Min Magiske Mave er et digitalt selvhjælpsforløb til børn
Min Magiske Mave er et digitalt selvhjælpsforløb til børn, som lider af tilbagevendende mavesmerter, som ikke skyldes fysisk sygdom.
Aldersgruppe: 6-12 år
Forløbet varer 6 uger og indeholder:
Ugentlige animerede videoer
Enkle hypnoseøvelser til barnet (lydfiler)
Opgaver til barn og familie
Inden du indstiller via selvbetjeningsforløb, bedes du læse afsnittet ”Hvad kræver det af jer som familie”
Læs om Min Magiske Mave
Forløbet kræver forældredeltagelse, så det er vigtigt, at I som forældre kan afsætte tid til at gennemføre modulerne sammen med jeres barn hver uge.
Jeres barn skal være i stand til at deltage i og gennemføre ugentlige moduler på ca. 45-60 minutter sammen med jer forældre. Barnet skal derudover kunne lytte til lydfiler af 5-12 minutters varighed mindst 5 gange om ugen.
- Læs meget mere om forløbet på Min Magi | Min magiske mave
- Se præsentationsvideo
Når I har udfyldt indstillingsblanketten og alle forældremyndighedsindehavere har underskrevet digitalt, får I en kvittering i E-boks, og jeres indstilling vil blive behandlet.
Vurderes barnet indenfor målgruppen, modtager du/I et link i E-boks til et forløb i Min Magiske Mave.
Du/I vil blive kontaktet telefonisk, hvis der er usikkerhed i forhold til om barnet er indenfor målgruppen.
Kontakt
Tlf.: 2974 1897
Telefontider:
Tirsdage kl. 13.00-14.30 i ulige uger