Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2010-2013 Miljø- og Teknikudvalget - Dagsorden

Dato: 8. oktober 2013
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 14:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Fraværende.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: MT

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Pkt. 7 behandles på udvalgets næste møde.

Til toppen


3. Præsentation af ny chef for Vej- og Parkområdet


Resume

Sagsforløb: MT

Præsentation af ny chef for Vej- og Parkområdet

Beslutning

Den nye Vej- og Parkchef – Peder Gregersen blev præsenteret for udvalget.

Til toppen


4. Orientering om skimmelsvampområdet


Resume

Der vil på mødet blive orienteret om en stigende tendens af henvendelser om skimmelsvamp. Orienteringen vil samtidig omfatte de udfordringer, som fagenheden står overfor i forbindelse med konkret løsning af opgaven.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Siden 2008 har der været en stigende tendens af henvendelser om skimmelsvamp. Samtidig har der været en tendens til, at flere sager er af alvorlig karakter. Dette har medført stigende udgifter på området til genhusning, tekniske undersøgelser, juridisk bistand mv. samt øget ressourceforbrug.

Der vil blive orienteret om situationen på mødet. Kommunens konsulent vil orientere om lovgivningen på området, og komme med bud på udviklingen for sagsområdet. Orienteringen vil samtidig omfatte de udfordringer, som fagenheden står overfor i forbindelse med konkret løsning af opgaven.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Kommunens konsulent orienterede om de væsentligste udfordringer på området.

Til toppen


5. Mødekalender 2014


Resume

Sagsforløb: MT

Byrådet har principgodkendt forslag til mødekalender for 2014.

Miljø- og Teknikudvalget anmodes om at principgodkende mødekalenderen.

Sagsfremstilling

Forslaget er udarbejdet med en udvalgsstruktur som i denne byrådsperiode.

Der er planlagt med ét møde pr. måned i alle udvalg og ét møde pr. måned i Byrådet. Der er planlagt temamøde kl. 16,00 forud for Byrådsperioderne.

Der er mødefri i vinterferien (uge 8), i juli måned samt i efterårsferien (uge 42).

Der er planlagt ekstra møder til 1. og 2. behandling af budgettet i både Økonomiudvalget og Byrådet.

Det bemærkes, at det er det nye byråd, der har kompetencen til endeligt at godkende mødekalenderen.

Forslaget sendes til behandling af hensyn til planlægningen.

Forretningsledelsen anbefaler forslaget.

Miljø- og Teknikudvalget anmodes om at principgodkende forslag til mødekalender for så vidt angår møder i Miljø- og Teknikudvalget i 2014.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Mødedatoerne blev godkendt.

Bilag

Til toppen


6. Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 og lokalplanforslag 06-T-02.01 Solvarmeanlæg, Flauenskjold


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 samt lokalplanforslag 06-T-02.01 for "Solvarmeanlæg, Flauenskjold" har været i offentlig høring i perioden fra den 24. juni til den 2. september 2013.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene skal vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 og lokalplanforslag 06-T-02.01 for "Solvarmeanlæg, Flauenskjold" har været i offentlig høring i perioden fra den 24. juni til den 2. september 2013. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag.


Lokalplanen muliggør opførelse at et solvarmeanlæg bestående af ca. 3.000 m² solfangerpaneler med tilhørende afskærmende beplantning på del af ejendommen matr.nr. 15gh Vestengårdens Fjerding, Voer. Arealet er beliggende i byens udkant mod syd.

Dele af det tekniske anlæg, herunder en mindre tilbygning til varmeværkets eksisterende teknikbygning, rørledninger fra solfangerne til teknikbygningen samt vejadgang til området, indgår ikke i lokalplanområdets afgrænsning og vurderes ikke i sig selv at være lokalplanpligtigt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet vedtager kommuneplantillæg nr. 26 og lokalplan 06-T-02.01 for "Solvarmeanlæg, Flauenskjold" endeligt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Til toppen


7. Godkendelse af forslag til lokalplan 33-S-03.01 for sommerhusområde ved Smalby og kommuneplantillæg nr. 4


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Miljø- og Teknikudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes lokalplan for det eksisterende sommerhusområde ved Smalby med en minimumsgrundstørrelse på 2.500 m². Beslutningen om at udarbejde lokalplan er truffet efter anmodning fra Grundejerforeningen Smalbyparken.

Byrådet skal tage stilling til, om forslagene kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Grundejerforeningen Smalbyparken har anmodet om udarbejdelse af ny lokalplan for at hindre, at sommerhusområdet ved Smalby bliver udstykket i mindre grunde. Grundejerforeningen ønsker samtidig skovbyggelinjen ophævet.

Der blev foretaget en vejledende høring hos grundejerne om grundstørrelse i 2011:

Grundstørrelse Ingen opdeling 2.500 m² 2.000 m² 1.800 m² 1.200 m²
Antal stemmer 69 9 8 3 47

Miljø- og Teknikudvalget har den 31. januar 2012 besluttet, at lokalplanforslaget udarbejdes med en minimumsgrundstørrelse på 2.500 m². Beslutningen er baseret på et flertal beståendeaf dem, der havde stemt på ”ingen opdeling” sammenlagt med dem, der stemte for 2.500 m² i grundstørrelse. De grunde på 1.200 m², der blev udstykket i 2008 står, med undtagelse af to grunde, uden bebyggelse. Udstykker ejer fortsat 13 grunde ud af 16. Der er åbenbart ikke stor efterspørgsel efter mindre grunde i området.

Fagenheden har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering. Kommuneplantillægget fjerner en mulighed for at udstykke grunde ned til 1.200 m².

Lokalplanen skal afløse byplanvedtægt nr. 3 fra 1972.

Natur

Området er specielt, fordi grundene er udstykket primært i perioden 1977-78 og i stort omfang er ubebygget. I perioden efter udstykningen er ca. 15 grunde blevet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 i form af søer, moser og natureng. Denne beskyttelse overtrumfer i nogle tilfælde såvel byplanvedtægten som en kommende lokalplan som beskrevet i redegørelsen.

Beskyttede dyrearter

Danmark er underlagt Habitatdirektivet fra EU, hvor artikel 12 fastlægger streng beskyttelse af dyrearter, der er optaget på bilag IV. I daglig tale kaldet "Bilag IV arter". Der er konstateret fund af bilag IV arten Markfirben. Planforslag kan efter planloven ikke vedtages, hvis gennemførelsen af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Naturstyrelsen har forklaret reglerne i to breve til kommunen.

Lokalplanområdet er meget præget af skovagtig beplantning. Arealer med tæt beplantning er ikke egnet som levested for Markfirben.

Grundejerne vil have en forventning om at kunne bebygge deres sommerhusgrunde. Bebyggelse kan være umuliggjort af forhold, der reguleres i anden lovgivning - i dette tilfælde naturbeskyttelseslovens § 3 og Habitatdirektivet. Disse forhold vil gælde uændret uanset om lokalplan 33-S-03.01 vedtages.

I lokalplanen er der argumenteret for, at lokalplanen med en mindste grundstørrelse på 2.500 m² og med videreførelsen af de store fælles friarealer sikrer levemuligheder for Markfirben. Så grundstørrelsen på minimum 2.500 m² indgår i argumentationen overfor Naturstyrelsen. Der er desuden fastlagt, at byggepladsen skal gennemgås inden udstedelse af byggetilladelse for at sikre, at området ikke er egnet som raste- eller yngleområde for Markfirben.

Det kan forventes, at de grundejere, der ønskede at opretholde muligheden for at udstykke i mindre grunde vil gøre indsigelse mod lokalplanen. Derimod kan det ikke forventes, at grundejere, der er enige vil reagere i offentlighedsperioden.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøvurdering pga. forekomsten af en beskyttet dyreart og ønsket om at ophæve skovbyggelinjen. Der er et referat af miljørapporten bagerst i lokalplanens redegørelse.

Kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurderingsrapport er vedhæftet som bilag. Lokalplanen er udarbejdet gennem længere tid og findes derfor ikke i den digitale lokalplanportal.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering og udsender forslagene i 8 ugers offentlig høring.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Sagen behandles atter på udvalgets næste møde.

Bilag

Til toppen


8. Ansøgning om dispensation fra lokalplan 1364-01 "Centerområde mellem Bredgade og Gravensgade samt Smalbyvej og Dannebrogsgade, Brønderslev"


Resume

Sagsforløb: MT

Kuben Management har på vegne af Boligforeningen Fredensbo søgt om dispensation fra lokalplan 1364-01 "Centerområde mellem Bredgade og Gravensgade samt Smalbyvej og Dannebrogsgade, Brønderslev". Ansøger ønsker at opføre 7 boliger i et nybyggeri på ejendommen Bredgade 79, Brønderslev. Der søges om dispensation for byggefelt og etagehøjde.

Sagen har været sendt i nabohøring og der er kommet indsigelser herfra.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om Brønderslev Kommune skal give dispensation fra lokalplanens bestemmelser.

Sagsfremstilling

Kuben Mangement har på vegne af Boligforeningen Fredensbo søgt om dispensation fra lokalplan 1364-01 "Centerområde mellem Bredgade og Gravensgade samt Smalbyvej og Dannebrogsgade, Brønderslev", da ansøger ønsker at opføre 7 nye lejligheder. Planen blev endelig vedtaget af Byrådet den 26. maj 2010.

Boligerne skal opføres som et lejlighedskompleks på Bredgade 79, Brønderslev, matr.nr 5e, V. Brønderslev, Brønderslev Jorder.

Der søges om dispensation fra lokalplanens bestemmelser om byggefelt, men omfanget af byggeriet kræver, at der også gives dispensation til lokalplanens bestemmelser om etagehøjde.

Byggefelt

Lokalplanens § 7.1 angiver bestemmelser om placering af nyt byggeri i byggefeltet langs Bredgade. Byggefeltet er angivet i lokalplanens kortbilag 2.

Ansøger ønsker at bygge ud over byggefeltet. Forslaget til bygningen angiver, at bygningen i grundplan udfylder 2/3 dele af grunden, hvor den sidste 1/3 del anlægges til parkering. 1. og 2. sal bygges ud over parkeringen, og bygningen udfylder dermed størstedelen af grunden.

Etagehøjde

Lokalplanens § 7.4 angiver, at ny bebyggelse ved sammenbygning i skel skal gives en etagehøjde svarende til de omgivende bygningers.

Lejlighedskomplekset ønskes opført i 2½ etage, som er den maksimale etagehøjde for byggefeltet langs Bredgade. Da lejlighedskomplekset ønskes sammenbygget i skel med Bredgade 81, skal det dog efter lokalplanen opføres i 1½ etage, som er etagehøjden for Bredgade 81.

Forudgående dialog

Forud for ansøgningen om dispensation fra lokalplanen har Fagenheden for Teknik og Miljø været i dialog med arkitekt og ingeniør på projektet.

Arkitekten og ingeniøren fremviste på første møde et projekt, hvor bygningen var i 3 etager. Fagenheden mente, at bygningen blev for stor til området og derfor ikke ville være indpasset de omkringliggende bygninger, som er lokalplanens formål. Efter fagenhedens anvisninger og Boligforeningen Fredensbo's behov for at udnytte grunden, blev projektet tilpasset til det nuværende forslag, som ses i bilag.

Fagenheden var dog skeptisk omkring indbliksgener til naboerne og valgte at basere sin afgørelse på en nabohøring.

Indsigelser og kommentarer hertil

Naboerne i Bredgade 73-75 har indsendt indsigelser. Der er indkommet indsigelser fra de to ejerlejligheder af ejendommen, samt fra ejerforeningen. Indsigelserne ligger som bilag.

Indsigerne påpeger indbliksgener og forringelsen af lysforhold på deres ejendom pga. den tætte beliggenhed til den planlagte bygning. Ligeledes påpeger de ved det planlagte byggeri en fravigelse af lokalplanens formål: "at sikre harmonisk udformning og indpasning af ny bebyggelse i området". Den nye bygning vil blive væsentligt højere end de omkringliggende og med sit omfang virke voldsom i gadebilledet og dermed ikke være indpasset omgivelserne.

Boligforeningen Fredensbo har indsendt kommentarer til indsigelserne. Kommentarerne ligger som bilag. Boligforeningen angiver deres holdning til indbliksgener i forhold til at bo i bymæssig bebyggelse, bygningens højde i forhold til det omkringliggende, overskridelsen af byggefeltet, samt kommentarer til den forudgående dialog med fagenheden.

Fagenhedens vurdering

I den forudgående dialog med ansøger, anviste fagenheden, i hvilken retning projektet skulle i forhold til lokalplanens bestemmelser og muligheden for at få dispensation fra lokalplanen. Fagenheden påpegede, at projektet skulle i nabohøring og kunne blive en sag for Miljø- og Teknikudvalget.

Det er fagenhedens vurdering efter en dialog med både ansøger og indsigere, at der ikke kan meddeles dispensation til det ansøgte byggeri. Fagenheden har taget denne beslutning ud fra det indsendte tegningsmateriale, samt besigtigelse af Bredgade 79 og forholdene på Bredgade 73-75.

Det er fagenhedens vurdering, at den tætte beliggenhed mellem Bredgade 73-75 og den kommende nabobygning, samt placeringen af altaner på den nye bygning ind mod nabogrunden vil give store indbliksgener. Denne vurdering skal foretages ud fra Bygningsreglementet BR10 § 2.3.

Bredgade 79 placerer sig op ad 1½ etage bygninger og vil blive højere end de omkringliggende bygninger, som det også ses af det indsendte tegningsmateriale. Det er fagenhedens vurdering, at bygningen vil virke voldsom i gadebilledet, både med en overskridelse af byggefeltet og etagehøjden, samt at bygningen ikke vil indpasses det omkringliggende efter lokalplanens formål.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at der meddeles afslag på ansøgningen om dispensation fra lokalplan 1364-01.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


9. Byggesagsgebyr på store solcelleanlæg


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Byrådet har tidligere behandlet et forslag til byggesagsgebyr på meget store solfanger- og solcelleanlæg på jorden. Da den tidligere sag har været fremført med Dronninglund Fjernvarmes solfangeranlæg i tankerne, er det vedtagne gebyr fastsat for højt til at kunne anvendes på de mange nye industrianlæg mellem 100 m² og 15.000 m².

Byrådet skal tage stilling til, om der skal indføres et nyt gebyr til at dække over disse sager eller om det skal udarbejdes et pilotprojekt på timebetaling. Det er allerede i budgetaftalen besluttet at indføre timeafregning på alle sager fra den 1. april 2014.

Sagsfremstilling

På grund af en overgang med en gunstig økonomisk ordning på store solcelleanlæg (industrianlæg) har Brønderslev Kommune modtaget en del ansøgninger, som nu behandles. Disse anlæg har en størrelse på mellem 100 m² og 2.000 m² på eksisterende tagflader og en størrelse på op til ca. 1,2 ha på terræn.

På nuværende tidspunkt har fagenheden to gebyrer for sagsbehandling at operere med. Der kan opkræves 30.000 kr. for "større anlæg", (hvor størrelsen ikke er nærmere defineret) eller der kan opkræves et minimumsgebyr på 2.250 kr.

Ingen af de to gebyrer vurderes at være dækkende for det arbejde, der lægges i sagsbehandlingen af den type anlæg, vi netop har modtaget ansøgninger på.

Anlæggene på tag sagsbehandles efter den type bygning, de er monteret på. Det vil være en bygning i kategori 3 (Industri-, lager-, avls og driftsbygninger) eller i kategori 5 (Øvrig erhvervs- eller etagebyggeri). I kategori 3 skal byggesagsbehandleren påse kap. 2 og 5 i bygningsreglementet, mens alle relevante kapitler skal påses i kategori 5.

Anlæggene på terræn vil ligge i kategori 4 (Andre faste konstruktioner) og alle relevante kapitler i bygningsreglementet skal påses.

Det er vigtigt ved vedtagelse af et nyt gebyr, at gebyrets størrelse modsvarer det arbejde, der faktisk lægges i sagsbehandlingen. Der er allerede sagsbehandling i gang på disse nye anlæg, og arbejdsmængden kan derfor sammenlignes med andre typer af sagsbehandling.

De nye anlæg i kategori 3 kræver næsten samme arbejdsmængde, som en tilladelse til et nyt enfamiliehus på landet, der har et fastsat gebyr på 5.500 kr. Et næsten tilsvarende gebyr for solcelleanlæg på små staldbygninger og drifts- og lagerbygninger, menes derfor at være dækkende for det faktiske arbejde i denne type sager.

De nye anlæg i kategori 4 og 5 kræver en større sagsbehandling. Arbejdsmængden er dog noget mindre end ved kæmpeanlægget ved Lunderbjerg. Der vil være stor forskel på sagsbehandling i disse sager, afhængig af bindinger i området og den konkrete type bygning, som anlægget placeres på. Det vil være rimeligt at lave en vurdering af en gennemsnitlig arbejdsmængde. I de fleste sager vil arbejdsmængden være ca. dobbelt så stor ved disse anlæg i kategori 4 og 5 end ved anlæg i kategori 3.

Fagenheden for Teknik og Miljø har tidligere foreslået, at Byrådet godkender yderligere tre byggesagsgebyrer for solcelleanlæg med størrelser mellem 100 m² og 15.000 m². Gebyret bør gælde for de byggesager, som på nuværende tidspunkt er under sagsbehandling, og alle nye sager.

  • Kategori 3 - 5.000 kr.

  • Kategori 4 - 10.000 kr.

  • Kategori 5 - 10.000 kr.

Solcelleanlæg i kategori 1 og 2 er allerede dækket ind af eksisterende gebyrer.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 10. september 2013, pkt. 8:

Sagen udsættes til udvalget næste møde, idet der udarbejdes oplæg til hvorledes der som et pilotprojekt snarest kan indføres timebetaling for store solcelleanlæg.

Sagsfremstilling til Miljø- og Teknikudvalgets møde den 8. oktober 2013:

Byrådets budgetaftale for 2014 indeholder beslutning om, at der senest den 1. april 2014 skal være vedtaget model for indførelse af timebaserede gebyrer på byggesagsområdet.

Der er lovgivning på vej, der indfører obligatorisk brug af timebaserede byggesagsgebyrer på landsplan, og der vil i den sammenhæng blive udfærdiget landsdækkende vilkår og vejledning inden for området. Loven forventes at indeholde krav om implementering senest den 1. januar 2015.

Med baggrund i ovennævnte forventes det, at indførelse af timebaserede byggesagsgebyrer på alle byggesager kan være indført medio 2014 for Brønderslev Kommune.

De trufne beslutninger samt lovgivningen om obligatorisk brug af timebaserede byggesagsgebyrer har indflydelse på grundlaget for udvalgets senest trufne beslutning, hvorfor sagen forelægges til fornyet behandling.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet tager stilling til, om de foreslåede gebyrer for de omhandlede solcelleanlæg skal finde anvendelse frem til indførelse af timebaserede byggesagsgebyrer.

Beslutning

Miljø- og Teknikudvalget indstiller følgende takster for solcelleanlæg med størrelser mellem 100 m² og 15.000 m²:

  • Kategori 3 - 5.000 kr.

  • Kategori 4 - 10.000 kr.

  • Kategori 5 - 10.000 kr.

Gebyret gælder for de byggesager, som på nuværende tidspunkt er under sagsbehandling, og alle nye sager.

Solcelleanlæg i kategori 1 og 2 er allerede dækket ind af eksisterende gebyrer.

Til toppen


10. Fjernelse af bump / hævet flade på indfaldsvejene


Resume

Sagsforløb: MT

Borgere, som er bosiddende langs indfaldsveje i 5 forskellige bysamfund i kommunen, har klaget over rystelser og støj fra de nuværende hastighedsdæmpende asfaltbump eller hævede flader, som de er naboer til.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til prioriteringslisten for fjernelse af bump / hævet flade.

Sagsfremstilling

Borgere fra bl.a. Christiansvej/Søndergade og Algade i Hjallerup, Bredningen i Manna, Løkkenvej i Stenum og Sæbyvej i Asaa har klaget over rystelser og støj fra de nuværende hastighedsdæmpende asfaltbump / hævede flader, som de er naboer til. De er bekymrede for rystelserne i deres huse og generende støj, når den tunge trafik passerer asfaltbumpene.


Årsagen til problemet er oftest, at asfaltbumpene med tiden bliver slidte og deforme, og kan forårsage rystelser og støj, når den tunge trafik passerer bumpene.

I bekendtgørelse om vejbump stilles der krav til udformningen af vejbump, således at en fører af et tungt køretøj ved passage med den ønskede hastighed minus 15 km/t udsættes for en lodret acceleration på 0,65-0,75 gange tyngdeaccelerationen G.

De strenge krav til udformningen gør, at asfaltbumpene bliver udført ud fra skabeloner. Når et bump bliver deformt, er det stort set umuligt at gendanne den påkrævede formkurve. Deforme asfaltbump skal derfor fræses helt bort, så skabelonen igen kan ligges på og et nyt asfaltbump bygges op. Da omkostningerne til vedligeholdelsen af asfaltbump er dyrere end daværende anlægsomkostninger, skal det findes ud af, om der fortsat skal være hastighedsdæmpende foranstaltninger med asfaltbump. Ønskes vejbumpene fjernet og det senere viser sig behov for hastighedsnedsættelse, kan der alternativt anvendes ATK-fotovogn eller etableres helle-chikaner.

Vejbump er i dag den mest effektive hastighedsdæmper for alle trafikantgrupper, mens helle-chikaner mest virker på den tunge trafik, da hellernes placering skal dimensioneres til de store køretøjer. ATK-fotovogne kan ændre trafikanternes adfærd. Nordjyllands Politi udvider antallet af fotovogne fra 3 til 9 i efteråret 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til, om bumpene skal bibeholdes eller fjernes. Alternativt kan der anvendes ATK-fotovogne eller etableres en anden form for chikaner.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at udvalget drøfter problemstillingen for vejbump generelt i kommunen og om der fremadrettet skal ske ændringer i anvendelsen af disse, når bumpene med tiden bliver slidte og deforme.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 13. august 2013, pkt. 18:
Sagen medtages atter på udvalgets næste møde, idet der udarbejdes forslag til at få igangsat fjernelse af asfaltbumpene i de 5 bysamfund.

H.C. Holst deltog ikke i behandlingen af punktet.

Sagsfremstilling til Færdselssikkerhedsudvalgets møde den 16. september 2013:

Problemet med asfaltbump på trafikveje er oftest, at asfaltbumpene med tiden bliver slidte og deforme, derved kan de forårsage rystelser og støj, når den tunge trafik passerer bumpene.

I bekendtgørelsen om vejbump stilles der krav til udformningen af vejbump, således at en fører af et tungt køretøj ved passage med den ønskede hastighed minus 15 km/t udsættes for en lodret acceleration på 0,65-0,75 gange tyngdeaccelerationen G.

De strenge krav til udformningen gør, at asfaltbumpene bliver etableret ud fra skabeloner.

Når et bump bliver deformt, er det stort set umuligt at gendanne den påkrævede formkurve. Deforme asfaltbump skal derfor fræses bort, så skabelonen igen kan ligges ud, og et nyt asfaltbump bygges op. Omkostningerne til vedligeholdelse af et asfaltbump er derved dyrere end at etablere et nyt bump. Tiden er nu inde til at beslutte sig for, om vi fortsat ønsker at anvende asfaltbump på trafikvejene, eller om der skal findes andre alternativer.

Vejbump er dén hastighedsdæmper, der virker mest effektiv på alle trafikantgrupper. Fartdæmpning med helle-chikaner virker kun hastighedsnedsættende på den tunge trafik, da hellernes placering dimensioneres til de store køretøjer.

Alternativt kan der anvendes ATK-fotovogne, som kan være med til at ændre trafikanternes adfærd, såfremt de kører for stærkt. Nordjyllands politi øger i efteråret 2014 antallet af fotovogne fra 3 til 9.

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til en prioriteringsliste for fjernelse af bump på indfaldsveje og gennemfartsveje i Brønderslev Kommune. Der er udpeget 29 vejstrækninger, hvor forslag til 1. prioritering er de 7 vejstrækninger, hvorpå der er indgivet klager over rystelser og støj. 2. prioritering er de øvrige veje rangeret efter antallet af tung trafik.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsudvalget drøfter, om asfaltbumpene bør fjernes og såfremt ifald, hvilke alternativer til fartdæmpning der eventuelt skal anvendes. Ligeledes foreslås forslaget til prioriteringslisten drøftet.

Færdselssikkerhedsudvalget, 16. september 2013, pkt. 3:

Færdselssikkerhedsudvalget anbefaler, at hvert bump vurderes i forhold til trafiksikkerheden og gener for naboer. Der bør laves trafikmålinger før bumpet fjernet og efter for at se, om der er sket en stigning i hastigheden. Der arbejdes efter prioriteringsliste.

Sagsfremstilling til Miljø- og Teknikudvalgets møde den 8. oktober 2013:

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til prioriteringsliste for fjernelse af bump / hævede flader på indfaldsveje og gennemfartsveje i Brønderslev Kommune. Der er udpeget 29 vejstrækninger med i alt 68 bump og 15 hævede flader.

1. prioritering er fjernelse af de bump / hævede flader, hvorpå der er indgivet klager over rystelser og støj. I alt 5 bump + 2 hævede flader. Færdselssikkerhedsudvalget foreslår, at de hævede flader bevares, dog med en ændring til blødere ramper.

Samlet omkostning for 1. prioritering udgør i alt 150.000 kr.

2. prioritering er de øvrige vejstrækninger rangeret efter antallet af tung trafik.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender prioriteringslisten for fjernelse af bump / hævet flade, og medtager anlægsomkostningerne til 1. prioritering på i alt 150.000 kr. på Miljø- og Teknikudvalgets prioriteringsliste for anlægsarbejder på Vej- og Parkområdet.

Beslutning

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået, således at den hævede vejflade i Søndergade i Hjallerup repareres og opkørslen udlignes i indeværende år.

De øvrige projekter inkl. Søndergade prioriteres i anlægsbudgettet for 2014. Der afholdes møde i foråret 2014 i Hjallerup om Søndergades indretning.

Bilag

Til toppen


11. Trafiksikkerhed omkring Børnehuset Himmelblå, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: MT

Børnehuset Himmelblå i Dronninglund anmoder om at få trafiksikret området omkring institutionen ved ændret vejafmærkning på deres P-plads og etablering af fortov langs Falkevej.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til det ansøgte.

Sagsfremstilling

Forældrebestyrelsen for Børnehuset Himmelblå fremsender et løsningsforslag for trafiksikring omkring Børnehuset Himmelblå. De har udarbejdet en trafikpolitik for institutionen.

Børnehuset Himmelblå er blevet udvidet med en specialgruppe, som har medført øget trafik til og fra institutionen. Forældrebestyrelsen har erfaret, at ikke alle trafikanter udviser den rette adfærd. Derfor ønsker de at foretage nogle ændringer, som skal forbedre trafiksikkerheden omkring børnehaven.

Løsningsforslaget går på at adskille den kørende trafik fra gangarealerne. Dette kan gøres ved blandt andet at ændre på opstribningen af parkeringsbåsene inde på institutionens egen adgangsvej og parkeringsplads. Samtidigt ønskes der etableret en bedre belysning af parkeringsarealet og gangstierne.

Langs den offentlige vej Falkevej ønsker de etableret et fortov med kantsten og parkeringsbåse. Herved kan der fremskaffes ekstra parkeringspladser til institutionen samt sikre af- og påsætning af børn.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår,

  • at Færdselssikkerhedsudvalget tager Børnehuset Himmelblås trafikpolitik til efterretning og godkender deres fremsendte forbedringsforslag for trafiksikring af området omkring institutionen,

  • at Færdselssikkerhedsudvalget anbefaler overfor Miljø- og Teknikudvalget, at de medtager etablering af fortov og parkeringsbåse langs Falkevej på prioriteringslisten over kommende anlægsprojekter,

  • at den resterende del af projektet, som er beliggende på institutionens eget areal, videresendes til afdelingen for Ejendomme og Service, som kan medtage det på deres prioriteringsliste.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsudvalget, 16. september 2013, pkt. 6:
Godkendt som indstillet. Det foreslås, at der eventuelt etableres en ekstra handicapplads i parkeringslommen ud mod Falkevej.

Sagsfremstilling til Miljø- og Teknikudvalgets møde den 8. oktober 2013:

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet et overslag på etablering af 100 lb.m fortov langs Falkevej incl. kantsten og opstribning af P-båse, overslagspris i alt kr. 75.000 kr.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender vejprojektet omkring Børnehuset Himmelblå og medtager den del af projektet, som er beliggende på den offentlige vej Falkevej, stort 75.000 kr., på Miljø- og Teknikudvalgets prioriteringsliste for anlægsarbejder på Vej- og Parkområdet.

Den resterende del af projektet, som er beliggende inde på institutionens eget areal, foreslås videresendt til afdelingen for Ejendomme og Service med anbefaling om, at projektet medtages på deres prioriteringsliste over anlægsarbejder på kommunale ejendomme.

Beslutning

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået, således at projektet medtages på prioriteringslisten over anlægsarbejder i 2014.

Bilag

Til toppen


12. Orientering fra møde i Færdselssikkerhedsudvalget den 16. september 2013


Resume

Sagsforløb: MT

Orientering fra møde i Færdselssikkerhedsudvalget den 16. september 2013.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Orientering fra møde i Færdselssikkerhedsudvalget den 16. september 2013.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


13. Fremtidig brug af kvalitetsstyring i afdelingen Plan og Miljø


Resume

Brønderslev Kommunes tidligere afdeling for Miljø, Vand og Natur har været certificeret efter Kvalitetsstyringsloven siden november 2009. Kvalitetsstyringssystemet blev recertificeret i november 2012.

Kvalitetsstyringsloven blev ophævet den 1. juni 2013 på baggrund af en aftale mellem KL og regeringen, der skal sikre en afbureaukratisering af den gældende regulering på natur- og miljøområdet samt finde besparelser på området.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om arbejdet med kvalitetsstyring skal fortsætte indenfor rammerne af tidligere lov om kvalitetsstyring.

Sagsfremstilling

Efter at Brønderslev Kommune er blevet certificeret efter Kvalitetsstyringsloven i 2009 har der været en orienteringssag for Miljø- og Teknikudvalget hvert år. Sagen har kort beskrevet status for systemet efter at det har været gennemgået af det certificerende organ Dansk Standard.

Efter at Kvalitetsstyringsloven er ophævet har fagenheden vedligeholdt det væsentligste i loven, kompetenceplanen, procedurer og lovopdateringer. Dette arbejde vil uanset valg af fremtidig løsning stadig skulle varetages i en eller anden form i fremtiden. Kompetenceplanen er med til at give ledelsen et godt overblik over hvilke kompetencer, der er til rådighed, hvis det eksempelvis måtte blive nødvendigt at omrokere opgaver ved spidsbelastninger, sygdom og personalemangel. Kompetenceplanen er desuden et godt værktøj ved helt nye opgaver, hvor det er nødvendigt at efter- eller videreuddanne.

Når der kommer nye medarbejdere og ved lav bemanding - eksempelvis sommerferieafvikling - er det meget vigtigt i det daglige arbejde, at der ligger tilgængelige og opdaterede skabeloner samt at der ligger komplette arbejdsbeskrivelser. Det er desuden vigtigt, at borgerne til hver en tid oplever en ensartet sagsbehandling, og at der ikke opleves sårbarhed ved længerevarende sygdom.

Ved et effektivt og opdateret kvalitetsstyringssystem er der overblik over lovmæssige ændringer, og de daglige arbejdsgange (procedurer) bliver tilpasset ny viden og klagenævnsafgørelser. Det letter i den daglige sagsbehandling og kvalitetssikrer Brønderslev Kommunes afgørelser. Meget af det arbejde, der udføres i dag i relation til kvalitetsstyring, skal alligevel udføres i en moderne forvaltning i en eller anden form.

En stor del af udgifterne til kvalitetsstyring skal bruges, uanset valg af løsning. Her tænkes på udgifterne til Schultz på 24.600 kr. til brug af det allerede etablerede kvalitetsstyringssystem samt 5.300 kr., der anvendes til robotovervågning af ændringer i love med henvisning til specifikke procedurer.

Hvis der vælges en fremtidig løsning uden et certificeret system (ISO 9001) vil der kunne spares nogle mandetimer til selve forberedelse af certificering og kravet til gennemgang af systemet (intern audit, ledelsens evaluering, vurdering på tilkøb af kompetencer m.v.). Desuden vil udgifterne til det certificerende organ Dansk standard kunne spares, hvilket er ca. 19.000 kr. pr. år samt ca. 40.000 kr. til certificering/recertificering (hvert. 3. år). Fagenheden er dog af den overbevisning, at det vil være et stort plus i det daglige sagsbehandlingsarbejde at arbejde efter et anerkendt og certificeret system. Der er desuden større muligheder for at tilpasse vores lokale behov ved valg af ISO 9001, hvor kommunen selv bestemmer omfanget af kvalitetsstyringssystemet. Der er dermed også mulighed for at inddrage andre områder på sigt end natur- og miljøområdet.

Fagenheden vurderer, at kvalitetsstyringssystemet har en positiv effekt i hverdagen, at systemet er med til at sikre en ensartet sagsbehandling samt ikke mindst at højne kvaliteten i de trufne afgørelser. Desuden vurderer fagenheden, at et certificeret kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001 vil give fagenheden et "nyt" image, da kommunen dermed bliver certificeret efter samme standard, som mange private virksomheder er certificeret efter.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til om arbejdet med kvalitetsstyring skal fortsætte indenfor rammerne af tidligere lov om kvalitetsstyring.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Beslutning

Udvalget besluttede, at fortsætte arbejdet med kvalitetsstyring, således at der anvendes et certificeret kvalitetsstyringssystem.

Bilag

Til toppen


14. Miljøgodkendelse § 11 - udvidelse af minkfarmen på Glinvadvej 3, Hjallerup


Resume

Ejeren af Glinvadvej 3, Hjallerup, søgte i marts 2013 om tilladelse til at udvide produktionen af mink fra 2.600 årstæver til 5.000 årstæver (svarende til 147 DE). Efterfølgende er ansøgningen tilpasset til at omfatte 3.800 årstæver svarende til 111,76 DE, da den fulde ønskede produktion ikke kunne gennemføres på grund af afstanden til et nærliggende naturområde.

Sagen forelægges Miljø- og Teknikudvalget, da Brønderslev Kommune har modtaget henvendelser fra naboer på Nørrehaven, der har klaget over lugtgener og fluer fra minkfarmen (februar 2013). Desuden har udvalgsmedlem Ole Bruun anmodet om at få sagen forelagt Miljø- og Teknikudvalget, inden der bliver truffet afgørelse i sagen.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles tilladelse og om Brønderslev Kommune kan give miljøgodkendelse til den ansøgte udvidelse.

Sagsfremstilling

Ejeren af minkfarmen Glinvadvej 3, Hjallerup, fik i 2011 en § 10-tilladelse til at udvide farmen fra 1.450 årstæver (42,6 dyreenheder - DE) til farmens nuværende dyrehold på ca. 2.600 årstæver (76,5 DE). Der blev i forbindelse med tilladelsen opført en ny 12-rækket lukket minkhal.

Den nye ejer af Glinvadvej 3, ejeren af Glinvadvej 2, Hjallerup, overtog minkfarmen i januar 2013 og gennemførte (delvist) den tilladte udvidelse meddelt i september 2011.

Ejeren søgte i marts 2013 om tilladelse til yderligere at udvide produktionen på Glinvadvej 3 fra 2.600 årstæver til 5.000 årstæver (svarende til 147 DE). Efterfølgende er ansøgningen tilpasset til at omfatte 3.800 årstæver svarende til 111,76 DE, da den fulde ønskede produktion ikke kunne gennemføres på grund af afstanden til et nærliggende naturområde.

Udvidelsen af minkfarmen på Glinvadvej 3 skal ske ved at opføre en ny lukket 12-rækket hal på ca. 3.000 m² lige nord for den senest opførte (og tilsvarende) hal, der er opført i første halvdel af 2013. Desuden skal der ifølge ansøgningen opføres en ny overdækket gyllebeholder i den sydøstligste del af farmen.

Projektets overholdelse af love og bekendtgørelser

I sager, hvor der sker udvidelse eller ændringer af pelsdyrfarme, er der ikke afskæringskriterier for lugt. I Pelsdyrbekendtørelsen er der dog afstandskrav til nabobeboelser, byzone m.v., som skal overholdes. Der gælder følgende afstandskrav for minkfarme med færre end 10.000 tæver:

  • 100 m til nærmeste nabo,

  • 200 m til byzone eller sommerhusområde, områder der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde, eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer ud fra målinger i KortInfo, at de ovenfor nævnte afstandskrav er overholdt. Der er ca. 90 m til nærmeste beboelse, men det er ejer selv, der bor her. Den næst-nærmeste nabo er Nørrehaven 5, der ligger ca. 215 m fra anlægget. Nærmeste byzone ligger i samme afstand.

Afhjælpning af lugtgener

Minkfarmen må ikke give anledning til lugtgener, som tilsynsmyndigheden vurderer at være væsentlige for området. Fagenheden stiller derfor vilkår om, at ejer skal føre logbog, hvor han angiver tidspunkt og metoder for rensning i, under og omkring burene.

Der er krav om, at man skal anvende den bedst tilgængelige teknik (BAT) i alle sager, der vedrører udvidelser af husdyrbrug. For mink gælder følgende (krav fra tidligere klagenævnsafgørelse):

  • Krav om at gyllerenderne har en bredde på mindst 36 cm. (Kravet bliver overholdt.)

  • Krav til, at gødningsrender skal tømmes mindst 2 gange om ugen. (Dette krav bliver overholdt.)

  • På hele farmen skal der anvendes foder med et proteinindhold på højst 31 % OE - omsættelig energi (gennemsnitlig) i ugerne 30 - 47. Ansøger skal dokumentere procentsatsen med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. (Dette krav bliver overholdt).

  • Krav om halm ad libitum oven på redekasserne. (Dette krav bliver overholdt.)

Ammoniakemmission

I husdyrgodkendelsesloven er der krav om, at der højst må være en merbelastning på 1 kg N/ha/år i den nærliggende natur. Landbrugsgruppen har beregnet og vurderet kvælstofdepositionen i de nærmeste naturpunkter og det nærmeste habitatområde. Kvælstofdepositionen er i visse punkter højere end 1 kg N/ha/år, men den totale deposition fra anlægget ligger inden for naturområdernes tålegrænser. Fagenheden vurderer derfor, at det ansøgte projekt overholder kravene i forhold til kvælstofdeposition. Ved at bruge bedre teknologi kan ansøger nedbringe ammoniakemissionen til et niveau, der ligger lidt under det, der blev meddelt tilladelse til i 2011.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved at anvende den bedste tilgængelige teknik er indregnet i projektet.

Udkast til miljøgodkendelsen har været i høring hos ejeren. Der er kommet nogle enkelte bemærkninger til udkastet, og udkastet er rettet til herefter. Hvis udvalget vælger at lade sagen gå videre, kan udkast til miljøgodkendelsen sendes i høring hos de nærmeste naboer og øvrige høringsparter (se evt. liste forrest i udkastet).

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til, om der kan meddeles miljøgodkendelse til en udvidelse af minkfarmen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Sagen behandles atter i udvalget efter høringsperioden.

Bilag

Til toppen


15. Orientering om udkast til forslag til ny lov om vandplanlægning


Sagsfremstilling

Naturstyrelsen har den 13. september 2013 udsendt et udkast til forslag om ny lov om vandplanlægning. Loven skal erstatte bestemmelserne om vandplanlægning i den nuværende miljømålslov, der er det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af vandplaner. Formålet med den nye lov er at forenkle processen med tilblivelse af vandplanerne og sikre en større inddragelse af lokale interessenter i arbejdet med indsatsprogrammet. Loven skal gælde for 2. planperiode (2016-2021) og frem.

Med den nye lov lægges der op til, at vandplanerne (skifter navn til vandområdeplaner) fremover kun har informativ karakter. I vandområdeplanerne vil staten informere om de indsatser, der skal gennemføres for at opnå miljømålene, men vandområdeplanerne vil ikke i sig selv være bindende som de nuværende vandplaner. I stedet vil miljømål og indsatser blive fastsat i bekendtgørelser. Processen frem til vandområdeplanen vil også blive forenklet. Således udgår bestemmelserne om idéfase, teknisk forhøring og supplerende høring. Ligeledes ophæves muligheden for at klage over tilvejebringelsen af vandområdeplanen.

Bestemmelserne om udarbejdelse af kommunale vandhandleplaner bortfalder også. I stedetlægges der op til, at kommunerne involveres mere direkte i fastlæggelsen af indsatser. Kommunerne skal således fremover udarbejde forslag til indsatsprogram.

I den kommende planperiode vil dette gælde indsatsprogrammet for vandløbene. Inddragelsen af lokale interessenter skal styrkes yderligere ved, at kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til indsatsprogram forpligtes til at inddrage lokale vandråd bestående af interesseorganisationer, hvis der blandt disse er ønske om at oprette et sådant.

Idéen er at vandrådene kan bidrage med viden om specifikke lokale forhold. Der lægges op til, at der kan oprettes ét vandråd i hvert hovedvandopland. Deltagelsen i vandrådet sker på frivillig basis, og vandrådet vil kun have rådgivende karakter. Kommunen skal servicere vandrådene med sekretariatsfunktioner. Kommunerne indenfor et hovedvandopland har i fællesskab ansvaret for at udarbejde forslaget til indsatsprogram og fremsende det til staten.

På baggrund af kommunernes forslag til indsatsprogram fastlægger miljøministeren det endelige indsatsprogram i en bekendtgørelse, der sendes i høring samtidig med forslag til vandområdeplan. Ligeledes fastlægges miljømålene i en bekendtgørelse. Dermed bliver det klarere, hvad der er bindende for kommunale myndigheder og borgere, og det vil ikke længere være muligt gennem en klage over en vandplan at tilsidesætte politisk fastsatte mål, indsatser og det faglige grundlag.

En stor del af indsatsprogrammets foranstaltninger vil kræve forvaltningsmæssige afgørelser efter f.eks. vandløbsloven, og her gælder fortsat de almindelige klageregler.

Limfjordsrådet har udarbejdet udkast til høringssvar, der skal være indsendt inden den 11. oktober 2013.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til efterretning. Limfjordsrådets udkast til høringssvar udsendes til udvalgets medlemmer.

Resume

Sagsforløb: MT

Naturstyrelsen har den 13. september 2013 udsendt et udkast til forslag til ny lov om vandplanlægning. Formålet med den nye lov er at forenkle processen med tilblivelse af vandplanerne.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Til toppen


16. Orientering


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Der blev orienteret om:

  • Grøn ordning

  • Sag vedr. udvidelse af Hallund Staldservice

  • Oprettelse af nyttejobs

  • Byggesag ved ældrecenter i Brønderslev

  • Status på sti langs Ndr. Ringgade i Dronninglund

Til toppen


17. Lukket punkt: Tilladelse til limousinekørsel


Til toppen


18. Lukket punkt: Kondemnering og samtidig ophævelse af ejendom


Til toppen

Opdateret 2. oktober 2013
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach