Skip til hoved indholdet

Sygepleje

    Hjem Borger Ældre og omsorg Sygepleje

Sygeplejen i Brønderslev Kommune er et tilbud til dig, der har brug for sygepleje – uanset alder.

Sygepleje foretages med et rehabiliterende sigte, hvor målet er, at du – i det omfang det er muligt – selv skal kunne varetage opgaven, evt. ved brug af velfærdsteknologi.

Tilbuddet om sygepleje er med til at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i dit sygdomsforløb.

Tilbuddet skal være med at forebygge, helbrede og lindre følgerne af din sygdom samt bevare og fremme din sundhed og livskvalitet.

Omfanget og varigheden af sygeplejen afhænger af din konkrete situation og afsygeplejerskens og din læges faglige vurderinger. Det afhænger også af, hvor meget du selv og/eller andre i husstanden kan udføre.

Hvis der sker forandringer i dit sygdomsforløb, vil sygeplejen løbende blive tilpasset dine ændrede behov.

Sygepleje gives også ved livets afslutning, hvor dine pårørende også bliver tilbudt støtte og vejledning.

Sygeplejen hjælper ikke med:

  • Ledsagelse til læge, speciallæge eller sygehus.
  • Aflevering af urinprøver og lignende.
  • Afhentning af medicin, medmindre lægen ordinerer det i helt særlige tilfælde.
  • Transport til og fra sygeplejeklinik.

Sygepleje er gratis og ydes døgnet rundt alle ugens 7 dage.

Læs om sygepleje

Du kan få sygepleje efter henvisning fra praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge eller sygehus, hvis du opholder dig i Brønderslev Kommune og har behov for det.

Du, dine pårørende eller Hjemmeplejen kan også kontakte Sygeplejen.

Når Sygeplejen har modtaget henvendelse fra praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge eller sygehuset om, at du skal have sygepleje, foretager Sygeplejen en vurdering af dine behov, og kontakter dig for at aftale det første besøg. Perioden inden første besøg kan variere mellem 1 time og 1 uge, afhængigt af dine behov.

Det koster ikke noget at modtage sygepleje, men der kan være egenbetaling for medicindoseringsæsker og visse specielle forbindsstoffer.

Når du får bevilget sygepleje, kan det i nogle tilfælde samtidigt etableres et nøglebokssystem.

Akutsygepleje

Din praktiserende læge og vagtlægen kan kontakte Sygeplejen, og vi kommer på akut tilsyn hos dig indenfor 1 time, hvis det er nødvendigt.

Sygeplejen vil iværksætte de nødvendige sundhedsfaglige indsatser i samråd med lægen for at hjælpe dig gennem den akutte situation og forebygge en eventuel indlæggelse.

Sagsbehandlingstiden er op til 1 uge.

Vi leverer – som udgangspunkt – sygeplejen i sygeplejeklinikkerne, men hvis det ikke er muligt for dig, kommer sygeplejersken hjem til dig.

Sygepleje i sygeplejeklinik

Hvis du er i stand til selv at møde op eller møde op ved hjælp af andre, fx pårørende, offentlig transport, taxa eller andet vil dit tilbud blive leveret i en af vores sygeplejeklinikker.

Når du får sygepleje i sygeplejeklinikken, et det vigtigt, at du:

  • selv medbringer den ordinerede medicin, doseringsæsker eller andet, der er aftalt.
  • giver besked, hvis du ikke kan komme til et aftalt møde i klinikken.
  • selv kan være med til at aftale/beslutte mødetider i sygeplejeklinikken.

Sygepleje i eget hjem

Vurderer vi, at du ikke selv er i stand til at komme i sygeplejeklinikken, kommer sygeplejersken hjem til dig.

Når du får sygeplejen leveret i eget hjem, er det vigtigt at:

  • Du stiller nødvendigt udstyr til rådighed i forhold til håndvask og bortskaffelse af affald.
  • Udstyret opfylder de gældende arbejdsmiljømæssige krav til arbejdets udførelse. Det bliver du informeret nærmere om af Sygeplejen.

Hvis du en dag er forhindret i at modtage sygepleje eller ikke har behov for hjælp den aftalte dag, skal Sygeplejen have besked hurtigst muligt.

Din sygepleje leveres af autoriserede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter eller andet personale med de nødvendige sundhedsfaglige kvalifikationer.

Det er sygeplejersken, der vurderer og afgør, hvem der kan udføre opgaven.

Du kan klage over følgende:

Hvis du vil vide mere, kan du læse om det på borger.dk

Kontakt

Kontakt os
Sygeplejen

Døgnnummer til sygeplejen

Tlf.: 3018 8484

Ring gerne i tidsrummet: 7.00 - 13.00

hjemmesygeplejen@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert til os (MitID)

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Borgerservice Dronninglund

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund
 

Åbningstider - lukket i juli

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00*
Torsdag 10.00 - 16.30 
Fredag 10.00 - 13.30*
* Videobetjent Borgerservice
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback