Børn skal have deres eget pas, uanset hvor gamle de er.
Hvilke dokumenter skal jeg medbringe?
Til personer under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver(e) afgive samtykke til, at der kan udstedes et pas. Samtykkeerklæringen afgives på ansøgningen under pkt. C.
Samtykke skal meddeles af begge forældre, hvis begge har del i forældremyndigheden.
Borgerservicecentret kan afkræve nærmere dokumentation for forældremyndigheden over barnet af personer, der meddeler samtykke og af en person, der erklærer at være eneindehaver af forældremyndigheden.
Ved førstegangsbestilling af pas eller bortkommet skal du medbringe din originale dåbs- eller navneattest samt billedlegitimation. Ved fornyelse af pas skal du medbringe dit gamle pas.
Skal barnet med i Borgerservice ved ansøgning?
Ja, barnet du søger pas til, skal være til stede i Borgerservice ved ansøgningen. Når du søger om pas til dit barn, gælder de samme regler for fx foto som for pas til voksne.