Skip til hoved indholdet

Drift af affaldsindsamling fra januar 2025

Brønderslev Kommune overdrager mad- og restaffaldsindsamling til Nordværk fra den 1. januar 2025 samt opkrævning af affaldsgebyrer fra den 1. januar 2026.

Overdragelsen betyder, at Nordværk fra 2025 står for hele affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne, der tidligere er blevet overdraget.

Det sker efter Brønderslev Kommune den 28. februar 2024 traf beslutning om en fuld kompetenceoverdragelse af den driftsmæssige håndtering af affaldsområdet til Nordværk med virkning fra den 1. januar 2025, mens opkrævningen af affaldsgebyret først overdrages fra 2026.

Overdragelsen sker som et led i realiseringen af ny lovgivning på affaldsområdet, der gør, at landets kommuner er forpligtede til at selskabsgøre håndteringen af kommunernes affaldsydelser i et kommunalt ejet selskab i løbet af de kommende år.

Hvad betyder det for dig som affaldskunde?
Du vil ikke opleve store ændringer i forbindelse med overdragelsen til Nordværk. Du vil få hentet dit affald uændret, ligesom der vil være åbent på din lokale genbrugsplads, som du kender i dag. Fremover finder du informationer om affald, åbningstider og services på www.nordvaerk.dk (nyt vindue)

Hvem får jeg min regning fra vedrørende mine affaldsydelser?
I hele 2025 vil du fortsat få din regning fra Brønderslev Kommune, da Nordværk først overtager opkrævningen den 1. januar 2026.

Nedenfor har vi uddybet, hvor du kan finde information, og hvem du kan kontakte, så der fortsat bliver taget godt hånd om din henvendelse.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

  • Spørgsmål til din affaldsordning eller genbrugspladser
    Har du spørgsmål til din affaldsordning eller genbrugspladserne, skal du fremover kontakte Nordværk på broenderslev@nordvaerk.dk eller ringe på telefon 98 15 65 66.
  • Spørgsmål til din regning?
    Har du spørgsmål til din regning fra Brønderslev Kommune, skal du fremover kontakte Nordværk på broenderslev@nordvaerk.dk på eller ringe på telefon 98 15 65 66.

Fakta om Nordværk Nordværk er et affaldsfællesskab, som fra 1. januar 2025 er ejet af syv nordjyske kommuner: Aalborg, Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild.

Nordværk er Danmarks 3. største affaldsselskab og har ca. 550 medarbejdere. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune og Rebild Kommune.

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR-nummer: 29189501

Lukkedage i administrationen

Åbningstider

Mandag - onsdag 10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30

Borgerservice på Dronninglund Bibliotek

Slotsgade 47
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag10.00 - 14.00
Torsdag10.00 - 16.30
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback