---
title: "Grundvandsråd"
date: "2026-06-18"
created: "2026-01-12"
---

# Grundvandsråd

[Hjem](https://www.bronderslev.dk/)

                    [Demokrati](https://www.bronderslev.dk/demokrati)

                    [Råd og nævn](https://www.bronderslev.dk/demokrati/raad-og-naevn)

                [Grundvandsråd](https://www.bronderslev.dk/demokrati/raad-og-naevn/grundvandsraad)

Grundvandsrådet er nedsat som koordinationsforum på vandforsyningsområdet i Brønderslev Kommune

Grundvandsrådets opgave er at bistå ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og at sikre samarbejde på vandforsyningsområdet i øvrigt. Grundvandsrådets opgave er således at bidrage med lokal og teknisk viden samt sikre, at orienteringer om grundvandsrådets arbejder viderebringes til medlemmernes bagland. Rådet mødes primært i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

##

                                    Forretningsorden for Grundvandsrådet

## 1. Baggrund

Grundvandsrådet i Brønderslev Kommune er nedsat som koordinationsforum på vandforsyningsområdet i henhold til § 12 i lov om vandforsyning (p.t. nr. 1149 af 28/10 2024).

##
2. Sammensætning

Grundvandsrådet er sammensat af:

- 2 medlemmer fra Klima- og Beredskabsudvalget.
- 2 repræsentanter fra Natur og Miljø. Som udgangspunkt afdelingslederen og relevant/relevante grundvandsmedarbejdere, som er sekretariat for udvalget.
- 2 medlemmer fra det lokale Vandråd.
- 1 medlem fra Danske Vandværker.
- 1 medlem fra Brønderslev Vand A/S.
- 1 medlem fra DANVA.
- 1 medlem fra Agillix.
- 1 medlem fra Brønderslev Erhverv.
- 1 medlem fra Styrelsen for Patientsikkerhed – Tilsyn og rådgivning Nord.
- 1 medlem fra Danmarks Naturfredningsforening.
- 1 medlem fra Dansk Skovforening.
- 1 medlem fra Miljøstyrelsen i Aalborg (Grundvandskortlægningen).
- 1 medlem fra Region Nordjylland.

Hvis det ordinære medlem ikke kan deltage, kan en suppleant træde til. Formanden og næstformanden vælges blandt Klima- og Beredskabsudvalgets medlemmer.

Grundvandsrådets medlemmer er forpligtiget til at sikre, at orienteringer om grundvandsrådets arbejder, viderebringes til medlemmernes bagland.

##
3. Opgaver

Grundvandsrådets opgave er at bistå ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og at sikre samarbejde på vandforsyningsområdet i øvrigt. Grundvandsrådets opgave er således at bidrage med lokal og teknisk viden.

Inden høring og offentliggørelse skal kommunalbestyrelsen forelægge forslag til indsatsplan for koordinationsforummet til drøftelse.

Inden vedtagelsen skal kommunalbestyrelsen forelægge det eventuelt reviderede forslag til indsatsplan for koordinationsforummet til orientering.

## 4. Møder og dagsorden

Grundvandsrådet bistår alene til udarbejdelsen af indsatsplaner. Mødefrekvensen vil variere og er afhængig af hvornår Brønderslev Kommune reviderer eller vedtager nye indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. For nye kildepladser skal der vedtages en indsatsplan, samt forventes det, at der er behov for en revision af indsatsplanerne ca. hvert 5 år.

Sekretariatet indkalder til møderne. Formanden godkender dagsordenen inden udsendelsen og dagsorden udsendes senest 14 dage før mødet afholdes.

Referat udsendes senest en måned efter mødet er afholdt.

## Kontakt

Kontakt os

**Sekretær for Grundvandsrådet**

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

[Skriv sikkert til os](https://post.borger.dk/send/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/c7ee71f1-3966-4d9a-b657-aa2e08213c98/ "Skriv sikkert til os") (MitID)
[Skriv sikkert til os](https://virk.dk/digitalpost/new/462fee5f-04a1-4c6b-b68e-363dc76584df/c7ee71f1-3966-4d9a-b657-aa2e08213c98/ "Skriv sikkert til os") (Erhverv)

[Lukkedage i administrationen](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/645bdf99-f6ff-402b-b5d0-726443450fa6 "Lukkedage i administrationen")

Peter Spøer

Naturmedarbejder

Tlf: [+4599455521](tel:&#x2B;4599455521)

Mail: Peter.Spoer@99454545.dk

[Kan vi gøre siden bedre?](https://www.bronderslev.dk/MOLIRIPAGE/a72ffc35-5318-474c-9192-4406b51655e2)
