To-sprogsundervisning
I Brønderslev Kommune indskrives nyankomne flersproget elever direkte i almenklasser på distriktsskolen. I den forbindelse har det været et ønske at kvalitetssikre et ensartet serviceniveau i forhold til dansk som andetsprogsindsatsen (DSA), på skolerne i Brønderslev Kommune.
Dansk som andetsprog er et selvstændigt fagområde, samtidig med at være en dimension i alle folkeskolens fag. Fokus rettes mod, at sprogstøtten kvalificeres. Der skabes en systematik omkring arbejdet med andetsprogstilegnelsen, således at eleverne støttes på bedst mulig måde i deres sproglige udvikling.
Strategien skal i sammenhæng med vejledningen ”vejledning til ledere og medarbejdere i forhold til modtagelse og arbejde med flersprogede elever” sætte retning for skolernes organisering og tilrettelæggelse, af undervisning i dansk som andetsprog under hensyntagen til elevens forudsætninger og potentiale, samt sikre en videreudvikling af praksis gennem andetsprogspædagogisk viden og erfaring.
Strategien er bygget op omkring lovgivningen og den nyeste forskning på området, og skal ses som et led i vores fællespædagogiske fundament, hvor vi i Brønderslev kommune har som formål at skabe positive og udviklende deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Læs Strategi for undervisning af flersprogede elever (nyt vindue)