Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Brønderslev Kommune har modtaget en ansøgning i henhold til miljøvurderingslovens § 18 om etablering af varmepumpe på ejendommen matr.nr. 22n Aså By, Aså-Melholt, beliggende Dammensvej 2A, 9340 Asaa.

Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 3a i miljøvurderingsloven, der omhandler ”industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand”. Brønderslev Kommune har foretaget en screening i overensstemmelse med kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.

Kommunen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt jf. § 21. Afgørelsen er begrundet i, at miljøpåvirkningen ikke er af en sådan karakter og omfang, at aktiviteten må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Du kan se afgørelsen og anmeldelsen via link:

 

Klagefristen slutter den 31. maj 2019.

Læs mere om klagereglerne 

Klagevejledning - Miljøvurderingsloven

Hvad kan der klages over?
Kommunens afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt efter miljøvurderingsloven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der kan klages over retlige spørgsmål. Nævnet kan gøre kommunens afgørelse ugyldig, hvis de vurderer, at den meddelte tilladelse er i strid med gældende retsregler.

Hvem kan klage?
• Miljø- og Fødevareministeren
• Enhver med retlig interesse i sagens udfald
• Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen, på betingelse af:
 • At foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og
 • At foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Hvornår er der frist for at indgive klage?
Klagefristen er 4 uger efter, at tilladelsen har været offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Hvordan klager jeg?
Hvis du ønsker at klage over VVM-tilladelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af hjemmesiden for Nævnenes Hus (nyt vindue). Du logger på klageportalen, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Brønderslev Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Brønderslev Kommune i Klageportalen. Når du klager, som privat person, skal du betale et gebyr på kr. 900. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Brønderslev Kommune. Brønderslev Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagegebyr
Du skal indbetale et gebyr for at få behandlet din klage af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet pristalsreguleres hvert år 1. januar.

Private personer skal betale et gebyr på kr. 900. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr.

Nævnet afviser din klage fra behandling, hvis du ikke betaler gebyret, som beskrevet ovenfor.

Du får dit gebyr tilbagebetalt, hvis:
• klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, så du får helt eller delvist medhold i din klage eller
• din klage afvises som følge af overskredet tidsfrist, manglende klageberettigelse eller fordi din klage ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence.

Udnyttelse af afgørelsen
Hvis screeningsafgørelsen ikke udnyttes indenfor rimelig tid, skal projektet anmeldes på ny og der skal foretages en ny screening.
Er der indgivet klage, har den som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Dvs. at afgørelsen gælder, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Klager kan så længe sagen ligger til behandling ved Miljø- og Fødevareklagenævnet anmode nævnet om, at klagen tillægges opsættende virkning.

Domstolsprøvelse
Hvis du ønsker at få kommunens eller klagemyndighedens afgørelse prøvet ved domstolene, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter at kommunens eller klagemyndighedens afgørelse er meddelt.

Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtiget til at rette sig efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme andet.

Kontakt

Sagsbehandler - Virksomheder
Tlf.: 99454665

Link til klagenævn

Opdateret 2. maj 2019
Ansvarlig redaktør: Anne Marie Kjær