Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Massiv testaktivitet i Dronninglund fra torsdag

Region Nordjylland sender mobile testenheder til Dronninglund, som nu er en af de kommuner i landet med flest smittede per 100.000 borgere

Smittespredning ved Open by Night

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at smitteudbruddet er sket ved Open by Night, der blev holdt for et par uger siden. Derfor har borgmesteren i Brønderslev Kommuneanmodet regionen om at stille testkapacitet til rådighed.

- Det er meget vigtigt, at vi får brudt smittekæderne i Dronninglund, og derfor opfordrer jeg alle borgere i byen til at blive testet, siger borgmester Mikael Klitgaard.

Samtidigt vil borgmesteren gerne opfordre borgerne til at overveje, om arrangementer kan aflyses, og om private sammenkomster kan udskydes til senere.

Smitten skal inddæmmes

Når der er lokale smitteudbrud, sender Region Nordjylland mobile testenheder ud for at inddæmme smitten. Det sker også i den aktuelle situation med Dronninglund, hvor der testes massivt i de kommende dage.

- Vi tester torsdag, fredag, lørdag og søndag, hvor vi leverer to mobile testenheder, der kan teste borgere i Dronninglundhallen i tidsrummet 9-17. Som borger behøver du ikke bestille tid til test, inden du møder op. Vi forventer, at vi med denne smitteopsporing kan få styr på smitteudbruddet, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Hun understreger, at det er altafgørende, at vi i det hele taget husker at holde afstand, da adfærd ændrer på smittetrykket.

Kontakt

Ulla Astman (S) regionsrådsformand
ullaa@rn.dk

Mikael Klitgaard (V) borgmester
Mikael.Klitgaard@99454545.dk
Læs mere om coronavirus

Coronavirus | covid-19

Her kan du finde oplysninger om nødberedskabet i Brønderslev Kommune vedr. coronavirus

Coronavirus - nyheder

Rss feed
Opdateret 15. september 2020