Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Børne- og Skoleudvalget - Referat (Tillægsdagsorden)

Dato: 15. oktober 2013
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Ansøgning fra Dronninglund Friskole om kommunalt tilskud


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Dronninglund Friskole om kommunalt tilskud til at færdiggøre undervisningen i dette skoleår.

Sagsfremstilling

Dronninglund Friskole søger om kommunalt tilskud til at færdiggøre undervisningen i dette skoleår.

Friskolen meddeler, at de ikke længere lever op til minimumskravene for antal elever i bh.-7. klasse i henhold til loven om friskoler og private grundskoler m.v.

Friskolen vil derfor have svært ved at drive skolen videre for egne midler efter den 31. december 2013.

Friskolen oplyser, at de har 11 elever i 9.-10. klasse, som skal til eksamen forår 2014 og det anføres, at det vil blive vanskeligt for disse elever, hvis de pr. 1. januar 2014 skal finde en ny skole og gå op til eksamen efter et andet undervisningsmateriale, end det de er undervist efter på friskolen.

Friskolen søger derfor Brønderslev Kommune om, at skolen fra 1. januar kan modtage den del af bloktilskuddet, som kommunen ellers skal tilbagebetale til staten for elever, der går i private skoler. Kommunen vil derved blive fri for at undervise og give ekstra støtte til elever med behov derfor.

Friskolen vil så kunne fortsætte resten af skoleåret 2013/14 og give eleverne en afsluttende eksamen.

Fagenheden for Børn og Kultur henviser til notat af 26. september 2013.

Det oplyses, at der pr. 21. oktober 2013 i henhold til kommunens registrering af elever er 9 elever fra Brønderslev Kommune på Dronninglund friskole.

Elverne fordeler sig således:

1. klasse: 1

2. klasse: 0

3. klasse: 0

4. klasse: 0

5. klasse: 0

6. klasse: 3

7. klasse: 1

8. klasse: 0

9. klasse: 2

10. klasse: 2

Beslutning

Kan ikke imødekommes.

Bilag

Til toppen

Opdateret 14. oktober 2013
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach