Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Fritidsprisen 2019 er nu vel overstået, og det blev en aldeles fremragende aften i selskab med alle vores frivillige i foreningerne. Vi håber, at endnu flere foreninger får lyst til at deltage næste år.

Den 27. februar 2020 blev Fritidsprisen 2019 afholdt. Det er tredje gang, at dette awardshow løb af stablen. Formålet er at hylde og fremhæve kommunens foreninger og det enorme stykke arbejde deres frivillige medlemmer udfører. Aftenen startede med en "Foreningsdemo", hvor fem friske foreninger havde sagt ja til at komme og vise, hvad de går og laver til dagligt. De fem foreninger var Walk The Line, Rødder og Vinger, Brønderslev Floorball Club, Ørsø Judoklub og Tropsspejderne fra Brundurs Gruppe.

En stor tak skal lyde til disse for at være med til at skabe en fantastisk stemning omkring hele arrangementet. Midt i showet kom komikeren Jonas Mogensen (kendt fra bl.a. TV2 Zulu's Minkavlerne) og underholdt de over 200 fremmødte gæster med hans jyske lune og rolige humor.

Alle aftenens nominerede var værdige vindere, dog kunne kun en enkelt fra hver kategori løbe med titlen. Aftenens vindere blev:

Prisen for den særlige præstation: Casper Larsen fra Ørsø Judoklub
Nordjyske Mediers Kammeratskabspris: Jesper Lehrmann fra Brundurs Gruppe
Idrætssamvirkets Årspris: Frederik Kjettrup fra Brønderslev Golfklub
Radio 101,2's Sportspris: Magnus Johannesen fra Triton Aalborg
Initiativprisen: Dorthe Gade fra Klokkerholm IF
Lederprisen: Per Jensen fra BI Håndbold
Årets Forening: Dronninglund Gymnastikforening
Hall of Fame: Ellen "Bager" Christiansen, Krudtuglerne.

Kontakt

Fritidskonsulent
Tlf.: 99455593
Opdateret 4. marts 2020