemgå tidligere materiale og projekter.

I Asaa skal der udarbejdes en helhedsplan sammen med områdefornyelsesprogrammet. Helhedsplanen skal danne ramme og sammenhæng mellem bymidten, havnen og forbindelsen i mellem. Områdefornyelsen indebærer nedslagspunkter og er et arbejdsværktøj i helhedsplanen. Den 21. september 2021 blev der afholdt medborgermøde for byens borgere med præsentation af forslag til indsatsområder, og workshop øvelser med fokus på helhedsplanens vision og dialog om funktioner i områdefornyelsens indsatsområderne. På medborgermødet blev der blandt andet arbejdet med indsatsområderne: torvet ved Kulturhuset, Stjernepladsen og parkeringsarealet ved siden af, Auktionshuset på Asaa Havn og slæbestedet ’Den Blå Plads’.

På baggrund af drøftelserne fra medborgermødet har rådgiver givet udkast til udviklingsprincipper for havnen og midtbyen på den lange bane, og opsamlet fokuspunkter til hvert indsatsområde på den korte bane. Der arbejdes yderligere med det gamle jernstøberi i Asaa, som et forbindelsesled mellem by og havn i både områdefornyelsen og helhedsplanen. I områdefornyelsen arbejdes der blandt andet med at understøtte sammenhængen mellem de tre områder gennem et fælles og genkendeligt element.


Fagforvaltning, rådgiver og styregruppe arbejder nu videre mod en konkretisering og prioritering af projekter til områdefornyelsesprogrammet, samt udarbejdelse af visionsskitser for disse.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede på deres møde den 28. september 2021, det afholdte medborgermøde og områdefornyelse i Asaa. Teknik- og Miljøudvalget ønsker, at områdefornyelsen skal indebære indsatser både i midtbyen, Jernstøberiet og på havnen for at skabe en samlet helhed. Teknik og Miljøudvalget ønsker, at der arbejdes videre med Jernstøberiets projektansøgning i dialog med ansøger og den lokale styregruppe og i forhold til områdefornyelsens rammer.

I Flauenskjold skal områdefornyelsesprogrammet bygge oven på en eksisterende helhedsplan. Her arbejdes der med fokus på bymidten og dennes mødesteder ved Kulturhuset og købmanden, forbindelsen mellem Hal, skole og byen, Europasøen og byens indgange. Rådgiver har på baggrund af byvandringen og drøftelser i styregruppen givet udkast til tre arkitektoniske principper for områdefornyelsen, som skal agere genkendelige elementer i byen og binde de foreslåede indsatsområder sammen. Disse er foreløbigt: huset, trappen og en gangbro.

Styregruppen har givet feedback på først fremlagte visionsskitser og principper, som revideres frem mod, at der afholdes drop-in arrangement for byens borgere i forbindelse med den lokale fredagsbar den 1. oktober 2021. Her fremvises forslag til indsatsområder og visionsskitser for borgere og interesserede, samt der vil være mulighed for at høre om projekterne og stille spørgsmål til de forskellige fremlagte scenarier.

Områdefornyelsesprogram for Asaa og Flauenskjold fremsendes til godkendelse hos Teknik- og Miljøudvalget samt Byrådet inden udgangen af 2021.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Orientering om sagsbehandlingstid på byggesager i relation til servicemål


Resume

Sagsforløb: TM

Byggesagsbehandling og korte sagsbehandlingstider har en meget høj politisk prioritering i Brønderslev Kommune. Sagsbehandlingstiden har i en periode været stigende og overskrider pt. servicemålene.

Sagen sendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Resultater af 3. kvartal 2021

Antallet af udstedte byggetilladelser i 3. kvartal 2021 ligger højere end 2. kvartal 2021.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2. kvartal (1. april til 30 juni)

Gennemsnitlig sagsbehandlings 3. kvartal (1. juli til 30 september)

Simple konstruktioner

69

82

Enfamiliehuse

51

41

Industri og lagerbygninger

70

61

Etagebyggeri erhverv

87

75

Etagebyggeri bolig

131 (87)

41

Som det fremgår af tabellen, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid forbedret for størstedelen af kategorierne, undtagen de simple konstruktioner, hvor der ses en stigning. Dette skyldes, at der har været en kø af sager i denne kategori. Der er i den sidste del af 3. kvartal gjort en stor indsats for at sagsbehandle de mange simple konstruktioner. Dette vil dog først blive afspejlet i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid senere.

Indikation af kø af byggesager pr. den 1. i den pågældende måned

1. juli 2021

9. august 2021

1. september 2021

1. oktober 2021

Simple konstruktioner

113

138

142

0

Enfamiliehuse

35

45

41

7

Industri og lagerbygninger

83

122

58

0

Etagebyggeri erhverv

64

61

23

0

Etagebyggeri bolig

29

68

0

0

Tabellen viser, hvor mange dage den ældste sag i køen med byggesager har ventet indenfor den enkelte kategori. Når der står 0 ud fra en kategori betyder det, at alle sager i den pågældende kategori allerede er fordelt ved sagsbehandlerne, og at sagsbehandlingen af de modtagne ansøgninger i kategorien dermed er påbegyndt.

Selv om sagsbehandlingstiden for simple konstruktioner er steget, så viser denne tabel at den ældste sag nu er 0 dage, hvor den pr. 1 september var 142 dage. Det viser, at det er lykkes at håndtere alle sager, der lå i kø i kategorien, samtidig med at det er lykkes at afvikle mange sager fra de andre kategorier, så ventetiden nu er nedbragt markant for alle kategorier.

Generelt er der sket en forbedring af sagsbehandlingstiden, og køen af sager er nedbragt markant i alle kategorier i 3. kvartal. Det indikerer, at kurven nu er vendt, og sagsbehandlingstiden dag for dag bliver bedre. Det forventes, at sagsbehandlingstiden for nye sager i 4. kvartal vil overholde servicemålene, mens sagsbehandlingstiden på igangværende sager stadig kan overskride servicemålene alt afhængig af, hvor længe de har ventet på behandling.

På trods af denne forbedring må det dog forventes, at de samlede sagsbehandlingstider for 2021 vil ligge over servicemålene. Dette skyldes, at for at forbedre den gennemsnitlige årlige sagsbehandlingstid for 2021, så skal sagsbehandlingstiden ligge langt under servicemålene resten af 2021 for at opveje den længere sagsbehandlingstid i foråret 2021.

Ressourceallokering

  • Der er fortsat tilknyttet ekstern konsulent på timebasis fra Byg og Land til at bistå med byggesagsbehandling. Der er lavet aftale til og med oktober 2021.
  • Den 16. august 2021 tiltrådte en ekstra sagsbehandler, så der nu er 5 faste byggesagsbehandlere.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Udvalget ønsker, at aftalen med ekstern bistand fortsætter indtil servicemålene er opnået.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


8. Evaluering af NT flextur med natbetjening


Resume

Sagsforløb: TM

Flextur med natbetjeninger har kørt siden den 1. marts 2021 og skal derfor evalueres.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvad der skal ske med Flextur med natbetjening i fremtiden.

Sagsfremstilling

Den 1. marts 2021 startede Flextur med natbetjening i Brønderslev Kommune. Flextur med natbetjening skulle afhjælpe udfordringen med at få dækket aften- og nattaxikørsel i Brønderslev by.

Flextur med natbetjening er en udvidelse af NTs eksisterende produkt Flextur, men er endnu ikke et fast produkt og derfor er det kun muligt at køre internt i Brønderslev Kommune. Det har siden den 1. marts 2021 været muligt at bestille flextur i tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 06.00.

Taksten for en tur i det ovennævnte tidsrum er 25 kr./km med et minimum beløb på 100 kr. For medrejsende er taksten 5 kr./km.

Flextur med natbetjening startede op, mens samfundet var lukket ned. Derfor skete opstarten kun med lidt markedsføring. Erfaring fra NT’s markedsføringsfolk er, at markedsføringen skal ligge så tæt på det tidspunkt, hvor kunderne skal bruge produktet. Derfor blev markedsføringen skubbet til den 6. maj 2021, hvor samfundet delvis åbnede igen.

Markedsføringen blev lavet med kampagner på Facebook, en enkelt avisannonce og opslag på både NTs og Brønderslev Kommunes hjemmeside. Facebook blev valgt, da det blev vurderet at det var den platform, hvor man i dag når flest mennesker. Facebook kampagnerne blev kørt i 3 spor med hver deres målgruppe: 18-30 år, 31-60 år og 40-55 år.

Kampagnerne kørte i perioderne fra den 6. maj 2021 til den 20.maj 2021 og fra den 2. juli 2021 til den 14. juli 2021, samt en ekstra kampagne i forbindelse med Brønderslev marked.

Der er kommet en række kommentarer på kampagnerne, men generelt har de alle omhandlet 2 emner:

  • Ordningen er for dyr
  • Problem at den kun kører internt i Brønderslev Kommune.

I perioden fra den 1. marts 2021 til den 27. september 2021 har der være kørt 3 turer med samlet 6 passagerer. Økonomisk har de 3 ture genereret et lille overskud på 160,35 kr. pr. tur. Det er dog svært at vurdere om prisen skal reguleres ud fra de få turer.

Fremtid

NT har udarbejdet en ny mobilitetsplan 2021-2025, der er blevet godkendt på bestyrelsesmøde den 3. september 2021. En af handlingerne i mobilitetsplanen hedder ”Det fleksible net”, hvor NT ønsker at skabe et nyt fleksibelt mobilitetstilbud i lokalområderne. En af løsninger er flextur 24/7 (flextur også om natten). NT har en forventning om, at flextur 24/7 kan indføres i hele Nordjylland fra sommeren 2022.

For at imødekomme kommentarerne omkring problemet med at løsningen kun er internt i Brønderslev Kommune, arbejder NT i samarbejde med FlexDanmark på en løsning for hele Nordjylland. FlexDanmark mener det er muligt, men har ikke fundet den endelige løsning endnu.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  • at Flextur med natbetjening forlænges frem til at NT indfører Flextur 24/7 til hele Nordjylland, og
  • at prisen fastholdes, med baggrund i at løsningen er selvfinansierende.
Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Markvanding i indvindingsoplande til almene vandværker


Resume

Sagsforløb: TM

En håndfuld markvandere i Brønderslev Kommune har eksisterende markvandingsboringer i indvindingsoplande til almene vandværker. Disse kan med den nuværende praksis ikke opnå en ny vandindvindingstilladelse, når deres gældende tilladelse udløber.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om administrationspraksis for indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse skal ændres således, at ejere af eksisterende boringer kan søge om tilladelse til indvinding på linje med andre boringsejere uden for indvindingsoplande.

Sagsfremstilling

En håndfuld markvandere i Brønderslev Kommune har eksisterende markvandingsboringer i indvindingsoplande til almene vandværker. Disse kan med den nuværende praksis ikke opnå en ny vandindvindingstilladelse, når deres gældende tilladelse udløber.

Der gives ifølge fagforvaltningens administrationspraksis for indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse ikke tilladelse til markvanding i indvindingsoplande til de almene vandværker. Da en håndfuld markvandere har eksisterende boringer i indvindingsoplande, kan disse ikke opnå en ny tilladelse, når deres gældende tilladelse udløber. Dette kan være meget bekosteligt for den enkelte landmand, da han muligvis har baseret sin bedrift på dyrkning af afgrøder, som kræver markvanding.

Nuværende praksis

I administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse står blandt andet:

Generelle indsatser i indvindingsoplande og OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) udpeget som indsatsområde

  • I indvindingsoplande giver kommunen som udgangspunkt ikke tilladelse til at indvinde til markvanding og lignende

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse er vedtaget i Byrådet den 18. juni 2014. Byrådet har derved prioriteret, at grundvandsressourcen i de almene vandværkers indvindingsopland primært er reserveret til drikkevandsformål.

Fagforvaltningen vurderer, at det ikke er ønskværdigt, at der er mange boringer igennem dæklaget i vandværkernes indvindingsoplande.

Det betyder, at den nuværende praksis er at kræve sløjfning af markvandingsboringer, når deres eksisterende tilladelse udløber, såfremt de er lokaliseret i et indvindingsopland til alment vandværk.

Det drejer sig om ca. en håndfuld markvandere i kommunen, som er kommet i denne situation. Boringerne er for hovedparten etableret før der var udpeget indvindingsoplande i kommunen.

Brønderslev Kommune giver som udgangspunkt vandindvindingstilladelser, der løber den maksimale længde som loven tillader. For markvanding gælder jf. vandforsyningsloven, at der maksimalt kan gives tilladelse til indvinding af grundvand for en periode på 15 år.

Løsningsforslag

For ikke at pålægge ejere af eksisterende boringer i indvindingsoplandet et uventet tab kan man give disse lov til at søge om nye indvindingstilladelser på linje med boringsejere uden for indvindingsoplandet. At de får lov at søge, er dog ikke en garanti for, at boringsejeren får tildelt en ny indvindingstilladelse, da denne skal igennem samme vurderingsproces som alle andre ansøgere.

For at beskytte vandværkernes indvinding fastholdes det, at der ikke må udføres nye boringer eller erstatningsboringer til markvanding i indvindingsoplande. Det betyder, at såfremt en eksisterende boring ikke længere kan anvendes, så kan ejer af denne ikke søge om at få udført en erstatningsboring.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at kommunens administrationspraksis for indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse ændres til at være formuleret således:

Generelle indsatser i indvindingsoplande og OSD udpeget som indsatsområde

  • I indvindingsoplande giver kommunen som udgangspunkt ikke tilladelse til nye eller erstatningsboringer til markvanding og lignende. Ejere af eksisterende boringer kan søge om tilladelse til indvinding på linje med andre boringsejere udenfor indvindingsoplande.
Personale

Ingen.

Beslutning

Peter Stecher, Dennis Kvesel, Simon Aagaard og Carsten Ullmann godkender sagen som foreslået af fagforvaltningen.

Poul Erik Andreasen er imod.

Hildo Rasmussel undlader at stemme med den begrundelse, at vandværkerne skulle være hørt.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Brugerbetaling på anmeldelse af erhvervsmæssig jordflytning


Resume

Sagsforløb: TM

Der skal hos virksomheder opkræves et gebyr, der dækker kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald samt ved anvisning af affald, der ikke er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning.

Fagforvaltningen har udarbejdet et forslag til fastsættelse af gebyr.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslaget kan vedtages.

Sagsfremstilling

Ifølge bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører med videre af 14. december 2020 skal der opkræves et gebyr, der dækker kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald samt ved anvisning af affald, der ikke er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning.

Gebyret skal dække kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse, dokumentation og anvisning af det ovennævnte erhvervsaffald. Gebyret skal differentieres, så det afspejler tidsforbruget ved den enkelte anmeldelse, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af Byrådet.

Et uddrag fra Energistyrelsens høringssvar til ny affaldsaktørbekendtgørelse lyder:
"Kommunernes gebyrer for konkrete anvisninger af erhvervsaffald samt anmeldelse og dokumentation af jordflytninger, bør således indeholde pågældende kommunes omkostninger til sagsbehandling af den konkrete henvendelse, samt administration af gebyrordningen, baseret på kommunens interne timepris inklusiv overheadomkostninger, samt afskrivninger på kapitalinvesteringer, såsom specielle IT-systemer, der kan henføres til den pågældende ordning."

Fagforvaltningen har udarbejdet et forslag til sammensætning af gebyr. Forslaget tager udgangspunkt i en undersøgelse COWI lavede for Energistyrelsen i december 2019, og som hedder ”Analyse af kommunernes omkostninger til konkrete anvisninger af erhvervsaffald og jordflytninger”. Heri fandt de frem til et gennemsnit for ”Kommunens administrationstakst eller timetakst på jordområdet” på 538 kr./time.

Ifølge Økonomistyrelsens PL-reguleringssatser giver det en timepris på 560 kr./time for 2021.

Forslag: Et fast anmeldelsesgebyr pr. sag på 200 kr. samt et gebyr for konkret sagsbehandling med en timetakst på 560 kr./time Timetaksten reguleres årligt og anmeldelsesgebyret efter behov. I den estimerede timesats er der ikke taget højde for omkostninger til digitale systemer og yderligere omkostninger, som kommunerne direkte kan henføre til sagsbehandling af konkrete anvisninger. Dette vil der blive taget højde for ved at lægge et anmeldelsesgebyr på hver faktura på 200 kr. Der faktureres efter medgået tid pr. påbegyndt kvarter. Faktura sendes til anmelder straks efter anvisning.

Baseret på antal anmeldelser i de seneste år, vurderes indtjeningen for jord- og affaldsanvisning med de ovenfor angivne takster at blive under 50.000 kr. årligt.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø forslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslaget.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomi bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt at genberegne gebyret efter et år. Her kan erfaringer for det kommende år inddrages.

Beslutning

Godkendt.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


11. Godkendelse af sammenlægning af Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S og I/S Reno-Nord


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Projektgruppen for ressourcesamarbejde Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S og I/S Reno-Nord har udarbejdet en aftale for sammenlægning af Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S og I/S Reno-Nord.

Byrådet skal tage stilling til, om sammenlægning af Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S og I/S Reno-Nord kan godkendes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med den nationale klimaplan/forligsaftale ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra den 16. juni 2020 er der sat en national ramme, hvor kommunerne skal forholde sig til den fremadrettede organisering af opgaverne indenfor affaldshåndtering. Der er i planen lagt op til, at mængderne af affald skal reduceres, og at ressourcerne skal bruges klogere, smartere og mere ansvarligt. Der er stort fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi, mens affaldsforbrænding skal begrænses.

For at stå stærkere og være bedre rustet til de nye krav og en eventuel kommende liberalisering igangsatte ejerkommunerne (Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Rebild og Mariagerfjord) bag Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (herefter AVV) og I/S Reno-Nord (herefter Reno-Nord) i april 2021 en analyse af mulighederne for et øget samarbejde mellem affaldsfællesskaberne. Hovedparten af ejerkommunerne godkendte efterfølgende i juni 2021, at der skulle arbejdes videre med belysning af en model, hvor de to affaldsfællesskaber blev lagt sammen til et samlet affaldsfællesskab.

Dette arbejde er nu mundet ud i en indstilling om at sammenlægge AVV og Reno-Nord til et samlet affaldsfællesskab.

Baggrunden for indstillingen er, at ejerkommunerne har en ambition om at være førende på fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering med fokus på, at opgaverne skal løses på nye og smartere måder til gavn for miljø, borgere og virksomheder. Med sammenlægningen vil ejerkommunerne dels høste rationaler, dels få nye muligheder for at udvikle nye fælles løsninger baseret på de styrkeområder, der pt. er i de to affaldsfællesskaber:

  • Opnå større volumen i fraktioner, hvilket giver bedre muligheder for afsætning. Udnytte kapacitet på deponi, affaldsforbrændingsanlæg og andre anlæg mere optimalt.
  • Sikre at restaffaldet skal brændes der, hvor der er behov for energi.
  • Opskalere igangværende aktiviteter, så de kan komme flere borgere til gavn.
  • Udvikle fremtidens grønne løsninger, f.eks. carbon capture, grønne brændsler mv. bl.a. med fokus på at tiltrække investeringer og skabe nye job.


I forhold til udmøntning af klimaplanen, så giver det mening at etablere en fælles organisation nu, som kan opnå synergier og optimere anvendelsen af de eksisterende ressourcer, så et samlet affaldsfællesskab står stærkt i et konkurrenceudsat marked.

Ved at samle kompetencerne i ét affaldsfællesskab frem for at etablere et samarbejde mellem de to eksisterende affaldsfællesskaber opnår ejerkommuner og affaldsfællesskabet de bedste muligheder for at optimere opgaveløsningen under én ledelse. Samtidig imødekommer én organisation de begrænsninger, som udbudsreglerne og kommunalfuldmagtreglerne rummer for, at to selvstændige organisationer kan samarbejde og løse opgaver for hinanden.

Involverede kommuner og selskaber

Det sammenlagte affaldsfællesskab vil omfatte kommunerne Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg med hele deres geografiske områder. Det er alene de aktiviteter, der i dag foregår i henholdsvis AVV og Reno-Nord, der er omfattet af sammenlægningen. De aktiviteter, der udføres i regi af de enkelte kommuner, bliver ikke omfattet af sammenlægningen.

Sammenlægningen er baseret på, at

  • Det sammenlagte affaldsfællesskab etableres pr. 1. januar 2022, så der fra dette tidspunkt kun er én bestyrelse, hvilket er sammenfaldende med en ny kommunevalgsperiode og dermed de nye byråd.
  • Affaldsfællesskabet skal stå stærkere både på udvikling i relation til cirkulær økonomi og effektiv kapacitetsudnyttelse.
  • Når den nye bestyrelse har konstitueret sig, igangsættes en proces for at finde et nyt navn til affaldsfællesskabet.
  • Det sammenlagte affaldsfællesskabs vedtægter tager udgangspunkt i Reno-Nords eksisterende vedtægter, da de er et godt udgangspunkt for at realisere et fællesskab med plads til høj grad af tilpasning til de enkelte ejerkommuners ønsker til, hvilke ordninger der kompetenceoverdrages til fællesskabet.
  • Med vedtægterne laves en a la carte-model, så kommunerne hver især kan deltage i de dele af samarbejdet, de finder relevant. For de ydelser, hvor det er muligt, kan kommunerne fastsætte eget serviceniveau.

Materiale
Der er udarbejdet en række dokumenter, der tilsammen udgør materialet, som ligger til grund for en sammenlægning af de to affaldsfællesskaber.

Det samlede materiale består af følgende dokumenter:

  • Ejerstrategi
  • Vedtægter, inkl. bilag
  • Sammenlægningsaftale
  • Forretningsorden
  • Hovedkonklusioner fra den juridiske og økonomiske gennemgang
  • Notat om økonomiske forhold i et nyt fællesskab mellem Reno-Nord og AVV
  • Notat om sammenlægning

Ejerstrategi
Der er udarbejdet en midlertidig ejerstrategi for det sammenlagte affaldsfællesskab. Visionen er, at det sammenlagte affaldsfællesskab skal være førende på fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering, og driften skal være kendetegnet ved effektivitet, partnerskaber og grøn omstilling. Ejerstrategien er udtryk for ejerkommunernes forventninger til affaldsfællesskabets fokus i de første år efter sammenlægningen. Det vil således blive en opgave at revurdere ejerstrategien med henblik på at formulere en langsigtet strategi for affaldsfællesskabet.

Vedtægter

Bestyrelsessammensætning
Bestyrelsen for det sammenlagte affaldsfællesskab vil bestå af 17 medlemmer fordelt på følgende måde:

  • Brønderslev Kommune 2 medlemmer
  • Hjørring Kommune 3 medlemmer
  • Jammerbugt Kommune 2 medlemmer
  • Mariagerfjord Kommune 2 medlemmer
  • Rebild Kommune 2 medlemmer
  • Aalborg Kommune 6 medlemmer

Der udpeges en formand og to næstformænd for bestyrelsen. Som i det eksisterende Reno-Nord vælges formanden blandt bestyrelsesmedlemmerne udpeget af Aalborg Kommune. Næstformændene udpeges blandt bestyrelsesmedlemmerne fra de øvrige interessenter.

Herudover oprettes der et Formandskab bestående af formanden og de 2 næstformænd for bestyrelsen.

Formandskabet vil fungere som forretningsudvalg og vil kunne træffe beslutninger efter bemyndigelse fra den samlede bestyrelse og inden for fællesskabets vedtagne budget.

Ejerandele
Interessenternes ejerandele opgøres på grundlag af indbyggertallet korrigeret for sommerhuse.

Interessenternes ejerandele i det sammenlagte affaldsfællesskab fremgår af nedenstående:

  • Brønderslev Kommune 9,38 %
  • Hjørring Kommune 18,00 %
  • Jammerbugt Kommune 9,74 %
  • Mariagerfjord Kommune 9,34 %
  • Rebild Kommune 6,07 %
  • Aalborg Kommune 47,48 %

Opgørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i indbyggertal den 1. januar 2020. Efter vedtægterne beregnes den rigtige fordeling med udgangspunkt i indbyggertal mv. pr. 1. januar 2022.

A la carte-model

I vedtægterne er der frihed til at den enkelte kommune kan deltage i de dele af samarbejdet, som kommunen ønsker, f.eks. sorteringsopgaver, drift af genbrugspladser mv. Vedtægterne giver således mulighed for fleksibilitet, så hver kommune kan indgå aftale med affaldsfællesskabet om at levere og forme det serviceniveau for håndtering af de kompetenceoverførte opgaver, som den enkelte kommune ønsker.

Alle ordninger er beskrevet i bilag til vedtægterne. Eksisterende og nye interessenter kan vælge, hvilke opgaver den enkelte kommune ønsker at kompetenceoverføre til fællesskabet og/eller tilbagekalde. Den interne fordeling af hæftelsen sikrer, at kommunerne alene hæfter for de ordninger, som kommunen deltager i. Udtræden af interessentskabet eller tilbagekaldelse af kompetenceoverførte opgaver kan som udgangspunkt ske med 1 års varsel til den 1. januar, dog skal eventuel lånoptagelse eller andre forpligtelser, som interessenten i de indbyrdes forhold hæfter for, være afviklet forinden. Frem til den 1. januar 2026 gælder dog et varsel på 2 år for fuld udtræden af fællesskabet.

Rationalerne ved sammenlægningen opnås bedst, jo flere opgaver kommunerne overlader til fællesskabet, og jo mere ensartet opgaverne håndteres. Det er derfor ønsket, at der etableres flere fælles løsninger, end hvad der p.t. er overdraget til de to eksisterende affaldsfællesskaber.

Kørselsudligning
Den eksisterende kørselsudligning i Reno-Nords nuværende vedtægter fortsætter for de kommuner/geografiske områder, der er med i ordningen inden sammenlægningen. Udgangspunktet for kørselsudligning er, at kommunerne har samme udgift til at få behandlet et ton affald. Kørselsudligningen er baseret på transportafstand mellem affaldsenergianlægget i Aalborg og de befolkningsmæssige tyngdepunkter i kommunerne.

Der vil således ikke ske kørselsudligning for affald fra Hjørring og den del af Brønderslev Kommune, der ikke er med i kørselsudligningsordningen i dag. Dette er reguleret i vedlagte vedtægter.

Sammenlægningsaftale
Det fremgår af sammenlægningsaftalen, at det samlede fællesskab videreføres i den eksisterende retlige ramme for Reno-Nord for at begrænse de administrative omkostningerne forbundet med sammenlægningen. AVV opløses som led i sammenlægningen og de faste ejendomme, som AVV ejer i dag, sammen med AVV´s øvrige aktiver og passiver overdrages fra AVV til Reno-Nord.

Låneforhold
Lån optaget af AVV med garanti fra Hjørring og Brønderslev kommuner overføres til Reno-Nord, dog således at kun Hjørring og Brønderslev kommuner hæfter for lånene i det indbyrdes forhold mellem ejerne, jf. nærmere nedenfor. Hvis den tekniske gennemførelse af sammenlægningen kræver omlægning af lån el.lign. kan det kræve godkendelse af kommunalbestyrelsen. I så fald vil kommunalbestyrelsen modtage punkt til godkendelse.

Juridisk, økonomisk og teknisk vurdering

Der er foretaget en vurdering af AVV´s og Reno-Nords væsentligste juridiske og økonomiske forhold.

Den samlede vurdering har hovedsageligt været foretaget med henblik på at konstatere, om der er forhold i de to affaldsfællesskaber, der kan vanskeliggøre eller helt udelukke en sammenlægning. Endvidere har gennemgangen haft til formål at identificere eventuelle opmærksomhedspunkter, som enten de nuværende eller et fremtidigt fælles affaldsfællesskab skal fokusere på.

Det er vurderingen, at hverken den juridiske eller økonomiske vurdering af væsentlige forhold har afdækket forhold, der medfører, at en sammenlægning af AVV og Reno-Nord må frarådes. Der er endvidere ikke konstateret forhold, som bør indebære væsentlige økonomiske betænkeligheder for kommunerne, såfremt en sammenlægning gennemføres.

Der er ikke gennemført en teknisk gennemgang af anlæggene. Det er vurderingen at begge affaldsfællesskaber har gode og velfungerende anlæg, der er vedligeholdt tilfredsstillende. Der er indhentet erklæringer fra ledelsen i de to affaldsfællesskaber på, at anlæggene er velfungerende, og at de økonomiske vurderinger, der er lavet, efter ledelsens bedste vurdering er realistiske.

Økonomi
I vedtægterne for det sammenlagte affaldsfællesskab, er de økonomiske forudsætninger, at ingen af kommunerne i det indbyrdes forhold kommer til at miste den historiske opsparing og ingen kommer til at hæfte for økonomiske forpligtelser (herunder gæld), som man ikke selv har været med til at påføre de eksisterende fællesskaber i de ordninger, man har gjort brug af. Den historiske opsparing tilskrives hver enkelt kommunes kapitalkonto, som føres videre i det fremtidige fællesskab.

Konsekvensen af, at ingen ejerkommuner skal stilles ringere som følge af sammenlægningen er, at der på forbrændingsområdet gennemføres en indfasning, hvor kommunetaksten pr. ton harmoniseres over de kommende år. Dette betyder, at Reno-Nord-kommunerne kan fastholde den takstreduktion, der er sparet op til, mens AVV-kommunerne kan videreføre uændret takst. Med harmoniseringen udlignes forskellene i den historiske opsparing, som ejerkommunerne har i henholdsvis AVV og Reno-Nord. Ved liberalisering inden harmoniseringen er gennemført vil udligning af den historiske opsparing blive kapitaliseret via ejerandele. Endelig model for dette vil være en opgave for den kommende bestyrelse og med godkendelse i de respektive kommunalbestyrelser.

Der er ikke regnet på størrelsen af de økonomiske synergier. Synergier vil komme fællesskabet til glæde, og alt andet lige, være med til at sikre, at uændrede opgaver kan løses til lavere omkostninger.

Hver enkelt kommune vil kunne fastsætte serviceniveauet for de enkelte kompetenceoverførte opgaver, og kommunerne betaler de hertil medgåede omkostninger i overensstemmelse med a la carte-modellen og hvile i sig selv princippet.

Ledelse af det sammenlagte affaldsfællesskab

Der er igangsat en proces for udvikling af fremtidens ledelsesforhold for det sammenlagte affaldsfællesskab. Der er i første omgang fokus på ledere på niveau 1 og 2.

Der vil være tale om en overgangsledelse, da det er den nye bestyrelse, der har ansvaret for at ansætte den daglige ledelse.

Medarbejderforhold
Alle medarbejderne i de to affaldsfællesskaber vil blive ansat i det fortsættende affaldsfællesskab. Den formelle overdragelse af medarbejderne i AVV vil være omfattet af Lov om virksomhedsoverdragelse.

Tidsplan
Implementering igangsættes, når der foreligger politisk godkendelse, senest den 1. november, herunder dialog med forsikringsselskaber, KommuneKredit og øvrige långivere, væsentlige kontraktparter om overdragelse af aftaler og aktiver.

Parallelt med forelæggelse af aftalegrundlaget til politisk godkendelse, er anmodning sendt til Ankestyrelsen om en godkendelse af opløsningen af AVV og ændringen af vedtægterne for Reno-Nord med forbehold for kommunernes godkendelse af indstillingen.

Sammenfatning

Såfremt Byrådet beslutter en sammenlægning af de to affaldsfællesskaber, anbefales det, at det sker under forudsætning af følgende:

  • at Det nye I/S Reno-Nord etableres efter godkendelse i Ankestyrelsen pr. 1. januar 2022, og
  • at Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S opløses pr. 31. december 2021 efter Ankestyrelsens godkendelse af det nye I/S Reno-Nord.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender

  • sammenlægning af Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S og I/S Reno-Nord og vedlagte ejerstrategi, vedtægter og sammenlægningsaftale, som fastsætter vilkårene for sammenlægningen, således at I/S Reno-Nord bliver det fortsættende fællesskab med fuld deltagelse af Brønderslev Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune, og
  • at Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S opløses, og at aktiver og passiver i Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S overdrages til det fortsættende fællesskab i overensstemmelse med Ankestyrelsens godkendelse af vilkårene, og
  • at administrationen bemyndiges til inden for rammerne af denne politiske beslutning at foretage de nødvendige skridt til at gennemføre sammenlægningen, herunder gennemføre justeringer, som måtte være nødvendige som følge af bemærkninger fra Ankestyrelsen.
Personale

Ingen.

Beslutning

Peter Stecher, Dennis Kvesel, Carsten Ullmann, Simon Aagaard og Hildo Rasmussen indstiller sagen til godkendelse.

Carsten Ullmann Andersen udtrykker bekymring for den forcerede hastighed, denne sammenlægning sker med samt for Brønderslev Kommunes indflydelse som lille kommune i et stort selskab.


Herudover udtrykkes bekymring for serviceforringelser eller prisstigninger for kommunens borgere - eksempelvis på genbrugspladsområdet, hvor der er stor forskel på serviceniveauer i de to selskaber.

Poul Erik Andreasen tager stilling på Byrådsmødet (efter orienteringsmødet på torsdag).

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Personale

Ingen.

Beslutning

Intet.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


13. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling
  • Invitation til indvielse den 24. oktober 2021 af sti og gangbro over Voer Å
Beslutning

Hjallerup Vandværk har inviteret til statusmøde den 3. november 2021, kl. 8.30.

Dennis Kvesel efterlyser oversigt over økonomien vedr. rundkørslen i Hjallerup.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


14. Lukket punkt: Pulje til landsbyfornyelse - status for prioriterede ejendomme


Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


15. Lukket punkt: Indgåelse af kontrakt


Beslutning

Intet til offentliggørelse.

Til toppen


16. Lukket punkt: Planlægningsmæssige overvejelser


Beslutning

Godkendt.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


17. Lukket punkt: Godkendelse af beslutningsprotokol


Til toppen

Opdateret 11. oktober 2021
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer