---
title: "Kompensation af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for voksne"
date: "2025-10-13"
created: "2022-11-01"
---

# Kompensation af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for voksne

[Hjem](https://www.bronderslev.dk/)

                    [Borger](https://www.bronderslev.dk/borger)

                    [Handicap og psykiatri](https://www.bronderslev.dk/borger/handicap-og-psykiatri)

                    [Hjælp i hverdagen](https://www.bronderslev.dk/borger/handicap-og-psykiatri/hjaelp-i-hverdagen)

                [Kompensation af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for voksne](https://www.bronderslev.dk/borger/handicap-og-psykiatri/hjaelp-i-hverdagen/kompensation-af-noedvendige-merudgifter-ved-den-daglige-livsfoerelse-for-voksne)

Du kan få hjælp til dækning af nødvendige kompensationsberettigede udgifter ved den daglige livsførelse, som skyldes din varigt nedsatte funktionsevne.

Det kan være forskellige typer af
kompensationsberettigende udgifter, som du har pga. din varigt nedsatte
funktionsevne, fx kompensationsberettiget udgifter til:

- medicin
- kørsel i forbindelse med
uddannelse/arbejde/behandling/fritid
- ekstra el, vand og varme
- ekstra beklædning
- ekstra vask

Det er vigtigt, at du tænker godt igennem, hvilke
kompensationsberettigende udgifter du har, inden du søger om økonomisk hjælp.

Det er vigtigt, at du søger i den gruppe, som er relevant
for de udgifter du har:

- Sandsynliggjorte udgifter op til 23.999 kr. årligt =gruppe 1
- Dokumenterede udgifter over 24.000 kr. årligt = gruppe 2

                            [Ansøg om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter – gruppe l (standardbeløb)](https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=b383a94f-ace7-4d00-9f8c-ac17a9d12346&amp;referringPageId=8e27cdf9-c10c-486c-88c9-540ab190d1bf&amp;type=DK)

                            [Ansøg om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter – gruppe ll (dokumenterede)](https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=411c4f6e-bb44-4933-912b-21ddc170f65c&amp;referringPageId=8e27cdf9-c10c-486c-88c9-540ab190d1bf&amp;type=DK)

## Læs om kompensation af nødvendige merudgifter

###

                                    Hvem kan søge om kompensationsydelse?

Du kan få dækket merudgifter, hvis:

- du er mellem 18 år og folkepensionsalderen.
- har udsat/opsat din folkepension.
- du får invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne, som ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i loven.

Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse:

- hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse
- som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Du kan få dækket dine nødvendige merudgifter uanset din boform, dvs. også selv om du fx bor i bofællesskab eller i botilbud.

Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, kan du ikke få hjælp til at dække dine merudgifter, medmindre du får kontant tilskud (jf. servicelovens § 95) eller borgerstyret personlig assistance (jf. servicelovens § 96).

###

                                    Hvordan søger jeg om tilskud til kompensationsberettigende udgifter?

Når du ansøger om kompensationsydelse, skal du bruge den
digitale selvbetjeningsløsning.

Hvis det ikke er muligt for dig at bruge den digitale
selvbetjening, kan du kontakte Visitationen, Det Specialiserede Område - det
gælder også, hvis du ansøger som partsrepræsentant på vegne af en anden.

Ved ansøgning skal du tage stilling til, om du ønsker at
søge om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter efter gruppe I
eller II.

###

                                    Modtager du allerede kompensation?

Du beholder din nuværende ordning frem til at Brønderslev
Kommune vurderer din sag efter de nye regler.

Vurderingen skal være afsluttet
senest den 1. september 2027.

###

                                    Hvornår får jeg svar?

Du får senest svar indenfor 12 uger.

###

                                    Hvor længe kan jeg få kompensationsydelse?

Du får udbetalt beløbet som en løbende ydelse en gang om
måneden.

Du har pligt til at gøre kommunen opmærksom på ændringer,
der betyder et fald i dine kompensationsberettigende udgifter. Vi fastsætter
herefter et nyt beløb. Du skal ikke efterbetale for den mellemliggende periode.

Hvis du ikke længere opfylder betingelserne, stopper
udbetalingen helt, og du modtager ikke tilskuddet måneden efter, at det er
konstateret.

###

                                    Hvor meget kan jeg få i tilskud til dækning af kompensationsberettigende udgifter?

Du kan vælge at ansøge om kompensationsberettigende udgifter i gruppe 1 eller gruppe 2. Der er forskellige betingelser, der skal være opfyldt i de to grupper.

**Gruppe 1: Standard beløb udbetales fast hver måned**
Du skal ansøge i gruppe 1, hvis du:

- kan sandsynliggøre, at dine samlede kompensationsberettigende udgifter er over 6.660 kroner om året

Du kan tælle både løbende og enkeltstående udgifter med.

Hvis du får bevilling efter gruppe 1, får du udbetalt 1.105 kroner hver måned.

Du har mulighed for at ansøge om kompensation for andre udgiftstyper, hvis udgiften for den enkelte udgiftstype overstiger en grænse på 15.000 kr. om året.

**Gruppe 2: Dokumenterede faktiske udgifter bliver dækket**
Du skal ansøge i gruppe 2, hvis:

- du har dokumenterede årlige kompensationsberettigende udgifter på 24.000 kr. eller derover. Her har du mulighed for at få bevilget dine faktiske udgifter. Udgifterne skal være med på den såkaldte positivliste, det kan for eksempel være medicin, beklædning, særlig kost og transport.

Det er et krav, at du kan dokumentere dine kompensationsberettigende udgifter, hvis du søger i gruppe 2.

Hvis du får bevilling efter gruppe 2, får du udbetalt 500 kr. ekstra om måneden til dokumenterede udgifter, som ikke står på positivlisten.

Du har mulighed for at ansøge om kompensation for andre udgiftstyper, hvis udgiften for den enkelte udgiftstype overstiger en grænse på 15.000 kr. om året.

###

                                    Læs mere

Hvis du vil vide mere, kan du læse om det på borger.dk

- [Hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter for voksne](https://www.borger.dk/handicap/Hjaelp-i-hverdagen/hjaelp-til-daekning-af-kompensationsberettigende-udgifter-for-voksne "Hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter for voksne") (nyt vindue)

## Kontakt

Kontakt os

**Visitationen - Det Specialiserede Område**

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

**Tlf.: 9945 4421**

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

[Skriv sikkert til os](https://post.borger.dk/send/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/c7ee71f1-3966-4d9a-b657-aa2e08213c98/ "Skriv sikkert til os") (MitID)
[Skriv sikkert til os](https://virk.dk/digitalpost/new/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/c7ee71f1-3966-4d9a-b657-aa2e08213c98/ "Skriv sikkert til os") (Erhverv)

[Lukkedage i administrationen](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/645bdf99-f6ff-402b-b5d0-726443450fa6 "Lukkedage i administrationen")

**Telefontider**
Mandag - torsdag 8.00 - 14.00
Fredag 8.00 - 13.30

[Kan vi gøre siden bedre?](https://www.bronderslev.dk/MOLIRIPAGE/a72ffc35-5318-474c-9192-4406b51655e2)
