Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Nyheder og postlister Nyheder - Høringer og afgørelser Endelig vedtagelse af Lokalplan for Tæt-lave boliger ved Ådalen i Brønderslev

Endelig vedtagelse af Lokalplan for Tæt-lave boliger ved Ådalen i Brønderslev

Et flertal i Byrådet har den 24. april 2024 endeligt vedtager forslag til Lokalplan 01-B-10.05 og Kommuneplantillæg nr. 20 - Tæt-lave boliger Ådalen, Brønderslev.

Når lokalplanens endelige vedtagelse er offentliggjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation.

Lokalplanen og Kommuneplantillægget kan ses via det nedstående link.

 

Lokalplan 01-B-10.05

Lokalplanområdet ligger ved vejen Ådalen i den nordlige del af Brønderslev mellem Ådalen og Byparken. Lokalplanområdet består af matr.nr. 4fo Bøgen, Brønderslev Jorder og udgør et samlet areal på ca. 12.000 m². Inden for lokalplanområdet falder terrænet fra den sydlige afgrænsning mod nordøst med ca. 5,5 m. Dette særlige terræn ønskes bibeholdt, når der bygges i området, hvilket også betyder at villakvarteret syd for lokalplanområdet bibeholder udsigten hen over bebyggelsen mod nord. 
Lokalplanområdet kan anvendes til tæt-lavt boligbyggeri i form af dobbelthuse og rækkehuse. Der kan opføres op til 10 dobbelthuse, med i alt 20 boligenheder i form af private andelsboliger. Boligerne forventes at få en størrelse på mellem ca. 105 m² og 135 m², og der må maksimalt opføres 2.600 m² bruttoetageareal. 
Bebyggelsen må maksimalt opføres i én etage med en bygningshøjde op til 7 meter over terræn. Ud over boligenhederne kan der opføres op til 40 m² småbebyggelse til hver enkelt bolig. Små-bebyggelse omfatter blandt andet skure, carporte mv. 
Lokalplanområdet er omkranset af Byparken og de grønne kiler, der forgrener sig ned gennem de enkelte boligklynger. Lokalplanen indeholder derfor ingen særskilte bestemmelser om krav til grønne- og/eller opholdsarealer. Der sikres adgang til Byparken fra lokalplanområdet via stiforbindelsen og fra adkomstvejen Ådalen.

Kommuneplantillæg nr. 20 

Kommuneplantillæg nr. 20 er udarbejdet for at sikre, at arealoverførelsen fremføres efter den lovmæssige fremgangsmåde, og for at fjerne uoverensstemmelserne og tvivl om gyldigheden af arealoverførslen. Kommuneplantillægget sikrer at arealet udlægges til boligformål med mulighed for tæt-lav boligbebyggelse i kommuneplanramme 01-B-10 Boligområde, Nordbyen.

Forslag til Lokalplan 01-B-10.05 og Kommuneplantillæg nr. 20 for Tæt-lave boliger Ådalen, Brønderslev, har været i offentlig høring i 8 uger fra den 24. november 2023 til den 20. januar 2024. Der er i høringsperioden indkommet 3 høringssvar fra en naboejendom, et samlet høringssvar fra 7 naboejendomme samt et samlet høringssvar fra Borgerforeningen Brønderslev Nord som repræsenterer 262 husstande i nærområdet. 
Behandlingen af høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen eller kommuneplantillægget, men beslutningen har været til afstemning i Byrådet i forhold til ændringsforslag fra et flertal i Økonomiudvalget om udarbejdelse af nyt lokalplanforslag for området, hvor de grønne områder i Ådalen bevares.

 

 

Klagevejledning - Planloven

Kommunens afgørelser truffet efter planloven kan påklages til Planklagenævnet jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Hvad kan der klages over?

Der kan kun klages over retlige spørgsmål.

Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over skønsmæssige afgørelser.

Hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, kan klagenævnet ikke tage stilling til, om afgørelsen er uhensigtsmæssig eller urimelig.

Hvem kan klage?

·         Erhvervsministeren

·         Enhver med retlig interesse i sagens udfald

·         Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen, på betingelse af:

o   at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og

o   at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer

Hvornår udløber klagefristen?

Klagen skal være indsendt via Klageportalen senest 4 uger efter at afgørelsen har været offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Hvordan klager jeg?

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet gennem klageportalen. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Brønderslev Kommune i Klageportalen.

·         Klageportalen

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet via mail på plan@naevneneshus.dk.

·         Vejledning om fritagelse for brug af klageportalen

Klagegebyr

For behandling af klager skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om du er en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr.

Du får dit gebyr tilbagebetalt, hvis:

·         klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,

·         du får helt eller delvist medhold i din klage eller

·         din klage afvises som følge af overskredet tidsfrist, manglende klageberettigelse eller fordi din klage ikke er omfattet af klagenævnets kompetence.

Kan afgørelsen udnyttes, hvis der klages?

En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagenævnet beslutter andet. Det vil sige, at kommunens afgørelse kan udnyttes mens klagesagen behandles. Det er dog på egen risiko at udnytte afgørelsen, da den kan omgøres af klagenævnet.

Domstolsprøvelse

Hvis du ønsker at få kommunens eller klagemyndighedens afgørelse prøvet ved domstolene, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter, at kommunens eller klagemyndighedens afgørelse er meddelt.

Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtiget til at rette sig efter klagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme andet.

 

Afgørelsen om endelig vedtagelse af lokalplanen kan påklages til Planklagenævnet. I nedstående klagevejledning kan du finde reglerne for at klage.

 

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

 

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30
 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback