Det er EU-medlemslandenes ansvar at sikre Natura 2000-områderne
Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.
I Brønderslev Kommune er der to Natura 2000-habitatområder, Store Vildmose (nr. 12) og Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (nr. 14).
For alle Natura 2000-områder er der udarbejdet handleplaner, som skal være med til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne skal beskytte.
Læs mere om Natura 2000
Natura 2000 betegner et netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Områderne skal være med til at bevare naturtyper og dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landende. Det er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, der danner grundlag for Natura 2000.
I Brønderslev Kommune er der to Natura 2000-habitatområder, højmosen Store Vildmose (Natura 2000-område nr. 12) og langs kysten Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (Natura 2000-område nr. 14). Habitatområde nr. 14 er desuden også omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet.
Det betyder, at kommunen inden for disse områder er særligt forpligtet til at beskytte naturen og dens dyre- og planteliv.
Læs mere om Natura 2000 herunder:
- Natura 2000 (nyt vindue)
I Brønderslev Kommune har vi sammen med nabokommunerne en handleplan for hver af de to Natura 2000-områder i kommunen. Handleplanerne skal være med til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne skal beskytte.
Handleplanerne for Natura 2000-områder for perioden 2022-2027 er i øjeblikket under udarbejdelse af Miljøstyrelsen. Når udkastet er behandlet, bliver den endelige version af handleplanerne offentliggjort. Indtil da beskyttes områderne efter handleplanerne for perioden 2016-2021.
Læs mere om handleplanerne for Natura 2000-områderne herunder:
- Natura 2000-planlægning 2022-2027 (nyt vindue)
- Natura 2000-planer 2016-21 (nyt vindue)
Hvis du ejer jord i et Natura 2000-område, skal du anmelde dine aktiviteter til Brønderslev Kommune, hvis du vil:
- Tilplante med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder.
- Rydde - herunder træartsskifte - og plante i løvskov.
- Ændre i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev.
- Ændre i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb.
- Opdyrke vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder.
- Opdyrke, tilplante og sandflugtsdæmpe klitter.
- Rydde krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter.
- Rydde krat af enebær på overdrev.
- Ændre væsentligt i græsningsintensitet inden for kort tid - herunder ophøre med græsning eller høslæt.
- Væsentligt ændre i anvendelsen af husdyrgødning - herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning.
- Etablerer anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje.
- Etablerer virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, men kan medføre betydelige forstyrrelser (f.eks. støj).
Læs mere om anmeldelsespligtige aktiviteter i internationale beskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens § 19b herunder:
- Naturbeskyttelsesloven § 19b (nyt vindue)
Kontakt
Rådhusgade 5
9330 Dronninglund
Mail: raadhus@99454545.dk
- Skriv sikkert til os (MitID)
- Skriv sikkert til os (Erhverv)
Postadresse:
Brønderslev Kommune
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev
Tlf.: 7020 0000
Den Digitale Hotline kan hjælpe med generel
information og vejledning i brugen af
selvbetjeningsløsninger.
Det kan vi ikke hjælpe med
Den Digitale Hotline har ikke adgang til din
konkrete sag og kan derfor ikke foretage
direkte sagsbehandling.
Telefontider
Mandag - torsdag 8.00 - 20.00
Fredag 8.00 - 16.00
Søndag 16.00 - 20.00