---
title: "Orlov til pasning af nærtstående"
date: "2026-03-13"
created: "2023-04-18"
---

# Orlov til pasning af nærtstående

[Hjem](https://www.bronderslev.dk/)

                    [Borger](https://www.bronderslev.dk/borger)

                    [Ældre og omsorg](https://www.bronderslev.dk/borger/aeldre-og-omsorg)

                    [Helheds- og ældrepleje](https://www.bronderslev.dk/borger/aeldre-og-omsorg/helheds-og-aeldrepleje)

                [Orlov til pasning af nærtstående](https://www.bronderslev.dk/borger/aeldre-og-omsorg/helheds-og-aeldrepleje/orlov-til-pasning-af-naertstaaende)

Hvis du har en nærtstående, som er alvorligt syg, har et varigt handicap eller er døende, kan du i en periode få orlov til at passe din nærtstående

Orloven skal gøre det muligt for dig at passe din nærtstående hjemme, som et alternativ til døgnophold udenfor hjemmet.

Du skal ansøge i den kommune, hvor din nærtstående bor.

                            [Ansøg om plejevederlag efter servicelovens § 119](https://www.borger.dk/handlingsside?selfserviceId=413719bc-876e-449f-9ecb-1bf67cb20625&amp;referringPageId=5c65b8b5-ab3b-4b58-8659-ce00fdc074c4&amp;KommuneKode=810)

                            [Ansøg om ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom § 118](https://www.borger.dk/handlingsside?selfserviceId=3f2fca00-f3c6-4446-bbcd-ccf99016a4b4&amp;referringPageId=5c65b8b5-ab3b-4b58-8659-ce00fdc074c4&amp;KommuneKode=810)

## Læs om orlov til pasning af nærtstående

###

                                    Pasning af nærtstående ved alvorlig sygdom eller varigt handicap

Hvis du ønsker at søge om pasningsorlov, skal du selv sørge for at håndtere aftaler med fx din arbejdsgiver eller A-kasse.

For at få orlov skal du være erhvervsaktiv, og du skal være i stand til at passe din nærtstående i hans/hendes eget hjem.

Opgaverne kan fordeles over hele døgnet og kan bestå af pleje, praktisk hjælp og omsorgsopgaver i forbindelse med behandling på sygehus.

Når du får bevilget pasningsorlov, bliver du ansat i op til 6 måneder i den kommune, hvor din nærtstående bor. Lønnen er maksimalt 27.033kr. pr. måned (2025) og beregnes ud fra beløbet, du får udbetalt fra din arbejdsgiver.

Orloven kan afsluttes på de vilkår, der fremgår af ansættelsesaftalen og lovgivningen.

###

                                    Pasning af døende

Du kan få plejevederlag, hvis en læge har vurderet, at din nærtstående har kort levetid tilbage, og der foreligger en terminalerklæring. Samtidig skal det være muligt for dig at give plejen og omsorgen i hjemmet - både af hensyn til din nærtståendes tilstand og pladsforhold i boligen.

Når du får bevilget plejeorlov, modtager du et plejevederlag fra den kommune, hvor din nærtstående bor. Vederlaget udgør maksimalt 1½ x sygedagpengesatsen, og satsen kan ikke overstige din hidtidige indtægt.

Plejevederlaget stopper, hvis du eller din nærtstående opsiger plejeforholdet, hvis din nærtstående er indlagt på sygehus, hospice eller er på aflastning i mere end 14 dage.

Du kan få udbetalt vederlag i op til 14 dage efter din nærtstående er død.

###

                                    Hvordan ansøger du om pasningsorlov?

Du kan ansøge om pasningsorlov ved at benytte dig af den digitale selvbetjeningsløsning eller du kan kontakte Visitationen, Ældre og Hjælpemidler.

Har du behov for, at en pårørende ansøger for dig, skal du give personen fuldmagt til at søge på dine vegne.

###

                                    Hvornår får jeg svar?

Hvis du ansøger om orlov til pasning af nærtstående ved sygdom eller handicap, kan du forvente at få svar indenfor 4 uger.

Ansøger du om orlov til pasning af døende, får du svar med det samme.

###

                                    Læs mere

Hvis du vil vide mere, kan du læse om det på borger.dk

- [Få plejevederlag, når du passer en døende](https://www.borger.dk/aeldre/hjemmehjaelp-og-aeldrepleje/faa-plejevederlag-naar-du-passer-en-doeende "Få plejevederlag, når du passer en døende") (nyt vindue)
- [Støtte til at passe nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom](https://www.borger.dk/handicap/hjaelp-i-hverdagen/stoette-til-at-passe-naertstaaende-med-handicap-eller-alvorlig-sygdom "Støtte til at passe nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom") (nyt vindue)

## Kontakt

Kontakt os

**Visitationen - Ældre og Hjælpemidler**

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

**Tlf.: 9945 4420**

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

[Skriv sikkert til os](https://post.borger.dk/send/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/c7ee71f1-3966-4d9a-b657-aa2e08213c98/ "Skriv sikkert til os") (MitID)
[Skriv sikkert til os](https://virk.dk/digitalpost/new/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/c7ee71f1-3966-4d9a-b657-aa2e08213c98/ "Skriv sikkert til os") (Erhverv)

[Lukkedage i administrationen](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/645bdf99-f6ff-402b-b5d0-726443450fa6 "Lukkedage i administrationen")

**Telefontider**
Mandag - torsdag 8.00 - 9.00 og 10.00 - 14.00
Fredag 8.00 - 9.00 og 10.00 - 13.30

[Kan vi gøre siden bedre?](https://www.bronderslev.dk/MOLIRIPAGE/a72ffc35-5318-474c-9192-4406b51655e2)
