Forannoncering og høring – Huultgårdsvej 16, 9740 Jerslev
Brønderslev Kommune har den 31. oktober 2025 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til husdyrbruget på Huultgårdsvej 16, 9740 Jerslev. Der ansøges om miljøgodkendelse efter stipladsmodel. Husdyrbruget har flere end 750 stipladser til årssøer og er derfor et IE-brug. Miljøgodkendelse til husdyrbruget kan meddeles efter Husdyrbruglovens §16a, stk. 2. Projektet omfatter ikke byggeri men mulighed for om forandring af klimastier til farestier.
Der er søgt efter husdyrbruglovens §16a og projektet er omfattet af krav om VVM-vurdering (denne er indeholdt i Miljøkonsekvensrapporten).
Der foretages tidlig annoncering for offentligheden, så alle med interesse for sagen kan indsende bemærkninger vedrørende forhold, som ønskes taget med i sagsbehandlingen. Der foretages samtidig høring over ansøgningen, miljøkonsekvensrapporten og de øvrige indsendte bilag.
Materialet er indsat som links, der åbnes i nye vinduer.
Har du bemærkninger skal de indsendes på mail til Brønderslev Kommune og skal være kommunen i hænde senest 30 dage efter denne annoncering – dvs. senest den 20. december 2025.
Raadhus@99454545.dk
Alle kan bede om at få tilsendt udkastet til afgørelsen, når dette er skrevet. Hvis du ønsker det, skal du bede om det ved at skrive til ovenstående mailadresse indenfor 2 uger.
Når udkastet er skrevet, har alle, der berøres af afgørelsen, ret til at kommentere udkastet samt oplysninger indhentet til brug for afgørelsen (herunder organisationer og foreninger omfattet af §§84-87 i husdyrbrugloven) inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen. Det vil ved den lejlighed blive muligt at bede om at få tilsende materiale, der er tilgået kommunen efter denne forannoncering og høring.
Projektbeskrivelse og Miljøkonsekvensrapport (nyt vindue)
Miljøkonsekvensrapport (nyt vindue)
Staldoversigt (nyt vindue)
Skema (nyt vindue)
Anlægskort (nyt vindue)
Kontakt
Ina Staub Idskov
Rådhusgade 5 9330
Email: landbrug@99454545.dk
Telefon: +4599455552