Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Hjallerup Midtby - fordebat og borgermøde

Byrådet har igangsat et udviklingsprojekt om Hjallerup Midtby, der bl.a. omhandler udarbejdelse af en udviklingsplan for bymidten og en revision af kommuneplanen for området. Arbejdet er forankret i Midtbyrådet for Hjallerup. Målet med projektet er at få skabt rammerne for, at midtbyen igen bliver en attraktiv og levende del af Hjallerup.

Fordebat 
Økonomiudvalget har besluttet at igangsætte en fordebat forud for revision af kommuneplanen for midtbyen i Hjallerup. I kommuneplanen fastlægges de overordnede rammer for midtbyens fysiske udvikling. I kommuneplanrevisionen skal der bl.a. tages stilling til:
- Hvor højt / hvor mange etager må man bygge i midtbyen?
- Hvilke anvendelser skal der være mulighed for i fremtiden?
- Hvor skal vi have butikker i fremtiden?

Læs mere om fordebatten her (nyt vindue).

Alle har mulighed for at komme med kommentarer, idéer og forslag frem til og med den 24. februar 2020.

Borgermøde
Midtbyrådet for Hjallerup inviterer til borgermøde om udvikling af Hjallerup midtby onsdag d. 12. februar 2020 kl. 19 - 21.30 i Hjallerup Kulturhus.
På mødet vil I kunne høre mere om den igangsatte udviklingsplan for midtbyen og konkrete byggeprojekter. Der vil desuden være rig mulighed for at debattere konkrete emner og bidrage med idéer og forslag til bymidtens udvikling.

Vi håber at se rigtig mange Hjallerup-borgere denne aften.

Klik her for at tilmelde dig mødet (nyt vindue). Tilmeldingsfristen udløber den 7. februar 2020.

Midtbyråd for Hjallerup
Der er mulighed for at følge med i Midtbyrådets arbejde her (nyt vindue).

Kontakt

Planlægger
Tlf.: 99454621
Opdateret 27. januar 2020
Ansvarlig redaktør: Tine Astrup Jakobsen