Fordebat – Dagligvarebutik ved Slotsgade, Dronninglund
Fordebat vedr. planlægning for en ny dagligvarebutik ved Slotsgade, Dronninglund
Et flertal i Økonomiudvalget har den 10. december 2025 godkendt at igangsætte en fordebat om planlægningen for en dagligvarebutik ved Slotsgade, Dronninglund.
Projektet kræver udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg.
Før udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan afholder Brønderslev Kommune en fordebat, hvor du har mulighed for at komme med dine idéer og forslag til planlægningen.
På linket nedenfor kan du se fordebatfolderen / idéoplægget, hvor du kan læse mere om projektet.
Idéoplægget er et forslag, og derfor kan der i den videre proces ske ændringer i eksempelvis udformning, materialevalg og omfang. Det er derfor også i fordebatten, at du har bedst mulighed for at komme med ideer til planlægningen.
Området er i dag udlagt til boligformål og centerformål i kommuneplanen, men kommuneplantillægget vil udvide anvendelsen til centerformål og tilsvarende indskrænke anvendelsen til boligformål. Kommuneplantillægget vil fastlægge de overordnede rammer for anvendelse af arealet.
Deltag i debatten
Hvis du har bemærkninger til den videre planlægning, kan du sende dine bemærkninger via den digitale planportal, som du kan tilgå via ovenstående link til ”Fordebat - Dagligvarebutik ved Slotsgade, Dronninglund”.
På fordebattens forside kan du indsende dine kommentarer ved at benytte funktionen ”Din kommentar” til højre på skærmen. Alternativt kan du sende et brev til Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev.
Bemærkningerne skal indsendes, så de er modtaget af kommunen senest den 22. januar 2026.
Borgermøde
Der afholdes borgermøde om projektet den 12. januar 2026 kl. 19:00 på Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund i Byrådssalen.
Kontakt
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte:
Anne Rysgaard Madsen
Planlægger
Plan og Byg
E-mail: anrma@99454545.dk
Telefon: 99 45 45 98