---
title: "Forslag til tillæg til spildevandsplanen"
description: "Ajourføring i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2025"
date: "2026-04-15"
created: "2026-04-15"
---

[Hjem](https://www.bronderslev.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.bronderslev.dk/om-kommunen)

                    [Nyheder](https://www.bronderslev.dk/om-kommunen/nyheder)

                    [Nyheder - Høringer og afgørelser](https://www.bronderslev.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Forslag til tillæg til spildevandsplanen](https://www.bronderslev.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-hoeringer-og-afgoerelser/forslag-til-tillaeg-til-spildevandsplanen)

# Forslag til tillæg til spildevandsplanen

Brønderslev Kommune har vedtaget et forslag til tillæg til gældende spildevandsplan for Brønderslev Kommune. Tillægget vedrører ajourføring i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2025, idet kommuneplanen udlægger nye byområder, der ikke er optaget i den gældende spildevandsplan, og ændrer i allerede planlagte nye byområder.

Forslaget kan ses her: [Tillæg til Spildevandsplanen - ajourføring som følge af Kommuneplan 2025 - Spildevandsplan - Brønderslev Kommune](https://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/plan/67#/58781 "Tillæg til Spildevandsplanen - ajourføring som følge af Kommuneplan 2025 - Spildevandsplan - Brønderslev Kommune") (nyt vindue)

Frem til den 10. juni 2026 er der mulighed for at komme med forslag og/eller

bemærkninger til tillægget til spildevandsplanen. Derefter vil Brønderslev Kommune tage endelig stilling til tillægget.

Tillægget til spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Brønderslev Kommune har vurderet, at der kun er tale om mindre ændringer til spildevandsplanen, der ikke har nogen væsentlig indvirkning på miljøet. På den baggrund har Brønderslev Kommune truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering kan for så vidt angår retlige spørgsmål indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen, der kan findes på https://www.borger.dk eller [www.virk.dk](https://virk.dk/ "https://virk.dk/") Klageberettigede er miljø- og fødevareministeren og enhver med en retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Klagefristen udløber 13. maj 2026

Eventuelle bemærkninger eller kommentarer sendes til raadhus@99454545.dk (nyt vindue)

**Kontakt**
Jes Rose Nielsen
Ingeniør
Natur og Miljø
Email: jes.rose.nielsen@99454545.dk
Telefon: +4599455519
