Tillæg til spildevandsplanen etablering af regnvandsbassiner i Hjallerup Øst
Brønderslev Kommune har den 29. oktober 2025 vedtaget et tillæg til Spildevandsplanen for Brønderslev Kommune. Tillægget vedrører etablering af regnvands-/forsinkelsesbassiner i Hjallerup Øst for at forsinke udledningerne af regnvand fra eksisterende og nye boligområder.
Tillægget til spildevandsplanen kan ses her: Tillæg til spildevandsplanen - etablering af regnvandsbassiner i Hjallerup Øst - Spildevandsplan - Brønderslev Kommune (nyt vindue)
Forslag til tillæg har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 26. juni 2025 til 21. august 2025. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden, der har givet anledning til ændringer af tillægget. Fristen for at klage over afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering af planen udløb 24. juli 2025. Der er ikke indkommet klage over afgørelsen.
Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4 kan kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan eller tillæg hertil ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eventuelt søgsmål til prøvelse af afgørelsens lovlighed skal være anlagt inden 6 måneder efter at endelig afgørelse foreligger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101.
Kontakt
Jes Rose Nielsen
Ingeniør
Natur og Miljø
E-mail: Jes.Rose.Nielsen@99454545.dk
Telefon: +4599455519