Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

6 gode råd til en it-sikker hverdag

Læs om IT-sikkerhed

Slå 2-trins-login til og lav dit kodeord længere

To-trins-login er rent it-sikkerhedsmæssigt at foretrække frem for alm. 1-trins-login. Det er dog ikke muligt at slå til alle steder, og derfor er det nødvendigt med et yderligere råd til konstruktion af sikre 1-trins-kodeord. Her følger kampagnen de nyeste guidelines fra National Institute of Standard & Technology (NIST) under den amerikanske regering, som anbefaler, at man øger sine kodeords længde frem for deres kompleksitet læs mere her. Disse nye standarder udgør et paradigmeskifte i måden at give rådgivning omkring konstruktion af kodeord. Man nu går væk fra at rådgive om øget kompleksitet (forskellige symboler, tal/bogstaver, store/små bogstaver osv.), da det ifølge Paul Grassi, specialkonsulent i NIST er ret simpelt: ”If you can picture it in your head, and no one else could, that's a good password”.

Hold dit NemID for dig selv

Det væsentligste at huske i en sikker omgang med NemID-nøglekortet er helt simpelt: Lad være med at tage et billede af det læs mere her. Så snart det ligger digitalt, er det tilgængeligt for alverdens ondsindede hackere.

Opdatér dine programmer

Globale hackerangreb som ”Wannacry” i foråret 2017 udnytter i ofte huller i ældre versioner af udbredt software læs mere her. Kampagnen anbefaler, at man slår automatiske opdateringer til af apps på telefonen og programmer på computeren, idet det gør det langt nemmere at holde sine apps og programmer sikkerhedsopdateret. Desuden anbefales det, at styresystemet opdateres løbende.

Tag sikkerhedskopier

Hvis vi alle havde sikkerhedskopier af vores vigtigste data, ville ingen miste deres personlige data, og it-kriminalitet som ransomware ville sandsynligvis ikke eksistere. Derfor anbefales det at tage jævnlige sikkerhedskopier, mindst en gang om ugen.

Reagér kun på sikre beskeder

Phishing, smishing, vishing, fupmails, falske mails osv. Kært barn har mange navne. Kampagnen har valgt at samle disse begreber til ét, nemlig ”usikre beskeder”. Selvom de findes på mange platforme og i mange former, har de flere fællestræk. De er kendetegnet ved, at de udgiver sig for at være en offentlig myndighed, finansinstitut, en virksomhed, én ven/kollega eller et familiemedlem, som beder om en eller anden reaktion. Denne reaktion – enten et klik på et link til direkte login på en usikker hjemmeside, svar med personinfo eller klik på vedhæftning med malware – er det, der skal undgås. Det kan gøres ved generelt aldrig at sende personfølsom info retur i sms/e-mail og ved at vide, hvordan man ser om en afsender er den, han/hun giver sig ud for at være.

Tjek altid ”Om os”-siden i netbutikken

Svindel med onlinehandel er meget kompliceret. Men det har alvorlige konsekvenser: Man får ikke sin vare, man får hævet et større beløb end aftalt, og ens personlige oplysninger er i risikozonen for at blive solgt til tredjepart. Derfor er det vigtigt at give danske forbrugere et fornuftigt sted at starte, når de skal vurdere, om en onlinebutik er ægte eller fup. Det gør kampagnen ved at give danskerne en konkret handleregel, som de kan udføre, for at mindske (men ikke helt eliminere) risikoen for at blive snydt. Svindlere opretter typisk en hjemmeside, som slutter på .dk. De gør det ofte meget hurtigt og bruger derfor ikke tid på at skrive grundige baggrundshistorier om deres falske online-butik. Derfor er ”Om os”-siden er god indikator for, om online-butikken er ægte eller ej. (Finans Danmark)

Kontakt

Alle spørgsmål og kommentarer rettes til Digitaliseringsstyrelsen på digst@digst.dk

Vi holder hackere ude! 

www.viholderhackerneude.dk

LÆS MERE

Alt om internet og sikkerhed

borger.dk
Opdateret 4. oktober 2018