Skip til hoved indholdet

Demens

    Hjem Borger Sundhed og sygdom Demens

Demens skyldes sygdom – ikke alderdom – og betegner den tilstand, du kommer i, når dine mentale færdigheder bliver svækket af sygdom

Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, men der er mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens.

Jo tidligere og jo mere du ved om din demenssygdom, jo bedre forudsætninger har du for at træffe beslutninger for fremtiden. Det kan fx blive nødvendigt at flytte til en anden bolig og hvis du får brug for støtteforanstaltninger eller hjælpemidler, kan det være en god idé at introducere dem tidligt i forløbet. Alle kommuner har demensvejledere eller demenskoordinatorer, der kan rådgive om mulighederne.

Samværet med andre kan blive påvirket, når du har en demenssygdom, dine sociale kompetencer og følelsesliv kan ændre sig, og din personlighed kan blive påvirket. Når en demenssygdom rammer, vil det ofte påvirke hele familien og omgangskredsen, derfor bliver demenssygdommene også kaldt ”de pårørendes sygdom”.

Læs om demens

Der er også mange sygdomme, der kan give symptomer, der minder om demens. Derfor er det vigtigt, at du bliver undersøgt hos din egen læge, hvis du får symptomer, der minder om demens.

Når du henvender dig til din egen læge, vil han/hun først og fremmest udelukke, at der ikke er en fysisk årsag til symptomerne, fx en infektion, skæv vitaminbalance, væskemangel osv.

Vurderer din egen læge, at der kan være mistanke om en demenssygdom, retter lægen henvendelse til en af kommunens demenskoordinatorer og beder om at få lavet en demensudredning. Du bliver herefter kontaktet af en demenskoordinator, som tilbyder dig et hjemmebesøg, hvor der udføres små tests, der kan give et fingerpraj om, om der er problemer med hukommelsen eller de praktiske færdigheder.

Demenskoordinatoren sender efterfølgende demensudredningen til din egen læge, som vurderer, om der er behov for en henvisning til udredningsenheden på Aalborg Universitetshospital. Udredningsenheden diagnosticerer demens.

Når udredningsenheden har stillet en demensdiagnose, får kommunens demenskoordinator besked og bliver din kontaktperson i kommunen.

Får du mistanke om, at du eller en af dine pårørende har en demenssygdom, kan du kontakte vores demenskoordinatorer, som er uddannet til at rådgive og vejlede dig og dine pårørende ved symptomer på demens.

Blandt andet kan vi tilbyde:

  • Telefonisk rådgivning
  • Rådgivning i eget hjem
  • Deltagelse i pårørendegrupper

Vi tilbyder også:

  • Støttende og vejledende samtaler til dig med demens og dine pårørende
  • Råd og vejledning om demens, udredning, pleje og behandling
  • Oplysning om aktivitetstilbud, aflastningsmuligheder og praktisk hjælp i hjemmet
  • Undervisning og informationer til foreninger

Demenskoordinatorerne har tavshedspligt og giver altid rådgivning anonymt, medmindre andet er aftalt med dig.

I Brønderslev Kommune har vi dagtilbud til dig med demens og dine pårørende.

Aktiviteterne omfatter fx sang og musik, gåture, gymnastik, spil, madlavning og hygge.

Hvis du vil vide mere, kan du læse om det på følgende hjemmesider:

Brønderslev kommunes hjemmeside

Borger.dk

Nationalt Videnscenter for Demens

Alzheimerforeningen

Kontakt

Kontakt os
Demenskoordinatorer

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert til os (MitID)

Jette Aagaard Andersen

Demenskonsulent

Louise Nørhave Jensen

Demenskonsulent

Vivi Møller Ahmio

Demenskonsulent

Telefontider
Mandag - fredag 8.00 - 9.00

Ringer du uden for telefontiden, kan du indtale besked på telefonsvareren og vi kontakter dig snarest muligt.

Hjælp til selvbetjening

Tlf.: 7020 0000

Den Digitale Hotline kan hjælpe med generel
information og vejledning i brugen af
selvbetjeningsløsninger.

Det kan vi ikke hjælpe med
Den Digitale Hotline har ikke adgang til din
konkrete sag og kan derfor ikke foretage
direkte sagsbehandling.

Telefontider
Mandag - torsdag 8.00 - 20.00
Fredag 8.00 - 16.00
Søndag 16.00 - 20.00

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

 

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30
 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback