Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Fritids- & Kulturprisen

Sammen hylder vi fritids- og kulturlivet i Brønderslev Kommune

Fritidsprisen har skiftet navn til Fritids- & Kulturprisen og er nu en samlet fejring af både fritids-, idræts- og kulturlivet i Brønderslev Kommune.
Selvom navnet er nyt, er det stadig den samme gode fest, hvor vi sammen hylder alle de ildsjæle, foreninger og kulturaktører, der skaber fællesskab og liv i hele kommunen.

Det store Award Show afholdes fredag den 20. marts 2026 kl. 16.30–22.00 i Asaa Hallen.

For at kunne fejre de rette, har vi brug for jeres indstillinger af kandidater til de forskellige priser.
Kender du nogen, der gør en særlig forskel i fritids-, idræts- eller kulturlivet, så husk at sende din indstilling - alle kan indstille.
Læs om kriterierne for priserne under hver pris på denne side.

Hold øje med vores Facebookside, Instagram, hjemmeside, Conventus og pressen i de kommende måneder – men vigtigst af alt: Send jeres indstillinger afsted!

Sidste frist for indstilling af kandidater er den 15. januar 2026.

Det bliver en festlig aften med prisuddelinger, underholdning og fællesskab – og alle er velkomne til at deltage!

Tilmelding til showet sker via NemTilmeld, og mere information følger, når billetsalget åbner.

Læs om Fritids- & Kulturprisen

Tilmeld dig her: Fritids- & Kulturprisen 2025 | Brønderslev Kommune

Sidste frist for tilmelding til Award Showet er den 14. marts 2025.

Er din forening medlem af idræts- eller spejdersamvirket kan I få to gratis spisebilletter vel tilmeldingsknappen: Er din forening medlem af Idræts- eller spejdersamvirket kan I få to gratis spisebilletter til 0 kr.

Har du spørgsmål eller udfordringer med tilmeldingen er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til en festlig aften!

Årets Lederpris tildeles en træner eller leder fra en af kommunens folkeoplysende foreninger, som har ydet en helt ekstraordinær indsats.
Prisen er en anerkendelse af en træner, leder eller et bestyrelsesmedlem, der fungerer som et naturligt samlingspunkt i foreningen – en, der med stort engagement, ansvar og godt humør skaber fællesskab omkring sig.

Modtageren af prisen er kendetegnet ved stærke lederegenskaber og evnen til at gå forrest, inspirere andre og vise vejen – både på og uden for banen.

Der følger 2.500 kr. med prisen samt en statuette


Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Årets Leder.

Inden du indstiller din kandidat, bedes du desuden sikre dig, at vedkommende kan deltage i Award Showet – eller som minimum kan sende en repræsentant, der kan modtage prisen på vegne af den nominerede.

Årets Forening tildeles en forening hjemmehørende i Brønderslev Kommune ud fra ét eller flere af følgende kriterier:

  • En forening, som har haft succes med at skaffe markant flere medlemmer og udbrede foreningens formål og aktiviteter i lokalområdet.

  • En forening, der i særlig grad har formået at få flere frivillige og/eller i årets løb har iværksat initiativer for at styrke og udvikle de frivillige ledere, trænere og instruktører – og dermed forbedre mulighederne for frivilligt arbejde.

  • En forening, som tager udfordringer op og bidrager aktivt til udviklingen i lokalsamfundet.

De indstillede foreninger skal være godkendte folkeoplysende foreninger i Brønderslev Kommune.

Der følger 2.500 kr. med prisen samt en statuette

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Årets Leder.

Inden du indstiller din kandidat, bedes du desuden sikre dig, at vedkommende kan deltage i Award Showet – eller som minimum kan sende en repræsentant, der kan modtage prisen på vegne af den nominerede.

Årets Ungdomsleder tildeles en person mellem 13 år og 20 år fra en af de folkeoplysende foreninger i Brønderslev Kommune ud fra ét eller flere af følgende kriterier:

  • En ung leder, som har ydet en helt ekstraordinær indsats som leder i sin forening.

  • En ung leder, der allerede i en tidlig alder fungerer som et samlingspunkt i foreningen.

  • En person, der udviser stort engagement, er initiativrig, loyal og en god kammerat – og som samtidig har gode lederegenskaber.

  • En rollemodel for andre unge, der er med til at skabe opmærksomhed omkring det positive i at være leder eller instruktør i foreningslivet.

Kandidaten skal som minimum være fyldt 13 år og maks. 20 år i tildelingsåret.

Der følger 2.500 kr. med prisen samt en statuette.

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Årets Ungdomsleder.

Inden du indstiller din kandidat, bedes du desuden sikre dig, at vedkommende kan deltage i Award Showet – eller som minimum kan sende en repræsentant, der kan modtage prisen på vegne af den nominerede.

Årets Ildsjæl – Idrætssamvirket er indstiftet af Idrætssamvirket, som en påskønnelse til en person eller gruppe af personer, der har ydet en helt særlig frivillig indsats i en godkendt, folkeoplysende idrætsforening i Brønderslev Kommune og som medlem af Idrætssamvirket.

Prisen gives til en person eller gruppe, som opfylder ét eller flere af følgende kriterier:

  • Har gennem flere år, 5 år eller mere, udvist et særligt engagement gennem sit frivillige virke og arbejde i foreningen.

  • Er ”den/de usynlige” i foreningen – dem eller den, der løser opgaverne i det daglige, og som man først lægger mærke til, når tingene ikke bliver gjort.

  • Er altid klar, når opgaverne skal løses og en/nogen, som foreningen altid kan regne med.

  • Bidrager til, at foreningen fungerer, inspirerer andre og som tænder en ”ild” i andre, og derved får flere til at arbejde frivilligt.

  • Hjælper andre i gang med aktiviteter eller arbejder for at forbedre forholdene for foreningens medlemmer.

Der følger 2.500 kr. med prisen.

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Årets Ildsjæl – Idrætssamvirket.

Inden du indstiller din kandidat, bedes du desuden sikre dig, at vedkommende kan deltage i Award Showet – eller som minimum kan sende en repræsentant, der kan modtage prisen på vegne af den nominerede.

Årets Ildsjæl – Spejdersamvirket er indstiftet af Spejdersamvirket som en påskønnelse til en person eller gruppe af personer, der har ydet en helt særlig frivillig indsats i en godkendt, folkeoplysende spejderforening i Brønderslev Kommune og som medlem i af Spejdersamvirket.

Prisen gives til en person eller gruppe, som opfylder ét eller flere af følgende kriterier:

  • Har gennem flere år, 5 år eller mere, udvist et særligt engagement gennem sit frivillige virke og arbejde i foreningen.

  • Er ”den/de usynlige” i foreningen – dem/den, der løser opgaverne i det daglige, og som man først lægger mærke til, når tingene ikke bliver gjort.

  • Er altid klar, når opgaverne skal løses – og en/nogen, som foreningen altid kan regne med.

  • Bidrager til, at foreningen fungerer, inspirerer andre og tænder en ”ild” i andre, og derved får flere til at arbejde frivilligt.

  • Hjælper andre i gang med aktiviteter eller arbejder for at forbedre forholdene for foreningens medlemmer.

Der følger 2.500 kr. med prisen.

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Årets Ildsjæl – Spejdersamvirket.

Inden du indstiller din kandidat, bedes du desuden sikre dig, at vedkommende kan deltage i Award Showet – eller som minimum kan sende en repræsentant, der kan modtage prisen på vegne af den nominerede.

​Årets Præstationspris gives til en person eller en gruppe af personer, der har skabt enestående præstationer enten resultatmæssigt, socialt eller samfundsmæssigt.

Prisen gives som en påskønnelse af en helt særlig indsats eller præstation på det givne område i det forgangne år.

Eksempler kan være:

  • En sportslig eller kunstnerisk præstation på højt niveau.

  • En social eller samfundsmæssig indsats, der har gjort en positiv forskel for fællesskabet.

  • En person eller gruppe, der med nytænkning, samarbejde eller vedholdenhed har opnået noget helt særligt i deres felt.

Der følger 2.500 kr. med prisen samt en statuette.

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Årets Præstation.

Inden du indstiller din kandidat, bedes du desuden sikre dig, at vedkommende kan deltage i Award Showet – eller som minimum kan sende en repræsentant, der kan modtage prisen på vegne af den nominerede.

Spar Nord Banks Hall of Fame gives til en person, der har opnået sportslige resultater og/eller har ydet en særlig personlig indsats inden for fritids- og idrætslivet i Brønderslev Kommune.

Der lægges vægt på, at personen gennem en årrække har været en markant skikkelse i kommunen og gennem sit virke har sat et tydeligt præg på det frivillige arbejde.

Indsatsen er lagt i de foreninger og andre sammenhænge i relation til fritids- og idrætslivet, personen har været involveret i.

Prisen består af et kontant beløb på 10.000 kr. samt indgravering af navn i et udstillet kunstværk.

Modtageren af Spar Nord Banks Hall of Fame udpeges af to repræsentanter fra Spar Nord Bank samt det til enhver tid siddende Indstillingsudvalg.

Tidligere modtagere af prisen er:

  • Frede Aagaard, BI Håndbold

  • Ellen "Bager" Christiansen, Krudtuglerne

  • Preben Buttler, DIF Fodbold

  • Annette Larsen, Flauenskjold IF

  • Helle Kirketerp, Ørsø Judoklub

  • HC Poulsen, BI’s Venner

  • Poul Hedelund Lønbro, Brønderslev Badminton Club

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Spar Nord Banks Hall of Fame.

Årets Handicappris tildeles en person, forening, organisation eller fra erhvervslivet, som har gjort en særlig indsats for mennesker med handicap.

Prisen er en markering og anerkendelse af bemærkelsesværdige indsatser, der har gjort en forskel for mennesker med handicap og samtidig har skabt positiv opmærksomhed om handicapområdet i Brønderslev Kommune.

Det handler ikke om størrelsen af indsatsen, men om den betydning, indsatsen har haft.
Det kan eksempelvis være tiltag, der har forbedret hverdagen, skabt nye muligheder eller bidraget til øget inklusion for personer med handicap.

Der følger 2.500 kr. med prisen samt en statuette.

For yderligere oplysninger kontakt Line Enevoldsen på 99 45 58 41.

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Årets Handicappris.

Kulturprisen gives som en anerkendelse af personer eller grupper, der har gjort en særlig indsats for kulturlivet i Brønderslev Kommune.
Prisen kan både gives for et enkeltstående initiativ eller for et langvarigt arbejde, der har haft betydning for det lokale kulturliv.

Prisen kan tildeles for:

  • Et markant kunstnerisk arbejde

  • En væsentlig indsats på det kulturelle område

  • Nye kulturelle initiativer

  • Støtte til unge talenter

Kulturprisen kan gives til:

  • En enkeltperson

  • En gruppe

  • En forening

  • En institution

  • Et kulturelt miljø

Der følger 10.000 kr. med prisen samt en statuette.

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os inden udgangen af januar 2026, betyder det, at din kandidat desværre ikke er blandt de nominerede til Kulturprisen.

Inden du indstiller din kandidat, bedes du desuden sikre dig, at vedkommende kan deltage i Award Showet – eller som minimum kan sende en repræsentant, der kan modtage prisen på vegne af den nominerede.

Brønderslev Kommune hædrer de atleter, der i 2025 har opnået at vinde et Danmarks-, Europa- eller Verdensmesterskab.
Formålet er at anerkende de lokale sportsudøvere, der gennem talent, vedholdenhed og stærk indsats har nået helt til tops inden for deres disciplin.

Det er en betingelse, at atleten har boet i Brønderslev Kommune i mindst tre måneder i løbet af 2025.
Det er ikke et krav, at atleten er medlem af en forening hjemmehørende i kommunen.

Som anerkendelse modtager hver mester et kunstværk skabt af en lokal kunstner.

Alle vinderne bliver hædret ved det store Award Show i marts 2026, hvor deres præstationer bliver fejret sammen med kommunens øvrige prisvindere.

Inden du indstiller din kandidat, bedes du sikre dig, at vedkommende kan deltage i Award Showet – eller som minimum kan sende en repræsentant, der kan modtage gaven på vegne af den nominerede.

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR-nummer: 29189501

Lukkedage i administrationen

Åbningstider

Mandag - onsdag 10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30

Borgerservice på Dronninglund Bibliotek

Slotsgade 47
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag10.00 - 14.00
Torsdag10.00 - 16.30
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback