---
title: "Støtte til foreningslivet"
date: "2026-10-08"
created: "2022-11-08"
---

# Støtte til foreningslivet

[Hjem](https://www.bronderslev.dk/)

                    [Borger](https://www.bronderslev.dk/borger)

                    [Fritid og foreninger](https://www.bronderslev.dk/borger/fritid-og-foreninger)

                    [Tilskud og puljer](https://www.bronderslev.dk/borger/fritid-og-foreninger/tilskud-og-puljer)

                [Støtte til foreningslivet](https://www.bronderslev.dk/borger/fritid-og-foreninger/tilskud-og-puljer/stoette-til-foreningslivet)

Brønderslev Kommunes støtteordning for godkendte folkeoplysende foreninger.

Støtte til foreningslivet er Brønderslev Kommunes støtteordning for godkendte folkeoplysende foreninger.

Støtte til foreningslivet giver tilskud til godkendte foreninger i Brønderslev Kommune. Hvert år afsættes et rammebeløb til medlemstilskud til alle i foreningen, tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år samt tilskud til lokale og anlæg.

Støtte til foreningslivet er inddelt i 4 støtteordninger alt efter foreningernes aktiviteter:

- Støtte til foreningslivet for fritids- og idrætsforeninger
- Støtte til foreningslivet for spejderforeninger
- Støtte til foreningslivet for handicapforeninger
- Støtte til foreningslivet for idébetonede foreninger

Tilskudsfaktoren er fastsat til kr. 270

For at kunne modtage støtte fra ordningen, skal foreningen være godkendt som en frivillig folkeoplysende forening ved Brønderslev Kommune.

Blanketter til ansøgning om aktivitets- og lokaletilskud findes i foreningessystemet Conventus.

                            [Blanketter til ansøgning om aktivitets- og lokaletilskud - Conventus](https://web.conventus.dk)

## Læs mere om

###

                                    Støtte til foreningslivet

Her kan du læse mere om de forskellige ordninger, og hvad der gives støtte til:

- [Støtte til foreningslivet - handicapforeninger](https://www.bronderslev.dk/p/MOLIRIMEDIA/57d12cc4-24b1-4b6c-9860-08dad91d66c5)
- [Støtte til foreningslivet - idébetonede-foreninger](https://www.bronderslev.dk/p/MOLIRIMEDIA/74d8151a-41f0-4376-9861-08dad91d66c5)
- [Støtte til foreningslivet - idræts og fritidsforeninger](https://www.bronderslev.dk/p/MOLIRIMEDIA/448ef440-d28d-479e-9863-08dad91d66c5)
- [Støtte til foreningslivet - spejderforeninger](https://www.bronderslev.dk/p/MOLIRIMEDIA/77a24b8d-0121-4961-9862-08dad91d66c5)

Spørgsmål i forbindelse med støtteordningerne kan rettes til fagforvaltningen for børn og kultur.

De nye støtteordninger træder i kraft pr. 1. januar 2023, hvilket betyder, at tilskud opgøres på baggrund af 2022 regnskabet.

###

                                    Gode råd til bestyrelsesarbejdet

At sidde i en foreningsbestyrelse er  at tage ansvar for foreningen. Du behøver ikke vide alt eller være ekspert, men som bestyrelse skal I følge med, stille spørgsmål og reagere, hvis noget ikke ser rigtigt ud.

1. **Følg med i forenin** **gens økonomi**
Hele bestyrelsen bør have et overordnet kendskab til foreningens økonomi. Sørg for løbende at få en status på økonomien, og spørg ind, hvis der er noget, I ikke forstår. Bestyrelsen har et fælles ansvar for foreningens drift, selvom kassereren typisk står for den daglige økonomi.

1. **Hav styr på de oplysninger, I indberetter**Når foreningen søger tilskud eller sender oplysninger til kommunen eller andre myndigheder, skal oplysningerne være korrekte. Vær derfor opmærksomme på, hvad der bliver indberettet på foreningens vegne, fx medlemstal, alder, kontingentbetaling og aktiviteter.

1. **Uddeleger gerne, men bevar overblikket**Det er helt naturligt at fordele opgaverne. Kassereren kan stå for regnskabet, og en medarbejder eller frivillig kan fx stå for medlemsregistrering eller tilskudsansøgninger. Men bestyrelsen bør fortsat have et overordnet indblik i de væsentlige forhold og beslutninger.

1. **Spørg og reager, hvis noget undrer jer**I behøver ikke være eksperter. Men hvis økonomien, medlemstallene eller andre oplysninger ikke giver mening, så spørg ind. Det er vigtigt at være nysgerrig og reagere, hvis noget ikke ser rigtigt ud.

1. **Dokumenter de vigtige beslutninger**Sørg for gode referater fra bestyrelsesmøderne. Noter væsentlige beslutninger og aftaler, så både den nuværende og kommende bestyrelse kan se, hvad der er besluttet, og hvad der er fulgt op på.

 ****

Tak for jeres engagement i det frivillige foreningsliv!

## Kontakt

Kontakt os

**Foreninger og aftenskoler**

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

[Lukkedage i administrationen](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/645bdf99-f6ff-402b-b5d0-726443450fa6 "Lukkedage i administrationen")

Stine Thomsen

Administrativ sagsbehandler

Tlf: [+4599455890](tel:&#x2B;4599455890)

Mail: STINE@99454545.dk

Kristina Andersson Gregersen

Administrativ sagsbehandler

Tlf: [+4599455592](tel:&#x2B;4599455592)

Mail: KGRE@99454545.dk

Sofie Sandgren Rye

Konsulent

Tlf: [+4599455654](tel:&#x2B;4599455654)

Mail: Sofie.S.Rye@99454545.dk

[Kan vi gøre siden bedre?](https://www.bronderslev.dk/MOLIRIPAGE/a72ffc35-5318-474c-9192-4406b51655e2)
