Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Det Lokale Beskæftigelsesråd - Referat

Dato: 22. april 2014
Lokale: Mødelokale på Maltvej 15
Tidspunkt: Kl. 15:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: LBR

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard, Per K. Andersen

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: LBR

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Intet.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Til toppen


3. Status på Frivilligt Mentorkorps


Resume

Sagsforløb:LBR

Den 10. december 2013 har det Lokale Beskæftigelsesråd bevilget 210.000 kr. til ansættelse af en ”implementeringskoordinator” til det Frivillige Mentorkorps.

”Implementeringskoordinatoren” er konsulent Peter Olesen, som er tilknyttet Jobcentret fra 1. april til 31. august 2014 for at oprette det frivillige mentorkorps.

Peter deltager på mødet og fortælle LBR om processen frem mod etableringen af det Frivillige Mentorkorps.

Sagen fremsendes til LBR til orientering.

Sagsfremstilling

Peter Olesen har erfaring med rekruttering og uddannelse af mentorer, match mellem borger og mentor m.m.

Peter er tilknyttet Jobcentrets Center for Kompetence og Udvikling (CKU), og der er indgået aftale om, at han skal varetage følgende opgaver:

  • Projektplanlægning i samarbejde med Jobcentret

  • Oprettelse af Frivilligt Mentorkorps med 30 mentorer

  • Indsatsen for at skaffe frivillige mentorer

  • Oprettelse af database over frivillige mentorer

  • Uddannelse af de frivillige mentorer

  • Etablering af mødefora for sparring og udvikling for mentorerne

  • Udvikling af principper for match mellem borger og mentor i samarbejde med Jobcentret

  • Undervisning af rådgivere i forhold til match og anvendelse af mentor

  • Ansvarlig for at matche frivillige mentorer og borgere (indtil der ansattes en koordinator)

Plan for april

Kommunikere budskab ud:

  • Annonce i aviser

  • Flyer udarbejdes, sættes op og deles ud løbende

  • Info mail til kommunens ansatte vedr. mulighed for, at blive medlem af det frivillige Mentorkorps

  • Liste over kommunens interessenter som potentielt kunne blive samarbejdspartnere til rekruttering af frivillige mentorer

  • Uformelle ambassadører via mund til mund

  • Direkte henvendelser til personer som viser interesse eller besidder gode mentorkompetencer

Skemaer:

  • Udarbejde mentorprofil/oplysningsskema med spørgsmål i forbindelse med rekruttering, samtale og senere match

  • Udarbejde log-bog til brug for mentor, samt procedure for anvendelsen af denne.

IT database:

  • Dialog med IT vedr. muligheder og behov i forbindelse med udarbejdelse af system til mentorprofilskema m.m.

Samtaler:

  • Samtaler med rådgivere eller fagkoordinator vedr. behov og ønsker i forbindelse med procedurer, rapportering fra mentor til rådgiver.

I bilaget fremgår en tidslinje med en overordnet plan for hele processen med etableringen af det frivillige mentorkorps.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at LBR tager status til orientering.

Beslutning

Taget til orientering.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Temadrøftelse om EGU og STU


Resume

Sagsforløb: LBR

På LBR’s møde den 11. februar 2014 blev det besluttet, at der på næste møde skulle være en temadrøftelse af STU og EGU.

Fagenheden for Beskæftigelse er på nuværende tidspunkt i gang med at kortlægge begge områder. STU med henblik på at kvalificere procedure og samarbejde med institutioner. EGU med henblik på undersøgelse af mulighederne for en anderledes ansvarsfordeling.

LBR anmodes om at drøfte anvendelsen af EGU og STU og tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Hvor EGU sigter mod at give umiddelbar adgang til erhvervsuddannelse eller beskæftigelse, sigter STU mod at give personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til fortsat uddannelse og beskæftigelse.

STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Byrådet skal tilbyde unge under 25 år i målgruppen en 3-årig ungdomsuddannelse efter STU-loven.

Adgangskrav:

9 års skolegang og under 25 år.

Målgruppen:

Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsens målgruppe omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte.

Indhold:

Ungdomsuddannelsen indeholder både undervisning og praktiske aktiviteter herunder praktikophold i virksomheder og institutioner.

Uddannelsen består af:

  • En almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv.

  • En specifik målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner, indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder.

  • Praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads.

Ved afslutningen af den unges uddannelse udleveres et såkaldt kompetencepapir, som indeholder en beskrivelse af de skole- og praktikforløb, den unge har deltaget i.

Økonomi:

Uddannelsen er ikke SU berettiget. Den unge bibeholder de ydelser, som denne i øvrigt har ret til, f.eks. kontanthjælp eller pension.

Fremtidsmuligheder:

Alt efter uddannelsens indhold og den unges ressourcer kan STU give adgang til støttet beskæftigelse eller videreuddannelse. For mange er dette dog ikke tilfældet.

STU i Brønderslev Kommune

I Brønderslev Kommune er 62 unge i gang med en STU.

Fra januar 2014 er ansvaret for tilkendelse af og arbejdet med STU i Brønderslev Kommune overgået til det nyetablerede UngeCenter. Tidligere har dette arbejde været et samarbejde mellem Fagenheden for Sundhed & Velfærd, Fagenheden for Børn & Kultur, Fagenheden for Beskæftigelse og UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning).

UngeCentret er i gang med at opkvalificere arbejdet med STU. Her er første skridt at kvalitetssikre samarbejdet med de institutioner, som Brønderslev Kommune samarbejder med. UngeCentret gennemfører i april og maj 2014 de første tilsynsbesøg hos de 3 institutioner, som anvendes mest.

EGU (Erhvervsgrunduddannelse)

Ifølge EUG-loven skal Byrådet i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge under 30 år, som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Adgangskrav:

9 års skolegang og under 30 år.

Målgruppen:

Unge, som har potentiale til en erhvervsmæssig og personlig udvikling, men som af forskellige årsager har behov for et uddannelsesmæssigt skub, der er tilpasset den enkelte.

Der kan eksempelvis være tale om skoletrætte unge eller unge med indlæringsvanskeligheder, tosprogede unge med svage dansksproglige kompetencer, unge med personlige og sociale problemer og lignende eller unge med lettere udviklingsmæssige vanskeligheder.

Indhold:

EGU er en praktisk baseret uddannelse, der kombinerer beskæftigelse i én eller flere virksomheder med skoleundervisning, hvor tilbud fra én eller flere uddannelsesinstitutioner indgår.

Undervisningen kan foregå på en række forskellige skoletyper, f. eks. AMU-centre, VUC, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, handelsskoler, landbrugsskoler, tekniske skoler eller social- og sundhedsskoler.

EGU varer normalt 2 år og består først og fremmest af praktik hos en arbejdsgiver med enkelte skoleophold ind imellem. Den kan i særlige tilfælde forlænges med et ekstra års praktik, så den i alt varer 3 år. Skoleperioderne varer mellem 20 og 40 uger.

I praktiktiden lærer den unge forskellige arbejdsfunktioner og livet på en arbejdsplads at kende. Praktikken foregår i en eller i flere virksomheder. Den kan også foregå som værkstedspraktik på en teknisk skole, en produktionsskole eller lignende, hvis det i perioder ikke er muligt at skaffe praktikplads i en virksomhed.

Økonomi:

I skoleperioderne får den unge skoleydelse. Under praktiktiden elevløn.

Fremtidsmuligheder:

En erhvervsgrunduddannelse giver mulighed for at fortsætte på en erhvervsuddannelse.

De fag eller kurser der afsluttes, kan anvendes som merit, hvis den unge senere tager en uddannelse, hvori de indgår.

En erhvervsgrunduddannelse kan også føre til ansættelse i et job, som regel inden for uddannelsens fagområde.

EGU i Brønderslev Kommune

I Brønderslev Kommune er 17 unge i gang med en EGU.

Alle EGU forløb foregår på Produktionsskolen i Brønderslev. Hidtil har Produktionsskolen også været ansvarlig for alle opgaver i forbindelse med EGU.

Efter forespørgsel fra Produktionsskolen er Fagenheden for Beskæftigelse på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge mulighederne for, at opgaverne i forbindelse med EGU fordeles imellem Produktionsskolen, UU og UngeCentret.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at LBR tager sagen til orientering, og drøfter anvendelsen af EGU og STU i Brønderslev Kommune.

Beslutning

Punktet blev udsat til næste møde.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Til toppen


5. Status på Norgesprojektet pr. marts 2014


Resume

Sagsforløb: LBR

De 3 Lokale Beskæftigelsesråd i Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kommuner har i 2012, bevilget midler til ansættelse af en Norgeskonsulent fra 1. november 2012, der skal arbejde for en koordineret Norgesindsats i Vendsyssel. Statistik fra projektet viser, at der ved udgangen af marts 2014 er kommet 233 personer i job via indsatsen.

LBR bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Norgesindsatsen skal afdække de ledige stillinger i Norge, sørge for afholdelse af infomøder (for ledige og interessenter), udsøge de rette ledige i Vendsyssel, få de ledige klædt kompetencemæssigt på til opgaven og hjælpe med info om ansøgninger og formalia i forhold til beskæftigelse i Norge.

Projektets hovedformål er at få langtidsledige i Vendsyssel i job. Sekundært at formidle jobs til personer i beskæftigelse således, der bliver ledige stillinger i Vendsyssel, som ledige kan søge (”træk og skub effekt”).

Endvidere har projektet haft et mål om på sigt at tiltrække norske arbejdsgivere til Vendsyssel.

Der blev opstillet nedenstående mål for Norgesprojektet, som det fremgår er begge målsætninger på nuværende tidspunkt indfriet.

Antal i job i projektperioden:

  • Mål: 200 personer - Resultat pt. minimum: 233 personer

Antal deltagere i informationsmøder:

  • Mål: 950 personer – Resultat pt.: 1.531 personer

Foruden ovenstående er der dem, som ikke har været igennem beskæftigelsessystemet ved ansættelse. Det anslåes, at der er tale om op til det dobbelte, som er kommet i beskæftigelse i perioden.

Af nedenstående fremgår de fagområder hvor der kommer flest i beskæftigelse.

Udfaldstruede:

Håndværksfag

Uddannelsesydelse:

Håndværksfag

Kontanthjælpsmodtagere:

Ufaglært arbejde samt lærlinge

Forsikrede ledige:

Pædagogfag

Håndværksfag

Chauffører

Sygeplejersker

Tekniske fag

”Træk & skub” – beskæftigede der søger til Norge

Håndværksfag

Sygeplejersker

Arbejde der kræver universitetsuddannelse

”Norgeslisten”

Pt. står der 1.022 personer på Norgeslisten (listen over dem der har udvist interesse for at høre mere om at arbejde og bo i Norge). Heraf er de 407 fra Hjørring, 279 fra Frederikshavn, 69 fra Brønderslev og 267 fra andre kommuner. Der er tale om både udfaldstruede, kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige og folk der pt. er i ordinær beskæftigelse. De faglige baggrunde spænder over alt fra ufaglærte til akademikere.

Infomøder

Der har været afholdt 64 informationsmøder med i alt 1.531 deltagere.

EURES samarbejde

Norgesprojektet er nu en del af EURES. EURES er en forkortelseaf European Employment Services og er oprettet af Europa Kommissionen med det formål at lette arbejdskraftens frie bevægelighed. Der er ca. 850 EURES-vejledere i EU, samt bl.a. Norge, som har til opgavebl.a. at vejlede om at arbejde og bo i udlandet.

Erhvervsaktiviteter

Norgesindsatsen er involveret i diverse netværkssammenhænge inden for erhvervsudvikling i Vendsyssel – og i Norge.

  • Der er formidlet en konkret underleverandøropgave.

  • Der er gennemført informationsmøder mange steder i Vendsyssel.

  • Der har været gennemført individuel sparring med 35 virksomheder.

  • Deltagelse i det fremstød for byggebranchen, der blev gennemført af erhvervskontorerne i Kristiansand.

  • Rådgivningen om etableringen af nogle datterselskaber/filialer i Norge

  • Deltagelse i det regional messe- og studiearrangement i forbindelse med ”Bygg Reis Deg”-messen i Oslo.

  • Arbejder sammen med de samme parter om lignende aktiviteter for specielt metalindustrien, primært i 2014.

  • Primus motor i etableringen af den fælles markedsførings ”paraply” BusinessBroen Norge – Norddanmark, sammen de to erhvervsudviklingsprojekter Nordjysk Erhvervsfremstød, Norge og det nu tidligere Bridge2Norway, samt Væksthus Nordjylland – herunder etableringen af det fælles kontor i Stavanger.

  • I samarbejde med Kristiansand Næringslivsforening og Invest in Denmark har projektet været medarrangør af en ”BusinessBro-konference” i Kristiansand

  • Projektet har deltaget i en større offshorekonference i Stavanger med specielt fokus på rekruttering og kompetenceudvikling.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at LBR tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Taget til orientering.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Indstilling af nye medlemmer til LBR


Resume

Sagsforløb: LBR/BE/BY

Som følge af kommunalvalget skal der ske ny udpegning af medlemmer til LBR. Jobcentret hari brev af28. februar 2014 orienteretde relevante organisationer om, at indstilling af nye medlemmer til LBRskal ske senest den 1. april 2014

LBR bedes indstille udpegningen til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget og Byrådet samt tage stilling, til om der ønskes repræsentation i LBR fra andre foreninger.

Sagsfremstilling

I Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 45 stk. 3 fremgår, at medlemmer og suppleanter udpeges for 4 år ad gangen bortset fra formanden og dennes suppleant. Funktionsperioden for LBRregnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valg. Det vil sige pr. 1. juni 2014. Finder udpegningen sted i løbet af denne periode, gælder den til periodens udløb.

På baggrund af de indstillinger der er modtaget, vil Det Lokale Beskæftigelsesråd bestå af følgende medlemmer, som skal godkendes i Byrådet:

  • Op til 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening
    Der er pt. ikke modtaget indstillinger fra DA.

  • Op til 3 medlemmer efter indstilling fra LO

LO har indstillet følgende repræsentanter:

    • Hanne Christensen

    • Esben Slot

    • Ole Andersen

LO har herudover indstillet følgende suppleanter

    • Kurt Kristensen

    • Lisbeth Fruensgaard

    • Jørgen Olsson

  • Op til 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH)

DH har indstillet Per Dissing Nielsen

  • 1 medlem efter indstilling fra FTF

Der er endnu ikke modtaget svar på, om FTF ønsker repræsentation i LBR.

  • 1 medlem efter indstilling fra det lokale Integrationsråd
    Integrationsrådet har indstillet Kamomo Kasigwa Ruhinduku

  • 1 medlem efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation
    Der er pt. ikke modtaget indstillinger fra PLO

  • 1 medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation
    AC har tidligere meddelt, at de ikke ønsker repræsentation i LBR i Brønderslev i den kommende periode.

  • Op til 2 medlemmer fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening. LBR bedes tage stilling til, om der ønskes repræsentation i LBR.

  • Formand for LBR er Eskild Andersen, idet det er besluttet, at formanden for beskæftigelsesudvalget tillige er formand for LBR i Brønderslev Kommune.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at:

  • LBR indstillerudpegningen til godkendelse og fremsender indstillingen til endelig godkendelse iBeskæftigelsesudvalget og Byrådet.

  • At LBR tager stilling til om der ønskes repræsentation fra andre foreninger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

LBR fremsender indstillingen til endelig godkendelse i Beskæftigelsesudvalget og Byrådet.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Til toppen


7. Opfølgning på økonomi marts 2014


Resume

Sagsforløb: LBR

LBR's budget for 2014 forventes at være på ca. 482.272 kr.

Der er pt. igangsat projekter for 428.837 kr.

Der kan disponeres over ca. 53.435 kr.

Sagen fremsende til LBR til orientering.

Sagsfremstilling

Der kan i 2014 disponeres over ca. 53.435 kr. til nye ansøgninger.

Følgende initiativer er pt. igang:

Norgeskonsulent - 135.000 kr i 2014

Evaluering af sundhedsindsats - 45.000 kr. i 2014

Ansættelse af implementeringskoordinator til frivilligt mentorkorps - 210.000 kr. i 2014

Økonomiafdelingen foreslår, at LBR tager økonomirapporten til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Taget til orientering.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Analyserapport 2014


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesrådet Nordjylland udarbejder hvert år en analyserapport, som præsenterer de vigtigste muligheder og udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked også i forhold til de 4 mål, som Beskæftigelsesministeren sætter for indsatsen hvert år.

Sagen fremsendes til LBR til orientering.

Sagsfremstilling

Selvom det går bedre på det nordjyske arbejdsmarked, er der stadig mange udfordringer. For eksempel vil der fremadrettet mangle faglært arbejdskraft, og alt for mange unge har ikke en uddannelse. Mange ledige har været uden job i lang tid, og en del har også andre problemer end ledighed. Dagpengeperioden er nu sat ned til to år, så det er blevet endnu vigtigere at modvirke langtidsledighed. I det følgende fremhæves de væsentligste muligheder og udfordringer i analyserapporten for 2014.

Det nordjyske arbejdsmarked er i bedring

Fra 2009 til 2012 har det nordjyske arbejdsmarked på grund af finanskrisen været igennem store udsving. Arbejdsstyrken og beskæftigelsen er faldet, og ledigheden er steget. Senest fra 2011 til 2012 er disse udsving dog blevet væsentlig mindre, og ledigheden er begyndt at falde. Der er tegn på, at beskæftigelsen så småt begynder at stige. Der er tendens til, at flere ledige stillinger bliver slået op, og der meldes om positive signaler i den private beskæftigelse.

Store krav til jobcentrene

Jobcentrene er en helt central aktør, når udfordringerne på arbejdsmarkedet aktuelt og fremover skal håndteres. Det gælder indsatsen for at få de ledige i gang på arbejdsmarkedet igen, understøtte de unge til at gå i gang med en uddannelse, forebygge at ledige bevæger sig mod kanten af arbejdsmarkedet og hjælpe virksomhederne med at få kvalificeret arbejdskraft. Jobcentrene skal arbejde med mange forskellige målgrupper – fra ledige, som hurtigt selv finder et nyt job, til personer der måske aldrig har været på arbejdsmarkedet, og som har mange andre problemer end ledighed.

Der skal være kvalitet i den indsats jobcentrene yder, og der skal være fokus på mulighederne på arbejdsmarkedet. Det er forudsætningen for, at indsatsen har effekt. Derfor skal indsatsen være differentieret og tage udgangspunkt i den enkelte lediges konkrete behov. Mange finder hurtigt et nyt job selv. Andre har måske brug for et kort kursus eller praktisk erfaring i et løntilskudsjob. Nogle har brug en langsigtet helhedsorienteret indsats. Samtalen er et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen. Det er i dialogen, at der skabes motivation, behov afklares og mål og retning bliver sat.

En veluddannet arbejdsstyrke er forudsætning for vækst og udvikling

Beskæftigelsen for personer uden en kompetencegivende uddannelse er faldet kraftigt. Omvendt er beskæftigelsen for personer med en videregående uddannelse steget, og det forventes, at der vil blive brug for endnu flere med videregående uddannelse fremover. Beskæftigelsen for personer med en erhvervsfaglig uddannelse er faldet lidt, alligevel er der risiko for, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft fremover. Det skyldes, at mange med en faglært uddannelse forlader arbejdsmarkedet, og samtidig forventes det, at der vil blive en større efterspørgsel efter personer med faglærte kvalifikationer. Opkvalificering og uddannelse skal derfor sættes på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. Det kræver viden om, hvilke kvalifikationer virksomhederne efterspørger, og det kræver samarbejde på tværs af de uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitiske aktører.

Omkring hver femte i arbejdsstyrken er kortuddannet og på samme tid stiger virksomhedernes krav til de ansattes kvalifikationer. Derfor er arbejdsgivernes efteruddannelse af de ansatte vigtig. Det er således positivt, at jobrotation har fået stor udbredelse i Nordjylland. Vejen fra kortuddannet til faglært er ofte ikke særlig lang. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene overvejer kompetenceafklaring og mulighederne for opkvalificering, når der drøftes indsatsstrategier.

Hvis virksomhederne fremover skal kunne få den arbejdskraft, de har brug for, er det nødvendigt, at de unge får en uddannelse. Langt de fleste unge tager en uddannelse, men der er en gruppe, som ikke kommer i gang. Mange i denne gruppe har vanskeligheder, som gør det svært at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I kommunerne skal der lægges en indsats for, at gøre erhvervsuddannelserne attraktive blandt de unge. Det er endvidere vigtigt, at virksomhederne kommer på banen og stiller lærepladser til rådighed.

18 procent af befolkningen modtager offentlig forsørgelse

Omkring 17,5% af befolkningen i Nordjylland modtager en offentlig forsørgelsesydelse (Brønderslev Kommune: 18,8%). Den største gruppe blandt de offentligt forsørgede er førtidspensionister. Kontanthjælpsmodtagere er den næststørste gruppe, og den er steget hen over det seneste år. Det skyldes delvis, at dagpengeperioden er sat ned til to år. Det er også en del af årsagen til, at der nu er væsentligt færre dagpengemodtagere end for et år siden.

Kontanthjælpsreformen stiller krav om, at alle, der kan, skal arbejde. Lykkes det ikke at komme i job inden for 3 måneder, bliver den ledige mødt med krav om at arbejde og gøre nytte for sin kontanthjælp.

En stor del af kontanthjælpsmodtagerne kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Men der er en gruppe, som forbliver på offentlig forsørgelse i mange år. Senest var der godt 9.000 personer i Nordjylland, som havde modtaget offentlig forsørgelse i tre år eller mere (Brønderslev Kommune: 606 personer). Heraf havde knap 2.800 været på offentlig forsørgelse i seks år (Brønderslev Kommune: 174 personer). Det er en stor opgave for jobcentrene at forebygge, at personer forbliver på offentlig forsørgelse, og det er en opgave, som kræver mange forskellige faglige kompetencer hos medarbejderne. Kontanthjælpsreformen sætter fokus på, at disse borgere skal have en tidlig og grundig afklaring, de skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De har ret til en koordinerende sagsbehandler, og hvis det er nødvendigt, skal de have tilknyttet en mentor.

Personer med ikke-vestlig herkomst og på offentlig forsørgelse er fortsat hårdt ramt af finanskrisen. Mange i denne gruppe har sammensatte problemer og sproglige problemer. Også her er det vigtigt, at indsatsen tilrettelægges tværfagligt og efter den enkeltes behov.

Ministermål 1: De unge skal have en uddannelse

Siden 2007 er der kommet 2.600 flere unge på offentlig forsørgelse i Nordjylland (Brønderslev Kommune: 161 flere unge). Dertil kommer, at antallet af unge, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, er mere end fordoblet siden 2007 (I Brønderslev Kommune er det mere end tredoblet). Heraf har mange ingen uddannelse og slås med manglende skolekundskaber, psykiske og sociale problemer.

Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, sætter særligt fokus på unge. Forventningen er, at de med den nødvendige hjælp skal tage en uddannelse. Der skal oprettes tværfaglige samarbejder omkring de unge, og de skal forberedes til uddannelse i uddannelseslignende miljøer.

Ministermål 2: Tilgangen til førtidspension skal mindskes

6,8% af den nordjyske befolkning er på førtidspension (Brønderslev Kommune: ca. 7%). Siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i januar 2013 er tilgangen til førtidspension allerede faldet kraftigt. Som en del af reformen kan der nu etableres fleksjob på få timer. Selvom arbejdsevnen er lille, er det muligt at bevare og udvikle tilknytningen til arbejdsmarkedet, og der kan allerede ses en stigning i antallet af fleksjobs. Reformens hovedtanke er, at den enkeltes arbejdsevne ikke er stationær, men kan udvikles. Tværfaglighed og samarbejde er vigtigt i dette arbejde. Rehabiliteringsteam, hvor medarbejdere med forskellige faglige baggrunde mødes med borgeren, er et omdrejningspunkt i indsatsen, og ressourceforløb skal hjælpe den enkelte med at udvikle sin arbejdsevne. Den væsentligste indsats er dog stadigvæk en tidlig forebyggende indsats.

Ministermål 3: Langtidsledigheden skal nedbringes

Langtidsledigheden er faldet kraftigt for dagpengemodtagere mens den er steget kraftigt for kontanthjælpsmodtagere. Denne udvikling skal dog ses i lyset af, at dagpengeperioden er blevet forkortet fra 4 til 2 år. Knap 2.500 nordjyske dagpengemodtagere har mistet dagpengeretten fra januar til og med juli 2013 (I Brønderslev Kommune: 152 personer), og en stor del af dem er overgået til kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse.

En tidlig forebyggende indsats er vigtig, og indsatsen skal afpasses efter den enkeltes behov og muligheder. Ufaglærte og ledige med en forældet uddannelse har særlig risiko for at blive langtidsledige, og her er det blandt andet vigtigt at overveje kompetenceafklaring og muligheder for at gennemføre en faglært uddannelse. De faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder med flere er vigtige samarbejdspartnere i dette arbejde.

Ministermål 4: Samarbejdet med de lokale virksomheder skal styrkes

Alle jobcentre skal have et serviceberedskab og hjælpe virksomheder med rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af sygemeldte og jobrotation. Beskæftigelsesregionen skal understøtte, at samarbejdet på tværs af kommunegrænser koordineres. Virksomhederne bidrager ved at tage ledige ind i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud. Det er nødvendigt, at jobcentrene har et grundigt kendskab til virksomhedernes dagligdag samt behov nu og i fremtiden.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, atLBR tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 3. marts 2014, pkt. 6:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Beslutning

Taget til orientering.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Implementering af nytteindsats


Resume

Sagsforløb: FL/BE/LBR

Byrådet vedtog på mødet den 16. november 2013 en strategi for Nytteindsats i Brøndslev Kommune. Af den vedtagne strategi fremgår det, at alle fagenheder, så vidt muligt, skal bidrage til at løfte opgaven omkring nytteindsats.

Fagenheden for Børn og Kultur etablerer 10-12 nyttejobs i Skoler / Dagtilbud. Ældreomsorgsudvalget drøfter på næste møde mulighederne for at etablere nyttejobs i deres regi.

LBR bedes tage sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Jobcentret har siden oktober måned haft drøftelser med de enkelte fagenheder om etablering af nytteindsats. Drøftelserne har vist en række organisatoriske udfordringer i forhold til at etablere nytteindsats på de enkelte arbejdspladser.

Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at der kontinuerligt vil være behov for mellem 30 og 40 nytteindsatspladser til aktivering af ledige.  

Intentioner i lovgivningen er, at kommunerne opretter jobs på kommunale arbejdspladser og selv afholder alle udgifter til denne arbejdskraft. Det gælder ledelse af nytteindsats medarbejderne og udgifter til materialer osv. Rationalet er, at borgerne gør nytte og således bidrager til merværdi for kommunen. 

Der kan anvendes to organisatoriske modeller i forhold til nytteindsats:  

  • Nytteindsats etableret som hold, der er organisatorisk forankret med sin egen holdleder, bil, redskaber mv. 

  • Nytteindsats tilrettelagt som enkeltpladser med flere pladser efter samme principper som virksomhedspraktik, hvor arbejdsgiveren selv tilrettelægger arbejdet.

 

Ad. 1 – Nytteindsats etableret som hold

Nytteindsatsen oprettes som et "arbejdshold", som kan løse opgaver i kommunens skovområder. Det forslås her, at det kommunale projekt "De grønne områder" omlægges til et nytteindsatsprojekt.   

Der vil her kunne skabes en form for kontinuitet i opgaveløsningen og nytteaktiveringen vil ikke belaste den enkelte afdeling og afdelingsleder i forhold til ledelses og tilrettelæggelse af arbejdet. 

Der skal en særskilt bevilling i budgettet til projektledelsen og materialer til driften: Udgifter til værktøj, materialer, bil, sikkerhedsbeklædning/udstyr mm. 

Der forefindes redskaber og facilliter i de grønne områder, men disse må forventes at skulle opgraderes. Ligeledes vil der være løbende udgifter til ekvipering af de henviste borgere.  

Etableres der et nytteindsatsprojekt i de grønne områder betyder det, at beskæftigelsesprojektet "De grønne områder" nedlægges og der etableres et nytteindsatsprojekt i stedet.

Den nuværende projektmedarbejder på de grønne områder bliver tovholder og arbejdsleder for nyttejobberne. Projektlederen skal omplaceres fra konto 5 til konto 6.

Med dette forslag overflyttes der beløb fra Beskæftigelsesområdets driftsloft til serviceudgifterne. Dette er ikke helt i overensstemmelse med intentionerne i loven, da Jobcentret skal prioritere ressourcerne til de svageste grupper - nyttejobs er tiltænkt de ledige, der ikke har andre problemer end ledighed. Der bliver med forslaget færre midler til indsatser for de svageste grupper. Opmærksomheden skal også henledes på, at Driftsloftet er nedsat med 15% som følge af Finansloven for 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø har overslagsmæssigt vurderet at de årlige driftsudgifter til projektet vil være ca. 400.000 kr. Overslaget tager udgangspunkt i, at der etableres 20 pladser til nytteindsats og der på årsbasis henvises 120 ledige til disse pladser. Udgifterne fordeler sig på følgende poster:

  • Tøj, sikkerhedsfodtøj, personlige værnemidler. Udgift pr. person 1500 kr. - ved 120 personer henvist på årsbasis giver dette en samlet udgift på 180.000 kr.

  • Leje eller leasing/ drift af minibus til transport: 125.000 kr.

  • Velfærdsforanstaltninger - leje og drift af pavillon: 95.000 kr.

Ad. 2 – Nytteindsats tilrettelagt som enkeltpladser

Nytteindsatsen oprettes i kommunens afdelinger organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud, i lighed med virksomhedspraktik og løntilskud. Det vil sige, at nytteindsats tillige kan oprettes i haller mv. Det er dog væsentligt, at det arbejde der udføres ikke er konkurrenceforvridende.

Som anden virksomhedspraktik skal etableringen af nytteindsats have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en medarbejderrepræsentant. Ligeledes er nytteindsats omfattet af rimelighedskravet. Rimelighedskravet indebærer, at der maksimalt må være 1 person i støttet beskæftigelse for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 1-50 ansatte samt 1 person for hver 10 ordinært ansatte, hvis virksomheden har flere end 50 ansatte.

Der oprettes individuelle pladser eller flere pladser sammen. Enheden står selv for tilrettelæggelse af nytteindsatsen og ledelsen af borgere i nytteindsats. Nye medarbejdere kræver altid oplæring og erfaringen fra virksomhedspraktik og løntilskud er, at der er behov for lidt længere oplæring og at der tillige kan være et motivationsarbejde.

Fordelen er her, at der er flere forskellige pladser at vælge imellem således, at der er større mulighed for at matche den enkelte med nytteindsats. Borgeren i nytteindsats indgår sammen med andre ansatte og socialiseres bedre til ordinært arbejde, der vil være færre følgeudgifter til arbejdsredskaber mv. da de findes på arbejdspladsen i forvejen.

Det kan være vanskeligt at finde arbejdspladser og ledere, der kan/vil påtage sig opgaven. Ligeledes kan det være nødvendigt at sikre koordinering på tværs af de kommunale arbejdspladser samt foreninger, hvorfor der bør udpeges/ansættes en tovholder såfremt der skal findes mellem 30 og 40 nytteindsatspladser via denne model.

Eventuelle ekstraudgifter til værktøj, beklædning mv. vil skulle afholdes af den enkelte afdeling i kommunen. Der medfølger ikke særskilt bevilling til ledelse og ekvipering af nyttejobberne. Ejendomme og service (Teknik og Miljø) har overslagsmæssigt vurderet udgiften pr. nyttejobber til at være 1200 kr. udgiften dækker her påklædning. Der er her tale om ekvipering i forbindelse med rengøringsopgaver.

Forretningsledelsen anmodes om at drøfte: 

  • Forslag om at der etableres et nytteindsatsprojekt i de grønne områder i stedet for beskæftigelsesprojektet "De grønne områder".

  • Forslag om, at de øvrige organisationer/foreninger i kommunen får mulighed for, at melde nytteindsatspladser ind til jobcentret (model 2). Jobcentrets opgave er vil alene være, at anvise ledige borgere til pladserne og sikre formalia i forbindelse med henvisning. De enkelte organisationer oppebærer selv eventuelle udgifter til ekvipering og udstyr. Med dette forslag vil der være behov for ansættelse af en koordinator på Jobcentret.

Fagenheden for Beskæftigelse anbefaler, at LBR tager sagen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Uafklaret p.t.

Indstilling

Forretningsledelsen, 25. februar 2014, pkt. 8:

Forretningsledelsen finder det meget uhensigtsmæssigt at foretage større investeringer i udstyr for at etablere nyttejobs. Der skal være tale om jobs, der kan varetages uden særlig mange ekstraordinære anskaffelser, og uden at tage arbejde fra allerede ansatte.

I B&K og S&V tages en ny undersøgelsesrunde på mulige nyttejobs.

Forretningsledelsen, 18. marts 2014, pkt. 8:

Der vil blive oprettet det nødvendige antal nyttejobs i fagenhederne.

Beskæftigelsesudvalget, 31. marts 2014, pkt. 11:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Jobcentret følger udviklingen og vender tilbage når / hvis, der bliver behov for ansættelse af en koordinator.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Beslutning

Taget til orientering.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Resultatrevision for 2013


Resume

Sagsforløb: BE/LBR/ØK/BY

Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et årligt overblik overresultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Brønderslev Kommune. Gennem resultat- revisionen identificeres de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i kommunen.

LBR bedes afgive høringssvar til resultatrevisionen.

Sagsfremstilling

Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Brønderslev Kommune. Gennem resultat- revisionen identificeres de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Brønderslev Kommune.

Resultatrevisionen for 2013 består af to dele, som jobcentrene skal kommentere på:

  • En resultatoversigt med indsats og resultater i Jobcentret samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre Jobcentre i klyngen.

  • Et besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet er udtryk for, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 16-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til det niveau som rammevilkårene tilsiger, altså forskellen mellem det forudsagte og det realiserede niveau.

Resultatoversigten – udviklingen i forsørgelsesgrupper

Overordnet set har der været et fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse i Brønderslev Kommune det seneste år. I 2013 var der 4388 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Der er her tale om et fald på 3% i forhold til 2012. Det er særligt blandt de forsikrede ledige, at der er sket et fald i antallet af ledige. Når det gælder personer på ledighedsydelse, har udviklingen ligeledes været positiv.

Den største udfordring ses på kontanthjælpsområdet. Her er det særligt kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har problemer ud over ledighed, der udgør en udfordring. Gruppen er præget af komplekse problemstillinger i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte tale om sager, hvor det er nødvendigt med en flerårig og en tværfaglig indsats. Nogle af de langvarige kontanthjælpssager vil i 2014 også blive vurderet i kommunens Rehabiliteringsteam. Jobcentret har således en forventning om, at en del langvarige kontanthjælpssager vil blive afklaret til anden forsørgelse i 2014.

Resultatoversigten – ministermålene

Resultatoversigten indeholder ligeledes opfølgning på ministerens mål, målene gennemgås nedenfor.

Unge: I forhold til ministerens mål om uddannelsesgrad har Arbejdsmarkedsstyrelsen meddelt, at der i stedet skal følges op på antallet af unge på offentlig forsørgelse. I 2013 har der samlet set været et fald i ungdomsledigheden på 25 fuldtidspersoner. Den mest positive udvikling ses på dagpengeområdet og sygedagpengeområdet.

Tilgang til førtidspension: Dette mål handler om at sikre og forebygge, at så mange personer ikke førtidspensioneres. Flere af de borgere som i dag er i målgruppen for førtidspension, har mange sammensatte problemer. Der er for 2013 opsat en meget ambitiøs målsætning om, at tilgangen til førtidspension i 2013 maksimalt må være på 42 personer. Resultatet for 2013 viser, at der er blevet tilkendt 47 nye førtidspensioner i 2013. Det svarer til et fald i tilgangen på 59 % i forhold til 2012.

Langtidsledige: Dette mål handler om at begrænse antallet af langtidsledige. Langtidsledige omfatter A-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80% af tiden det seneste år. Der er opsat et mål om, at der maksimalt må være 252 langtidsledige i december 2013. Resultatoversigten viser, at der ved årets udgang var 176 langtidsledige. Målet er dermed indfriet.

Besparelsespotentialet

Besparelsespotentialet beregnes som forskellen, i hver enkelt kommune/jobcenter, mellem den faktiske og forudsagte andel af personer i alderen 16-66 år, som modtager en given ydelse. Det vil sige forskellen mellem hvordan kommunen/jobcentret forventes at præstere givet deres rammevilkår – ifølge estimaterne i SFI/KORA’s seneste rapport – og hvordan de rent faktisk præsterer.

Brønderslev Kommune har det største besparelsespotentiale på kontanthjælpsområdet. Her er det potentielt muligt at reduceret antallet af ydelsesmodtagere med 219 fuldtidspersoner, hvilket vil betyde en besparelse på 18,8 mio. kr.

Når det gælder de permanente forsørgelsesydelser er der ligeledes et besparelsespotentiale. De permanente forsørgelsesydelser omfatter ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Besparelsespotentialet er her på 4,7 mio. kr.

På A-dagpengeområdet præsterer Brønderslev Kommune imidlertid bedre end man kunne forvente. Her ville Brønderslev Kommune have en merudgift på 9,6 mio. kr., hvis der var det samme antal ydelsesmodtagere, som rammevilkårene tilsiger. Når det gælder sygedagpengeområdet præsterer jobcentret ligeledes bedre end rammevilkårene tilsiger. Her ville Brønderslev kommune have en merudgift på 1,6 mio. kr., hvis der var det samme antal af ydelsesmodtagere som rammevilkårene tilsiger.

Besparelsespotentialet afspejler således de udfordringer, der er skitseret tidligere i resultatrevisionen, hvor der har været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Ligeledes kan faldet i antallet af A-dagpengemodtagere aflæses i besparelsespotentialet.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at LBR afgiver høringssvar til resultatrevisionen og fremsender resultatrevisionen til godkendelse i byrådet.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 31. marts 2014, pkt. 6:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

LBR har ikke yderligere bemærkninger til resultatrevisionen - fremsendes til godkendelse i Byrådet.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Nordjyske ledighedstal for december 2013


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Tallene er for december 2013 og viser, at antallet af ledige i Brønderslev Kommune er faldet med 13,4% i forhold til december 2012.

Sagen fremsendes til LBR til orientering.

Sagsfremstilling

De nordjyske ledighedstal for december måned 2013viser, at ledigheden fortsætter med at falde i Nordjylland. I perioden december 2012 til december 2013 er der blevet 1.283 færre ledige nordjyder, hvilket svarer til et fald i ledigheden på 8%. På landsplan har der dog været et større fald i ledigheden end i Nordjylland, her har faldet i ledigheden været på 8,8%.

I Brønderslev Kommune har der ligeledes været et fald i ledigheden det seneste år. Ledigheden er her faldet med 13,4% svarende til et fald i antallet af ledige på 125 personer.

Tallene viser, at det stadig er Brønderslev Kommune, der har den laveste ledighed i Vendsyssel i forhold til forsikrede ledige, her er 5,1% af A-kassemedlemmerne ledige. Ser man på hele Nordjylland ligger tallet på 5,6%.

På regionalt plan faldt mænds ledighed med 9,5% og kvinders med 6,4%. Mændene og kvindernes ledighed i Nordjylland er nu stort set på det samme niveau. Det største fald i ledigheden ses blandt de 50-59 årige. Den eneste gruppe der har oplevet stigende ledighed det seneste år, er de 25-29 årige kvinder i Nordjylland, her er ledigheden steget med 1,9%.

Fordelt på A-kasseniveau har Metal og 3F oplevet det største antalsmæssige fald i ledigheden i Nordjylland. Mens FOA antalsmæssigt har oplevet den største stigning i ledigheden.

Tal fra Jobindsats.dk viser, at det i Brønderslev Kommune ligeledes er 3F og Metal, der har oplevet den største nedgang i antallet af ledige medlemmer. Mens antallet af ledige FOA medlemmer er steget på regionalt plan, er det dog faldet på lokalt plan i Brønderslev Kommune.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, atLBR tager de nordjyske ledighedstal fordecember 2013til orientering.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 3. marts 2014, pkt. 8:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Beslutning

Taget til orientering.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Ledighedstal for UngeCenter og Jobcenter januar 2013 til januar 2014


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Beskæftigelsesudvalget orienteres ved hvert møde om udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i UngeCenter og Jobcenter.

Sagen fremsendes til LBR til orientering.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet en oversigt over antallet af fuldtidspersoner på de enkelte ydelsesgrupper i Jobcentret og UngeCentret. Oversigten indeholder antallet af fuldtidspersoner det seneste år opgjort måned for måned. Det er data fra jobindsats.dk, der er anvendt i oversigten. Dataene kommer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk., tallene er i hovedreglen 3 måneder "forsinket". Der foreligger på nuværende tidspunkt data frem til januar 2014 for de fleste målgrupper.

Det skal dog bemærkes, at der endnu ikke foreligger tal for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt personer på den særlige uddannelsesydelse. Tallene for januar 2014 er derfor estimeret på baggrund af sagstal i jobcentrets systemer.

Stigningen i antallet af A-dagpengemodtagere, som har fundet sted fra januar 2013, skal til dels forklares med, at personer der modtager den arbejdsmarkedsydelse (den ydelses der er indført til ledige der falder ud af dagpengesystemet) medregnes som A-dagpengemodtagere.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at LBR tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 31. marts 2014, pkt. 8:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Beslutning

Taget til orientering.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Orientering


Resume

Sagsforløb: LBR

Sagsfremstilling

Orientering.

Beslutning

Formanden orienterede om temamøde med Beskæftigelsesudvalget / LBR den 5. maj 2014.

Invitation er udsendt.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Til toppen


14. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: LBR

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Intet.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Til toppen


15. Lukket punkt:


Til toppen

Opdateret 11. april 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach