Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Det Grønne Råd - Referat

Dato: 12. september 2019
Lokale: Gl. Byrådssal, Dronninglund
Tidspunkt: Kl. 15:00


Indholdsfortegnelse



1. Godkendelse af dagsorden


Resume

Sagsforløb: DGR

Godkendelse af dagsorden.

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Hildo Rasmussen, Mogens Ingemannsen, Gerda Marie Jensen, Anders Peter Jensen, Jens Selmer Andersen og Jesper Blom-Hansen var fraværende.

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Sagsforløb: DGR

Godkendelse af referat fra møde i Det Grønne Råd den 16. maj 2019.

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra møde i Det Grønne Råd den 16. maj 2019.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Det Grønne Råd godkender referatet fra møde den 16. maj 2019.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt med opfølgende bemærkninger.

Arrangementet omkring åbning af Nordsøsti afventer en klagesag over ekspropriationen.

Den politiske behandling af Planstrategi 2019 er udsat grundet forslagene til omplacering af sommerhusområder. Der foretages yderligere dialog med ejere og naboer i de pågældende sommerhusområder, hvis tilkendegivelser forelægges til politisk behandling.

Hildo Rasmussen, Mogens Ingemannsen, Gerda Marie Jensen, Anders Peter Jensen, Jens Selmer Andersen og Jesper Blom-Hansen var fraværende.

Til toppen


3. Landskabsanalyse for Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: DGR

Brønderslev Kommune er i gang med at udarbejde en landskabsanalyse for hele kommunen. På mødet vil metoden bag analysen og det foreløbige arbejde blive præsenteret. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til udarbejdelse af landskabsanalysen.

Sagen fremsendes til Det Grønne Råd til orientering med mulighed for at drøfte input til og formidle af landskabsanalysen.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune er ved at udarbejde en landskabsanalyse for Brønderslev kommune. Landskabsanalysen udarbejdes ud fra landskabskaraktermetoden, en metode der er anbefalet af Miljøministeriet til kommunernes planlægning og forvaltning for landskabsinteresserne i det åbne land og i de bynære områder.

Landskabsanalysen dækker geografisk hele kommunen og inddeler kommunen i forskellige områder efter landskabskarakter. Landskabskarakteren betegner samspillet mellem et landskabsområdes naturgrundlag og arealanvendelse, samt de særlige rumlige visuelle forhold der kendetegner et område og adskiller det fra de omkringliggende landskaber. Den færdige landskabsanalyse vil indeholde en række dybdegående beskrivelser, vurderinger og anbefalinger til hvert enkelt karakterområde i kommunen.

Landskabsanalysen vil danne grundlag for revidering af kommunens landskabsudpegninger af "Større sammenhængende landskaber" og "Bevaringsværdige landskaber" i Kommuneplan 2021, samt danne et bedre administrativt grundlag for landskabsvurderinger i den daglige sagsbehandling.

På mødet vil metodens forskellige faser blive gennemgået og det foreløbige arbejde vil blive præsenteret med udgangspunktet i 1-2 karakterområder. Der vil være fokus på, hvordan indholdet af landskabsanalysen kan formidles. Efter præsentationen vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til projektet.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Det Grønne Råd tager orienteringen til efterretning, og drøfter hvordan indholdet af landskabsanalysen bedst kan formidles til borgere og organisationer i kommunen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Julie Ringbøl Svenningsen, der er landskabsarkitekt og projektansat hos Brønderslev Kommune, præsenterede det igangværende arbejde med landskabsanalyse for Brønderslev Kommune.

Det blev drøftet, hvordan landskabsanalysen skal bruges. Landskabsanalysen skal bruges dels i den strategiske planlægning i kommuneplanen og dels i den daglige sagsbehandling. I kommuneplanen skal de eksisterende udpegninger for landskabet revideres til at være tidssvarende og tilpasset i skala. Det er et politisk spørgsmål, om der skal laves nye udpegninger til placering af større energianlæg og lignende på baggrund af landskabsanalysen. Det afklares i den efterfølgende proces med revision af Kommuneplan 2021.

Der blev drøftet, hvordan Brønderslev Kommune kan bruge landskabsanalysen som værktøj i sagsbehandling, særligt med placering af større tekniske anlæg. Det Grønne Råd bemærker, at de ser landskabsanalysen som et dynamisk værktøj, som skal være med til at sikre, at planlægningen fremadrettet bliver visionær og forholder sig til samfundsudviklingen. Landskabsanalysen formidler viden om landskabet og er et godt udgangspunkt for dialog omkring udvikling i det åbne land.

Hildo Rasmussen, Mogens Ingemannsen, Gerda Marie Jensen, Anders Peter Jensen, Jens Selmer Andersen og Jesper Blom-Hansen var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Muligheder for mere natur langs vejkanterne i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: DGR

Det Grønne Råd har på møde den 16. maj 2019 ønsket en drøftelse omkring mulighederne for at bruge vejrabatterne til at skabe mere sammenhængende natur og øget biodiversitet. Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vil præsentere et oplæg til en drøftelse med en gennemgang af de tiltag, der er sat i gang, samt tiltag som nabokommunerne har sat i værk.

Peter Larsen, Vendsyssel Energi- og Miljøforening, har indsendt nogle uddybende spørgsmål og bemærkninger, se bilag.

Det Grønne Råd skal drøfte mulighed for at bruge vejrabatterne til at skabe mere sammenhængende natur og øget biodiversitet i Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø kommer med et oplæg til en drøftelse omkring mulighederne for at bruge vejrabatterne til at skabe mere sammenhængende natur og øget biodiversitet.

Der gives her en kort opsummering af reglerne og retningslinjerne for slåning af vejrabatten i Brønderslev Kommune.

  • Græsslåningen langs vejrabatterne skal hjælpe med at øge trafiksikkerheden og sikre oversigtsarealerne langs vejene og ved vejkryds. Det er vejformanden, der tager en individuel vurdering af vejstrækningerne.
  • Vegetationen langs vejkanterne må ikke spærre for refleksbrikkerne på kantafmærkningspælene langs vejene.
  • Rundkørslerne bliver slået ofte, da de ses som en indgang til byerne.
  • Brønderslev Kommunes Vej og Park afdeling har i løbet af 2019 igangsat en nedsat græsslåning på udvalgte vejstrækninger. Rabatklipning foretages kun, hvor der er sikkerhedsmæssigt begrundet, dvs. i oversigtsarealer inden Skt. Hans. Dette giver bedre mulighed for blomsterplanter til at sætte frø og formere sig. Der er endnu ikke lavet en evaluering af effekt på planter.

Anden del af forespørgslen fra Det Grønne Råd var en forespørgsel til et diskussionsoplæg omkring, hvilke muligheder Brønderslev Kommune kan igangsætte for at skabe en mere sammenhængende natur og øget biodiversitet. Hertil har Peter Larsen, Vendsyssel Energi- og Miljøforening indsendt nogle uddybende spørgsmål og bemærkninger, se bilag 1.

Flere af Brønderslevs nabokommuner har lavet en del forarbejde, som forvaltningen kan lære af. Herudover har foreninger/bevægelser såsom Vild med Vilje, Danmarks Naturfredningsforening og Plan Bi skabt en masse medvind for den lille natur. Konceptet Vild med Vilje handler om at forandre græsplæner til mere naturlige arealer, få en rigere natur nær mennesker og øge kendskabet til naturen. Dette kan fx gøres ved at fjerne øverste muldlag fra græsplæner og udså hjemmehørende blomsterplanter, lave stendiger og træbunker, hvor dyr og insekter kan leve, samt hjælpe med at organisere lelav og andre lokale samarbejdsformer og formidlingspladser.

Mulige tiltag kan være at indgå et samarbejde med foreninger som Vild Med Vilje. De har alle et godt samarbejde med eksperter på området og en formidlingsmæssig tilgang, som der kan være brug for, for at gøre opmærksom på projektet og skabe lokal opbakning.

PlanBi er en forening, der har til hensigt at fremme de vilde bier i Danmark. De laver oplysningskampagner, deltager i offentlige diskussioner med mere. De har også lavet en pulje, så skoler kan søge om at få deres eget Bihotel samt undervisningsforslag til vilde bier og biodiversitet. Søndergade Skole i Brønderslev har ansøgt om dette.

Landbrug og Fødevarer produceret en folder med ti bivenlige anbefalinger for landmanden. Disse kan også bruges på kommunale arealer, samt hjemme hos borgerne. Det, der er godt for bierne her, er også godt for meget andet af den danske natur og mange af indsatserne kan være lavt hængende frugter.

De ti anbefalinger fra Landbrug og Fødevarer rangeret fra bedst til dårligst:

  1. Pas på og plej eksisterende naturarealer
  2. Slå ikke vejrabatter
  3. Efterlad dødt ved
  4. Bevar de gamle træer
  5. Bevar og pas på småbiotoperne
  6. Udtag arealer permanent til natur
  7. Sørg for, at der ikke sker spild og afdrift til naturområder og småbiotoper, når du gødsker og sprøjter
  8. Etabler naturlige bihoteller
  9. Plant hjemmehørende hvidblomstrende buske og træer
  10. Lav blomsterstriber

Listen samt uddybninger hertil kan ses i bilag.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Det Grønne Råd drøfter mulighederne for at bruge vejrabatterne til at skabe mere sammenhængende natur og øget biodiversitet i Brønderslev Kommune.

Personale

Ingen.

Beslutning

Det Grønne Råd drøftede forskellige muligheder og metoder til at øge biodiversiteten i vejkanterne. En metode er at klippe græsset færre gange, dvs. ca. 1 gang årligt, hvilket der i dag gøres på nogle arealer i Brønderslev Kommune evt. suppleret med træplantning. En anden metode er aktivt at fjerne næringsstoffer i jorden ved vejrabatterne, for at der kan vokse nye arter frem i næringsfattig jord, hvilket øger biodiversiteten.

Tilgange til udvælgelse af arealer til mere vild natur blev drøftet, foruden øget biodiversitet skal hensyn som trafiksikkerhed, oplevelsesværdi, økonomi og æstetik også med. Hvordan de forskellige hensyn skal vægtes, kræver en nærmere afklaring.

Der er nedsat en intern arbejdsgruppe omkring øget natur i vejkanterne i Brønderslev Kommune. Arbejdsgruppen skal som det første kortlægge de vej- og græsarealer, som Brønderslev Kommuner ejer. Det undersøges, hvilke af disse der egner sig til blive omlagt til mere vild natur og under hvilke forudsætninger. Derefter skal der udarbejdes en politik for den fremtidige pleje af vej- og græsarealerne. Arbejdsgruppen kan tage ved lære af erfaringer fra nabokommunerne, hvor der findes forskellige realiserede projekter på området. Det Grønne Råd skal inddrages i udarbejdelsen af politikken. Asger Nielsen, Leder af Natur og Miljø, er med i arbejdsgruppen og formilder kontakten til Det Grønne Råd.

Hildo Rasmussen, Mogens Ingemannsen, Gerda Marie Jensen, Anders Peter Jensen, Jens Selmer Andersen og Jesper Blom-Hansen var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Muligheder for oprensning af søer i Grindsted Plantage


Resume

Sagsforløb: DGR

Efter besigtigelsen på forrige møde i Det Grønne Råd, er tilstanden af søerne i Grindsted Plantage blevet undersøgt. Det vurderes, at alle tre søer har en ringe naturtilstand, og der er mulighed for at give dispensation til oprensning af søerne under en række vilkår.

Det Grønne Råd orienteres om sagen og skal drøfte anbefalinger til det videre forløb i sagen.

Sagsfremstilling

De tre søer, som ligger i Grindsted Plantage har alle en ringe naturværdi. Søerne har et fattigt plante- og dyreliv. Disse er enten domineret af liden andemad eller bredbladet dunhammer, og der er kun meget spredt forekomst af arter, som indikerer god naturkvalitet, som eksempelvis næbstar. Der er yderligere bl.a. forekomst af følgende arter, der alle er almindelige og karakteristiske for næringsrige søer: høj sødgræs, mannasødgræs, rød el, vortebirk, mosebunke og tigger ranunkel. Der blev observeret forekomst af fisk i den ene af søerne. Da disse er internt forbundet af overløb/kanaler vurderes det, at der er fisk i alle de tre søer. Der blev desuden observeret butsnudet frø i søerne.

På baggrund af søernes og de omkringliggende arealers tilstand vurderes det ikke, at søerne er levested for Bilag IV arter. Alle søer har et ret tykt lag af slam/døde blade på bunden. Desuden er der massiv opvækst af træer og buske i det meste af bredzonen i de tre søer. Brinkerne på de tre søer er meget stejle og bredzonen er derfor meget smal eller slet ikke eksisterende.

Da alle tre søer har en ringe naturtilstand, og samtidig ikke umiddelbart er på vej ind i en god mose udvikling, vurderes det, at der er mulighed for at give en dispensation til helt eller delvist at oprense søerne. Oprensningen er dog betinget af, at der stilles en række vilkår bl.a. om:

  • udretning af brinker, da disse på nuværende tidspunkt er meget stejle (dette kan have betydning for den nuværende stiføring)
  • fældning af træer og buske omkring søerne, samt at disse holdes nede i en årrække fremover
  • fjernelse af fisk fra søerne

Baggrunden for at disse vilkår stilles, er at dispensationen skal medføre en forbedring af naturtilstanden. Hvis oprensningen ikke medfører en forbedring af naturkvaliteten kan denne således ikke gives.

Det vurderes, at søernes beliggenhed i forhold til vandløb og eksisterende bebyggelse gør, at der ikke er potentiale for at inddrage søerne i et klimatilpasningsprojekt.

Der ikke truffet beslutning om at oprense søerne eller afsat midler til dette.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Det Grønne Råd drøfter, om rådet vil anbefale at en eller flere søer oprenses i Grindsted Plantage, og hvordan dette prioriteres i forhold til andre natur- og stiprojekter.

Personale

Ingen.

Beslutning

Det Grønne Råd er positiv over for en oprensning eller delvis oprensning af søerne i Grindsted Plantage. Der skal laves en mere detaljeret plan for, hvordan søen kan oprenses. Asger Nielsen, Leder og Natur og Miljø, følger op på dette.

Hildo Rasmussen, Mogens Ingemannsen, Gerda Marie Jensen, Anders Peter Jensen, Jens Selmer Andersen og Jesper Blom-Hansen var fraværende.

Til toppen


6. § 3 uoverensstemmelser - status og stillingtagen til fremtidig afvikling


Resume

Sagsforløb: DGR

I perioden fra februar 2019 til juni 2019 har en projektansat (halvtid på denne opgave, halvtid på statsfinansieret opgave om ammoniakfølsom natur ved store landbrug) fortsat sagsbehandling af de ca. 1.080 § 3 uoverensstemmelser (egne sager + liste fra Naturstyrelsen i 2016). Opgaven var at afslutte ikke færdiggjorte sager fra HabitatVision (der i de foregående år havde opgaven), og afslutte flest mulige nye sager. Status er at der nu er afsluttet i alt 475 (ca. 44 %) sager. Teknik- og miljøudvalget indstiller til budgetforhandlingerne, at der bliver afsat særskilte midler til området i 2020

Sagen fremsendes til Det Grønne Råd til orientering.

Sagsfremstilling

Naturstyrelsen afleverede primo 2016 en gennemgang af den beskyttede natur i Brønderslev Kommune. Denne gennemgang indeholdt blandt andet ca. 940 uoverensstemmelser vedr. Naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover havde fagforvaltningen kendskab til 140 sager, som endnu ikke var færdigbehandlet, og som indgik i den samlede sagsmængde på ca. 1.080 sager. Der blev i 2016 afsat 250.000 kr., i 2017 150.000 kr., i 2018 200.000 kr. og i 2019 200.000 kr. til udførelse af opgaven.

I perioden fra februar 2019 til juni 2019 har en projektansat (halvtid på denne opgave, halvtid på statsfinansieret opgave om ammoniakfølsom natur ved store landbrug) fortsat sagsbehandlingen. I perioden er der afsluttet 106 sager, så der nu er afsluttet i alt 475 (ca. 44 %) sager. Af den samlede sagsmængde er 116 sager under behandling (ca. 11 %), som omfatter opstartede sager, snarlig afsluttede sager og problemsager. Der er forsat ca. 491 sager, som ikke er opstartet, og udgør ca. 45 % af den samlede sagsmængde. Det estimeres, at der skal bruges ca. 2,5 årsværk til afvikling af de sidste sager.

I skemaet nedenfor ses antallet af sager i forhold til sidste status fra den 1. februar til den 1. juni 2019.

I perioden fra februar 2019 til juni 2019 er antallet afsluttede sager steget fra 369 til 475.

Sagerne har vist sig meget forskellige, hvorfor der er stor forskel på tidsforbruget pr. sag. Det er derfor vanskeligt at give et præcist estimat for, hvor stort et ressourceforbrug, der er nødvendigt for at afvikle sagspuklen helt. Et realistisk skøn ligger på ca. 2,5 årsværk.

I februar 2019 blev Det Grønne Råd orienteret om status for arbejdet med § 3 uoverensstemmelserne. Efterfølgende blev der bevilget 200.000 kr., så den nuværende projektmedarbejder kunne arbejde halvtid på denne opgave, og halvtid på andre opgaver i 2019. Staten finansierer den anden godt halve normering gennem tilskud til registrering af ammoniakfølsom natur i nærheden af store husdyrbrug. Denne opgave er kommunerne blevet pålagt af Staten til gennemførelse i årene 2018 og 2019, hvor Staten har afsat ca. 260.000 kr. pr. år. Der er således ikke statslige midler til en delvis projektansættelse i 2020.

Fagforvaltningen forslår, at afviklingen sker ved fortsat projektansættelse i årene 2020-2021. Det er forventningen, at puklen med § 3 sager vil være afviklet med udgangen af 2021, hvis den beskrevne projektansættelse realiseres (måske resterer nogle større komplicerede klagesager).

Færdiggørelse af § 3 opgaven er væsentlig, da et opdateret grundlag på § 3 området, giver borgerne større retssikkerhed samt mulighed for i højere grad sikre, at borgerne får kendskab til, hvilke arealer der er beskyttede, og derfor ikke kan opdyrkes eller lignende. Arbejdet er ligeledes omfattet af aftalen mellem Staten og KL fra 2010, hvor det blev fastlagt, at Staten stod for selve kortlægningen og kommunerne skulle stå for myndighedsbehandlingen/opfølgningen. I aftalen lå, at den første gennemgang skulle gennemføres over en 3-årig periode (2013, 2014 og 2015), hvorefter kommunerne fremadrettet hvert 10. år skulle gennemgå alle § 3 områder. Endeligt datagrundlag fra Staten blev først modtaget i januar 2016, hvorfor arbejdet ikke kunne igangsættes før. Det burde dog have været afsluttet med udgangen af 2018.

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at medtage finansiering af den igangværende projektansættelse udelukkende til § 3 opgaven i årene 2020-2021 (470.000 kr./år) til de kommende budgetforhandlinger for 2020.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø forslår, at Det Grønne Råd tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Hildo Rasmussen, Mogens Ingemannsen, Gerda Marie Jensen, Anders Peter Jensen, Jens Selmer Andersen og Jesper Blom-Hansen var fraværende.

Til toppen


7. Ekstern revision af kommunens naturvurdering i forbindelse med byggeri af stald og udvidelse af husdyrbrug


Resume

Sagsforløb: DGR

Der er fra et par lokale landbrugsorganisationer stillet spørgsmålstegn ved Brønderslev Kommunes administrationspraksis, når det gælder naturvurderinger i forbindelse med behandling eksempelvis byggesager og miljøgodkendelser i landbruget. På den baggrund er der foretaget en uvildig juridisk og naturfaglig revision af et par udvalgte sager, hvor kommunen har truffet afgørelse.

Revisionen af de omfattede sager kommer til samme konklusion, som Brønderslev kommune.

Sagen fremsendes til Det Grønne Råd til orientering.

Sagsfremstilling

I løbet de seneste år har der været stillet spørgsmål til forvaltningens kortlægning og vurdering af beskyttet natur. I nogle sager har eksterne landbrugsrådgivere hævdet, at forvaltningens administrationspraksis var meget restriktiv sammenlignet med andre kommuner.

På grund af divergens mellem forvaltningens og konsulenternes naturvurderinger i nogle sager, besluttede ledelsen i Teknik og Miljø at gennemføre en ekstern revision af naturvurderinger i 4 udvalgte områder.

Brønderslev Kommune har valgt at gennemføre en tredjepartskontrol af følgende områder:

  • 2 overdrevsarealer ved Hvilshøjvej 98-102, Ø. Brønderslev
  • 1 engområde og 1 overdrev ved V. Thorupvej 19, Dronninglund

Den eksterne revision er udført af Rambøll Danmark A/S i samarbejde med advokatfirmaet Haugaard-Braad i Aalborg.

Vurderinger

2 overdrevsarealer ved Hvilshøjvej 98-102, Ø. Brønderslev

Den eksterne revision konkluderer, at områderne i sin helhed er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 stk. 2 som beskyttede overdrev. Desuden konkluderes det, at der er en funktionel sammenhæng mellem områderne, og at de skal betragtes som ét, samlet areal. Dette begrundes med kilens beskedne størrelse i forhold til forhold til overdrevsområderne, samt at denne kile ikke udgør en barriere for dyre og plantelivet i områderne.

Den eksterne revision ligger meget tæt på forvaltningens egne kortlægninger og vurderinger, og udløser samme konklusion.

1 engområde og 1 overdrev ved V. Thorupvej 19, Dronninglund

Den eksterne revision konkluderer, at områderne i sin helhed er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 stk. 2 som beskyttede overdrev og fersk eng.

Den eksterne revision ligger meget tæt på forvaltningens egne kortlægninger og vurderinger, og udløser samme konklusion.

Samlet vurdering

Den eksterne revision af 4 naturområder viser, at den eksterne rådgivers vurdering og fagforvaltningens egne vurderinger ligger tæt på hinanden. Det betyder, fagforvaltningens administrationspraksis er i overensstemmelse med gængs dansk forvaltningspraksis på naturområdet.

Den eksternt foretagne revision giver således ikke anledning til justering af fagforvaltningens praksis og metoder ved kortlægning og vurdering af beskyttet natur.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Det Grønne Råd tager den eksterne revision af 4 naturområder til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Hildo Rasmussen, Mogens Ingemannsen, Gerda Marie Jensen, Anders Peter Jensen, Jens Selmer Andersen og Jesper Blom-Hansen var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: DGR

Eventuelt.

Personale

Ingen.

Beslutning
  • Spørgsmål til Genform Dronninglund projektet. Der blev orienteret om, at der bliver genplantet træer til efteråret.
  • Karsten Frederiksen orienterede om dialogrunderne med alle landsbyer og arbejdet med fokusbyer.

Hildo Rasmussen, Mogens Ingemannsen, Gerda Marie Jensen, Anders Peter Jensen, Jens Selmer Andersen og Jesper Blom-Hansen var fraværende.

Til toppen

Opdateret 19. september 2019
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer