Invitation til møde den 2. juni 2025 om at indgå i et nyt partnerskab med Brønderslev Kommune
Det kan få store konsekvenser for et ungt menneske at få en skæv start på voksenlivet og ikke komme i uddannelse eller arbejde.
Derfor inviterer Borgmester Mikael Klitgaard og Udvalgsformand Margit Chemnitz virksomheder og foreninger til at indgå i et nyt partnerskab med Brønderslev Kommune. Partnerskabet har til formål at få flere unge i uddannelse og arbejde, og starter op med et lokalt stormøde om, hvordan lokale kræfter i fællesskab kan bidrage, skabe arbejde til de unge og ruste flere til at komme i uddannelse eller i arbejde.
Stormødet er en del af Brønderslev Kommunes udmøntning af det nationale partnerskab, Ungeløftet, som regeringen lancerede tidligere på året.
Mødet afholdes den 2. juni 2025, kl. 16:00, på Nordjyllands Idrætshøjskole, og vil også have deltagelse af Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Hvordan kan man som virksomhed bidrage i partnerskabet?
Virksomhederne kan understøtte udbredelsen af et rummeligt arbejdsmarked ved at give plads til unge uden uddannelse og arbejde og kan tilbyde fuldtidsjob, arbejde i få timer, fritidsjob og elev- og lærlingepladser.
Hvordan kan foreningslivet bidrage?
Vi tror på, at stærke og engagerede fællesskaber i blandt andet foreningslivet kan gøre en forskel for unge, der har brug for støtte og vejledning mod arbejdsmarkedet. Foreningerne kan bidrage til, at ingen står alene, og hvor meningsfulde fællesskaber er med til at bane vejen til arbejde og uddannelse.
Tilmelding er nødvendig
Skal din virksomhed eller forening være en del af partnerskabet og deltage på stormødet? Send en mail til Andreas Larsen senest den 21. maj 2025.