Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Handicaprådet - Referat

Dato: 13. august 2019
Lokale: Mødelokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 14:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: HAR

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Margit Chemnitz, Bettina Bøcker Kjeldsen og Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: HAR

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Margit Chemnitz, Bettina Bøcker Kjeldsen og Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Til toppen


3. Specialundervisning i folkeskolen i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: HAR

Med henblik på en opfølgende drøftelse vil fagforvaltningen for Børn og Kultur give en orientering om de forskellige specialundervisningstilbud til folkeskoleelever i Brønderslev Kommune.

Direktør Henning Risager og skole- og dagtilbudschef Carsten Otte deltager i drøftelse af sagen.

Sagsfremstilling

Tirsdag den 2. juli 2019 bragte Nordjyske et meget kritisk læserbrev af tilrettelæggelsen af undervisningen i en specialklasse på Dronninglund Skole under overskriften ”Man gjorde 17 børn fortræd”. Specialklassen kaldes i daglig tale for en x-klasse og er et tilbud for børn med generelle kognitive indlæringsvanskeligheder.

Læserbrevet er underskrevet af flere formænd for forskellige handicapinstitutioner, herunder Handicaprådets formand. Læserbrevet afsluttes med, at underskriverne gerne stiller op til dialog om forholdene.

Lederen af skoledistrikt Dronninglund inviterede derfor underskriverne af læserbrevet til at besøge skolen for at få en dialog om skolens tilrettelæggelse af specialundervisningen. Besøget er planlagt til den 26. august 2019.

DR Nordjylland fulgte senere op på sagen med interview af en af formændene og lederen af skoledistrikt Dronninglund.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Sagen blev drøftet på Handicaprådet.

Formanden beklager, at skrivelsen er underskrevet med titlen ”Formand for Handicaprådet”, idet skrivelsen ikke har været drøftet i rådet.

Skolechefen deltager gerne på møderne i Handicaprådet fremadrettet, og vil meget gerne drøfte mulighederne for en bedre dialog med rådet.

Skoleområdet har en pallette af tilbud til børn som har behov for et specialtilbud. Børnene indplaceres så de i videst muligt omfang kan få en så ”normal” en skolegang som muligt. Alle børn i x-klassen er således også tilknyttet en almen klasse, hvor de indgår i varierende omfang.

Handicaprådet er tilfreds med orienteringen om sagen, og støtter op om visionerne på området - herunder tilrettelæggelsen af undervisningen. Rådet opfordrer til, at man fortsætter den konstruktive dialog.

Margit Chemnitz, Bettina Bøcker Kjeldsen og Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Årsrapport - vederlagsfri fysioterapi


Resume

Sagsforløb: HAR/SS

Det fælleskommunale Sundhedssekretariat udarbejder årligt en rapport over aktivitets- og udgiftsudviklingen vedrørende den vederlagsfrie fysioterapi i de nordjyske kommuner.

Sagen fremsendes til orientering i Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Årsrapporten behandler udviklingen fra 2014 til 2018 med særligt fokus på udviklingen i 2018. Udviklingen er beskrevet for henholdsvis vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og ridefysioterapi (speciale 65), og der redegøres for udvikling i antallet af modtagere (patienter) samt udvikling i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi.

Udgifter til kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er ikke en del af analysen. Derfor kan det være vanskeligt at sammenligne kommuner imellem, da der er stor forskel i de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi.

Region Nordjylland er den region, der i perioden 2017-2018 har haft den højeste procentvise stigning i bruttohonoraret til vederlagsfri fysioterapi. Stigningen i Region Nordjylland i perioden var på 7,43 %. På landsplan har der været en stigning på 5,01 % i perioden 2017-2018. Stigningen i bruttohonoraret til vederlagsfri fysioterapi på regionsniveau kan dels tilskrives en stigning i antal borgere i ordningen (5,47 %) og en stigning i honorar pr. borger i ordningen (1,86 %). Det gennemsnitlige honorar pr. borger i ordningen i Region Nordjylland ligger over landsgennemsnittet.

Vederlagsfri fysioterapi i Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune har i perioden 2014-2018 oplevet en stigning på 22,77 % i bruttohonoraret til vederlagsfri fysioterapi. Fra 2017 til 2018 er bruttohonoraret steget med 1,90 % og er dermed lavere end den regionale stigning. Der er i perioden 2017-2018 sket et fald i det gennemsnitlige honorar pr. borger i ordningen på 4,32 %. De samlede udgifter til området er imidlertid stigende, da der samtidig er sket en stigning i antal borgere i ordningen på 6,50 %.

Det gennemsnitlige honorar pr. patient i Brønderslev Kommune ligger i 2018 på niveau med landsgennemsnittet.

Ridefysioterapi Brønderslev Kommune

Udvikling i udgifterne til ridefysioterapi har tidligere været ustabil i en periode, hvilket primært kan tilskrives, at en udbyder af ridefysioterapi havde lukket i 2. halvår af 2015 og starten af 2016 grundet flytning fra Hjallerup til Uggerhalne. I perioden 2017-2018 har Brønderslev Kommune oplevet en stigning i bruttohonorar (12,67 %) og antal patienter (10,53 %), som ligger over gennemsnittet i Region Nordjylland.

Det gennemsnitlige honorar pr. borger i ordningen er steget med 1,94 % i samme periode, og udgiften pr. borger i ordningen ligger under regionsgennemsnittet.

Medio maj 2018 er en ridefysioterapeut flyttet tilbage til Brønderslev Kommune. Hvordan flytning kommer til at påvirke udgiftsniveauet, er endnu ukendt.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Handicaprådet har drøftet årsrapporten og tager orienteringen til efterretning.

Margit Chemnitz, Bettina Bøcker Kjeldsen og Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Sagsbehandlingstider i Sundhed og Velfærd


Resume

Sagsforløb: HAR/ÆR/ÆO/SS

Orientering om status på overholdelse af de sagsbehandlingsfrister, der er politisk vedtaget for Sundhed og Velfærd.

Sagsfremstilling

I retssikkerhedslovens § 3 er det anført, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal fastsætte en frist for hvor lang tid, der må gå, før der skal være truffet en afgørelse. Med afgørelse menes her en hel eller delvis bevilling af det ansøgte eller afslag på ansøgning om en ydelse eller service.

Den overordnede målsætning er, at Visitationen behandler ansøgninger så hurtigt, som det er muligt.

Visitationen kvitterer for modtagelse af en ansøgning om hjælp og/eller støtte senest 8 dage efter modtagelse af en ansøgning.

Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt kommunen modtager en ansøgning og til en afgørelse er sendt til borgeren. Den samlede sagsbehandlingstid afhænger af, hvor hurtigt en sag kan belyses tilstrækkeligt til, at der kan træffes en afgørelse. Det drejer sig i mange sager om indhentelse af informationer fra ansøger og samtykke til indhentelse af oplysninger fra andre instanser i og uden for kommunen f.eks. Træningsafdelingen, bostøtteområdet, midlertidige botilbud, læger og psykologer. Ved behandling af alle typer ansøgninger vil sagsbehandleren vurdere, hvorvidt der er behov for at indsætte midlertidig hjælp, mens ansøgningen behandles.

Sagsbehandlingstiderne er politisk fastsatte. Sagsbehandlingstiderne er vejledende. Mange sager vil blive ekspederet hurtigere end de angivne tidsrammer. Hvis fristen ikke kan overholdes, sikrer sagsbehandleren, at ansøger får skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Sagsbehandlingstiderne overholdes selvfølgelig som udgangspunkt.

Sagsbehandlingstiderne fremgår af kommunens hjemmeside som en del af kvalitetsstandarderne.

I bilag 1 er en oversigt over ansøgninger, der i perioden januar–juni 2019 enten er behandlet eller er registrerede som ”ansøgte” på Det Specialiserede Område. Det vil sige, at ansøgningen enten afventer sagsbehandling, eller er under behandling.

Der er i perioden januar–juni 2019 blevet afgjort 136 sager, fordelt på 100 personer, heraf har 9 fået afslag. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden har været 27 dage.

Der er 19 ansøgninger, der ikke er afgjort indenfor den angivne tidsfrist. I 19 sager er sagsbehandlingen dog påbegyndt.

I bilag 2 er en oversigt over ansøgninger, der i perioden januar–juni 2019 enten er behandlet eller er registrerede som ”ansøgte” på Ældreområdet. Det vil sige, at ansøgningen enten afventer sagsbehandling, eller er under behandling.

Der er i perioden januar – juni 2019 blevet afgjort 2.120 sager, fordelt på 1.095 personer, heraf har 42 fået afslag. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden har været 3,5 dage.

Der er 89 ansøgninger, der ikke er afgjort indenfor den angivne tidsfrist.

Der kan endnu ikke trækkes data på hjælpemidler grundet tekniske problemer.

I Visitationen er der fokus på at overholde sagsbehandlingstiden.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Handicaprådet vil gerne opfordre til at myndighed ser på formuleringerne i de breve, som oplyser borgerne om sagsbehandlingstiden. Brevene kan formuleres mere imødekommende.

Margit Chemnitz, Bettina Bøcker Kjeldsen og Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Øget fokus på beskæftigelse på Det Specialiserede Socialområde


Resume

Sagsforløb: HAR/SS

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, hvorvidt Sundhed og Velfærd skal øge fokus på beskæftigelse for målgruppen på førtidspension, herunder arbejde videre med indgåelse af samarbejdsaftale med KLAPjob (Kreativ, Langsigtet, Arbejds-Planlægning) med henblik på at bringe borgere i §§ 103 og 104 tilbud på såvel offentlige som private tilbud ud på arbejdsmarkedet.

Sagsfremstilling

Der er siden vedtagelse af Masterplanen 2013 arbejdet målrettet med fokusskifte fra ”beskyttet til støttet”, hvor fokus har været på at selvstændiggøre borgere med handicap mest muligt. Herunder at den enkelte borger arbejder med udviklende mål i det omfang, som passer til den enkelte borger. Som en del af dette, ses et behov for at rette et særligt fokus på beskæftigelse.

Det er kun omkring en tredjedel af alle borgere med et større handicap, der har et job. Regeringen kom i september 2018 med udspillet ”Flere mennesker med handicap skal i job”, hvor Regeringen præsenterede et mål om, at 13.000 flere borgere med et større handicap skal i fleksjob eller ordinær beskæftigelse inden 2025. Det er et ambitiøst mål, som de nordjyske kommuner deler. Omregnet til nordjyske forhold svarer det til ca. 1.300 borgere.

Målene i Nordjysk Socialaftale 2018-2020 flugter med regeringsudspillet, idet de nordjyske kommuner og Region Nordjylland har udpeget samarbejdet mellem social- og beskæftigelsesområdet som et fokusområde. Hensigten er at understøtte, at flere borgere med handicap bliver tilknyttet arbejdsmarkedet, idet beskæftigelse giver øget livskvalitet, et socialt netværk og ikke mindst giver borgeren nye kompetencer. Beskæftigelse kan endvidere have personlige gevinster for borgeren. Som person vil man ofte identificere sig med sit job. Dette gør sig også gældende for borgere med et handicap, uanset om der tale om et beskyttet beskæftigelsestilbud, skånejob, fleksjob eller et ordinært job.

Når en borger på førtidspension kommer i beskæftigelse, vil det alt andet lige øge borgerens egenmestring. Det er ikke alene et gode for borgeren, men det giver også en økonomisk gevinst for kommunerne. Tal fra Implement (konsulentfirma) viser, at en kommune i gennemsnit sparer ca. 65.000 kr. pr. år, hvis en borger med førtidspension går fra at være uden for arbejdsmarkedet til at komme i løntilskud (skånejob).

For borgere med et handicap kan vejen til et arbejde have mange udfordringer. Foruden de personlige udfordringer, kan der også være udfordringer i forhold til at finde det rette match med en relevant virksomhed, ligesom samarbejdet med kommunen kan indeholde udfordringer.

Landsforeningen LEV, som laver skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder, har indsatsen ”KLAPjob”. Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har udviklingshæmning, autisme, ADHD, spasticitet, epilepsi, muskelsvind eller erhvervet hjerneskade, der gør, at de har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.

På Det Specialiserede Område i Brønderslev Kommune er en række borgere i offentlige og private tilbud. Ved at øge fokus på at få borgerne i beskæftigelse vil dette sætte krav til leverandørerne om aktivt at have fokus på at understøtte, at så mange som muligt af borgerne kommer i ”beskæftigelse”/skånejob.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at der indgås aftale med LEV om KLAPjobs.

Personale

Ingen.

Beslutning

Handicaprådet indstiller, at der indgås aftale med LEV om KLAPjobs. Handicaprådet ser generelt meget positiv på, at der skabes flere KLAPjobs for borgere i målgruppen.

Margit Chemnitz, Bettina Bøcker Kjeldsen og Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Til toppen


7. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: HAR

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Intet.

Margit Chemnitz, Bettina Bøcker Kjeldsen og Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Til toppen

Opdateret 14. august 2019
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach