Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Beskæftigelsesudvalget - Referat

Dato: 3. juni 2013
Lokale: Lokale 219
Tidspunkt: Kl. 14:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Ingen

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Ungeenhedens målgruppe udvides til 15-29 årige


Resume

Sagsforløb: BE/BS/SS/ØK/BY

Den politiske følgegruppe, som er nedsat i forbindelse med etablering af den nye fælles Ungeenhed i Brønderslev Kommune, holdt møde den 8. maj 2013, hvor de godkendte styregruppens anbefaling af, at målgruppen til den fælles Ungeenhed udvides fra 15-24 årige til at omfatte 15-29 årige unge.

Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet anmodes om at godkende anbefalingen.

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget vil få sagen til orientering.

Sagsfremstilling

I etableringsplanen for Ungeenheden, som er godkendt i de politiske udvalg i Brønderslev Kommune i februar 2013, er det besluttet, at den politiske følgegruppe har til opgave at:

”Sikre sammenhæng og gennemsigtighed mellem de politiske udvalg i planlægningsprocessen. Godkende styregruppens anbefalinger og sende dem videre til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.”

Den politiske følgegruppe består af 2 repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Beskæftigelsesudvalget samt styregruppens medlemmer. Det første møde i den politiske følgegruppe blev holdt den 8. maj 2013.

På følgegruppemødet blev denne anbefaling fremlagt:

  • Styregruppen anbefaler, at den nye Ungeenhed tager afsæt i de fælles målgrupper i Kontanthjælpsreformen. Den nye enhed bør have fokus på alle de målgrupper, som har behov for en tværfaglig indsats:

    • Unge uden uddannelse under 30 år

    • Uddannelsesparate

    • Aktivitetsparate

    • Enlige forsørgere

    • Unge mødre

  • Således foreslås det, at målgruppen for den fælles Ungeenhed udvides til at omfatte 15-29 årige i stedet for 15-24 årige.

Udvidelsen af aldersgruppen skyldes, at den nye kontanthjælpsreform stiller krav til samarbejde på tværs af de kommunale fagområder omkring en helhedsorienteret indsats for alle unge under 30 år.

Styregruppens anbefaling er godkendt i den politiske følgegruppe den 8. maj 2013.

Styregruppen pointerede, at der skal være opmærksomhed på, at de målgrupper som bliver en del af Ungeenheden, skal have et uddannelsesmæssigt sigte. Dvs. at de aller svageste målgrupper, som på ingen måde har uddannelse i sigte på særlige eller ordinære vilkår, ikke skal være en del af ungeenheden.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender anbefalingen om, at målgruppen for Ungeenheden udvides til at rumme 15-29 årige med et uddannelsesmæssigt sigte.

Personalemæssige konsekvenser

Der vil overgå tilsvarende flere personaleressourcer til den fælles Ungeenhed.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Bilag

Til toppen


4. Status på projekt Kickstart


Resume

Sagsforløb: BE

Projekt Kickstart begyndte den 1. januar 2013 og de første unge startede den 14. januar 2013. Forløbet holder til i Jobcenterets lokaler på Maltvej 15, Brønderslev.

Efter at have været i drift i 5 måneder gives der nu en status på projektet.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage denne status på projekt Kickstart til orientering.

Sagsfremstilling

Kickstart består af 2 ungekonsulenter og 2 uddannelses- og virksomhedskonsulenter. Der udover er der tilknyttet en ½ projektkoordinator og en ½ administrativ medarbejder i opstartsperioden.

Projektet varer 4 uger og er bygget op omkring holdundervisning og individuelle samtaler. Der startes med fælles morgenmad hver morgen. Både ungekonsulenter og uddannelse- og virksomhedskonsulenterne varetager undervisningen, men de individuelle samtaler er det normalt ungekonsulenterne, der har med de unge.

Der er opstart hver mandag og projektet er normeret til 20 borgere, men på grund af at Jobcentret har oplevet mange udeblivelser/sygdom sker der en vis overbookning.

I holdundervisningen arbejdes der med:

  • Rettidighed og pligter.

  • Personlig fremtoning og kommunikation.

  • Uddannelsesafklaring og SU systemet.

  • Budget, gæld, privat økonomi.

  • Arbejdsmarkedet, A-kasser og fagforeninger.

  • Besøg på lokale virksomheder og produktionsskolen.

  • FVU test og OBU test.

  • Fysiske aktiviteter.

  • Besøg af Fagblomsten når det er relevant.

  • Udarbejdelse af ansøgninger og CV.

  • Introduktion til jobnet.

  • Hvordan opsøger jeg selv en virksomhed.

  • Besøg af UU-vejleder.

  • Oplæg fra misbrugsafdelingen når de har ressourcer til det.

  • Besøg fra ydelseskontoret en gang pr. måned for at afklare økonomiske spørgsmål i forhold til kontanthjælpen.

  • Besøg af virksomhedsledere fra kommunen.

  • Besøg af andre oplægsholdere for at inspirere og motivere borgerne.

Ungekonsulenterne har en mentorfunktion op til 2 uger efter forløbets afslutning. Statistikken viser, at der ydes mentorindsats til ca. halvdelen af de unge, og at der ydes hjælp til bl.a.:

  • Visitationssamtale til nye projekter.

  • Hjælp til økonomiproblemer.

  • Kontakt til socialcenteret.

  • Når de har haft behov for, at nogen hører på dem.

  • Når de ikke trives i det tilbud, de er kommet i.

  • Private problemer.

  • Kontakt til læge og speciallæge.

  • Opfølgning på opstart i uddannelse.

Når uddannelses- og virksomhedskonsulenterne iværksætter en virksomhedspraktik, harde sagen indtil praktikken afsluttes. Det betyder ofte, atkonsulenten har kontakt tilborgeren i op til 8 uger efter forløbets afslutning.

Der er skabt en god stemning omkring den fælles morgenmad, hvilket for nogle unge har været det eneste mad, de i perioder har fået.

Det har vist sig, at mange af de unge har massive misbrugsproblematikker, hvorfor misbrugsafdelingen har været på besøg for at holde et oplæg og fortælle om mulighederne for misbrugsbehandling.

Ligeledes har overraskende mange af borgerne massive psykiske vanskeligheder i form af angst, depression og personlighedsforstyrrelser, men også tungere psykiske diagnoser som skizofreni og OCD forekommer jævnligt.

Borgerne udtrykker tilfredshed med projektet, hvilketkan aflæses i mængden og arten af de mentoropgaver, som ungekonsulenterne efterfølgende har.

Det har dog i perioder været svært at få borgerne til at møde på forløbet, ligesom borgernes fysiske og psykiske udfordringer har haft indflydelse på fremmødet.

Der har i høj grad været taget hensyn til det enkelte menneske og deres udfordringer, hvilket også har betydet, at Jobcentret har opstartet enkelte borgere i individuelle forløb med samtaler ved ungekonsulenten, indtil borgeren er blevet klar til at opstarte på holdforløbet. Det har desuden været nødvendigt, at forlænge enkelte borgere på forløbet for ikke at afbryde den udvikling, der har været og for at sikre en god opstart i næste aktivitet.

Det er oplevelsen, at borgerne afklares hurtigere, og der bliver lagt en plan for deres videre forløb i det kommunale system om, hvordan de bedst og hurtigst muligt kommer videre til uddannelse og job. På grund af de tunge fysiske og psykiske problematikker som borgerne har, er det en udfordring at få afklaret borgerne indenfor de 4 uger. Ofte sker afklaringen først lige inden borgerne afsluttes.

Der er opstartet et supervisionsforløb med en ekstern supervisor, som har skabt en stor faglig udvikling i projektet og har gavnet medarbejderne på både et personligt og fagligt plan og har været med til at kvalificere den indsats som ydes i forhold til borgerne.

I alt har 77 borgere været afsluttet i de første 4 måneder:

  • 13 borgere er afsluttet til job eller uddannelse og er således ikke på kontanthjælp længere.

  • 5 borgere er afsluttet på grund af udeblivelser, og er derfor ikke opstartet på kontanthjælp.

  • 20 borgere er opstartet i virksomhedspraktik.

  • 16 borgere er startet i anden aktivering i form af eksterne projekter.

  • 1 er startet i FVU undervisning.

  • 1 er startet i misbrugsbehandling.

  • 3 afventer plads i et andet projekt.

  • 5 er blevet sygemeldt under projektet.

  • 1 er fraflyttet kommunen.

  • 12 er returneret til Jobcenteret på grund af massive udeblivelser med henblik på sanktionering.

I efterforløbet ved uddannelses- og virksomhedskonsulenterne er der desuden 1 ansat i job og 1 startet i uddannelse.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til orientering.

Til toppen


5. Status på ledige omfattet af akutpakken for maj 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget har ønsket at blive løbende orienteret om, hvor mange borgere der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Fagenheden for Beskæftigelse har opgjort, at der aktuelt er 64 ledige dagpengemodtagere i akutpakken.

Sagen sendes til Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bruttomålgruppen for akutindsatsen omfatter 373 personer, der har dagpengestop fra oktober 2012 og fremefter. Fordelt på ledighedsstatus dags dato, fordeler personerne sig på følgende måde:

  • 64 personer modtager dagpenge.

  • 55 personer modtager særlig uddannelsesydelse.

  • 25 personer er sygemeldte.

  • 22 personer modtager kontanthjælp.

  • 20 personer er kommet i seniorjob.

  • 3 personer er kommet i voksenlære.

  • 3 personer er ansat som jobrotationsvikarer.

  • 1 person er overgået til EGU.

  • 180 personer er dags dato blevet afmeldt.

De64 personer der stadig modtager dagpenge, fordeler sig på følgende måde, i forhold til de ophørsdatoer der er registreret i sagsbehandlersystemet Workbase.

  • 15 der stadig står registreret som ledige, menmed dagpengeophør i januar, februar, marts eller april.

  • 17personer der har dagpengeophør i maj måned.

  • 21personer der har dagpengeophør i juni måned.

  • 11personer der har dagpengeophør senere end juni måned.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om meget dynamiske data, som kommer fra Jobcentrets sagsbehandlingssystem Workbase. Slutdatoerne i dagpengesystemet ændrer sig løbende, det kan eksempelvis skyldes, at ledige afholder ferie, har længerevarende sygemeldinger,eller går midlertidigt i beskæftigelse.

Ser man på de, som har registreret en ophørsdato i løbet af 2. halvår 2013 er der 130 dagpengemodtagere på nuværende tidspunkt, ifølge sagsbehandlersystemet.

Med den politiske aftale, der netop er indgået vedr. indfasningen af dagpengereformen, vil en stor del af personer, der har ophør i dagpengesystemet i løbet af 2013, have ret til den særlige uddannelsesydelse. Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan dog højst udgøre 4 år.

Målinger på jobindsats.dk vedr. akutpakken

På jobindsats.dk er der offentliggjort en måling, der viser de ledige dagpengemodtagere, der er blevet afmeldt, som har falddato efter målingens opgørelse. Målingen viser, at 25% af de, som har falddato efter den 21. maj 2013 erafmeldt til job eller uddannelse.

Der er ligeledes offentliggjort statistik, som viser arbejdsmarkedsstatus på de A-dagpengemodtagere, somhar opbrugt retten til dagpenge. Personer indgår i denne måling, hvis den sidste uge med udbetaling af dagpenge i den givne dagpengeperiode falder samtidig med den af A-kassen indberettede sidste dagpengedato.

Ifølge målingen, har 77 dagpengemodtagere opbrugt dagpengeretten de første 3 måneder, heraf er 6 gået i job, 6 er gået i SU berettiget uddannelse, 5 er gået på efterløn eller pension, 11 modtager hverken ydelse eller lønindkomst. De resterende 49 personer modtager enten særlig udd. ydelse, er i seniorjob, på kontanthjælp eller modtager anden offentlig forsørgelse.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Der laves oversigt over antallet af seniorjobber med information om ansættelsessted mm.

Bilag

Til toppen


6. Orientering om nye virksomhedscentre i 1. halvår 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Fagenheden for Beskæftigelse har i perioden 1. januar 2013 til 21.maj 2013etableret1 nyt virksomhedscenter.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Virksomhedscentre er et koncept, hvor Jobcenter og virksomhed indgår samarbejde om et fast antal praktikpladser med mentorstøtte og hyppige opfølgninger på praktikforløbene.

Formålet er at samarbejde om at få de svageste ledige ud på en rigtig arbejdsplads, og motivere den ledige til job eller uddannelse gennem et praktikforløb. I virksomhedscentret er den ledige borger tilknyttet en mentor, som har til opgave at støtte og vejlede borgeren i hele praktikforløbet. I samarbejdet lægges der stor vægt på, at virksomheden er rummelig samt, at de udpeger faste mentorer. Mentorerne tilbydes en mentoruddannelse (afvikles som AMU kursus i samarbejde med Aalborg Handelsskole). Desuden afholdes mentornetværksmøder, hvor der arbejdes med forskellige relevante temaer, efter mentorernes ønsker og behov i forhold til at opnå yderligere viden.

P.t. har Jobcentret samarbejdsaftale med 28 virksomhedscentre (detailhandel, plejecentre, idrætshaller, landbrug, boligselskaber, restauranter, transport, pædagogisk arbejde og genbrugspladser). Samlet set er der i alt 70 pladser på de 28 virksomhedscentre.

Jobcentret har i perioden 1. januar til 21. maj 2013 indgået 1 ny aftale om etablering af virksomhedscenter. Aftalen er indgået med plejecentret i Valdemarsgade og omfatter 2 pladser. Herudoverophører virksomhedscentrene hos Jysk i Brønderslev og Jysk Nørresundbypr. 1. juni 2013.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


7. Nordjyske Ledighedstal for marts 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Tallene er formarts2013ogviser, at antallet af fuldtidsledige i Brønderslev Kommune er faldet med 12,5% i forhold tilmarts 2012. Imarts 2013var der1039 fuldtidsledige.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

De nordjyske ledighedstal for marts måned 2013viser, at ledigheden fortsætter med at falde i Nordjylland. Det er fortsat Nordjylland, der oplever det største fald i ledigheden. Det seneste år har der været et fald i den nordjyske ledighed på 9,3%. Det svarer til, at der er blevet 1795 færre ledige nordjyder det seneste år.

I Brønderslev Kommune er der ligeledes faldende ledighed. I marts måned var der 1061 ledige. Det betyder at der har været et fald på 12,5% (148 ledige) det senest år. Tallene viser, at det stadig er Brønderslev Kommune, der har den laveste ledighed i Vendsyssel. Ledigheden lå i marts på 6,6%. Gennemsnittet i Nordjylland er 6,8%.

På regionalt plan faldt mænds ledighed med 10,6% og kvinders med 7,6%. Værst ramt af ledighed er de 25-29 årige. Deres ledighedsprocent er på henholdsvis 10,9% hos mænd og 10% hos kvinder. Ledigheden er lavest hos de 40-49 årige kvinder samt mænd og kvinder på 60+.

Tallene viser, at ledigheden er steget for de højtuddannede. Både hos Magistre, Akademikere, Økonomer og Ingeniører er ledigheden steget. Mest for Magistre hvor stigningen er på38,6%. I flere A-kasser med relation til produktion og byggeri er ledigheden faldet. Det gælder 3F, Byggefag, Metalarbejdere og Teknikere. I A-kasser med relation til offentlig beskæftigelse er ledigheden faldet hos Socialpædagoger, Lærere i Danske Sundhedsorganisationer.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, atBeskæftigelsesudvalget tager de nordjyske ledighedstal formarts 2013til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


8. Disponeret driftsloft til aktivering 1. halvår 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Aktiveringsudgifter styres via et disponeret driftsloft, som indeholder aftaler indgået med andre aktører, egne projekter, kommunale samarbejdspartnere.

Beskæftigelsesudvalget bedes godkende sagen.

Sagsfremstilling

Alle kommunale driftsudgifter til tilbud efter kapitel 10 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats(LAB) er samlet under et fælles driftsloft, indenfor hvilket der ydes 50% statsrefusion. Loftet udgør i 2013 13.329 kr. pr. helårsperson, indenfor målgrupperne forsikrede ledige, revalidender, samt modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse.

Der er p.t. 32,9 mio. kr. til aktivering hvoraf 31,4 mio. er disponeret på:

Forsikrede ledige (5,5 mio.kr.), Sygedagpenge (4,3 mio. kr.), Revalidering (2,0 mio. kr.), Ledighedsydelse (2,6 mio. kr.), Kontanthjælp (17,0 mio. kr.)

I forhold til de Grønne områder i Brønderslev Kommune, er der en ledig stilling, idet medarbejderen er gået på efterløn i foråret 2013. Jobcentret ønsker at afvente, hvorvidtden kommende kontanthjælpsreform udmøntes ved lov, inden det besluttes, om stillingen skal genbesættes i sin nuværende form.

Følgende vedligeholdelsesopgaver blev løftetmed medarbejderen.

Vedligehold af de grønne arealer:

  • Kornumgårdsvej

  • Søheden Plantage

  • Hulknøse Plantage

Der er indgået aftaler om, at vedligeholdelsesopgaverne indtil videre løftes af de grønne områder i Dronninglund i det omfang det er muligt.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget godkender sagen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


9. Beskæftigelsesplan 2014 1. udkast


Resume

Sagsforløb: BE

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet 1. udkast til Beskæftigelsesplan 2014. Det 1. udkast er udarbejdet på baggrund af temamødet mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2013, resultatrevisionen for 2012 samt Beskæftigelsesministerens mål for 2014.

Beskæftigelsesudvalget bedes drøfte 1. udkast til Beskæftigelsesplanen 2014.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren fremsætter hvert år rammer og mål for beskæftigelsesindsatsen. I Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats §23 er det fastsat, at kommunen skal udarbejde en Beskæftigelsesplan for den fremtidige beskæftigelsesindsats ud fra de rammer og mål, som Beskæftigelsesministeren fremsætter.

Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelses-politiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.

De fire beskæftigelsespolitiske mål for 2014 er:

  1. Flere unge skal have en uddannelse – ”Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.”

  2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension – ”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.”

  3. Langtidsledigheden skal bekæmpes – ”Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.”

  4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder – ”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.”

Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring de 4 ministermål. I relation til målene, er de lokale udfordringer kortlagt. Fagenheden for Beskæftigelse har desuden formuleret strategier og centrale fokusområder for indsatsen i 2014.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har på forhånd defineret, hvordan målene skal formuleres. De konkrete niveaumål skal senest fastsættes og offentliggøres den 31. januar 2014. Derfor bliver disse først fremlagt til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget i januar 2014.

Strategier og fokusområder i Beskæftigelsesplan 2014 bærer præg af de store reformer på beskæftigelsesområdet. Kontanthjælpsreformen træder i kraft pr. 1. januar 2014, Sygedagpengereform forventes også at træde i kraft i 2014, og der er varslet en omlægning af de økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet. Herudover er der nedsat et ekspertudvalg med Karsten Koch i spidsen, der skal udrede beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det forventes, at der kommer yderligere ændringer i indsatsen, når resultaterne af dette udvalgsarbejde offentliggøres i 2013 og 2014. Alt dette betyder, at de strategier, som fremgår af beskæftigelsesplanen, løbende skal tilpasses rammerne for indsatsen i løbet af 2014.

Fagenheden for Beskæftigelse anbefaler, at drøftelsen af 1. udkast af beskæftigelsesplanen for 2014, tager udgangspunkt i de strategier og centrale fokusområder som er formuleret i beskæftigelsesplanen for 2014.

Planen for den videre behandling af beskæftigelsesplanen for 2014 er følgende:

  • 3. juni 2013: Beskæftigelsesudvalget førstebehandler Beskæftigelsesplanen for 2014.

  • 11. juni 2013: LBR behandler Beskæftigelsesplanen for 2014 og afgiver høringssvar.

  • 12. august 2013: Beskæftigelsesudvalget andenbehandler Beskæftigelsesplanen for 2014. Beskæftigelsesplanen fremsendes herefter til Beskæftigelsesregion Nordjylland, der afgiver bemærkninger.

  • 10. september 2013: Beskæftigelsesplanen fremsendes til LBR til orientering.

  • 18. september 2013: Beskæftigelsesplanen behandles i Økonomiudvalget.

  • 25. september 2013: Beskæftigelsesplanen godkendes i Byrådet.

  • Januar 2014: De konkrete niveaumål fastlægges på Beskæftigelsesudvalgets møde.

  • Senest den 31. januar 2014: Beskæftigelsesplanen offentliggøres.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget drøfter første udkast af Beskæftigelsesplanen for 2014 med fokus påde beskæftigelsespolitiske udfordringer samt strategien for indsatserne.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Blev drøftet. Sendes til høring i LBR.

Bilag

Til toppen


10. Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse


Resume

Sagsforløb: BE

Regeringen og Enhedslisten har den 20. maj 2013 indgået politisk aftale vedr. en midlertidig ordning for de A-dagpengemodtagere, der mister deres dagpengeret. Aftalen betyder, at den særlige uddannelsesordning forlænges til udgangen af 2013. For personer der mister dagpengeretten fra 2014 og frem til 2016, indføres en ny ydelse på samme niveau som uddannelsesydelsen.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Regeringen og Enhedslisten har indgået en politisk aftale: "Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse". Der er tale om en ny midlertidig løsning, der gælder frem til 2. halvår 2013. Aftalen betyder, at dagpengereformen indfases over en længere periode.

Målet med den nye indfasning af dagpengereformen er at undgå den uhensigtsmæssige situation, hvor større grupper risikerer at opbruge retten ydelser på omtrent samme tidspunkt. I 2016 vil den midlertidige arbejdsmarkedsydelse være afviklet og dagpengereformen fra 2010 fuldt indfaset.

Aftalen betyder konkret, at:

  • den særlige uddannelsesordning, som blev etableret med Finansloven for 2013 forlænges. Ordningen løb oprindeligt til udgangen af juni 2013. Ordningen forlænges så den løber resten af 2013.

  • der etableres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014, som udfases gradvist frem mod 2. halvår 2016. Arbejdsmarkedsydelsen er på samme niveau som uddannelsesydelsen.

Den samlede periode med dagpenge (herunder den midlertidige periodeforlængelse i 2. halvår 2012) og den særlige uddannelsesordning kan dog fortsat ikke overstige 4 år.

Alle ledige, der overgår til den særlige arbejdsmarkedsydelse, har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud senest efter en måned på den midlertidige ydelse. Den virksomhedsrettede indsats skal have en varighed på mindst 13 uger og minimum 20 timer om ugen.

Ledige uden en ungdomsuddannelse får ret til læse-, skrive- og regnekurser, såfremt en læse-, skrive- regnetest viser et behov herfor. For denne gruppe kan dette tilbud træde i stedet for det virksomhedsrettede tilbud.

Ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse på arbejdsmarkedsydelsen får ret til 8 ugers uddannelse efter afslutningen af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse aftales med Jobcentret.

For personer med ret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som maksimalt har fem år til efterlønsalderen, indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten til arbejdsmarkedsydelse ophører. Dette vil, alt andet lige betyde, at antallet af personer der tilgår seniorjobordningen vil blive mindre end tidligere antaget.

Tiltagene i aftalen finansieres via flere forskellige kilder herunder ændring af reglerne for 6 ugers selvvalgt uddannelse, så ledige først kan gøre brug af ordningen efter 4 måneders forudgående ledighed. Herudover hentes der midler til ordningen fra danskuddannelsesområdet samt ved at omprioritere en række puljer.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


11. Orientering


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Orientering.

A) Orientering om sidste tal (uge 22) for de enkelte ydelsesgrupper. Tal for sygedagpenge er for uge 21. OBS! der er tale om antal personer - der er ikke lavet omregning til fuldtidspersoner, som det sker i de officielle tal fra jobindsats.dk

Sagstype 2013 2012 2011
Kontanthjælp 872 783 702
A-dagpenge 822 923 962
Særlig udd. ydelse 59 Ingen data Ingen data
Sygedagpenge
  • O. 52 uger
  • 5-52 uger
97 347 (tal for uge 21) 106 380 122 422
Ledighedsydelse 120 122 163
Fleksjob 417 386 Ingen data
Revalidering 98 Ingen data Ingen data
Integration
  • Kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven
  • Selvforsørgende grupper
83 101 Ingen data Ingen data

B)Sporskifteindsats

Der var planlagt opfølgning på sporskifteindsatsen i april måned. 17 borgere har deltaget i Sporskifteindsatsen og forløbene har fundet sted løbende siden oktober 2012. De sidste borgere, som modtager indsatsen, afslutter forløbet ultimo maj 2013. Jobcentret har derfor valgt at afvente endelig opfølgning på og evaluering af indsatsen til alle forløb er gennemført.

Beslutning

C) Unges valg af uddannelse.

Oversigt fra UU blev udleveret på mødet.

D) Svar fra Beskæftigelsesministeren på Udvalgets henvendelse vedr. FVU.

Til toppen


12. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen


13. Lukket punkt: Kontrakt og kravspecifikation vedr. danskuddannelserne og de beskæftigelsesrettede integrationsforløb


Til toppen


14. Lukket punkt: Anden aktør for ledige over 55 år


Til toppen


15. Lukket punkt: Afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet


Til toppen


16. Lukket punkt: Lukket orientering


Til toppen

Opdateret 7. august 2013
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach