---
title: "Botilbud"
date: "2025-05-09"
created: "2022-10-25"
---

# Botilbud

[Hjem](https://www.bronderslev.dk/)

                    [Borger](https://www.bronderslev.dk/borger)

                    [Handicap og psykiatri](https://www.bronderslev.dk/borger/handicap-og-psykiatri)

                    [Tilbud til voksne med handicap og psykisk sårbare](https://www.bronderslev.dk/borger/handicap-og-psykiatri/tilbud-til-voksne-med-handicap-og-psykisk-saarbare)

                [Botilbud](https://www.bronderslev.dk/borger/handicap-og-psykiatri/tilbud-til-voksne-med-handicap-og-psykisk-saarbare/botilbud)

Du kan bevilges botilbud, hvis du er over 18 år og har behov for støtte, der ikke kan dækkes i dit eget hjem

Du kan enten få bevilget et midlertidigt eller et længerevarende botilbud.

I det midlertidige botilbud arbejder vi sammen på at afklare dit behov for støtte.

I det længerevarende botilbud arbejder vi med at videreudvikle, vedligeholde og/eller undgå tab af dine fysiske, psykiske og sociale kompetencer.

## Læs om botilbud

###

                                    Hvem kan få botilbud?

Du kan søge om botilbud, hvis du:

- Er over 18 år.
- Har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer.
- Har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige opgaver.
- Har behov for pleje, omsorg og/eller behandling.

###

                                    Hvordan får du botilbud?

Hvis du er over 30 år eller er du tilkendt pension, og ønsker du at søge om et botilbud, skal du kontakte Visitationen, Det Specialiserede Område.

Er du under 30 år, og ønsker at søge om et botilbud, skal du kontakte UngeCentret.

###

                                    Hvornår får du svar?

Du får senest svar indenfor 16 uger.

###

                                    Midlertidigt botilbud

Du kan få bevilget midlertidigt botilbud, når vi har brug for at afklare dit støttebehov, og hvilken form for støtte der skal til, for at dække dine behov.

Når vi bevilger et midlertidigt botilbud, har vi en forventning om, at dit behov for hjælp og støtte kan ændre sig, fx som en følge af indsatsen, som du modtager under dit ophold på det midlertidige botilbud. Det vil sige, at vi ikke vurderer, at dit behov for et botilbud er varigt.

Du kan ikke tilbydes et midlertidigt botilbud, hvis det er muligt at dække dit behov for støtte i eget hjem, fx via socialpædagogisk støtte. Derfor skal vi undersøge og eventuelt afprøve mindre indgribende muligheder, inden vi træffer vores afgørelse.

Under opholdet arbejder vi med at træne, motivere og støtte dig i at planlægge, strukturere og igangsætte daglige opgaver og gøremål, så du kan leve så selvstændigt som muligt.

#### Egenbetaling

Når du får bevilget et midlertidigt botilbud, træffer vi samtidig afgørelse om egenbetaling. Det vil sige, hvor meget du selv skal betale.

Som udgangspunkt betaler du for dine leveomkostninger, herunder betaling for boligen, kost og eget forbrug.

- [Læs kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud SEL § 107](https://www.bronderslev.dk/p/MOLIRIMEDIA/4bf821aa-f13a-4d20-beba-08daf9633eca) (nyt vindue)

###

                                    Længerevarende botilbud

Et længerevarende botilbud kan være bevilget efter Servicelovens § 108 eller Almenboliglovens § 105. Forskellen på de to tilbud er de boligmæssige rammer.

For at få bevilget et længerevarende botilbud, skal du have behov for omfattende støtte, som ikke kan dækkes på anden vis, fx via socialpædagogisk støtte i egen bolig.

Samtidig skal dit behov for et botilbud være varigt.

Det længerevarende botilbud skal sikre, at du får dækket dit støttebehov, så du kan videreudvikle, vedligeholde og/eller undgå tab af dine fysiske, psykiske og sociale kompetencer, og hvor dit udviklingspotentiale understøttes i det omfang, det er muligt.

Hvis der er tvivl om varigheden af din funktionsnedsættelse og/eller dit behov for støtte, vil vi som udgangspunkt bevilge en mindre indgribende indsats først. Det kan fx være et midlertidigt botilbud, så vi kan få afklaret dit behov for støtte og fremtidig boligform.

#### Længerevarende botilbud efter Servicelovens § 108

Når du bevilges et botilbud efter Serviceloven, modtager du et boligdokument, hvor dine rettigheder og forpligtelser som lejer er beskrevet.

#### Egenbetaling

Vi træffer samtidig afgørelse om egenbetaling. Det vil sige, hvor meget du selv skal betale.

Som udgangspunkt betaler du for dine leveomkostninger, herunder betaling for boligen, kost og eget forbrug.

- [Læs kvalitetsstandard for længerevarende botilbud SEL § 108](https://www.bronderslev.dk/p/MOLIRIMEDIA/fcee9ece-5abd-4a22-cee2-08dab1b406c1) (nyt vindue)

#### Længerevarende botilbud efter Almenboliglovens § 105

Når du bevilges et botilbud efter Almenboligloven, modtager du en almindelig lejekontrakt, fordi det er de almindelige lejeretlige regler, der gælder. Det betyder også, at du kan søge om indskudslån, boligstøtte mv.

#### Husleje

Får du bevilget et botilbud efter almenboliglovens § 105, skal du underskrive en lejekontrakt og betale husleje. Du kan ansøge om boligstøtte.

- [Læs kvalitetsstandard for længerevarende botilbud ABL § 105/SEL § 85](https://www.bronderslev.dk/p/MOLIRIMEDIA/d4070f96-49f3-45a7-cee1-08dab1b406c1) (nyt vindue)

###

                                    Frit valg på længerevarende botilbud

I forbindelse med længerevarende botilbud, har du frit boligvalg.

Det betyder, at du har mulighed for at vælge et andet tilsvarende botilbud, end det kommunen har bevilget, så længe botilbuddet opfylder dine behov, indeholder det samme og ikke er væsentligt dyrere.

Samtidig skal tilbuddet fremgå på tilbudsportalen.

- [Tilbudsportalen](https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/landing/index) (nyt vindue)

###

                                    Hvordan stopper du ophold på botilbud?

Botilbud er, som udgangspunkt, et frivilligt tilbud. Du kan derfor afslutte dit ophold, når du ønsker det, hvis du selv har ansøgt om tilbuddet.

###

                                    Læs mere

Du kan læse om Brønderslev Kommunes botilbud på Handicap- og Psykiatriområdets hjemmeside

- [Handicap- og Psykiatriområdet i Brønderslev Kommune](https://handicappsykiatri.bronderslev.dk/ "Handicap- og Psykiatriområdet i Brønderslev Kommune") (nyt vindue)

## Kontakt

Kontakt os

**UngeCentret og Visitationen - Det Specialiserede Område**

Er du under 30 år, skal du kontakte:

**UngeCentret**Valdemarsgade 20
9700 Brønderslev

**Tlf.: 9945 4705**

**Telefontider:**
Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

[Skriv sikkert til os](https://post.borger.dk/send/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/6df9d776-7bc7-47ff-8f58-686863e44289/ "Skriv sikkert til os") (MitID)
[Skriv sikkert til os](https://virk.dk/digitalpost/new/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/6df9d776-7bc7-47ff-8f58-686863e44289/ "Skriv sikkert til os") (Erhverv)

[Lukkedage i administrationen](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/645bdf99-f6ff-402b-b5d0-726443450fa6 "Lukkedage i administrationen")

Er du fyldt 30 år eller modtager du førtidspension skal du kontakte:

**Visitationen - Det Specialiserede Område**
Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

**Tlf.:****9945 4421**

**Telefontider:**Mandag - torsdag 8.00 - 14.00
Fredag 8.00 - 13.30

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

[Skriv sikkert til os](https://post.borger.dk/send/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/c7ee71f1-3966-4d9a-b657-aa2e08213c98/ "Skriv sikkert til os") (MitID)
[Skriv sikkert til os](https://virk.dk/digitalpost/new/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/c7ee71f1-3966-4d9a-b657-aa2e08213c98/ "Skriv sikkert til os") (Erhverv)

[Kan vi gøre siden bedre?](https://www.bronderslev.dk/MOLIRIPAGE/a72ffc35-5318-474c-9192-4406b51655e2)
