Skip til hoved indholdet

Sådan foregår det, når du ringer til kommunen

    Hjem Borger Familie, børn og unge Hjælp til børn og unge Sådan foregår det, når du ringer til kommunen

Line er børne- og ungerådgiver i kommunen og kan være en af dem, der tager telefonen, når du ringer.

Men hvordan foregår sådan en samtale egentlig? 

Vær med, når Line taler med 15-årige Frederik, der føler sig utryg, fordi hans far drikker for meget alkohol og tit bliver vred. 

 

Hvad sker der, når du har talt med os?

Når du har talt med os, får du måske at vide, at vi har brug for mere viden om dig og din situation for at finde ud af, om vi kan hjælpe dig. Det kan også være, du skal tale med nogle andre. Men hvad sker der egentlig i sådan en proces?
 

Læs her, hvad der kan ske, når du har talt med os

På mødet vil børne- og ungerådgiveren spørge til, hvordan du har det. Måske bliver du spurgt om, hvordan du har det derhjemme og i skolen.
Rådgiveren spørger, fordi hun vil finde ud af, hvad der fungerer godt og skidt i dit liv – og hvordan du får den hjælp, der passer til dig.

Mødet foregår enten i et lokale hos kommunen eller et andet sted, du kender godt.
Første gang, du møder rådgiveren, vil du måske have din mor og far med. Det kan også være, du har en anden voksen med til mødet, eller at du taler med rådgiveren alene.

Børne- og ungerådgiveren samler alle de informationer, der fortæller, hvordan du har det. Det gør hun ved at tale med dig og din familie. Måske holder rådgiveren også et netværksmøde. På sådan et møde samles nogle af de voksne, der kender til dig. Det kunne være din lærer eller træner.

Nogle gange skal rådgiveren undersøge din situation endnu mere, hvor hun måske taler med en børnepsykolog. Men i sidste ende, er det en af rådgiverens vigtigste opgaver at finde ud af, hvad DU synes, der skal ske. Din mening SKAL altså tælle med i beslutningen om den hjælp, du skal have.

Vi har lavet en side, hvor du kan få flere svar på, hvordan kommunen finder ud af, hvilken hjælp du har brug for. 

Her kan du se nogle små film, og der er også oplysninger om, hvor også kan få hjælp.

Sådan finder kommunen ud af, hvilken hjælp du har brug for (Åbner i nyt vindue)

Svære ord, der er gode at kende

Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer.

Medarbejdere fra kommunen står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt.

Ifølge loven skal de voksne, der arbejder i Familieafdelingen, undersøge det, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det.
De skal fnde ud af, om barnet eller den unge har brug for hjælp, og de skal hjælpe, hvis der er brug for det. 

De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en ”bisidder” med. En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.

Man kan ”have en sag” i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for ”en sag”. Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt. Du kan se mere om dine rettigheder i videoerne her eller hos BørneTelefonen.

At blive inddraget betyder, at man skal spørges – og at ens mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan et barn eller en ung har det, skal han eller hun altså tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt. Det kaldes også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én.

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo. I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt. 

Indsatser er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til et barn, en ung eller en familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren vurderer er den bedste hjælp.  

Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes for “afgørelser”. Det er fx en “afgørelse”, hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren fere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Måske betyder det, at I ændrer planen, for at den virker bedre. Her skal rådgiveren lytte til dine ønsker og behov.     

Læs mere om...

DinSide som barn og ung

Du kan også få hjælp her, og se små film om at tale med os

Kontakt

Kontakt os
DinSide

Hvis du er under 15 år.
Tlf.:  9945 5582

Hvis du er mellem 15 og 17 år.
Tlf.:  9945 4705

Telefontider
Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

 

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30
 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback