Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Landdistriktsrådet - Referat

Dato: 8. marts 2021
Lokale: Virtuelt via Teams
Tidspunkt: Kl. 16:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: LDR

Personale

Ingen.

Beslutning

Afbud fra Tove Fønss.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Til toppen


2. Bemærkninger / ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: LDR

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger / ændringer til dagsordenen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Til toppen


3. Igangsætning af arbejde omkring revidering af Brønderslev Kommunes Frivilligpolitik


Resume

Sagsforløb: TM/FK/BK/BE/ÆO/SS/LDR

Der er et ønske om at revidere Brønderslev Kommunes Frivilligpolitik.

Landdistriktsrådet skal drøfte deres samarbejde med frivillige herunder udfordringer og muligheder og udpege et af udvalgsmedlemmerne som deltager i en paneldebat.

Konsulent Jeppe Østergaard vil lave en kort præsentation af politikken på mødet.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommunes nuværende Frivilligpolitik er godkendt i Byrådet i april 2010, den nuværende Frivilligpolitik omhandler samarbejdet med de frivillige sociale foreninger, og er bundet op på § 18 i Lov om Social Service.

Der er et ønske om at revidere Brønderslev Kommunes Frivilligpolitik, så den kommer til at dække frivilligheden i hele kommunen. Der er et ønske om, at en ny Frivilligpolitik skal indeholde et bredere sigte end udelukkende de frivillige sociale foreninger som det er tilfældet i dag, og dermed også kommer til at favne det samarbejde, der er i flere forvaltninger med frivillige, både individuelle frivillige, selvorganiserede grupper eller foreninger og organisationer.

I et samarbejde mellem Sundhed og Velfærd og Børn og Kultur er vedlagte tids- og procesplan planlagt for arbejdet med Frivilligpolitikken, der er planlagt inddragelse af politikere, ledere, medarbejdere og en række forskellige frivillige gennem to paneldebatter og efterfølgende kvalificering. Målet er at Byrådet kan vedtage en revideret Frivilligpolitik på møde den 1. september 2021.

Rådet bedes drøfte det nuværende arbejde med frivillighed på eget område herunder udfordringer og muligheder, samt hvilke frivillige aktører der er centrale på eget område. Disse frivillige aktører kan indbydes til paneldebatterne omkring den kommende politik.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Landdistriktsrådet drøfter det nuværende samarbejde med frivillige og udpeger én repræsentant fra rådet til paneldrøftelsen, og eventuelle relevante frivillige aktører fra området.

Personale

Ingen.

Beslutning

Frivillighedspolitikken blev drøftet.

Det er en hindring, at der er mange administrative udfordringer i forbindelse med frivilligt arbejde f.eks. forsikringsforhold.

Landdistriktsrådet fremkom med følgende anbefalinger:

  • Forsætte dialogrunde med lokalbyerne.
  • Fokus på den sociale interaktion i fremtiden efter coronarestriktionernes ophævelse.
  • Fokus på kommunens rolle i understøttelsen af det frivillige arbejde.

Landdistriktsrådet udpeger Carsten Hannesbo og Kurt Bering til paneldebatten.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Høring af Facilitetsstrategi i samarbejde med Bevæg dig for livet


Resume

Sagsforløb: FR/HAR/ÆR/DGR/IR/LDR


Brønderslev Kommunes nye Facilitetsstrategi i samarbejde med Bevæg dig for livet sendes til høring.

Landdistriktsrådet skal tage stilling til Facilitetsstrategien og lave et høringssvar.

Sagsfremstilling

Som en del af Bevæg dig for livet-visionsaftalen er Brønderslev Kommune ved at lave en Facilitetsstrategi, som nu sendes i høring. En facilitetsstrategi er et dokument, der skal danne grundlag for bedre udnyttelse af faciliteterne i kommunen i praksis, fælles udvikling af faciliteter og tiltag på tværs af forvaltninger for på den måde at sikre de bedste rammer for fysisk aktivitet - særligt målrettet de nuværende inaktive.

Tilbage i marts 2020 begyndte processen omkring strategien, hvor politikere og administration sammen satte retning for arbejdet. Hen over foråret forløb planlægning af proces for inddragelse af borgere og inddragelse af en administrativ arbejdsgruppe for at sikre et bredt blik på strategien. I starten af september blev 2 panelmøder afholdt med indbudte deltagere fra en række forskellige organisationer fra LAG Nord, halområdet, skolerne, Friluftsrådet, Ældrerådet og mange flere. På bagkant af mange gode indspark er der udarbejdet et strategiudkast, der er klar til høring efter kvalificering i den administrative arbejdsgruppe og præsentation for Byrådet på temamøde i december.

Strategien er opbygget med 3 primære arenaer, hvor der er lokaliseret udfordringer og muligheder. Dernæst er der opsat mål og handlinger til hver enkelt arena. Strategien forsøger at gå ret tæt på det udførende niveau, og blive konkret i forhold til handlinger på hver arena, for at indfri de lokaliserede potentialer og imødekomme udfordringerne.

Strategien sendes nu til høring og Landdistriktsrådet har mulighed for at kommentere på strategien, komme med betragtninger og bidrage med hvad rådet synes er særligt vigtigt. Der ønskes særligt høringssvar med fokus på:

  • Hvordan skal arbejdet prioriteres, hvilke mål og handlinger er særligt vigtige for jer?
  • Er der noget, I mangler i strategien, for at vi skaber de bedste rammer for at gøre de fysisk inaktive mere aktive?

Deadline for høringssvar er tirsdag den 9. marts 2021.


Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Landdistriktsrådet drøfter Facilitetsstrategien og laver et høringssvar.

Personale

Ingen.

Beslutning

Landdistriktsrådet indsender et høringssvar.

Det er en udfordring, at sikre udnyttelsen af de klassiske faciliteter. Forslag om, at hallerne får mulighed for at sætte initiativer i gang og derved lade dem blive levedygtige, for derefter at overlevere dem til foreningerne. Forslaget forudsætter dog kommunal økonomisk støtte / opbakning.

En bedre udnyttelse af de fastansatte ude i hallerne.

Fokus på andre end de traditionelle sportsgrene.

Indtænkt praktiske opgaver til glæde for byen - fx. Bytrimmerne i Klokkerholm - vaske skilte, rydde op og sikre vedligeholdelse.

OBS! der skal være sammenhæng mellem facilitetsstrategien og frivilligpolitikken.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Status for udviklingsarbejdet vedrørende fokusbyer


Resume

Sagsforløb: LDR

Teknik- og Miljøudvalget har på møde den 8. februar 2021 godkendt officiel udmelding om at borgerinddragelsesprocesserne er sat i bero grundet COVID-19 situationen, samt at en genoptagelse af udviklingsarbejde vedrørende fokusbyerne tidligst kan igangsættes i efteråret 2021, da udviklingsarbejdet i særlig grad baseres på samskabelse med borgerne gennem fysiske møder og interaktion på tværs af grupper.


Fagforvaltningen vurderer, at der forsat kan arbejdes med aktiviteter i de enkelte fokusbyer, som ikke direkte kræver fysiske møder eller borgermøder. Fagforvaltningen arbejder i øjeblikket med enkelte projekter og strategiske indsatser i alle fokusbyer, herunder byrum, havneudvikling, facaderenoveringer og nedrivninger af nedslidte bygninger.

Sagen fremsendes til Landdistriktsrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 6. maj 2019 en strategi for udvikling af kommunens mindre byer med udpegning af fokusbyer, hvor der kunne igangsættes udviklingsinitiativer. Udviklingen skulle ske i tæt samarbejde og samskabelse mellem fagforvaltningen og de lokale borgere. Desværre har de skiftende COVID-19 retningslinjer medført, at udviklingsarbejdet har været besværliggjort. Siden marts 2020 har der ikke været mulighed for større forsamlinger, som udviklingsarbejdet er afhængig af. En af grundstenene i fokusbyarbejdet er den borgerdrevne udvikling og varige forandringer, som kræver, at der kan afholdes borgermøder og workshops for hele byen. Der er bred enighed i fokusbyerne om at forsætte den valgte strategi, men at sætte borgerinddragelsesprocesserne i bero indtil efteråret 2021, da disse er afhængige af COVID-19 situationen.

Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en status for udviklingsarbejdet i de respektive fokusbyer samt konkrete anbefalinger til den videre proces:

Flauenskjold

Oprindelig fokusby i 2019 og næsten færdiggjort. Der er udarbejdet en helhedsplan for byens fremtidige udvikling de næste 5 år. Byen afventer at kunne afholde et borgermøde med lancering af planen for hele byen. Målet er, at der på borgermødet nedsættes en fremtidig organisation for realisering af planens projekter. Fagforvaltningen bistår, sammen med den lokale styregruppe, afholdelse af borgermøde. Fagforvaltningen foreslår afholdelse tidligst i efteråret 2021.

Klokkerholm

Oprindelig fokusby i 2019-2022 og igangsat. Udpegningen som fokusby omhandler projekter i forbindelse med den igangværende kloakseparering. Byen har valgt at prioritere infrastrukturprojekter og forskønnelse af Borgergade. Udviklingsarbejdet er ikke direkte afhængig af fysiske møder, hvorfor processen forsætter nærmest uhindret.

Asaa

Oprindelig fokusby i 2020 og endnu i opstartsfasen. Der er planlagt en borgerworkshop for hele byen med henblik på udarbejdelse af en udviklingsplan. Borgerworkshoppen har været planlagt til afholdelse i foråret og efteråret 2020, men er begge gange blevet aflyst grundet COVID-19 restriktioner. Forvaltningen og den lokale styregruppe er enige om at afvente mulighed for afholdelse af et fysisk borgermøde, førend processen kan forsætte. Forvaltningen foreslår, at udviklingsarbejdet genoptages i efteråret 2021, med håb om mulighed for afholdelse af fysiske møder igen.

Agersted

Oprindelig fokusby i 2020 og endnu ikke igangsat. Ifølge beslutning i Teknik- og Miljøudvalget igangsættes arbejdet umiddelbart efter afslutning af processen i Asaa. Byens borgerforening har ytret ønske om at starte udviklingsarbejdet hurtigst mulig. Forvaltningen foreslår, at udviklingsarbejdet udskydes til 2022 umiddelbart efter at processen i Asaa er ved at være afsluttet.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Landdistriktsrådet tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Orientering om, at der arbejdes blandt byens borgere i Asaa sideløbende med coronarestriktionerne om byens udvikling. Anvendelse af fokusbymidler skal afklares med styregruppen og forslag indsendes til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.

Der kommer et efterslæb i forvaltningen i forhold til at genopstarte fokusby processerne igen. Forvaltningen vurderer, at den skitserede plan er realistisk.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Til toppen


6. Energirenovering af gadebelysning i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: LDR

Byrådet igangsatte i 2016 en omfattende energirenovering af gadebelysningen i Brønderslev Kommune. Der investeres nu ca. 30 mio. kr. på udskiftning af ca. 8.500 gadelamper i hele kommunen. Det forventes, at energirenoveringen afsluttes inden udgangen af 2021.

Sagen fremsendes til Landdistriktsrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Byrådet har under budgetforhandlingerne for 2020 godkendt, at sidste halvdel af gadebelysningen i Brønderslev Kommune skal energirenoveres ved udskiftning til LED-armaturer i 2020 og 2021.

Energirenoveringen har en samlet anlægsramme på 17,3 mio. kr. over årene 2020-2021. Byrådet har desuden bevilget 8,2 mio. kr. til udskiftning af gittermaster i Brønderslev by.

Byrådet besluttede desuden at dele af energibesparelsen fremadrettet kan anvendes til opgradering af gamle anlæg, udskiftning af gittermaster i og de andre byer/landsbyer i kommunen, kabellægning af luftledninger mv.

Energirenoveringen startede i 2016. I perioden fra 2016 til 2019 blev der udskiftet 3.877 gadelamper og i perioden fra 2020 til 2021 udskiftes der 4566 gadelamper. Energirenovering af gadebelysningen i oplandsbyerne og landsbyerne er nu gennemført, og der arbejdes nu på energirenovering af gadebelysningen i Brønderslev by. Det forventes, at energirenoveringen afsluttes inden udgangen af 2021.

Energirenoveringen giver en samlet besparelse på ca. 1,5 MWh pr. år, svarende til elforbruget til 375 boliger. Det betyder, at udledningen af CO2 reduceres med ca. 350 tons pr. år.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Landdistriktsrådet tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Til toppen


7. Debat om den kommunale landdistriktsindsats


Resume

Sagsforløb: LDR


Center for Regional- og Turismeforskning udgav i august 2020 en hovedrapport omhandlende en vurdering af kommunernes indsatser i forhold til udvikling af landdistrikterne.

Landdistriktsrådet skal tage stilling til rapporten i konteksten af det nuværende og fremtidige arbejde med landdistriktsudvikling i Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Center for Regional- og Turismeforskning har i 2019 gennemført en interviewundersøgelse blandt landdistrikts-nøglemedarbejdere i 41 ud af 45 land- og yderkommuner i Danmark med henblik på at kortlægge: hvordan landdistriktspolitiske indsatser behandles politisk, hvordan de er organiseret forvaltningsmæssigt og hvilke erfaringer man har i kommunerne i den forbindelse.

Disse interviews danner grundlaget for en ny rapport omhandlende en sammenligning af indsatserne og tilgangen til landdistriktsudvikling, som de forskellige kommuner har. Rapporten indeholder desuden en række anbefalinger, som gerne skulle kvalificere udviklingsarbejdet.

Anbefalingerne er:

1. Inkluder erhvervsvinklen i den kommunale landdistriktsindsats

Typisk er en væsentlig del af den kommunale erhvervsfremmeindsats udliciteret til en lokal erhvervsforening. Efter erhvervsfremmereformen varetages en stor del af den virksomhedsrettede erhvervsfremme endvidere af de nye erhvervshuse. Dette er ligeledes tilfældet i Brønderslev Kommune.

Det er ikke altid helt klart for de landdistriktsansvarlige, hvor grænsen mellem den kommunale og den udliciterede erhvervsfremmeindsats trækkes. Blandt andet derfor har de landdistriktsansvarlige ofte vanskeligt ved at få overblik over deres muligheder for at påvirke/udnytte erhvervsfremmeindsatsen i et landdistriktsøjemed.

Det betyder, at de kommunale landdistriktsansvarlige kan have vanskeligt ved at få et overblik over deres muligheder for at få erhvervsrådgivning, og i særlig grad for at finde relevant erhvervsrådgivning til de mere livsstilsprægede iværksættere.

2. Læg større vægt på kapacitetsopbygning og borgerinvolvering

Der er en generel tendens til, at borgere, der er bosat i mindre landsbyer, hvis fortsatte eksistens har været/er truet, i højere grad har selvorganiseret sig i aktive beboerforeninger, hvoraf mange har udarbejdet egne lokale udviklingsplaner. I større byområder, som ikke har været lige så udfordret, er de lokale udviklingsplaner ofte formuleret gennem handelsstandsforeningerne og med planlægningsmæssig assistance fra kommunen.

Forskningen viser, at den lokale kapacitet til selvorganisering er en vigtig parameter for en succesfuld lokal udviklingsproces. Denne undersøgelse viser dog, at dette sjældent er et eksplicit fokusområde i kommunernes landdistriktspolitik. Ikke desto mindre er kommunernes arbejde med lokale udviklingsplaner i de mest vellykkede byer i 10 tilfælde det bedste eksempel på en praktisk tilgang til lokal kapacitetsopbygning. En relevant og involverende lokal udviklingsplan er et godt udgangspunkt for at kunne tage livtag med også de bredere, erhvervsrelaterede initiativer. Flere respondenter fremhæver, at ideer og planer for udvikling af lokalsamfundene i videst muligt omfang skal formuleres af lokalområderne. Derefter gælder det for kommunale embedsfolk og politikere om, i så stor udstrækning som muligt, at implementere disse lokale planer i den kommunale planstrategi. Den modsatte strategi, hvor kommunale visioner og strategier i for høj grad sætter rammen for de lokale tiltag, risikerer at dræne det lokale engagement.

3. Tilpas organisering af landdistriktsindsatsen

Der er en fare for, at landdistriktsindsatsen bliver, som nogle forskere har påpeget, en form for rest-politik, der dækker over alt det, der ikke er dækket af kommunens traditionelle opgavevaretagelse. Landdistriktsindsatsen er i høj grad en 'kan'-opgave, da opgaven ikke er lovreguleret. Det har den konsekvens, at kommunerne griber opgaven an på meget forskellige måder og med en stor variation i fokusområder og økonomi. På samme måde er der risiko for, at indsatsen bliver nedprioriteret som følge af varetagelse af skal-opgaver.

Der er en tendens til, at flere kommuner ikke længere arbejder med en samlet landdistriktspolitik, men i stedet med lokalområde-udvikling på tværs af hele kommunen (altså inkl. de større byområder). Dog har ca. halvdelen af kommunerne nedsat landdistriktsråd eller -udvalg, som behandler eller rådgiver om politikker/indsatser, der har relevans eller betydning for kommunens landdistriktsområder.


Praksis viser, at det er en udfordring at få bragt kendskab til lokalsamfundenes ønsker og visioner ind i forskellige dele af den kommunale organisation på en praktisk operationel måde. Kommunernes forvaltningsmæssige organisation af landdistriktsområdet er præget af stor diversitet. Den praktiske landdistrikts- eller lokalsamfundsindsats er i høj grad tværfaglig. I kommuner, hvor der er nedsat teams af medarbejdere på tværs af 12 forvaltningsområder, er der stor tilfredshed blandt medarbejderne med samarbejdet omkring landdistriktsindsatsen.

Forvaltningen vurderer, at anbefalingerne er interessante i forhold til yderligere fokus på erhvervsfremme i landdistriktsudviklingen. Ikke kun gennem planlægning og fysiske tiltag, men også gennem den organisatoriske opbygning. Det vurderes, at rapportens anbefalinger med fordel kan inddrages i det kommende arbejde med fremtidens landdistriktsudvikling når strategien for fokusbyer skal evalueres.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Landdistriktsrådet drøfter rapporten nærmere med udgangspunkt i Brønderslev Kommunes arbejde med landdistriktsudviklingen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Det er vigtigt med den lette indgang til kommunen, samt at få drøftet aktuelle emner med det samme. Det anbefales at synliggøre indgangen til kommunen og de værktøjer, der er til rådighed.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Orientering om regional- og landdistriktspolitisk redegørelse


Resume

Sagsforløb: LDR

Regeringen udgav den 1. november 2020 den årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.

Sagen sendes til Landdistriktsrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Erhvervsministeriet udgav den 1. november 2020 Regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse. Den beskriver den seneste udvikling i beskæftigelse, erhvervsudvikling og bosætning og demografi i Danmark samt udvikling på de danske småøer.

Forvaltningen har gennemgået redegørelsen og bemærker især:

  • Brønderslev Kommune defineres som en landdistriktskommune tæt på de største byer.
  • Den type kommune har haft en lavere udvikling i BNP pr. indbygger fra 2005-2018 sammenlignet med de større bykommuner.
  • Landdistrikter tæt på de større byer havde i 2018 den laveste ledighed sammenlignet med de større bykommuner og landdistrikter længere væk fra de større byer.
  • Landdistrikter tæt på de største byer har haft en positiv udvikling i befolkningen siden 2010, men kan dog ikke følge bykommunerne.

Regeringen fremlægger i rapporten, hvilke initiativer der iværksættes for at komme nogle af udfordringerne i møde.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Landdistriktsrådet tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Der skal sikres den gode fortælling til potentielle fremtidige borgere, f.eks. den flotte by, den gode skole eller det gode foreningsliv.

Forslag om en mere attraktiv prissætning af kommunale byggegrunde.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Orientering / eventuelt


Resume

Sagsforløb: LDR

Personale

Ingen.

Beslutning

Der arbejdes på et snarligt årsmøde i Landsbyrådet.

Landsbyrådet meddeler, at det er en udfordring med håndtering af ansøgninger til landsbypuljen.

Der planlægges ikke, for nuværende, for yderligere kommunal økonomisk støtte til forsamlingshuse.

Der kan forsat indsendes forslag til relevante ejendomme til nedrivningspuljen.

Tove Fønss, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard og Aase Baun var fraværende.

Til toppen

Opdateret 16. marts 2021
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer