Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Tirsdag den 1. november 2022 afholdes der Folketingsvalg

Læs om Folketingsvalget

Om Folketingsvalget

Tirsdag den 1. november 2022 afholdes der Folketingsvalg.

Du kan brevstemme

I Borgerservice:
Til og med fredag den 28. oktober 2022 kan du brevstemme. Du skal blot medbringe gyldiglegitimation (f.eks. valgkort, sundhedskort, pas, kørekort).

Du kan brevstemme i Borgerservice i Brønderslev i åbningstiden:

Mandag-onsdag kl. 10.00-14.00
Torsdag kl. 10.00-16.30
Fredag kl. 10.00-13.30

Du kan brevstemme i Borgerservice i Dronninglund i åbningstiden:

Torsdag kl. 10.00-16.30

Herudover er der ekstraordinært åbnet begge steder:

Lørdag den 22. oktober kl. 10.00-13.00
Fredag den 28. oktober kl. 10.00-16.00

Du skal ikke bestille tid i Borgerservice for at brevstemme. Du skal blot møde op og registrere din ankomst på standeren ved indgangen.


På Biblioteket
Du kan brevstemme på Bibliotekerne i Brønderslev, Dronninglund, Hjallerup og i Bogbussen i den bemandede åbningstid.

I hjemmet
Du kan brevstemme i dit eget hjem, hvis du er syg eller på anden måde ude af stand til at møde op på afstemningsstedet.

Du kan anmode om at brevstemme i eget hjem på to måder:

Ansøgningsskema kan også fremsendes med almindelig post - vær opmærksom på, at skemaet på grund af lang forsendelsestid skal afsendes i god tid.

Seneste frist for at søge om at stemme i eget hjem er fredag, den 21. oktober 2022 kl. 9.00.

Sidste frist for at brevstemme er fredag den 28. oktober 2022, kl. 16.00.

Valgkort

I uge 43 modtager du dit valgkort.
Hvis dit valgkort er udfyldt forkert, eller hvis du ikke har modtaget valgkortet senest mandag den 31. oktober, skal du kontakte Borgerservice.

Afstemningssteder

Afstemningssted fremgår af valgkortet og kan ses herunder.

Der er handicapvenlig tilgængelighed til alle kommunens afstemningssteder.

Oversigt over valgsteder

By  Valgsted  Adresse
Agersted Rosendalcenteret
Dronninglundvej 8, Agersted, 9330 Dronninglund
Asaa Asaa-Hallen
Møllehusvej 7, 9340 Asaa
Brønderslev Brønderslev Hallen
Knudsgade 15, 9700 Brønderslev
Dronninglund
Dronninglund Skole
Rørholtvej 20, 9330 Dronninglund
Flauenskjold  Jyske Ås Kulturhus
Ålborgvej 583, Flauenskjold, 9330 Dronninglund
Hallund Hallund Kro
Sølvgade 74, Hallund, 9700 Brønderslev
Hjallerup
Hjallerup Kulturhus
Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup
Jerslev Jerslev Borgen
Borgergade 30, 9740 Jerslev
Klokkerholm Klokkerholm Hallen
Anemonevej 5, Klokkerholm, 9320 Hjallerup
Serritslev Serritslev Forsamlingshus
Hybenvej 3, 9700 Brønderslev
Stenum Stenum Kultur- og Forsamlingshus
Tømmerbyvej 2, Stenum, 9700 Brønderslev
Thise
Manna-Thise Samlingshus
Jens Thise Vej 33, Thise, 9700 Brønderslev
Øster Brønderslev Samlingshuset
Elmevej 124, Ø. Brønderslev, 9700 Brønderslev

 

Ændring af afstemningssted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed

En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme på valgdagen på et andet afstemningssted end det, der fremgår af valgkortet, hvis ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsat førlighed.

Ansøgning om at afgive stemme på et andet afstemningssted skal indgives senest mandag den 24. oktober 2022.

Hjælpemidler på valgstedet

På alle valgsteder og brevstemmesteder vil der i ét stemmerum være særlige hjælpemidler til rådighed (LED-lampe, lup og overlægsplade), så svagtseende lettere kan se stemmesedlen.

På afstemningsstedet i Brønderslev (Brønderslev-Hallen) og ved brevstemmeafgivning på Brønderslev Rådhus er der desuden indrettet et særlig handicapvenligt stemmerum, hvor der bl.a. er hæve-/sænkebord og CCTV forstørrelses apparat til rådighed. Vælgere, der ønsker at benytte disse særlige hjælpemidler, kan jf. ovenfor ansøge om overflytning til Brønderslev afstemningssted.

Gratis transport til valgstedet

Du kan blive transporteret til dit afstemningssted, hvis du er ældre eller svagelig og derfor ude af stand til selv at sørge for transporten.

Du skal henvende dig herom senest den 24. oktober 2022, kl. 14.00 til Sekretariatet på tlf. 9945 5402.

Opsætning af valgplakater på offentlig vej

Valgplakater må hænges op fra lørdag den 8. oktober 2022 kl. 12.00 – og de skal være taget ned senest den 9. november 2022 ved døgnets afslutning.

Er der spørgsmål om valgplakater, kan du rette henvendelse til jurist Mikkel Mose Baltsersen, Sekretariatet, tlf. nr. 9945 5455.

Kontakt

Faglig leder
Tlf.: 99454405
Opdateret 6. oktober 2022
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer