---
title: "Lokalplan 01-E-01.01 Kulturcenter Fabrikken og kommuneplantillæg nr. 4"
description: "Endelig vedtagelse af lokalplan 01-E-01.01 Kulturcenter Fabrikken og kommuneplantillæg nr. 4"
date: "2026-10-21"
created: "2026-10-21"
---

[Hjem](https://www.bronderslev.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.bronderslev.dk/om-kommunen)

                    [Nyheder](https://www.bronderslev.dk/om-kommunen/nyheder)

                    [Nyheder - Høringer og afgørelser](https://www.bronderslev.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Lokalplan 01-E-01.01 Kulturcenter Fabrikken og kommuneplantillæg nr. 4](https://www.bronderslev.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-hoeringer-og-afgoerelser/lokalplan-01-e-0101-kulturcenter-fabrikken-og-kommuneplantillaeg-nr-4)

# Lokalplan 01-E-01.01 Kulturcenter Fabrikken og kommuneplantillæg nr. 4

Endelig vedtagelse af lokalplan 01-E-01.01 Kulturcenter Fabrikken og kommuneplantillæg nr. 4

*Byrådet har den 7. oktober 2026 endeligt vedtaget lokalplan nr. 01-E-01.01 og kommuneplantillæg nr. 4* *med følgende ændringer:*

- Lokalplanens § 8.1 Bevaringsværdig bebyggelse - Facader med ordlyd:
"På facaden H kan vinduer alternativt føres til gulv, som en indgang til bygningen og/eller for at sikre udkig fra bygningen til parken. Ved indgangspartierne må der ændres på facaden, og partierne må opføres som glaspartier i 2 etager, således der er indblik til etagen over indgangen. Indgangspartierne må foruden glas opføres i materialerne træ, stål eller aluminium. Jf. desuden § 8.10."

ændres til:
”På facaden H, i stuetagen, kan vinduer føres til gulv, som en indgang til bygningen og/eller for at sikre udkig fra bygningen til parken. På facaderne S og K må indgangspartierne opføres som glaspartier i 2 etager, således der er indblik til etagen over indgangen. Indgangspartierne må foruden glas opføres i materialerne træ, stål eller aluminium. Jf. desuden § 8.10.”

- Lokalplanens § 8.3 Bevaringsværdig bebyggelse - Vinduer med ordlyd:
"Vinduer skal på facaderne S, T, K, N, H og G, som vist på kortbilag 2, fremstå i de originale vinduesåbninger og fastholdes i den originale vinduesrytme i facaden. Enkelte vinduer kan ændres, hvor der er behov for redningsåbninger.

ændres til:
"Vinduer skal på facaderne S, T, K, N, H og G, som vist på kortbilag 2, fremstå i de originale vinduesåbninger og fastholdes i den originale vinduesrytme i facaden. Enkelte vinduer kan ændres, hvor der er behov for redningsåbninger. På facaderne H og G, i stueetagen, må vinduerne føres til gulv."

Kommuneplantillægget ændrer bebyggelsesprocenten for området, der skal omdannes til kulturcenter Fabrikken i Brønderslev. Området omfatter de bevaringsværdige bygninger, som tidligere udgjorde fabrikken Pedershaab, samt Tunnelgade 1, som skal ombygges til biograf og teater. Derfor er det nødvendigt at hæve bebyggelsesprocenten til 200 %.

Lokalplanen giver mulighed for at omdanne de bevaringsværdige bygninger til et kulturcenter, som skal huse Museum for forsyning og bæredygtighed MOSS, Brønderslev Amatørscene og Kulturskolen Brønderslev Kommune, samt give mulighed for diverse kulturarrangementer.

Området har hidtil været omfattet af Byplanvedtægt nr. 14, der udlægger området til erhvervsformål. Da nærværende lokalplan er endeligt vedtaget, aflyses Byplanvedtægt nr. 14 for den del, der erstattes af nærværende lokalplan.

Lokalplan 01-E-01.01 og kommuneplantillæg nr. 4 kan ses på nedenstående links:

- [Lokalplan 01-E-01.01](https://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/plan/53#/lokalplanid/798 "Lokalplan 01-E-01.01")
- [Kommuneplantillæg nr. 4](https://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/plan/111#/tillaegid/156/58268 "Kommuneplantillæg nr. 4")

## Høring og politisk behandling

Planerne var i offentlig høring i perioden 5. maj til den 29. juni 2026, og kommunen modtog 2«CPRCVR» høringssvar, som primært omhandlede bestemmelserne vedrørende facaderne til de bevaringsværdige bygninger. De indkomne høringssvar er delvist imødekommet, da lokalplanens §§ 8.1 og 8.3 er tilrettet, så det er præciseret, hvor der kan ændres på vinduer og indgangspartier.

## Retsvirkninger

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Det fremgår af planlovens § 18.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Lokalplanen medfører ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser efter planlovens § 19, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller hvis dispensationen tidsbegrænses. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.

## Klage

Afgørelsen om endelig vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget kan påklages til Planklagenævnet. I nedenstående klagevejledning kan du finde reglerne for at klage.

- [Klagevejledning_Planloven.pdf](https://www.bronderslev.dk/p/Nyheder/Nyheder - Teknik og Miljo/Generelle filer/Klagevejledning_Planloven.pdf "Klagevejledning_Planloven.pdf")

## Kontakt

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte planlægger Alicja Jolanta Sørensen på e-mail: ALIC@99454545.dk eller telefon: 9945 5049.
