Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Forslag til lokalplan nr. 03-E-05.02 og kommuneplantillæg nr. 2

Offentlig høring om forslag til lokalplan nr. 03-E-05.02 for udvidelse af Hjallerup Erhvervspark, samt kommuneplantillæg nr. 2

Byrådet har den 8. oktober 2025 besluttet at sende forslag til lokalplan nr. 03-E-05.02 og kommuneplantillæg nr. 2 i offentlig høring.

Forslag til lokalplan 03-E-05.02 og kommuneplantillæg nr. 2 kan ses på nedenstående links:

Giv din mening til kende

Hvis du har bemærkninger til forslaget til lokalplanen eller kommuneplantillægget, kan du sende dine bemærkninger via den digitale planportal. På planforslagets forside kan du indsende dine kommentarer ved at benytte funktionen ”Din kommentar” til højre på skærmen. Alternativt kan du sende et brev til Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev.

Bemærkningerne skal indsendes, så de er modtaget af kommunen senest den 7. december 2025.

Beskrivelse af planforslagene

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2
For at muliggøre det ansøgte skal arealer mod syd og ud mod Hjallerupvej inddrages i kommuneplanrammen 03-E-05, samt et tilsvarende areal på ca. 4,7 ha i den vestlige del af rammen tages ud af kommuneplanramme 03-E-03. Dermed sikres et mere sammenhæn-gende erhvervsområde, koncentreret omkring allerede etableret virksomheder, Hjallerupvej og Frederikshavnmotorvejen.
Derudover udlægges der nyt rammeområde 03-T-04 med et areal til teknisk anlæg i form af regnvands- og klimaanlæg - Regnvandsbassin. Det nye rammeområde fastholdes i landzo-ne. Oversigtskort med den foreslået ændring af kommuneplanrammer vedlægges som bi-lag.
Kommuneplan 2021 er gældende på tidspunktet for udarbejdelse af tillæg nr. 2. Derfor for-holder kommuneplantillægget sig både til den gældende Kommuneplan 2021, men også forslag til Kommuneplan 2025. Med forslag til Kommuneplan 2025 er der ikke foretaget æn-dringer, der vedrører nærværende lokalplan. Det betyder at lokalplanen skal ledsages af et kommuneplantillæg.

Forslag til Lokalplan 03-E-05.02
Lokalplanen giver mulighed for mulighed for, at der kan ske en udvidelse af Hjallerup Er-hvervspark, herunder at der kan ske en udvidelse af eksisterende virksomhed, beliggende nordøst for nærværende lokalplanområde, etableres serviceerhverv i tilknytning til motorvejen samt etableres nye virksomheder, herunder virksomhedstyper med behov for god tilgængelighed til motorvejen f.eks. anlæg med ladestandere, tankstationer m.v. og således at trafikken til og fra erhvervsområdet ledes uden om mindre veje og bymæssige bebyggelse.
Lokalplanområdet er beliggende øst for Hjallerup by, men i direkte forlængelse af det eksisterende erhvervsområde "Hjallerup Erhvervspark" og i tilknytning til Frederikshavn motorvejen ved afkørslen Hjallerup Nord. I lokalplanafgrænsningen indgår og sået areal mod vest, som er adskilt fra den øvrige del af lokalplanområdet.
Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 5,4 ha, som i dag anvendes til jordbrug. Største del af lokalplanområdet overføres til byzone, undtagen delområde IV vest for Hjallerup Er-hvervspark, som udlægges til vandhåndteringsanlæg og som forbliver i landzone.
Området er i dag delvist omfattet af lokalplan nr. 10-46 for Erhvervsområde ved motorvejen Hjallerup, vedtaget den 12. april 2005. Ved en endelig vedtagelse af nærværende lokalplan vil der ske en delvis aflysning af lokalplan 10-46 for den del, som er omfattet af den ny lokalplan.

Retsvirkninger

Når et lokalplanforslag er sendt i offentlig høring, må ejendomme omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe planens endelige indhold. Den nuværende lovlige anvendelse inden for området kan fortsætte, og allerede meddelte tilladelser kan udnyttes. Disse midlertidige retsvirkninger ophører ved lokalplanens vedtagelse eller senest ét år efter forslagets offentliggørelse.
Når høringsfristen er udløbet, kan kommunen tillade, at ejendomme omfattet af planforslaget bebygges eller udnyttes efter forslaget. Ansøgningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Der må ikke være tale om et større byggearbejde, der forudsætter udar-bejdelse af en lokalplan. Der kan ikke meddeles tilladelse, hvis der er indsigelse til planforslaget fra en statslig myndighed eller indgreb fra miljøministeren.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Planer, der omhandler fysisk planlægning, skal i henhold til miljøvurderingsloven vurderes i forhold til deres indvirkning på miljøet. Formålet med loven er at sikre, at hensyn til miljøet vægtes højt og at der sker en integration af miljøhensyn under udarbejdelse og vedtagelse af planen.

Lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10 a), anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål.

Lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af lovens § 8, stk. 2, nr. 2, idet den fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser.

Brønderslev Kommune har foretaget en miljøscreening og har på den baggrund truffet afgørelse efter lovens § 10 om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Vi vurderer, at gennemførelse af planerne ikke medfører en væsentlig påvirkning på miljøet.

Det begrundes med, at:

  • Planerne ikke forventes at få indvirkning på et internationalt naturbeskyttelsesområde.
  • Området etableres i forlængelse af allerede eksisterende erhverv og tilknytning til motorvejen, samt er det tale om et mindre areal i forhold til det i kommuneplanen udlagte rammeområde, derfor er det vurderet, at etablering af området vil ikke medføre mere miljøgener eller belastninger for området end det er forventet.
  • Planområdet berøres ikke af udpegninger for værdifuldt kulturmiljø, landskabsudpegninger eller værdifuld natur.
  • Planområdet ikke udgør et potentielt yngle- og rasteområde for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-området.
  • Eventuelle fremtidige anlægsarbejder i forbindelse med realisering af planerne, udføres med respekt for eksisterende i nærområdet natur.
  • Planerne muliggør, at der etableres anlæg til håndtering af overfladevand vest for erhvervsområde (delområde IV), hvorfra regnvandet påtænkes udledt til et tilløb til Landvad Bæk. Det er foretaget nærmere undersøgelser og er vurderet, at tilstanden og mulighederne for recipienternes målopfyldelse forringes ikke af det forslåede projekt.
  • Planområdet berører ikke særlige værdifulde jordbrugsområder og ligger heller ikke inden for de områder, som er særligt egnede for placering af store husdyrproduktioner.
  • Der er udført en undersøgelse af, om en udvidelse af Hjallerup Erhvervspark kan medføre en påvirkning på trafikafviklingen ved T-krydset Hjallerupvej / Tolstrupvej og om der vil være behov for tilpasning af vejnettet. Trafiknotat konkluderer, at en udvikling af lokalplanområdet alene vil medføre begrænsede trafikmængder og trafikken kan afvikles hensigtsmæssigt i T-krydset. Der er ikke behov for at udføre vejanlæg i forbindelse med nærværende planer. Med lokalplanen reserveres arealer til fremtidigt trafikanlæg ved Hjallerupvej / Tolstrupvej, som vil kunne afvikle trafikken hensigtsmæssigt, derfor er det vurderet, at planerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på trafikafviklingen.

Afgørelsen om, at planerne ikke er omfattet af krav til miljøvurdering, kan påklages til Planklagenævnet. klagevejledningen kan du finde reglerne for at klage.

Kontakt

Alicja J. Sørensen
Planlægger, Byg og Plan
Email: ALIC@99454545.dk
telefon: 9945 5049

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR-nummer: 29189501

Lukkedage i administrationen

Åbningstider

Mandag - onsdag 10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30

Borgerservice på Dronninglund Bibliotek

Slotsgade 47
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag10.00 - 14.00
Torsdag10.00 - 16.30
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback