Integrationsrådet - Referat
Dato: 13. november 2013
Lokale: Lokale 120
Tidspunkt: Kl. 16:30
Indholdsfortegnelse
1. Godkendelse af dagsorden
Resume
Sagsfremstilling
Godkendelse af dagsorden til møde i Integrationsrådet den 13. november 2013.
Stabsenheden for Service foreslår, at dagsordenen til møde den 13. november 2013 godkendes.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
Godkendt.
Anne Mette Michelsen og Malene Fisker var fraværende.
Til toppen
2. Orientering om iværksættere
Resume
Sagsforløb: IR
Erhvervskonsulent John Kærgaard fra Aalborg Samarbejdet og Edin Hajder fra Plus Consult kommer og fortæller om Etnisk Erhvervsfremme og om rådgivning til nydanske og udenlandske iværksættere.
Sagen fremsendes til Integrationsrådet til orientering.
Sagsfremstilling
John Kærgaard og Edin Hajder er inviteret til at fortælle om erfaringer med at støtte nydanske og udenlandske borgere i at etablere egen virksomhed. Oplægget ses som inspiration til at få en drøftelse af, hvorvidt Brønderslev Kommune kan gennemføre lignende initiativer.
Stabsenheden for Service foreslår, at Integrationsrådet tager sagen til orientering.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
John Kærgaard og Edin Hajder gav et spændende oplæg om iværksætteri.
Integrationsrådet foreslår, at erhvervschef, Marianne Gade, som er med i Nordjysk Iværksætter Netværk, tager kontakt til Edin Hajder vedr. afholdelse af arrangement om iværksætteri i det boligsociale projekt "Mælkebøtten" Niels Bohrs Vej.
Formanden kontakter Marianne Gade.
Integrationsrådet tager kontakt til Jammerbugt og Rebild kommuner og forespørger, hvorledes de har oplevet samarbejdet med Aalborg Samarbejdet.
Anne Mette Michelsen og Malene Fisker var fraværende.
Til toppen
3. Evaluering af afviklingen af valg til Integrationsrådet
Resume
Sagsforløb: IR
Formanden orienterer om valget den 31. oktober 2013.
Formanden ønsker på baggrund af det afholdte valg, en drøftelse af, hvilke tiltag der kan iværksættes med henblik på at øge valgdeltagelsen og øge informationen om de opstillede kandidater.
Sagen fremsendes til Integrationsrådet til efterretning og overvejelser omkring fremtidig valgprocedure.
Sagsfremstilling
Ved valget den 31. oktober 2013 var der 8 kandidater, der stillede op til valget til Integrationsrådet. Der var 72 borgere, der stemte ved valget. Der var stemmelighed mellem 2 kandidater. Afgørelsen fandt sted ved lodtrækning, hvor borgmesteren trak lod. Begge kandidater var til stede under lodtrækningen.
For at øge informationen omkring de kandidater der ønsker at stille op, foreslår formanden, at der ved næste valg udarbejdes en pjece, hvori der er en beskrivelse af, hvem kandidaterne er, samt hvad de ønsker at arbejde med i Integrationsrådet.
For at øge valgdeltagelsen ønsker formanden, at det overvejes, hvorvidt der skal opstilles valgsteder flere steder. Det kunne eksempelvis være på Sprogskolen.
Formanden foreslår endvidere, at Integrationsrådet overvejer, hvorvidt det skal tage initiativ til, at der afholdes spørgemøder løbende, således at borgere i Brønderslev Kommune bliver orienteret om Integrationsrådets arbejde.
Følgende blev valgt:
Salah-Eldin Elsayed S. El-Awad
Danial Nouri
Kamomo Kasigwa Ruhinduku
Emilly Leilah Kanyi Pedersen
Imad Abd Gader
Cady Mampouya Kilele Yanggoussara
Følgende blev ikke valgt ind:
Abdul Same Afshar
Fakhriyah Afshar
Abdul Same Afshar og Fakhriyah Afshar vil få tilbud om at blive suppleanter.
Stabsenheden for Service foreslår, at evalueringen tages til efterretning og at overvejelser omkring fremtidig valgprocedure drøftes.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
Formanden orienterede om valgafholdelsen.
Senest den 13. december skal kandidatanmeldelser fra foreninger og organisationer indleveres til sekretæren for Integrationsrådet.
Forslaget om udarbejdelse af pjece tages til efterretning.
Forslaget om opstilling af flere valgsteder er taget til efterretning.
Anne Mette Michelsen og Malene Fisker var fraværende.
Til toppen
4. Ændring af forretningsordnen
Resume
Sagsforløb: IR/BY
Drøftelse af forslag til revideret Forretningsorden forelægges Integrationsrådet.
Integrationsrådet anmodes om at indstille forslag til revideret forretningsorden til Byrådet´s godkendelse.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet forslag til ny revideret forretningsorden for Integrationsrådet.
Formanden for Integrationsrådet, Knud Jørgensen, foreslår følgende ændringer i den nuværende forretningsorden:
Kapitel 1:
§ 1 stk. 4 foreslås udeladt i en revideret forretningsorden.
Kapitel 2:
Det foreslås at overskriften ændres til Integrationsrådets sammensætning og udpegning til rådet.
§ 2 ændres til Integrationsrådet består af max 13 medlemmer....
stk. 2: Her foreslås følgende ændringer:
Medlemmerne udpeges efter følgende fordelingsnøgle:
Byrådet - 2 fra dets midte
LO - 1 repræsentant
Erhvervslivet - 1 repræsentant
Frivillige organisationer med aktiviteter for fremmedsprogede - 1 repræsentant
Skolebestyrelsen - 1 repræsentant
Blandt borgere der er, eller har været omfattet af Integrationslovens personkreds vælges 6 personer. Det er et krav, at kandidaterne kan læse og tale dansk.
§ 4, stk. 1 foreslås ændring af medlemmer med anden etnisk baggrund til medlemmer der er eller har været omfattet af Integrationsloven.
§ 4, stk. 1, 2. afsnit foreslås følgende ændring: For medlemmer af Integrationsrådet der er eller har været omfattet af Integrationslovens personkreds, udvælges suppleanter blandt de kandidater, der ikke blev valgt ind i Integrationsrådet. Udvælgelsen sker ud fra antallet af stemmer, som kandidaten har fået ved valget. Suppleanter deltager i Integrationsrådets møder i tilfælde af fravær af valgte medlemmer. Afbud til Integrationsrådets møder meddeles senest 2 hverdage før mødet.
Kapitel 3:
§ 13 foreslås udeladt, idet referatet godkendes på mødet.
§ 14. Sidste sætning omhandlende tolkebistand foreslås udeladt.
Kapitel 6:
§ 16 stk. 2: Her står der Indenrigsministeriet - dette foreslås ændret til Integrationsministeriet
Stabsenheden for Service foreslår, at Integrationsrådet indstiller de foreslåede ændringer til Forretningsordenen til Byrådet´s godkendelse.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
Det indstilles til Byrådet, at de foreslåede ændringer til Forretningsordenen godkendes og træder i kraft i forbindelse med etableringen af det nye Integrationsråd i 2014.
Anne Mette Michelsen og Malene Fisker var fraværende.
Bilag
Til toppen
5. Orientering
Resume
Sagsforløb: IR
Brønderslev Kommune skal i 2013 modtage 68 flygtninge.
Formanden orienterer om status på, hvor mange flygtninge Brønderslev Kommune har modtaget til dato og hvor de kommer fra.
Sagen fremsendes til Integrationsrådet til efterretning.
Sagsfremstilling
Der er til dato modtaget 52 flygtninge og Brønderslev Kommune har modtaget meddelelse om, at der er 9 syrere på vej. Det betyder, at der så vil være modtaget 61 ud af kvoten på 68 flygtninge.
Flygtningene fordeler sig således:
8 fra Somalia
6 fra Congo
9 fra Afghanistan
1 fra Iran
9 Kurdisk iraner
16 fra Colombia
1 fra Uganda
5 fra Eritrea
3 fra Syrien
Der afventes yderligere 9 syrere. Ligeledes er der mulighed for, at Brønderslev Kommune skal modtage flere flygtninge fra Colombia.
Foruden ovenstående er der modtaget 10 familiesammenførte, som ikke medregnes i kvoten.
Disse er kommet fra henholdsvis Somalia og Burma.
Stabsenheden for Service foreslår, at orienteringen tages til efterretning.
Personalemæssige konsekvenser
Beslutning
Formanden orienterede om status på modtagne flygtninge i 2013.
Anne Mette Michelsen og Malene Fisker var fraværende.
Til toppen
6. Eventuelt
Resume
Sagsfremstilling
Beslutning
Der var intet til dette punkt.
Anne Mette Michelsen og Malene Fisker var fraværende.
Til toppen