Du kan få gratis hjælp til behandling, hvis du har problemer med rusmidler
I Brønderslev Rusmiddelcenter tilbyder vi gratis hjælp til behandling, hvis du har - eller kender nogen som har - et problem med alkohol, stoffer eller overforbrug af medicin.
Læs om Brønderslev Rusmiddelcenter
Du har ret til gratis behandling, hvis du har et overforbrug eller misbrug, som du ønsker hjælp til at komme ud af.
Du kan også vælge at modtage hjælp anonymt.
På Brønderslev Rusmiddelcenter behandler vi både alkohol-, stof- og medicinmisbrug.
Har du – eller kender du en der har – et overforbrug eller misbrug, skal du henvende dig personligt eller per telefon.
Efter din henvendelse får du en tid til en udredende samtale med en misbrugskonsulent, og sammen finder I ud af, hvad der er det bedste tilbud til dig.
Er det 1. gang, du henvender dig, eller ønsker du at vide mere, afhænger det af din alder, hvem du skal kontakte.
- Er du mellem 15-18 år, skal du kontakte Unge- og Familieafdelingen
- Er du mellem 19-30 år, skal du kontakte Ungecentret
- Er du over 30 år, skal du kontakte Visitationen, Det Specialiserede Område.
Se alle kontaktoplysninger under Kontakt.
Behandlingstilbuddene kan bestå af individuelle samtaler, dagbehandling i gruppe eller døgnbehandling.
Det er misbrugskonsulenten, som - sammen med dig - vurderer, hvilket tilbud der passer bedst til dig og dine behov.
Individuel samtale
Et individuelt samtaleforløb består af en ugentlig samtale med en misbrugsbehandler.
Dagbehandling
Dagbehandling er et gruppebehandlingstilbud, hvor der plads til 8-10 personer i gruppen.
Behandlingen foregår 4 dage om ugen fra kl. 09:15-12:15, og kan foregå i på Brønderslev Rusmiddelcenter.
Ud over behandlingen i gruppen er der 1-2 dage om ugen indlagt motion i forløbet.
Døgnbehandling
Døgnbehandling modtager du på en døgnbehandlingsinstitution og kan foregå i hele landet.
Læs også om...
Kontakt
Ved 1. kontakt
Unge 15-18 år
- Pårørende kan få råd og vejledning
- Anonym rådgivning og vejledning
Unge- og Familieafdelingen
Tlf.: 9945 4705
Borgere indtil 30 år
- Pårørende kan få råd og vejledning
- Anonym rådgivning og vejledning
Ungecentret
Misbrugskonsulent
Berit Venø
Tlf.: 9945 5009 eller 9945 4705
Borgere over 30 år
- Anonym rådgivning og vejledning
Visitationen - Det Specialiserede Område
Tlf.: 9945 4421