Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 6. december 2021
Lokale: Flauenskjold Hallen, Stadionvej 13, Dronninglund
Tidspunkt: Kl. 08:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Alle medlemmer var mødt.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Godkendelse af forslag til lokalplan 32-T-33.01 solenergianlæg ved Tagmarksvej, Kommuneplantillæg nr. 1 samt tilhørende miljøvurdering


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan 32-T-33.01, forslag til kommuneplantillæg nr. 1 samt tilhørende miljøvurdering for et solenergianlæg på Tagmarksvej ved Store Vildmose.

Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for et areal på ca. 152 ha, beliggende 8 km vest for Brønderslev, kan opføres et solenergianlæg til produktion af strøm. Det samlede anlæg forventes at producere ca. 135.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 30.000 husstande.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene samt forslag til miljøvurdering af planerne og projektet (VVM) kan godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i oktober 2019 at igangsætte planlægning og VVM for et solenergianlæg vest for Store Vildmose ved Tagmarksvej.

Der er udarbejdet forslag til:

1. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 21

Tillægget udlægger et område på ca. 152 ha, beliggende 8 km vest for Brønderslev, til teknisk anlæg med mulighed for etablering af solenergianlæg med tilhørende tekniske anlæg, der er nødvendige for anlæggets drift. Rammen regulerer ikke bebyggelsesomfang. Der kan i området etableres solenergipaneler. Herudover kan der opføres de for anlægget nødvendige tekniske installationer og anlæg. Solenergianlægget skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster.

Solenergianlæg skal som udgangspunkt placeres i overensstemmelse retningslinje 4.7.1 "Planlægning for solcelleanlæg" i Kommuneplan 2021. Solcelleanlægget er ikke i overensstemmelse med retningslinjen, da arealet er omfattet af natur-, landskabs- og kultumiljøudpegninger, dog er hovedkonklusionen i miljøvurderingen, at en realisering af planen ikke vil give væsentlige miljøpåvirkninger af natur, miljø landskab, befolkning mv. Der forudsættes blandt andet at der skal etableres randbeplantning, der begrænser den negative påvirkning udpegningerne.

2. Lokalplan 32-T-33.01 Solenergianlæg ved Tagmarksvej

Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for et areal på ca. 152 ha, beliggende 8 km vest for Brønderslev, kan opføres et solcelleanlæg til produktion af strøm. Anlægget forventes at producere ca. 135.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 30.000 husstande.

Lokalplanen tillader, at der indenfor lokalplanområdet kan etableres solpaneler og dertilhørende tekniske installationer som invertere og transformere. Dette med en maks. højde på 4 m over terræn. Der udlægges 2 byggefelter, hvor inden for der kan opstilles koblingsstation, med en maks. højde på. 4,5 m, én transformerstation, med en maks. højde på 8 m og et max. areal på 80 m² samt én lynafleder med en maks. højde på 20 m. Solenergipanelerne kan opstilles enten som fastmonterende paneler eller med trackermekanisme, der følger solens bane. Lokalplanen stiller dog vilkår om, at solenergipanelerne skal være ens i udseende, højde og monteres med samme hældning.

Endvidere stiller lokalplanen krav om, at solenergianlægget omkranses af levende hegn, så anlægget visuelt afskærmes, dels fra naboer og dels fra offentlig tilgængelige steder. Langs områder med afgrænsning i nærhed til boliger, skal der mindst etableres et 5 rækket beplantningsbælte. Langs områder med afgrænsning uden boliger, skal der mindst etableres et 3-rækket beplantningsbælte. Beplantningsbælterne skal bestå af hjemmehørende arter og etableres i overensstemmelse med en beplantningsplan, der fremgår af lokalplanen. Det er en betingelse for ibrugtagning, at alle beplantningsbælter er etableret. Ifølge kommuneplanens retningslinier skal beplantningsbæltet være fuldt opvokset inden 5 år.

Af forsikrings- og sikkerhedsmæssige årsager tillader lokalplanerne, at solenergianlæggene hegnes med et op til 2,5 m højt hegn. Hegn skal placeres mellem beplantningsbælter og solenergianlæg, så beplantningsbælter sikrer dyrenes muligheder for at finde føde og søge skjul samt at hegn ikke er synlige i landskabet. Hegn skal endvidere hæves mindst 20 cm fra terræn for at tillade dyr op til en størrelse af ræv og grævling at passere frit ind og ud af området.

Der skal etableres en øst-vestgående grøn korridor med en bredde på mindst 15 m igennem lokalplanområdet. Den grønne korridor skal fungere som faunapassage for større dyr og må ikke indhegnes.

Lokalplanen stiller betingelse om, at bygherre tinglyser en deklaration på arealerne om, at ejerne af anlægget skal fjerne anlæggene senest et år efter at driften af det enkelte anlæg ophører.

3. Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg (miljørapport)

Ovenstående lokalplan er omfattet af miljøvurderingslovens krav om miljøvurderingspligt, da det i miljøscreeningen vurderes, at planen kan have væsentlige virkninger på miljøet. Miljørapporten er en vurdering af påvirkningerne på miljøet, som planernes muligheder og realisering, kan medføre. Der er i rapporten vurderet på miljøemnerne boligmiljø, kulturarv, landskab og natur.

Miljøkonsekvenserne i anlægs- og nedtagningsfasen vil være kortvarige og lokale. Miljøkonsekvenserne i driftsfasen vil vare ca. 30 år, og de negative konsekvenser omfatter primært følgende:

  • Visuel påvirkning for de nærmeste naboer og på landskabet generelt ved mindre udsigt over åbner marker og udsigt til teknisk anlæg indtil randbeplantningen er vokset op og er blevet tæt.
  • Inddragelse af landbrugsjord.
  • Barriereeffekt for landbaserede dyr, som ikke kan gå igennem hegn.
  • Fortrængningseffekt for nogle fuglearter.

Anlægget vurderes også have positive påvirkninger i form af reduktion af forurenende og klimabelastende emissioner fra konventionelle kraftværker til gavn for mennesker og natur i bred forstand. Med anlæggets samlede størrelse kan der opnås en årlig strømproduktion på op til ca. 135.000 MWh/år svarende til strømforbruget i ca. 30.000 husstande.

4. Miljøvurdering af projektet (VVM / miljøkonsekvensrapport)

Forvaltningen traf den 1. juli 2019 afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen er begrundet i, at miljøpåvirkningen er af en sådan karakter og omfang, at aktiviteten må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøkonsekvensrapporten offentliggøres på samme tid som forslag til lokalplanerne og tilhørende miljøvurdering.

Miljøkonsekvensrapporten er ansøgers miljøvurdering af det konkrete projekt. Der er forskel i detaljeringsgraden på kommunens miljøvurdering af plangrundlaget og ansøgers vurdering af det konkrete projekt, da projektet er mere afklaret i detaljen end plangrundlaget. I miljøkonsekvensrapporten belyses de væsentlige miljøkonsekvenser, som etablering af solcelleparken giver anledning til.

Den samlede vurdering i miljøkonsekvensrapporten er den samme som i miljørapporten. Der er dog for det konkrete projekt beskrevet en række afværgeforanstaltninger, for at mindske de væsentligste miljøpåvirkninger:

  • 9 ha syd for Stavad Kanal friholdes for anlæg af hensyn til landskabs- og naturinteresserne på selve arealet og på de tilstødende arealer i Store Vildmose.
  • Randbeplantning etableres for at skjule anlægget og mindske den visuelle påvirkning.
  • Invertere og transformere mv. placeres i størst mulig afstand fra nabobeboelser.
  • Anlæggets ydergrænse etableres 30 m fra skovbryn og 10 m fra § 3-beskyttede naturarealer af hensyn til den visuelle påvirkning på skovbrynene og af hensyn til flora og især fauna i tilgrænsende skov-/naturarealer.
  • Anlæggets ydergrænse etableres 8 m fra Stavad Kanal af hensyn til flora og fauna og til sikring af arbejdsarealer for vandløbets vedligeholdelse.

De afværgeforanstaltninger, der via miljøkonsekvensrapporten er fundet grundlag for at indarbejde i projektet for yderligere at mindske de negative miljøkonsekvenser, er følgende:

  • Randbeplantning 5-rækket mod nærmeste naboer og mest befærdede veje nærmere end 200 m fra solcelleparken (Dyrehaven og V. Starengvej).
  • Hegn hæves 20 cm, så mindre dyr op til ræve/ grævlinge uhindret kan færdes ud/ind af projektområdet.
  • Faunapassage til større dyr gennem det største delområde.

Den visuelle påvirkning af anlægget og dets barriereeffekt for dyr mindskes ved ovennævnte afværgeforanstaltninger. Der kan ikke indarbejdes afværgeforanstaltninger, der afhjælper projektets inddragelse af landbrugsjord og projektets fortrængningseffekt for nogle fuglearter. Disse påvirkninger vurderes dog ikke at være væsentlige, men kun underordnede.

5. Udkast til § 25 tilladelse (VVM-tilladelse)

Den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten skal følges af udkast til en § 25-tilladelse, også kaldet VVM-tilladelse. Tilladelsen angiver de vilkår og foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt modvirke/neutralisere de væsentlige skadelige indvirkninger. Derudover kan der i tilladelsen stilles vilkår for bygherrens overvågning heraf.

Forhold til anden lovgivning

En væsentlig del af lokalplanområdet er omfattet skovbyggelinje, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller andre anlæg inden for en afstand af 300 m fra skove. En lokalplan må ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte anden lovgivning. Lokalplanen forudsætter derfor en dispensation fra skovbyggelinjen. Byrådet har kompetencen til at meddele dispensation. Stillingtagen til dispensation skal behandles inden lokalplanen kan endelig vedtages.

Forhold til anden planlægning

Fagforvaltningen bemærker, at planlægningsprocessen har været langvarig. Dette skyldes primært, at anlægget er omfattet af mange udpegninger, herunder natur-, miljø-, landskabsudpegninger.

Det er fagforvaltningens vurdering, at anlægget ikke er i overensstemmelse med udpegningerne for større uforstyrret landskab, geologisk interesseområde, særligt værdifuldt natur, økologiske forbindelse og lavbundsarealer i kommuneplanen, dog er der er i miljøkonsekvensrapporten argumenteret for, at der ikke vil ske væsentlige negative påvirkninger på miljøet, og at der vil ske positive påvirkninger som følge af projektet. Der er således grundlag til, at projektet kan gennemføres selvom den strider mod flere udpegninger i kommuneplanen.

Som beskrevet i miljøvurderingen vil der ske en påvirkning af især det større uforstyrrede landskab, samt det værdifulde kulturmiljø der knytter sig til Store Vildmose. Solcelleanlægget vil også medføre begrænsninger for naturgenopretningsprojektet CANAPÈ, der hører under EU’s Interreg program. Brønderslev Kommune deltager aktivt i projektet i samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen. Formålet med projektet er at kortlægge en række initiativer til områdets udvikling, herunder mulig naturgenopretning med det formål at genoprette mosenaturen i området ved vandstandshævning m.v. Det vurderes ikke, at projektet vil være til hinder for genopretningsprojekter indenfor Store Vildmose, men kan begrænse at tilstødende lavbundsarealer eventuelt kan indgå i genopretningsprojekter. Solcelleanlægget kan eventuelt sikres mod vandstandsstigninger.

Disse påvirkninger skal holdes op mod de positive påvirkninger i form af udtagning af intensiv dyrkede jorder med gødskning og et stop for anvendelsen af sprøjtegifte i solcelleanlæggets levetid. Dertil hører der overvejelser om anlæggets funktion som teknisk anlæg af større samfundsmæssig betydning til produktion af vedvarende energi.

Der skal afholdes lovpligtigt borgermøde om projektet samt om ordningerne for erstatning for berørte naboer. Mødet skal godkendes af Energistyrelsen og være afholdt senest 4 uger inden høringsfristens udløb.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Byrådet godkender, at forslag til lokalplan 32-T-33.01, Kommuneplantillæg nr. 1 samt tilhørende miljøvurderinger og udkast til § 25-tilladelse for et solenergianlæg ved Tagmarksvej sendes i 8 ugers offentlig høring.

Personale

Ingen.

Beslutning

Flertallet indstiller, at sagen sendes i 8 ugers offentlig høring.

Under henvisning til Regeringens beslutning om forøgelse af havvindmøller ønsker Poul Erik Andreasen sagen henlagt.

Bilag

Til toppen


4. Behandling af indsigelser fra foroffentlighed vedr. etablering af vindmøller ved Bolle Enge


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Der har i perioden fra den 17. marts 2021 til den 14. maj 2021 været afholdt fordebat vedr. etablering af 15 vindmøller ved Bolle Enge. Projektet omhandler desuden 15 vindmøller og 180 ha solenergianlæg i Aalborg Kommune.

I forbindelse med fordebatten er der indkommet 72bemærkninger til projektet fra 21 forskellige borgere og 7 forskellige organisationer samt en underskriftindsamling, hvor 510 borgere er imod projektet. Bemærkningerne handler hovedsageligt om lavfrekvent støj, visuel påvirkning, vagabonderende strøm og påvirkning af natur- og dyreliv.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvorvidt planlægningen for vindmøllerne skal fortsætte.

Sagsfremstilling

Der har i perioden fra den 17. marts 2021 til den 14. maj 2021 været afholdt fordebat vedr. etablering af 15 vindmøller ved Bolle Enge. Projektet handler desuden om 15 vindmøller og 180 ha solenergianlæg i Aalborg Kommune. De 2 ansøgte energiprojekter ligger tæt ved hinanden. Derfor har de 2 kommuner besluttet, at der afholdes en fælles fordebat med henblik på at gennemføre en samlet planproces for de 2 projekter. Selvom der er tale om en samlet planproces, så skal der udarbejdes 2 selvstændige lokalplaner, 2 selvstændige kommuneplantillæg og træffes særskilte afgørelser i henhold til miljøvurderingsloven i de to kommuner.

I forbindelse med fordebatten er der indkommet 72bemærkninger fra 21 forskellige borgere og 7 forskellige organisationer samt en underskriftindsamling, hvor 510 borgere er imod projektet. Bemærkningerne er beskrevet og kommenteret i vedlagte høringsnotat. De primære indsigelsespunkter er:

Visuelle gener for omkringboende og i landskabet

Opstilling af 15 vindmøller (30 vindmøller i alt på tværs af kommunegrænsen) med en højde på 150 m vil medvirke til visuelle forandringer i landskabet, både på kortere og længere distancer. Hvorledes møllerne vil påvirke landskabet vil blive belyst og vurderet yderligere i en miljøkonsekvensvurdering bl.a. med udgangspunkt i visualiseringer. Visualiseringer skal kunne tydeliggøre hvorledes vindmøllerne fremstår i landskabet, set fra forskellige retninger med udgangspunkt i de steder hvorfra vindmøllerne opleves såsom veje, rekreative arealer, nabobebyggelser mv.

Støjgener

Ifølge bekendtgørelse om støj fra vindmøller er der fastsat konkrete støjgrænser og beregningsmetoder for støj fra vindmøller, som de enkelte kommuner hverken kan lempe eller skærpe. Støjgrænseværdierne må således ikke overskrides for den enkelte ejendom. Støjforholdene, herunder også lavfrekvent støj, vil blive belyst og vurderet i en miljøkonsekvensvurdering, jf. reglerne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

Eksisterende stillestående møller i området

En del høringssvar stiller spørgsmål ved behovet for nye møller, da der opleves at eksisterende møller står stille i perioder. Hele elforsyningssystemet er baseret på, at strøm skal forbruges i takt med, at det bliver produceret. Energinet.dk har behov for at bede nogle elproducenter om at neddrosle produktionen i perioder med lavt el-forbrug. Det har tidligere kun været store kraftværker og decentrale kraftvarmeværker, der har kunnet neddrosle produktionen for at sikre et stabilt elnet med en høj forsyningssikkerhed. De vindmøller, der er opstillet i Danmark de seneste år, er nu så store og så lette at stoppe og starte, at Energinet.dk kan benytte vindmøllerne som et vigtigt bidrag til at sikre forsyningssikkerheden.

Vagabonderende strøm

Vagabonderende strøm har været rejst som bekymring i tidligere vindmøllesager, men der foreligger ikke retningslinjer for undersøgelser, som kan be- eller afkræfte fænomenet. Det vil dermed ikke være sandsynligt, at en efterfølgende miljøkonsekvensrapport vil kunne indeholde præcise vurderinger af dette forhold.

Fuglelivet i området

Der gøres opmærksom på, at området indeholder et rigt fugleliv med bl.a. Kongeørn, Rød Glente, Trane, Ugler samt rastefugle som Pibesvaner, Knopsvaner, Bramgæs mv. En miljøkonsekvensrapport skal indeholde en nærmere undersøgelse af, hvilke arter, der forekommer i området, hvordan disse anvender områder og hvordan de enkelte arter direkte og indirekte påvirkes af opstilling af vindmøller med den konkrete lokalitet. Der skal i særlig grad redegøres for sjældne og truede fugle i området samt fugle opført på EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Såfremt opstilling af vindmøller vil medføre negative konsekvenser for fugle i området, skal det vurderes om eller hvorledes der kan kompenseres for dette, således at fuglene i området som minimum ikke får det dårligere.

Flagermus

Der peges på, at der forekommer flere arter af flagermus i området, herunder damflagermus og brunflagermus. En miljøkonsekvensrapport skal indeholde en nærmere undersøgelse af, hvilke arter der forekommer i området, hvordan de forskellige arter anvender området og hvordan de direkte og indirekte påvirkes af opstilling af vindmøller med den konkrete lokalitet. Såfremt opstilling af vindmøller vil medføre negative konsekvenser for flagermus i området, skal der stilles krav om kompenserende tiltag som sikrer, at flagermusene i området ikke påvirkes negativt.

Fagforvaltningens bemærkninger om natur- og landskabsforhold

Det samlede projekt i begge kommuner gennemskæres af Gerå, der danner en grænse mellem to forskellige landskabstyper. På Aalborgsiden er der tale om et overvejende landbrugslandskab, mens der på Brønderslevsiden er tale om et område, der er præget af eng og mosearealer kombineret med landbrugsjord i omdrift.

I Brønderslev Kommune er området pga. sit naturindhold udpeget til "særligt værdifuldt naturområde" og "økologisk forbindelse".

Flere af vindmøllerne inklusiv vendepladser, veje og lignende tekniske anlæg ønskes placeret indenfor eller i kanten af beskyttet natur. En tilladelse til dette kræver, at der udarbejdes et projekt med etablering af erstatningsnatur og muligvis også med forbedringer af den eksisterende beskyttede natur i området.

Området, hvor vindmøllerne foreslås opstillet, er en del af et stort åbent landskabsrum omkring Gerå, men er ikke omfattet af kommuneplanens landskabsudpegninger. Skalamæssigt kan landskabet generelt spille op mod vindmøllers store skala, men 15 vindmøller vil give så stor en påvirkning, at det vil påvirke landskabets skala væsentligt. Det åbne landskab betyder, at vindmøllerne vil være markant synlige i landskabet. Vindmøller kan kun opstilles nærmere end 28 x totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, hvis det landskabelige samspil vurderes at være uproblematisk. Indenfor 28 x totalhøjden findes eksisterende vindmølleparker ved Gretterholt og Try samt eksisterende vindmøllepark ved Lyngdrup samt flere mindre vindmøller. Samspillet mellem vindmølleparkerne kan være problematisk, hvilket vil skulle belyses yderligere i en miljøkonsekvensrapport. Alternativer med færre vindmøller skal belyses yderligere i en miljøkonsekvensrapport.

Naboforhold

Projektet forudsætter at der nedlægges 5 beboelser i Brønderslev Kommune og 2 beboelser i Aalborg Kommune. Ansøger har haft dialog med omkring 25 naboer. Der er 12 naboer med under 3 km til vindmøllerne, der er kommet med høringssvar, som er imod projektet.

Planproces

Hvis der træffes beslutning om at arbejde videre med projektet, skal projektet miljøscreenes og det skal undersøges, om det er muligt at planlægge for projektet. Alternativ kan det undersøges, om det er muligt at planlægge for et mindre projekt med færre vindmøller. Efter miljøscreening skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet. I miljøkonsekvensrapporten skal projektets støjpåvirkning, skyggepåvirkning, påvirkning af fugle, flagermus, landskab mm. beskrives. Miljøkonsekvensrapporten udarbejdes for det samlede projekt på begge sider af kommunegrænsen. Derudover skal der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for projektet med tilhørende miljøvurdering. Kommuneplantillæg og lokalplan omfatter den del af projektet, der er beliggende i Brønderslev Kommune.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget tager stilling til, om planlægningen skal fortsættes.

Personale

Ingen.

Beslutning

Poul Erik Andreasen, Johannes Trudslev og Hildo Rasmussen indstiller, at projektet stoppes på grund af gener for naboer, naturpåvirkning og påvirkning i området. Med regeringens seneste beslutning om yderligere udbygning af havvindmøller vil behovet for el være dækket. Havvindmøller produerer el væsentligt billigere end både landvindmøller og solceller.

Poul Erik Andreasen begærer sagen i Byrådet.

Simon Aagaard, Dennis Kvesel og Peter Stecher indstiller, at sagen udsættes indtil Temaplanen for energi-anlæg er godkendt.

Carsten Ullmann Andersen er imod etablering af yderligere landvindmøller. Han mener at vindmøller skal stå på havet.

Bilag

Til toppen


5. Ny lokalplan for Brandur Allé 2, Brønderslev - genoptagelse


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Sagen har tidligere været forelagt for Teknik- og Miljøudvalget den 1. november 2021, men blev ikke forelagt Økonomiudvalget - dels på grund af forkerte oplysninger og dels på grund af nye oplysninger. Ansøger har nu indsendt nyt skitseforslag og oplysninger er blevet tilrettet, så det i højere grad opfylder kommuneplanens retningslinjer for tæt-lav byggeri. Med den nye skitse er det muligt at bygge 6 dobbelthuse / 12 tæt-lave boliger på grunden.

Restate Development, der har købt Brandur Alle 2, Brønderslev, ønsker at bygge 12 boliger, hvor hver bolig bliver 4-værelses boliger på 95 m². Grunden har tidligere været ejet af Boligforeningen Fredensbo. Arealet ligger, som det sidste ledige areal, i institutionsområdet ved Brønderslev Gymnasium, Idrætshøjskolen, Sygehus mv. - mellem botilbuddet på Brandur Alle og boligerne på Nygårdsvænget.

Ejernes ønsker er ikke i overensstemmelse med det eksisterende plangrundlag, idet den eksisterende planlægning for arealet udpeger området til et institutionsområde. Der skal derfor, ud over en ny lokalplan, udarbejdes et kommuneplantillæg, som overfører arealet fra institutionsområde til boligområde.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om planlægningen for Brandur Alle skal sættes i gang med en fordebat.

Sagsfremstilling

Restate Development har købt Brandur Allé 2, Brønderslev, med henblik på opførelse af 12 boliger i 6 dobbelthuse til udlejning. Boligforeningen Fredensbo, der har ejet grunden i ca. 10 år, har vurderet, at der ikke er behov for et botilbud eller institutioner i området, og har derfor valgt at sælge arealet til den private lokale bygherre.

Projektet er lokalplanpligtigt, dels på grund af byggeriets omfang og dels på baggrund af anvendelsesændringen.

Det er ansøgers opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig med bynære mindre rækkehuse til leje i Brønderslev. Området vurderes at ligge tilstrækkeligt bynært til at være attraktivt for seniorer, som gående eller på cykel selv kan transportere sig til butikker, togstationen og aktiviteterne ved Brønderslev Hallen. Lejerækkehusene kan, såfremt seniorerne ønsker at sælge en større ejerbolig, som fx et parcelhus eller en landejendom, frigøre de store boliger, som kan indgå i et generationsskifte, hvor unge børnefamilier kan flytte ind.

Nuværende planlægning

Arealet ligger, som det sidste ledige areal, i institutionsområdet mellem Nordens Alle, Parkvej, Nørregade og Tolstrupvej - ved Brønderslev Gymnasium, Idrætshøjskolen, Sygehus mv. - nærmere bestemt mellem botilbuddet på Brandur Alle og boligerne på Nygårdsvænget. Hele området med institutioner er reguleret af den partielle byplanvedtægt nr. 9 fra 1974, der udlægger området til offentlige formål: institutioner.

Arealet er i kommuneplanen udlagt i rammeområde 01-O-08 - Offentligt område, Nordens Alle, der udlægger området til offentlige formål, herunder også portnerboliger og boinstitutioner. Det ønskede boligbyggeri er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanens rammer kan dog ændres ved udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Forvaltningen udarbejder normalt kommuneplantillægget, mens bygherre udarbejder et lokalplanudkast. Da der i kommuneplantillægget er tale om en anvendelsesændring, skal processen med udarbejdelse af et kommuneplantillæg starte med en i fordebat i 2 uger. Udkast til fordebatmaterialet ses på bilag.

Fremtidig planlægning

Områdets planlægning ønskes ændret fra institutionsområde til boligområde med mulighed for tæt-lav boligbebyggelse i 1 etage. Bebyggelsesprocenten er 20 %. Arealet er ca. 6.100 m2. Hver bolig bliver på 95 m2 - indrettet som 4-værelses rækkehuse med egen carport, en p-plads og et lille skur.

Ansøger ønsker at bygge 12 boliger i 6 dobbelthuse. De 6 dobbelthuse placeres i 3 "klynger" med dobbelte indkørsler mellem de 4 boliger. Boligerne har haver, der støder op mod hinanden i bagskel. Grundstørrelsen varierer mellem 364-426 m². I forhold til kommuneplanens retningslinjer skal grundene mindst være på 400 m², som overholdes af 4 grunde. Overskridelsen er accepteret andre steder. Grundene går til kørebanekant.

Der er udlagt et fælles opholdsareal på knap 290 m2. Kommuneplanens retningslinjer stiller krav om mindst 285 m2. Boligerne bygges i 1 etage, hvor der normalt er mulighed for 1½ etage. Bebyggelsesprocenten er 20 %, hvor den normalt er 40 %. Forvaltningen på baggrund af en samlet afvejning af projektets forudsætninger vurderet, at arealets disponering er optimeret og det er det bedst mulige projekt i forhold til de givne forudsætninger.

Der er ikke lavet forsinkelsesbassin for regnvand indenfor området, så det er en forudsætning, at al regnvandet kan ledes til kloak (med maks. på 5 liter pr. sekund).

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget beslutter,

  • om der skal laves en afvigelse fra kommuneplanens regler om mindste grundstørrelse, så projektet kan gennemføres efter seneste skitse,
  • at ansøger skal bidrage til planlægningsprocessen med udarbejdelse af et udkast til lokalplan,
  • at udvalget tager stilling til evt. borgermøde, samt
  • at fordebatten sættes i gang med vedlagte materiale.
Personale

Ingen.

Beslutning

Indstilles til godkendelse som foreslået af fagforvaltningen. Der holdes ikke borgermøde.

Bilag

Til toppen


6. Ansøgning om bygningsfornyelse - Nørregade 4, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: TM

Brønderslev Kommune har modtaget en ansøgning om tilskud til renovering af facade på ejendommen Nørregade 4 i Dronninglund. Bygningen er beliggende i bymidten i Dronninglund langs én af byens gamle handelsgader.

Omkostninger til renovering af facade, tag samt udskiftning af vinduer og port er beregnet ud fra to indhentede tilbud og beløber sig til 677.352 kr. Projektet kan støttes via puljen til bygningsfornyelse med 50 % af omkostningerne inkl. moms. Den offentlige støtte finansieres med 80 % fra staten og 20 % fra Brønderslev Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om projektet skal støttes med 50 % af udgifterne til den samlede facaderenovering.

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen Nørregade 4, Dronninglund, søger om tilskud til renovering af facade. Renoveringen omfatter:

  • Nye tilpassede butiksvinduer.
  • Vandskuring og maling af facade.
  • Nyt tag i naturskifer.
  • Ny vognport.
  • Nye tagrender nedløb og diverse.

Den udvendige renovering er en del af en større samlet renovering, hvor butikslejemål i stueetagen samt kontorlejemål på førstesalen ligeledes renoveres. Det har i flere år ikke været muligt at udleje lokalerne. Formålet med renoveringen er et ønske om at gøre ejendommen attraktiv igen over for mulige butikslejere.

Bygningen er opført i år 1900, men er væsentlig ombygget i 1970erne. Der har formentlig altid været butik i stueetagen. Arkitektonisk fremstår bygningen som tidstypisk i forhold til den seneste store renovering, hvor de blå facadeklinker og den blanke mur i gule sten var udbredt. Arkitektonisk og bevaringsmæssigt vurderes bygningen ikke at være værdifuld.

På baggrund af den lave arkitektoniske værdi er der, i dialog med bygningsejer, udarbejdet et forslag, der henter inspiration fra klassiske og historiske industribygninger med sprossede og sortmalede vinduespartier og en lysere facade som kontrast.

Fagforvaltningen vurderer, at en facaderenovering samt opmaling på ny vil kunne give en flot og fremtrædende bygning, der vil medvirke til en forskønnelse af gadebilledet i Nørregade. Derudover er det håbet, at buktikslejemålet kan være mere attraktivt for interesserede lejere i fremtiden og medvirke til butikslivet i bymidten af Dronninglund.

Fagforvaltningen har haft en god og positiv dialog med ejeren om valg af løsninger, med udgangspunkt i visualiseringen. Der er indhentet tilbud på den samlede renovering af den udvendige facade pålydende i alt 677.352 kr. inkl. moms. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget beslutter at bevilge midler, kan der max. støttes med 50 % af omkostningerne, hvoraf der kan hentes 80 % i statslig refusion af tilskuddet.

Finansieringen er således:

Ejer

338.676 kr. (50 %)

Offentlig

338.676 kr. (50 %)

Samlet

677.352 kr. (100 %)

Af det offentlige tilskud på 215.366 kr. kan der i 2021 hentes 80 % i refusion gennem statens Landsbypulje. Den kommunale andel bliver således:

Kommunal

67.735 kr. (20 %)

Statslig

270.940 kr. (80 %)

Samlet

338.676 kr. (100 %)

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der bevilges 67.735 kr. i tilskud til facaderenovering af Nørregade 4, Dronninglund, via puljen til bygningsfornyelse.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomi bemærker, at der i budget 2021 er 493.577 kr. i puljen til bygningsfornyelse, der endnu ikke er prioriteret til konkrete projekter. Beløbet er frigivet.

Prioriteres beløbene på 67.735 kr. til Nørregade 4, 59.614 kr. til Slotsgade 54 samt 31.736 kr. til Slotsgade 56 (de kommunale udgifter) er der således 334.492 kr. tilbage i puljen.

Beslutning

Flertallet godkender ansøgningen som foreslået af fagforvaltningen.

Poul Erik Andreasen undlader at stemme.

Bilag

Til toppen


7. Ansøgning om bygningsfornyelse - Slotsgade 54, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: TM

Brønderslev Kommune har modtaget en ansøgning om tilskud til renovering af facade på ejendommen Slotsgade 54 i Dronninglund. Bygningen indgår i et samlet renoveringsprojekt for ejendommene Slotsgade 54-56. Bygningerne er beliggende i bymidten i Dronninglund langs hovedgaden.

Omkostninger til renovering af facade og tag for Slotsgade 54 er beregnet ud fra to indhentede tilbud og beløber sig til 596.140 kr. Projektet kan støttes via puljen til bygningsfornyelse med 50 % af omkostningerne inkl. moms. Den offentlige støtte finansieres med 80 % fra staten og 20 % fra Brønderslev Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om projektet skal støttes med 50 % af udgifterne til den samlede facaderenovering.

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen Slotsgade 54, Dronninglund, søger om tilskud til renovering af facade. Renoveringen omfatter:

  • Nyt tag i naturskifer, tagrender, stern og nedløb i zink
  • Sandblæsning, netpuds og maling af facade

Bygningen er opført i år 1893, men er væsentlig ombygget igennem årene. Historiske fotos viser, at facaden er væsentlig ændret. Arkitektonisk fremstår bygningen som tidstypisk stationsbyhus. Arkitektonisk og bevaringsmæssigt vurderes bygningen ikke at være værdifuld. Bygningen bærer præg af at være gemt bag ved et af de karakteristiske kastanietræer, der står ud til vejen og danner port ind til den centrale bymidte. Bygningen er oprindeligt opført i blank mur, men er senere pudset op langs facaden ud mod Slotsgade. Ejer ønsker at skabe et mere harmonisk og sammenhængende udtryk med facadepuds på hele bygningen. Fagforvaltningen er enig i denne vurdering og vurderer derfor, at der kan meddeles støtte til facadepuds til trods for at bryde væsentligt med bygningens oprindelige udtryk.

Fagforvaltningen har haft en god og positiv dialog med ejeren om valg af løsninger, herunder tilbageførsel til naturskifertag, som bygningen oprindeligt er opført med. Der er indhentet tilbud på den samlede renovering af den udvendige facade pålydende i alt 596.140 kr. inkl. moms. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget beslutter at bevilge midler, kan der max. støttes med 50 % af omkostningerne, hvoraf der kan hentes 80 % i statslig refusion af tilskuddet.

Der er ikke udarbejdet visualisering for bygningen, da renoveringen ikke ændrer væsentligt ved facaden ud mod Slotsgade.

Finansieringen er således:

Ejer

298.070 kr. (50 %)

Offentlig

298.070 kr. (50 %)

Samlet

596. 140 kr. (100 %)

Af det offentlige tilskud på 215.366 kr. kan der i 2021 hentes 80 % i refusion gennem statens Landsbypulje. Den kommunale andel bliver således:

Kommunal

59.614 kr. (20 %)

Statslig

238.456 kr. (80 %)

Samlet

298.070 kr. (100 %)

Der er ca. 35.000 kr. forskel mellem de to indhentede tilbud på renoveringen. Fagforvaltningen har godkendt, at det dyreste tilbud kan anvendes, da det vurderes at være det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Dette begrundet i forskellighed i metoden at pudse facaden op på og dermed holdbarhed i længden.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der bevilges 59.614 kr. i tilskud til facaderenovering af Nørregade 4, Dronninglund, via puljen til bygningsfornyelse.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomi bemærker, at der i budget 2021 er 493.577 kr. i puljen til bygningsfornyelse, der endnu ikke er prioriteret til konkrete projekter. Beløbet er frigivet.

Prioriteres beløbene på 67.735 kr. til Nørregade 4, 59.614 kr. til Slotsgade 54 samt 31.736 kr. til Slotsgade 56 (de kommunale udgifter) er der således 334.492 kr. tilbage i puljen.

Beslutning

Flertallet godkender sagen som foreslået af fagforvaltningen.

Poul Erik Andreasen er imod.

Bilag

Til toppen


8. Ansøgning om bygningsfornyelse - Slotsgade 56, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: TM

Brønderslev Kommune har modtaget en ansøgning om tilskud til renovering af facade på ejendommen Slotsgade 56 i Dronninglund. Bygningen indgår i et samlet renoveringsprojekt for ejendommene Slotsgade 54-56. Bygningerne er beliggende i bymidten i Dronninglund langs hovedgaden.

Omkostninger til renovering af facade og tag for Slotsgade 56 er beregnet ud fra to indhentede tilbud og beløber sig til 317.365 kr. Projektet kan støttes via puljen til bygningsfornyelse med 50 % af omkostningerne inkl. moms. Den offentlige støtte finansieres med 80 % fra staten og 20 % fra Brønderslev Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om projektet skal støttes med 50 % af udgifterne til den samlede facaderenovering.

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen Slotsgade 56, Dronninglund, søger om tilskud til renovering af facade. Renoveringen omfatter:

  • Sandblæsning og netpuds på facade
  • Rens og maling tag eternittag
  • Renovering af skiltning og belysning på facade
  • Renovering af hegn mod gårdhave

Bygningen er opført i år 1895, men er væsentlig ombygget igennem årene. Historiske fotos viser, at facaden er væsentlig ændret. Arkitektonisk fremstår bygningen som tidstypisk stationsbyhus og har tidligere huset skrædder, tøjsalg og siden 1996 været restaurant. Arkitektonisk og bevaringsmæssigt vurderes bygningen ikke at være værdifuld. Bygningen kendetegnes i dag ved et markant facadeparti med store vinduer, der virker fremmedartet for bygningen. Bygningen huser i dag et pizzeria. Bygningen fremstår på facaden både pudset og i blank mur langs siderne. Dette virker samlet set et rodet udtryk. Ejer ønsker at skabe et mere harmonisk og sammenhængende udtryk med facadepuds og hvidmalet på hele bygningen. Fagforvaltningen er enig i denne vurdering og vurderer derfor, at der kan meddeles støtte til facadepuds til trods for at bryde væsentligt med bygningens oprindelige udtryk i blank mur.

Fagforvaltningen har haft en god og positiv dialog med ejeren om valg af løsninger, herunder en renovering og simplificering af skiltningen og belysningen på facaden. Fagforvaltningen bemærker dog, at det arkitektonisk ville bidrage positivt til projektet, hvis de store vinduespartier ud mod Slotsgade blev udskiftet og ændret til et mere harmonisk udtryk. Ejer oplyser, at han for nuværende ikke kan løfte opgaven, da det er nyere vinduer og vil kræve stort planlægningsarbejde sammen med lejers restaurant, da denne vil skulle holde lukket i en længere periode.

Fagforvaltningen vurderer at en samlet renovering af Slotsgade 54 og 56 vil bidrage positivt til den primære handelsgade i Dronninglund. Facaderenoveringen vil medføre at bygningerne kommer til at fremstå mere enklere og sammenhængende og med nyrenoverede tage. Med renovering af facaden langs gårdhaven vil medføre, at der kan tilbydes en mere attraktiv udeservering i sommermåneder og derved bidrage positivt til bylivet.

Der er indhentet tilbud på den samlede renovering af den udvendige facade pålydende i alt 317.365 kr. inkl. moms. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget beslutter at bevilge midler, kan der max. støttes med 50 % af omkostningerne, hvoraf der kan hentes 80 % i statslig refusion af tilskuddet.

Der er ikke udarbejdet visualisering for bygningen, da renoveringen ikke ændrer væsentligt ved facaden ud mod Slotsgade.

Finansieringen er således:

Ejer

158.682 kr. (50 %)

Offentlig

158.682 kr. (50 %)

Samlet

317.365 kr. (100 %)

Af det offentlige tilskud på 215.366 kr. kan der i 2021 hentes 80 % i refusion gennem statens Landsbypulje. Den kommunale andel bliver således:

Kommunal

31.736 kr. (20 %)

Statslig126.945 kr. (80 %)

238.456 kr. (80 %)

Samlet158.682 kr. (100 %)

298.070 kr. (100 %)

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der bevilges 31.736 kr. i tilskud til facaderenovering af Slotsgade 56, Dronninglund, via puljen til bygningsfornyelse.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomi bemærker, at der i budget 2021 er 493.577 kr. i puljen til bygningsfornyelse, der endnu ikke er prioriteret til konkrete projekter. Beløbet er frigivet.

Prioriteres beløbene på 67.735 kr. til Nørregade 4, 59.614 kr. til Slotsgade 54 samt 31.736 kr. til Slotsgade 56 (de kommunale udgifter) er der således 334.492 kr. tilbage i puljen.

Beslutning

Flertallet godkender sagen som foreslået af fagforvaltningen.

Poul Erik Andreasen er imod.

Bilag

Til toppen


9. Opdatering af vej- og stifortegnelse for Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: TM

Efter kommunesammenlægningen er vej- og stifortegnelsen for Brønderslev Kommune aldrig blevet politisk godkendt. Vej- og stifortegnelsen er et lovpligtigt register, som er et grundlæggende værktøj for fagforvaltningen, der indeholder oplysninger om, hvor vejen begynder samt vejens status, altså om vejen betegnes som offentlig vej eller offentlig sti, privat fællesvej eller privat fællessti indenfor byområder.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om vej- og stifortegnelsen for de offentlige veje og stier kan godkendes.

Sagsfremstilling

Efter kommunesammenlægningen er vej- og stifortegnelsen for Brønderslev Kommune aldrig blevet politisk godkendt. Vej- og stifortegnelsen er et lovpligtigt register, som er et grundlæggende værktøj for fagforvaltningen, der indeholder oplysninger om, hvor vejen begynder samt vejens status, altså om vejen betegnes som offentlig vej eller offentlig sti, privat fællesvej eller privat fællessti indenfor byområder.

Fagforvaltningen har løbende ajourført vej- og stifortegnelsen, men ajourføringerne er aldrig blevet godkendt i Teknik- og Miljøudvalget. Ajourføring af vej- og stifortegnelsen har udelukkende været tilføjelse af nye offentlige veje eller offentlige stier, privat fællesveje eller private fællesstier indenfor byområder, ved byggemodninger, hvor der er taget stilling til veje og stiers status igennem lokalplaner.

Fremadrettet vil alle ajourføringer af vej- og stifortegnelsen blive fremsendt til politisk godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.

I forbindelse med udarbejdelse af Handleplan for hovedstierne i de tre hovedbyer er stifortegnelsen blevet gennemgået og opdateret. Handleplanen blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 22. november 2021, hvori der blev optaget 10 private fællesstier til offentlige stier, da de var udpeget som hovedstier.

I Brønderslev Kommune er der registreret 1.150 offentlige veje med en total længde på 956,6 km og 66 offentlige stier med en total længde på 15,6 km.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender vej- og stifortegnelsen for de offentlige veje og stier.

Personale

I forbindelse med opnormering i Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har der været tidsmæssigt overskud til at få gennemgået vej- og stifortegnelsen, samt fremsendt den til politisk behandling.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


10. Afklaring af husstandsvindmølle


Resume

Sagsforløb: TM

Ejer af Søndergade 130 i Brønderslev har ansøgt Brønderslev Kommune om at udskifte sin eksisterende husstandsvindmølle. Området er udpeget til det fremtidige boligområde i Brønderslev, og opsætning af en ny mølle går imod intentionerne i kommuneplanen. Den ansøgte mølle støjer mindre end den eksisterende mølle, men sætter fortsat begrænsninger for områdets fremtidige udvikling som boligområde.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal arbejdes videre med en landzonetilladelse til møllen eller om ansøgningen skal afvises.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har modtaget en ansøgning om opførelse af en husstandsvindmølle på Søndergade 130 i Brønderslev. Der er tale om udskiftning af en eksisterende mølle, som ejer ønsker at erstatte med en nyere mølle på samme placering. Udskiftning af hustandsvindmøllen kræver en landzonetilladelse.

Ejendommen ligger i området ved Engene, og området er i kommuneplanen 2021 blevet udlagt til boligområde. Dette på baggrund af, at området er strategisk udpeget som det fremtidige boligområde i Brønderslev med udgangspunkt i Masterplan for Engene. Da området er udlagt som boligområde, vil det potentielt begrænse mulighederne for at opsætte en ny mølle.

Ejer fik i 2015 tilladelse til at sætte en husstandsvindmølle på adressen. Tilladelsen til den eksisterende mølle blev i 2015 givet på baggrund af eksisterende kommuneplan samt en forventning om, at nærområdet til ejendommen først ville blive bebygget som en af de sidste etaper og dermed mange år ud i fremtiden.

En husstandsvindmølle begrænser anvendelsen af naboarealet ved de afstandskrav det stiller i forhold til støjgener. Ved lokalplanlægning og ændring af det omkringliggende område til boligområde, vil både den eksisterende og den ansøgte mølle sætte begrænsninger. Den ansøgte mølle larmer mindre end den eksisterende mølle og afstandskravene er dermed mindre. Af bilaget fremgår det, i hvilket areal der ikke kan opføres boliger i forhold til gældende støjkrav.

2 alternative løsningsforslag:

1: At fortsætte behandling af sagen med udgangspunkt i, at der skal gives en landzonetilladelse til den nye vindmølle. Denne løsning går imod intentionerne i kommuneplanen og den strategiske beslutning om at satse på området til fremtidig boligudvikling. Hvis det bliver nødvendigt for en fremtidig investor at opkøbe møllen for at kunne opføre boliger, vil det sandsynligvis koste mere at opkøbe en nyere vindmølle. Omvendt vil en tilladelse til opsætning af en ny vindmølle betyde, at støjen fra møllen reduceres. Området er udlagt som etape 4 i Masterplanen, og der er ikke sat tidspunkt på, hvornår planlægning for boliger i området igangsættes. Såfremt det besluttes at gå videre med en landzonetilladelse til den ansøgte mølle, vil der skulle laves en landzoneorientering forud for tilladelsen, hvor naboerne kan komme med indsigelser, samt en offentlig høring af afgørelsen på kommunens hjemmeside.

2: At afvise at give landzonetilladelse til en ny vindmølle begrundet i at området er udlagt til boligformål i kommuneplanen. Ved denne løsning overholdes de nye intentioner i kommuneplanen, ligesom en potentiel merudgift ved senere opkøb af ejendommen undgås. Omvendt betyder denne løsning, at der ikke opsættes en mølle, der støjer mindre. Dermed bliver det den eksisterende mølle, såfremt denne bevares, der definerer afstandskrav ved fremtidig opførelse af boliger i området. Der kan ikke stilles krav om at den eksisterende mølle fjernes.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget træffer en beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en landzonetilladelse til den ansøgte mølle eller om ansøgningen skal afvises.

Personale

Ingen.

Beslutning

Udvalget godkendte, at der arbejdes videre med en landzonetilladelse.

Bilag

Til toppen


11. Fortove - orientering om tilstandsregistrering og handleplan for vedligehold


Resume

Sagsforløb: TM

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø orienterer om udført tilstandsregistrering af kommunens fortove og planlagt handleplan for vedligeholdelse og reparation.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har gennemført syn af alle kommunens fortove og foretaget en detaljeret registrering af skader (hævet/sunket fliser, kantsten, dæksler mv.)

Projektet har været en del af ”Renoveringsprojekter i Vej og Park 2020”, som blev iværksat for at afbøde konsekvenserne af Covid-19 for beskæftigelsen, og er gennemført med midlertidige nyansættelser.

Formålet med den gennemførte tilstandsregistrering har i første omgang været at få en registrering af skader og et samlet overblik over fortovenes tilstand.

Efterfølgende vil Fagforvaltningen for Teknik og Miljø udarbejde en handleplan for udbedring af skader og en overordnet strategi for rettidig generel vedligeholdelse og reparation af fortove. Handleplanen påbegyndes i starten af 2022.

Alle registreringer er gemt digitalt og kan tilgås via kommunens digitale kort. I tabellen nedenfor er vist et uddrag af de registrerede skader, som kræver udbedring.

Beskrivelse

Antal

F3 Flise hævet 3 cm m.m.

195

F-3 Flise sunket 3 cm m.m.

467

L3 Loppe hævet 3 cm m.m.

12

L-3 Loppe sunket 3 cm m.m.

600

K3 Kantsten hævet 3 cm m.m.

26

K-3 Kantsten sunket 3 cm m.m.

209

V3 Vanddæksel hævet 3 cm m.m.

77

V-3 Vanddæksel sunket 3 cm m.m.

56

C3 Integreret cykelsti / skader

2

H3 Hæk, træer, buske, stakit m.m.

60

U3 Fortovsukrudt i svær grad

82

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


12. Stibelysning på rekreativ sti til Bålhøj i Øster Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

I forbindelse med en fejlmelding på stibelysningen på den rekreative sti til Bålhøj i Øster Brønderslev blev det konstateret, at stibelysningen er koblet på kommunens gadebelysningsanlæg uden gadelysadministrationens viden.

Øster Brønderslev Borgerforening mener, at der må være sket en misforståelse, da det altid har været intentionen, at stibelysningen efter etableringen skulle overgå til at være et offentligt belysningsanlæg.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om de omhandlende 12 stk. stilamper skal optages som offentlige stilamper eller forblive private med borgerforeningens som ejer.

Ved optagelse som offentlige stilamper, skal alle stilamperne udskiftes til nye pullerter med LED-armaturer kl. II, nye sikringsindsatser og transientbeskyttes, jf. kommunens standardkrav. Samtidigt skal udvalget tage stilling til finansieringen af de nye stilamper.

Sagsfremstilling

I forbindelse med en fejlmelding på stibelysningen på den rekreative sti til Bålhøj i Øster Brønderslev blev det konstateret, at stibelysningen er koblet på kommunens gadebelysningsanlæg uden gadelysadministrationens viden.

Øster Brønderslev Borgerforening mener, at der må være sket en misforståelse, da det altid har været intentionen, at stibelysningen efter etableringen skulle overgå til at være et offentligt belysningsanlæg. I et godkendt budgetregnskab fremgår det af en faktura fra elinstallatøren, at han har tilsluttet stilamperne til en eksisterende mast ved Elmevej.

Øster Brønderslev Borgerforening fik i 2014 midler fra Grøn Ordning til at istandsætte den rekreative sti til Bålhøj og til etablering af 12 stk. nye stilamper.

Af sagen fremgår det, at fagforvaltningen samt museet har besigtiget forholdene og sagt god for projektet, inden tilsagnet blev givet.

Det fremgår dog ikke af sagen, at stibelysningen ønskes overtaget som et offentligt belysningsanlæg, og der foreligger ingen udtalelse, vedrørende kommunens standardkrav til lampernes tekniske specifikationer, forinden en overtagelse kan finde sted.

Ifølge Stiplanen er det ikke et krav, at der skal være stibelysning på rekreative stier.

De omhandlende stilamper er med LED-armaturer, men de er desværre ikke kl. II godkendte, og de har ej heller godkendte sikringsindsatser med transientbeskyttelse.

Besluttes stilamperne optaget som et offentligt belysningsanlæg, vil dette kræve en udskiftning af stilamper til en samlet pris på mellem 33.600 - 82.800 kr., alt efter hvilken pullert der vælges og om antallet af pullerter ønskes reduceret til det halve.

Besluttes stilamperne opretholdt som private med borgerforeningen som ejer, så skal stilamperne frakobles det offentlige belysningsanlæg. Borgerforeningen har mulighed for at tilslutte stilamperne til deres egen el-måler på Bålhøj, men de ønsker dog stadig en offentlig overtagelse af stilamperne.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at omhandlende stibelysning enten optages som et offentligt belysningsanlæg eller at stibelysningen skal frakobles og forblive et privat belysningsanlæg med borgerforeningen som ejer.

Ved optagelse til offentligt belysningsanlæg skal udvalget samtidigt vælge pullerttype og antal stilamper.

Udgiften til udskiftning af stilamper ved en overtagelse, foreslås finansieret af bevillingen for Energirenovering af gadebelysning.

Personale

Ingen.

Indstilling

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. november 2021, pkt. 12:

Sagen udsættes. Der udarbejdes en samlet oversigt over situationen i hele kommunen.

Supplerende sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. december 2021

Fagforvaltningen har gennemgået alle de rekreative grusstier i kommunen og har fundet frem til følgende 4 strækninger, hvor der er etableret offentlig stibelysning på rekreative grusstier:

Brønderslev: På delstrækninger i Nordbyen mellem Eventyrvej og Haraldsgade. I Hedelund mellem Nørregade og Parkvej, begge efter politisk aftale.

Serritslev: Mellem Blåregnvej og Lavendelvej - Hortensiavej, efter politisk aftale.

Hjallerup: Mellem Skelbakvej og Hjallerup Rideklub, efter politisk aftale.

Ovennævnte forhold er sket før udarbejdelse af Stiplanen og er dermed historisk. Fagforvaltningen anbefaler, at retningslinjerne i Stiplanen følges fremadrettet, så det kun er stibelysningen på hovedstierne, der optages som offentlig stibelysning.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at omhandlende stibelysning enten optages som et offentligt belysningsanlæg eller at stibelysningen skal frakobles og forblive et privat belysningsanlæg med borgerforeningen som ejer.

Beslutning

Stibelysningen optages som et offentligt belysningsanlæg. Udskiftningen af lamperne indtænkes i tidsplanen for renoveringen af gadebelysningen.

Bilag

Til toppen


13. Orientering om afslag fra cykelstipuljen


Resume

Sagsforløb: TM

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 12. april 2021, at sende 6 forslag til nye cykelstier og en ombygning af et kryds til Vejdirektoratet i forbindelse med cykelstipuljen på 150 mio. kr.

Vejdirektoratet har behandlet alle ansøgninger og har meddelt, at Brønderslev Kommune ikke får tildelt tilskud.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 12. april 2021, at sende 6 forslag til nye cykelstier og en ombygning af et kryds til Vejdirektoratet i forbindelse med cykelstipuljen på 150 mio. kr.

Vejdirektoratet har til "Puljen til cykelstiprojekter" modtaget 232 gældende ansøgninger, der er blevet behandlet og prioriteret i forhold til puljens formål. Grundlaget, for hvilke ansøgninger der opnår, og hvilke der får afslag, har været den mellem forligspartierne (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten) indgåede aftale om udmøntning af puljen.

Det er i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne for projekterne vurderet, at andre konkurrerende projekter, inden for den til rådighed værende økonomiske ramme, udviser et højere potentielt afkast af investeringsmidlerne. Udgangspunktet i den forbindelse har været hensyn og mål, der fremgår af de politiske aftaler.

Projekterne har været sammenlignet med andre hinanden inden for kriterierne:

  • Større trafiksikkerhed for cyklister
  • Flest muligt får gavn af projektet
  • Projektet bidrager til bedre sammenhæng
  • Projektet koordineres med relevante aktører

Vejdirektoratet har behandlet alle ansøgninger og har meddelt, at Brønderslev Kommune ikke får tildelt tilskud.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


14. Orientering om svar fra Miljøstyrelsen om diffust støv


Resume

Sagsforløb: TM

Miljøstyrelsen svarede den 8. november 2021 på spørgsmål fra fagforvaltningen vedrørende regulering af gener fra diffust støv fra asfaltfabrikker. Der orienteres herom i det følgende.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Som svar på en mail fra fagforvaltningen med spørgsmål om regulering af diffust støv fra asfaltfabrikker sendte Miljøstyrelsen svar den 8. november 2021.

Miljøstyrelsen indleder med at skrive, at de ikke forholder sig til konkrete sager, men alene vejleder og fortolker i forhold til de gældende regler. Fagforvaltningen har den 25. november 2021 telefonisk kontaktet Miljøstyrelsen for uddybende kommentarer.

Fagforvaltningen skrev til Miljøstyrelsen for at få afklaret spørgsmål om standardvilkåret for asfaltfabrikker for diffust støv. Standardvilkåret lyder: ". Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. (Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at udendørs oplag skal placeres f.eks. med afskærmning, hvis de lokale forhold kræver det for at forebygge støvgener.)". Vilkåret er indsat i NCC's miljøgodkendelse.

Fagforvaltningen spurgte Miljøstyrelsen, om standardvilkåret er fastsat som et rent genevilkår, eller om sundhedsmæssige aspekter har været vurderet ved fastsættelsen af vilkåret. Fagforvaltningen spurgte endvidere, om det er korrekt, når fagforvaltningen ved tilsyn kun vurderer gene og ikke vurderer sundhedsaspekter.

Miljøstyrelsen svarer, at standardvilkåret for asfaltfabrikker om diffust støv er udarbejdet som et genevilkår. Miljøstyrelsen kan ikke svare på, om sundhedsmæssige risici har været inddraget ved fastsættelsen af dette vilkår.

Miljøstyrelsen kan ikke svare på, om indholdet af PAH og partikelstørrelsen har været vurderet ved fastsættelsen af standardvilkåret. Miljøstyrelsen henviser til Styrelsen for Patientsikkerhed for en konkret faglig vurdering.

Miljøstyrelsen fastslår telefonisk, at der ikke er anerkendte metoder til måling af diffust støv. Der er ligeledes ikke en grænseværdi for diffust støv. Diffust støv skal derfor vurderes i omgivelserne ud fra et skøn. Dette skøn kan blandt andet omfatte, om der ligger støv på overflader hos naboerne, støvets udseende og egenskaber, samt en vurdering af om støvet kommer fra virksomheden.

Miljøstyrelsen skriver i sin mail, at standardvilkårene undtagelsesvist kan suppleres med yderligere vilkår for støvdæmpning. NCC har et sådant skærpet vilkår om befugtning ved nedknusning. Dette vilkår er stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljøstyrelsen vedhæfter en rapport med forslag til støvreducerende tiltag.

NCC oplyser den 25. november 2021, at de forventer, at knusepladsen flyttes til ny placering omkring sommerferien 2022. NCC understreger, at tidsplanen ikke er endelig. Ved flytning af knusepladsen bliver afstanden mellem knusning og nærmeste beboelse længere.

Fagforvaltningen arbejder videre med diffust støv fra NCC. Hvis fagforvaltningen ud fra tilsyn vurderer, at der er en væsentlig gene fra diffust støv, skal denne gene nedbringes. Dette kan ske via dialog med NCC eller via et påbud om støvreducerende tiltag. Støvreducerende tiltag kan indebære øget befugtning eller tilrettelæggelse af nedknusningsaktiviteterne, så nedknusning ikke sker under visse vindforhold.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Poul Erik Andreasen indstiller, at såfremt flytningen af nedknusningen ikke er afsluttet inden den1. juli 2021, pålægges NCC at afhjælpe støvgenerne ved inddækning – ud fra en vurdering af, at støvgenerne er væsentlige. Dette vurderet ud fra jævnlige gener med støv på vasketøj, havemøbler og biler.

Støvets indhold foreslås undersøgt af styrelsen for patientsikkerhed. Sagen begæres i Byrådet med bilag fra Miljøministeriet.

Bilag

Til toppen


15. Udfasning af Roundup


Resume

Sagsforløb: DGR/TM

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø er i gang med at se på alternative metoder for bekæmpelse af ukrudt på faste belægninger.

Det Grønne Råd skal drøfte, om de vil foreslå Teknik og Miljøudvalget, at der skal arbejdes videre på at udfase brugen af sprøjtemidler ved bekæmpelse af ukrudt.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen har, på baggrund af det store fokus på miljø i forbindelse med brugen af kemiske ukrudtsmidler, igangsat en proces der skal klarlægge alternative metoder til brugen af kemiske midler i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse på faste belægninger. Det skal dog understreges, at ved bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo, vil der fortsat blive anvendt kemiske midler, da dette har vist sig at være den mest effektive metode, i kraft af den intensive indsats, hvor 1 fast medarbejder har udført denne indsats, i et så kontrolleret samt målrettet omfang, at bestanden er faldet kraftigt de seneste år.

Fagforvaltningen har igennem sæson 2021 afprøvet forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse på faste belægninger. Metoder som No Weed, kogende vand, damp samt ukrudtsbørste, er nogle af de metoder der er afprøvet.

No Weed, kogende vand samt damp, stresser ukrudtet og kræver alle efterbehandling, efter 4-6 uger, 4-5 gange årligt, hvorimod ukrudtsbørsten fjerner ukrudtet med det samme, men også kræver efterbehandling 4-6 uger efter.

Fagforvaltningen er på baggrund af disse forsøg kommet frem til den konklusion at, en kombination med damp og ukrudtsbørste/fejesugemaskine er den metode, der har den bedste effekt, da den fjerner synligt ukrudt samtidig med at den suger det op, sådan at der er rent efterfølgende, dampanlægget kan også bruges på de steder hvor ukrudtsbørsten ikke kan komme til, f.eks. helleanlæg.

Ved at udfase brugen af kemiske ukrudtsmidler må man acceptere, at der vil være mere synligt ukrudt i gadebilledet, end man oplever ved brugen af kemi. Men ved brugen af en kombination af damp, ukrudtsbørste samt fejemaskine, vil man kunne minimere dette, dog vil der fortsat forekomme mere ukrudt end ved kemisk behandling. Man vil således fremover først skulle gøre rent og løbende holde rent. Dette vil kræve flere ressourcer end i dag, da maskinen, som minimum, skal kører fra den 1. april til den 1. november, mod i dag hvor Vej og Park kører med sprøjtemaskinen på kommunale arealer en gang om foråret og en gang om efteråret.

Fagforvaltningen vurderer, at der skal investeres ca. 1 mio. i en ny maskine samt at der skal anvendes ca. 0,3 årsværk mere end med den nuværende løsning.

Fagforvaltning for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter om der skal arbejdes videre med en plan for bekæmpelse af ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

Personale

Den nye løsning for bekæmpelse af ukrudt kræver ca. 0,3 årsværk ekstra i forhold til nuværende løsning.

Indstilling

Beslutning fra Det Grønne Råd, 25. november 2021, pkt. 5:

Det Grønne Råd anbefaler Teknik- og Miljøudvalget, at der arbejdes videre med alternative metoder til bekæmpelse af ukrudt, så brug af sprøjtemidler udfases.

Det Grønne Råd gør opmærksom på, at der, med den skitserede løsning, kan være afledte effekter, der kan have negativ indvirkning på miljøet – fx mikroplast og brug af brændstof til maskinen.

Hildo Rasmussen, Morten Bruun Jacobsen og Børge Juul Kristensen var fraværende.

Beslutning

Fagforvaltningen arbejder videre med udfasning af roundup.

Bilag

Til toppen


16. Danmarks Vildeste kommune


Resume

Sagsforløb: DGR/TM

Der er nedsat en arbejdsgruppe under Det Grønne Råd, som skal være tovholder i forhold til at få engageret og inddraget kommunes borgere, virksomheder og institutioner i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste kommune. Gruppen har afholdt to møder i løbet af sommeren.

Der er opsat skilte ved kommunens etablerede faunastriber, og Vej og Park har deltaget i Bæredygtighedsfestivalen den 29. august 2021, hvor der blev formidlet information om "Brønderslev Goes Wild".

Sagen fremsendes til Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Der er nedsat en arbejdsgruppe under der Det Grønne Råd, som skal være tovholder i forhold til at få engageret og inddraget kommunens borger, virksomheder, institutioner m.v. i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste kommune. Gruppen består af medlemmer af Det Grønne Råd samt Bæredygtighedsfestivalen.

Der er udsendt et informationsbrev til kommunens borger-, bolig- og grundejerforeninger samt virksomheder, med en opfordring til at deltage i "Brønderslev Goes Wild". Det har kun givet enkelte tilbagemeldinger bl.a. Boligforeningen PM, som er gået med i et samarbejde med Vej og Park. Der er også kommet henvendelser fra kommunale institutioner, der har interesse i at lave vilde tiltag, bl.a. er Brønderslev Ungdomsskole ved at få etableret vilde områder i samarbejde med Vej og Park.

Der var enighed i gruppen om at man vil ringe rundt til dem, som ikke har reageret på informationsbrevet, med henblik på at få flere samarbejdspartnere med i projektet.

Fagforvaltningen har fået mange henvendelser fra interesserede borger, der ønsker at etablerer små "vilde" bede/områder i deres have. Denne interesse kan også ses på hjemmesiden Bronderslev.dk/goeswild, hvor borgere og virksomheder kan indtegne deres egne "vilde" områder. Her ses også kommunens områder. Der er indtil videre lavet 9.475 m2 kommunalt samt 5.957 m2 privat vild natur.

Fagforvaltning for Teknik og Miljø foreslår, at Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Indstilling

Beslutning fra Det Grønne Råd, 25. november 2021, pkt. 6:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Arbejdsgruppen arbejder videre med hjemmesiden, så der suppleres med mere viden / information om vild natur.

Hildo Rasmussen, Morten Bruun Jacobsen og Børge Juul Kristensen var fraværende.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


17. Gennemgang af grønne områder


Resume

Sagsforløb: DGR/TM

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø er, på baggrund af det store fokus på biodiversitet og mere vild natur, i gang med en gennemgang af græsarealer i kommunen, med baggrund i at vurdere om der er hele eller dele af arealer, der kan tages ud til mere vild natur, for at fremme biodiversiteten til glæde for dyr, insekter og de kommende generationer, sådan at vi kan få naturen tilbage og give den videre til de kommende generationer.

Vej og Park klipper og vedligeholder i dag ca. 110 hektar græs hver/hver anden uge, hvor af de 60 hektar er boldbaner. Det foreslås, at serviceniveauet ændres på ca. 17 hektar.

Sagen fremsendes til Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø er på baggrund af det store fokus på biodiversitet og mere vild natur i gang med en gennemgang af græsarealer i kommunen, med baggrund i at vurdere om der er hele eller dele af arealer, der kan tages ud til mere vild natur, for at fremme biodiversiteten til glæde for dyr, insekter og de kommende generationer, sådan at vi kan få naturen tilbage og give den videre til de kommende generationer.

Vej og Park klipper og vedligeholder i dag ca. 110 hektar græs hver/hver anden uge, hvor af de 60 hektar er boldbaner.

Fagforvaltningen har ved gennemgang af arealerne delt dem op i 4 kategorier:

  • Parkplæner: Stort publikumstryk f.eks. Rhododendronpark, Anlægget Hjallerup osv.
  • Boldbaner: Stadions, skolebaner, her er der en kommunal forpligtigelse til at levere brugbare baner og serviceniveauet kan ikke ændres.
  • Institutioner: børnehave, skoler.
  • Brugsplæner: Markedspladsen, Strandparkering, Gl. stadion (Dronninglund) osv.

Fagforvaltningen har i gennemgangen taget udgangspunkt i brugsplæner. Ud af de 110 hektar græs er der udtaget 17 hektar, hvor det foreslås at den fremtidige service ændres, således at det fremadrettet bliver udlagt til vild natur, og klippeintervallet vil blive ændret fra hver uge til 1 gang årligt. Der i gennemgangen taget udgangspunkt i hvilke arealer, hvor det ikke vil få store brugsmæssige konsekvenser for borgerne. Det vil blive synligt i bybilledet, at Brønderslev Kommune er gået ind i kampen om at vinde naturen tilbage. Dog er der taget højde for at der fortsat er plads til den velplejede natur, som f.eks. Rhododendronparken. Der er i udvælgelsen taget højde for evt. trafiksikkerhedsmæssige forhold, samt at der ved alle sti/veje på de vilde arealer, fortsat vil blive klippet 1-1,5 m kant rundt, for at undgå at højt græs vælter ind over stier til gene for bruger af disse.

En justering af vedligeholdelse af ca. 17 ha. brugsplæner påvirker i mindre grad det samlede ressourceforbrug, da der fortsat skal klippes langs kanter ved fortov, cykelstier samt veje, af trafiksikkerhedsmæssige hensyn, samt der på nogle arealer klippes en sti rundt, som vil være til glæde for bruger af områderne, da man kan gå rundt i den vilde natur og nyde synet af insekter og vilde blomster. Endvidere skal alle områder slås en gang årligt, dette udføres med en slaggedklipper som er 1,8m bred og kører ca. 1,5-2 km/t, modsat i dag hvor det klippes med rotorklippere med en klippebrede mellem 3m-5m og kører mellem 8-15km/t. Der vil blive en mindre besparelse i forhold til maskinparken, da kantklipning samt stier kan udføres med en mindre og billigere maskine end det er tilfældet i dag. Overskydende ressourcer forventes flyttet til andre opgaver i Vej og Park.

Fagforvaltning for Teknik og Miljø foreslår, at Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget godkender, at den fremtidige service ændres på de 17 hektar, som foreslået af fagforvaltningen.

Personale

Ved justering af vedligeholdelse på brugsplæner, bliver overskydende personaleressourcer blive flyttet til andre opgaver i Vej og Park, hvilket vil hæve standarden på andre områder.

Indstilling

Beslutning fra Det Grønne Råd, 25. november 2021, pkt. 7:

Det Grønne Råd anbefaler, at der arbejdes videre med ændret vedligeholdelse på de forslåede 17 ha, så biodiversiteten hjælpes på vej.

Det Grønne Råd anbefaler, at Stadiongrunden i Brønderslev tilføjes listen.

Interessenter / andre myndigheder skal høres om ændringen.

Hildo Rasmussen, Morten Bruun Jacobsen og Børge Juul Kristensen var fraværende.

Beslutning

Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med ændret vedligeholdelse af de foreslåede arealer, dog udtages det grønne areal på det gl. stadion på Slotsgade i Dronninglund. Brønderslev gl. Stadion indtænkes.

Der evalueres efter 1 år.

Bilag

Til toppen


18. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Personale

Ingen.

Beslutning

Intet.

Til toppen


19. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet.

Til toppen


20. Lukket punkt: Overvejelse om strafferetlig behandling


Beslutning

Godkendt.

Til toppen


21. Lukket punkt: Overvejelse om selvhjælpshandling


Beslutning

Godkendt.

Til toppen


22. Lukket punkt: Godkendelse af beslutningsprotokol


Beslutning

Godkendt.

Til toppen

Opdateret 6. december 2021
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer